Holdet 2q DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA-q (1q DA, 2q DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til genrer og litterær analyse
Titel 2 Sprog og lyrik (VÆRK)
Titel 3 Retorik og taler
Titel 4 Køn og normer (VÆRK, medier)
Titel 5 Det moderne gennembrud.
Titel 6 Skriftlighed og opgaveskrivning
Titel 7 Storbyen som motiv i litteraturen (2 x VÆRK)
Titel 8 Naturen som kontrast til storbyen (VÆRK)
Titel 9 Romantikken
Titel 10 Skriftlighedsforløb: Den analyserende artikel
Titel 11 Ekspressionisme i mellemkrigstiden. (VÆRK)
Titel 12 Skriftlighedsforløb: Den debatterende artikle
Titel 13 Nyhedsformidling og fortællende journalistik
Titel 14 Novellen og fortælleren
Titel 15 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til genrer og litterær analyse

I dette forløb om genrer og tekstanalyse skal I træne litterær analyse og fortolkning af lyrik og især prosa. I skal bl.a. kunne lave en personkarakteristik, miljøkarakteristik og identificere fortællerholdene.

Formål:
- at du kan genrebestemme en tekst, herunder udpege fiktions- og faktakoder
- at du kan analysere tekster fra de tre hovedgenrer lyrik, drama og epik
- at du kan skrive en analyse med korrekt anvendelse af citater
- at du kan lave en velformuleret og præcis personkarakteristik og miljøkarakteristik

KERNESTOF:
Det litterære perspektiver:
I dette forløb har vi ud fra en litteraturanalytisk tilgang undersøgt primært skønlitterære tekster med henblik på at kunne genkende og adskille detre hovedgenrer (lyrik, drama og epik). Vi har arbejdet med centrale analysebegreber som indføring i litteraturanalyse og -fortolkning. Fra den dansk litteraturs kanon er læst tekster af Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Fokus har især ligget på genremæssig og æstetisk læsning. Vi har desuden inddraget kreative arbejdsprocesser med afsæt i teksterne.

Primærtekster:
- Michael Strunge: Elskede discodronning. Skrigerne, 1989.
- Johannes V. Jensen: Bo’l. Fra Himmerlandshistorier, 1910
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl), 1900)

Baggrundstekster:
-Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier” (Systime, 2023) – er introduceret som opslagsværk
-”1.KOMPENDIUM. Introduktion til analyse af litteratur”

Centrale begreber:
faktakoder, fiktionskoder, genrer, genreblandinger, genrebrud, epik, lyrik, drama, ydre komposition, indre komposition, tid, miljø, sprog, personkarakteristik, handling, fortælleforhold, tema.

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sprog og lyrik (VÆRK)

I dette forløb om sprog og lyrik skal I træne sproglig analyse af digte. Vi undersøger sproget i digtene både med henblik på det visuelle og det lydlige lag. Vi arbejder med højtlæsning, og undersøger teksterne ud fra de grammatiske og stilistiske særtræk. Skriftligt arbejder vi fra mindre skriveøvelser frem mod en samlet litterær analyse, fortolkning og perspektivering af digte. Fra den dansk litteraturs kanon er læst tekster af Klaus Rifbjerg og Tom Kristensen.

Som særligt studieteknisk fokus arbejdes der med at bevidstgøre om sammenhængen mellem lektielæsning, notatteknik og begrebsindlæring.

KERNESTOF:
Det sproglige perspektiver:
I dette forløb har vi med en sproganalytisk tilgang undersøgt lyrik. Vi har arbejdet metodisk med sproglig analyse, fortolkning og vurdering – retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation – produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed.

VÆRK:
- Inger Christensen: Sommerfugledalen (1991)

Primærtekster:
- Emil Aarestrup: Angst (1838)
- Klaus Rifbjerg: Forelsket (1973)
- Tom Kristensen: En purpurprik (1920)
- Tom Kristensen: ” Nat i Berlin 1921” (1927)
- Otto Gelsted: Reklameskibet (1923)
- Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
- Edith Södergran: Landet som icke är (1922) - SVENSK
- Morten Nielsen: Foraarets Horisont (1943)
- Benny Andersen: På høje tid (1964)
- Dan Turèll: Gennem byen en sidste gang (uddrag) (1977)
- Inger Christensen: efterår (1981)

Baggrundsviden:
2. KOMPENDIUM. Sprog og lyrik:
(Siderne er primært hentet fra ”Lyrik – når sproget spiller” (Systime)):
- Intro til lyrik
- Det visuelle
- Komposition
- Det lydlige
- Semantiske skemaer
- Syntaks og ordklasser
- Stil: troper og figurer
- Motiv, tema og det samlede udsagn
- Centrallyrik og interaktionslyrik

Klip:

- System & Poesi - Inger Christensens "Sommerfugledalen" (Klassikere på Greve Bibliotek): https://www.youtube.com/watch?v=82RS0vG-IFA

- Dan Turèll & Halfdan E - Gennem Byen Sidste Gang:
https://www.youtube.com/watch?v=TimB6vp37c0

Centrale begreber:
Traditionelt digt, moderne digt, brugslyrik, centrallyrik, strofisk digt, ustrofisk digt, typografi, tegnsætning, ydre komposition, indre komposition, gentagelser, kontraster, digtets tid, rum og jeg, vers (metriske og frie), trykstærke og tryksvage stavelser, rim, ørerim, øjerim, indrim, allitteration, assonans, klang, troper: sammenligninger, metaforer, besjælinger, symboler. syntaks, ordklasser og semantiske skemaer.

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik og taler

I dette forløb introduceres I til viden og teori inden for retorik og argumentation. I får viden om talegenrer, Ciceros pentagram, appelformer, Toulmins argumentationsmodel, argumentationstyper, fejltyper og argumentationskneb, ordvalgsargumentation og framing. Vi læser eksempler på blandt andet taler, artikler og filmklip til at undersøge, hvordan der i tekster benyttes forskellige virkemidler til at overbevise en modtager. Desuden arbejdes der med egne tekstproduktioner inden for emnet, herunder træner vi mundtlighed i form af fremførelse af egen tale.

KERNESTOF:
Det sproglige perspektiver:
I dette forløb har vi med en sproganalytisk tilgang undersøgt argumenterende tekster og taler. Vi har arbejdet metodisk med sproglig analyse, fortolkning og vurdering med fokus på den retoriske analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation. Desuden har vi haft fokus på produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed.

Primærtekster:
- Connie Hedegaards tale til Klimamarch (2019)
- Alex Vanopslaghs tale ved Folketingets åbningsdebat (2021)
- Mesterlære - af Peter Bastian. Et interview med Peter Bastian (se https://www.youtube.com/watch?v=v6IcLJw_Tfo)
- Andreas Odbjerg: Hvad skal verden med sådan en som mig? (2022), sangtekst
- TrygFonden og Mandag Morgens undersøgelse om opdragelsesidealer fra i (2012)
- Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris i (2019)

Baggrundstekster:
”3.KOMPENDIUM. Retorik og argumentation”
(Danskfaglig viden fra "Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier" (Systime)):
- Kapitel om retorik
- Kapitel om argumentation

Centrale begreber:
Talegenrer, den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen, Ciceros retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog), retoriske virkemidler, logos, patos, etos, actio, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, ordvalgsargumentation (framing).
ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn og normer (VÆRK, medier)

I dette forløb undersøger vi emnet køn og normer. Vi arbejder med tekster i lyset af de fire feminismebølger. Tekster repræsenterer både fakta- og fiktionstekster. Desuden er 3. akt af Henrik Ibsens drama Et dukkehjem (1879) samt Palle Kjærulff-Schmidts tv-teater Et dukkehjem (1974) inddraget i forløbet som VÆRK.

KERNESTOF:
Det litterære, mediemæssige og sproglige perspektiver:
I dette forløb har vi ud fra en litteraturanalytisk tilgang undersøgt et historisk og genremæssigt varieret udvalg af især skønlitterære tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år. Vi har arbejdet med litteraturanalyse og -fortolkning i kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Med en tematisering af køn og normer læses teksterne gennem introduktion til feminismebølgerne i et historisk, æstetisk såvel som tematisk lys; og herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Der indgår tekster fra oplysningstid, romantik og realisme.
Fra den dansk litteraturs kanon er læst tekster af Ludvig Holberg. Desuden har vi arbejdet med
ud fra en medieanalytisk tilgang undersøgt ”Et dukkehjem” som tv-teater som en remediering af Ibsens drama ”Et dukkehjem”. I den sammenhæng har vi også undersøgt de visuelle udtryksformer samt brug af helt basale filmiske virkemidler.
Primærtekst:
- Ludvig Holberg: uddrag af Niels Klims underjordiske rejse (1741)
- Henrik Ibsen: af Et dukkehjem (1879), 3. akt
- Vita Andersen: Fredag (1977)
- Naiha Khiljee: Oprør er også for pæne piger (2020)

TV-drama:
- Et dukkehjem, tv-teater (1974) – VÆRK (106 minutter)
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321012272100

Klip:
- Naiha Khiljee: Oprør er også for pæne piger (2020)
https://www.youtube.com/watch?v=yvPWz0D0Xic

Baggrundstekster:
”4.KOMPENDIUM. Køn og normer”:
- Det moderne gennembrud #MeToo (Systime) https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=156
-Holberg og oplysningstiden, uddrag af Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime, 2024.
-Værklæsning af Henrik Ibsens Et dukkehjem. https://litteraturportalen.systime.dk/?id=660
+ https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2630
- Sædelighedsfejden - den store nordiske krig om seksualmoralen. https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2573
- Forfatteren Vita Andersen (1942-2021). https://litthist.systime.dk/?id=270
- Verbalt og paraverbalt sprog. https://mundtlighedidansk.systime.dk/?id=133
- Nonverbal kommunikation. https://mundtlighedidansk.systime.dk/?id=134

Centrale begreber:
Norm, afvigelse, køn, kønsdikotomi, feminismebølger, kvinders stemmeret i 1915, seksuel frigørelse, ligestilling på arbejdsmarkedet, magt, dekonstruktion af køn, queer-teori, binær og nonbinær kønsopfattelse, identitetspolitik, seksuelle minoriteter, verbal, paraverbal og nonverbal kommunikation.
ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 75  sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud.

I dette forløb har vi i samarbejde med historie undersøgt industrialiseringen og det moderne gennembrud. I danskfaget har undersøgt realismen, som betegnelse for den litteratur, der forsøger at spejle og gengive den omgivende virkelighed. Et ideal, der kan ses i lyset af Brandes’ krav om, at litteraturen skulle kunne sætte problemer under debat. Indholdsmæssigt har vi funder tematiske spor af tidens kerneproblemer, som forenklet listes som de tre K’er (Køn, klasse og kirke). Det moderne gennembruds realismeformer er undersøgt i tekster med deres stilistiske særtræk, herunder naturalisme og impressionisme. Forløbet har introduceret det selvstændige projektarbejde med en stillaseret arbejdsproces, der leder frem mod SSO’en i 2. hf.

KERNESTOF:
Det litterære og sproglige perspektiver:
I dette forløb har vi ud fra en litteraturanalytisk tilgang undersøgt et historisk og genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster fra det moderne gennembrud. Vi har således arbejdet med litteraturanalyse og -fortolkning i kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Fokus er på først og fremmest på en historisk læsning, hvor der er lagt vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Men teksternes er også undersøgt æstetisk og tematisk ud fra de realismeformer, der træder frem i perioden. Fra den dansk litteraturs kanon er læst tekster af Herman Bang og Henrik Pontoppidan. Desuden har vi også arbejdet med et sprogligt produktivt og refleksivt med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andet fag (i samarbejde med historie), herunder fokus på skriftlighed (mini-SSO) og mundtlige oplæg.

Primærtekster:
-Georg Brandes: Indledning til emigrantlitteraturen (1871), uddrag
-Amalie Skram: Karens jul (1885)
-Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)
-Herman Bang: Foran Alteret (1880)

Baggrundstekster:
”5+6. KOMPENDIUM. Det moderne gennembrud”
(Danskfaglig viden fra ”1870-1890: "Det moderne gennembrud" i Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime, 2012)

Dokumentar:
-Liv Thomsen: 1800 tallet på vrangen. Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890 (DR2 dokumentar).

Klip:
- Søren Vrist Christensen: Det moderne gennembrud - dansk litteratur:
https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE

Centrale begreber
Det moderne gennembrud, industrialisering, darwinisme, socialisme/marxisme, sædelighedsfejde, Brandes: "at sætte problemer under debat", opgør med romantikken, 'de tre k'er' (Køn, klasse og kirke), realisme, naturalisme, impressionisme, synsvinkel, komposition, scenisk fremstilling, replikker, synsvinkel, dækning, ironi, tomme pladser.

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, mundtlige fremlæggelser.

Omfang: ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skriftlighed og opgaveskrivning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Storbyen som motiv i litteraturen (2 x VÆRK)

I dette forløb undersøger vi storbyen som motiv i litteraturen og film. Vi undersøger, hvordan storbysmotivet anvendes som ramme for det moderne menneskes vilkår og indre tilstand med temaer som fremmedgjorthed, angst, ensomhed og flyvske eller overfladiske relationer. Georg Simmels er anvendt som en måde at forstå, hvad der kendetegner bymennesket.

VÆRKER:
Katrine Marie Guldager: København (2004) - VÆRK, novellesamling
Skjold & Isabel - VÆRK, Dokumentar

Primærtekster:
Katrine Marie Guldager: København (2004) - VÆRK, novellesamling
Michael Strunge: "FORSTADSNAT" (1980) - digt
Ulige numre: https://www.youtube.com/watch?v=vSaUWDOexXU + musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=vSaUWDOexXU
Leif Panduro: Uro i forstæderne - novelle
Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921 (1928) - digt
Skjold & Isabel - VÆRK, Dokumentar


Baggrundstekster:
”7+8.KOMPENDIUM. Storbyen som motiv i litteraturen + Naturen som kontrast til storbyen, del 1 og del 2”

Kort intro til filmiske virkemidler:
https://www.youtube.com/watch?v=m5jNXEcNgIc

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 240 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Naturen som kontrast til storbyen (VÆRK)

I dette forløb fungerer som del 2 i forlængelse af forløbet om storbyen som motiv i litteraturen. Her undersøger vi naturen som kontrast til storbyen. Vi har særligt vægtet Erlend Loes roman ”Doppler”, som er læst som værk og verdenslitteratur i oversættelse + et kort uddrag på originalsprog (norsk). Vi har dermed også beskæftiget os med romanen som genre.

Primærtekster:
Storm P: Tilbage til naturen
Simon Muff Enevoldsen: Danskerne vil tilbage til naturen (2016)
Erlend Loe: Doppler - VÆRK

Baggrundstekster:
”7+8.KOMPENDIUM. Storbyen som motiv i litteraturen + Naturen som kontrast til storbyen, del 1 og del 2”

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 240 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantikken

Forløbet introducerer til romantikken som litteraturhistorisk periode (ca. 1800-1870). Romantikken livssyn har afsæt i den filosofiske retning idealisme, der har sit udspring i Tyskland i slutningen af 1700-tallet. Romantikken kan også forstås som en reaktion på oplysningstidens fokus på fornuft. I stedet dyrkes de store følelser, kærligheden, fantasien, længslen, intuitionen og kunsten i de romantiske værker – og med en higen efter at overskride splittelsen mellem ideernes og fænomenernes verden. Den dualismetanke tolkes forskelligt inden for romantikkens retninger: enten er mennesket fastholdt i splittelsen mellem de to verdener (dualisme), eller også kan de to verdener smelte sammen (monisme) i harmoni. Romantikken dækker med andre ord over en række strømninger inden for kunst og litteratur, som vi har undersøgt i tekster fra perioden. De hovedstrømninger, vi især har arbejdet med, kan adskilles i begreberne:
- Universalromantikken
- Nyplatonisme
- Nationalromantikken
- Biedermeier
- Romantisme

KERNESTOF:
Det litterære og sproglige perspektiver:
I dette forløb har vi ud fra en litteraturanalytisk tilgang undersøgt et historisk og genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster fra romantikken. Vi har således arbejdet med litteraturanalyse og -fortolkning i kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer. Fokus er på først og fremmest på en historisk læsning, hvor der er lagt vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Men teksternes er også undersøgt æstetisk og tematisk ud fra de sproglige og litterære kendetegn, der træder frem i perioden. Således har vi også ud fra sproganalytisk tilgang undersøgt romantikkens lyriske tekster. Fra den dansk litteraturs kanon er læst tekster af Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen.

Primærtekster:
-Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802), digt
- Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- H. C. Andersen: "Klokken" (1845)
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
- Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838)
- Caspar David Friedrich ”Vandreren over tågehavet”, oliemaleri fra 1818.
- Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue, oliemaleri fra 1825

Baggrundstekster:
”13.KOMPENDIUM. Romantikken”:
- "Romantikken" fra "Håndbog til dansk", litteraturhistorisk overblik
-  "Kap. 5. 1800-1870: Romantikken" i Litteraturhistorien - på langs og på

Dokumentar:
- "1800-tallet på vrangen: S1, E1: Guld, hor og romantik 1800-1814", dokumentar (DR, 2007): https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen

Podcast:
”Guldhornene”, Third Ear (2009): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/001-guldhornene/id336149343?i=1000061821409
Klip:
- Rather Homemade Præsenterer: Romantikken - Hvad skete der lige der?: https://www.youtube.com/watch?v=bMeBVNkgBmM
- Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur (Søren Vrist Christensen): https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&list=PL0CXo9byVxb2KC5SOW9NS5OK9N6mH97jY&index=6
- Nationalromantikken - dansk litteratur (Søren Vrist Christensen): https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0&list=PL0CXo9byVxb2KC5SOW9NS5OK9N6mH97jY&index=9
- Biedermeier - dansk litteratur (Søren Vrist Christensen): https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714
- Guldhornene reciteret af Poul Reumert: https://www.youtube.com/watch?v=2mkWrzSD1nM

Centrale begreber:
Romantikken, idealisme, ideernes og fænomenernes verden, dualisme, monisme, splittelse, harmoni, panteisme, organismetanken, geniet, digteren/kunstneren, barnet, universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, 'hvad udad tabes, skal indad vindes', følelser, natur, historie, biedermeier, kunsteventyr, besjæling, det interessante, dobbeltgængermotivet, romantisme.

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Ekspressionisme i mellemkrigstiden. (VÆRK)

Forløbets indhold og fokus er modernismer i mellemkrigstiden med særlig vægt på ekspressionismen. Vi undersøger, hvordan modernitetserfaringer kommer til udtryk i tekster i årtierne efter Første Verdenskrig og sammenligner medperiodens kunst. Desuden er forløbet afviklet i forbindelse med klassen studietur til Berlin, hvor vi har arbejdet med kunstsyn inden for avantgardekunst og nazistisk kunst (entartete kunst) . Der er lagt vægt på at undersøge  ekspressionismen ud fra en sproglig-stilistisk tilgang.

KERNESTOF:
Det litterære og sproglige perspektiver:
I dette forløb har vi ud fra en litteraturanalytisk tilgang undersøgt et historisk og genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster fra mellemkrigstiden. Vi har indledningsvis sondret mellem tekster, der udspringer af enten en realisme- og modernismetradition og har herefter lagt vægten på 20’ernes og 30’ernes ”ismer” med særligt fokus på ekspressionismens form og indhold. Vi har undervejs inddraget visuelle udtryksformer i form af malerier og collager fra tidens kunst. Forløbet har været en del klassens studietur til Berlin, hvor vi har arbejdet med begrebet ’entartete kunst´ og avantgardekunst, herunder er Broby-Johansens digtsamling ”BLOD” (1922) læst et værk med udgangspunkt i elevernes projekt- og praktikforløb (PP3). For at indfange teksternes stilistiske varianter inden for ekspressionisme, har vi undersøgt digtene et sprogligt perspektiv med blik for sammenhænge mellem form og indhold, herunder anvendelse af troper og figurer. Desuden har vi arbejdet med litteraturanalyse og -fortolkning i kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer til mellemkrigstiden. Fokus er med andre ord på en historisk, æstetisk og tematisk læsning, med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Fra den dansk litteraturs kanon er læst tekster af Tom Kristensen.

VÆRK: Rudolf Broby-Johansen: BLOD (1922)

Primærtekster:
- Emil Bønnelycke: Hyldestdigt til New York (1917)
- Pierre Albert-Birot: Digt til at skrige og danse (1918)
- Rudolf Broby-Johansen: STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER (1922)
- Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
-Tom Kristensen: ”Landet Atlantis” (1920)
-Tom Kristensen: ”Nat i Berlin 1921” (1927)
- Aske Munck: Degenereret kunst i Paris (Weekendavisen, 6. apr. 2025)

Billeder:
-Wilhelm Freddie: Meditation over den antinazistiske kærlighed, 1936
-Rita Kernn-Larsen: Surrealistisk kvindefigur, 1939

Baggrundstekster:
Se ”11. KOMPENDIUM: Modernismer i mellemkrigstiden”
- Sider om modernismen i mellemkrigstiden fra Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Systime
- Freuds opdagelse af sjælens dybder. Fra Litteraturens genveje, Systime

Klip med oplæg:
- Avantgarde, surrealisme, dadaisme, futurisme og ekspressionisme (SG dansk): https://www.youtube.com/watch?v=0_ZfUrOK6gU
- KLASSISK DANSK: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922) (Greve Bibliotek)
https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g


CENTRALE BEGREBER:
1. Verdenskrig, værdisammenbrud, modernitetserfaring, nihilisme, Nietzsche, Freud, følelser, angst, det fortrængte og ubevidste, subjektiv virkelighedsopfattelse, dyrkelse af det hæslige og af kaos, visionære forestillinger om en anden verden, avantgarde, programdigte, nyt formsprog, strofiske og ustrofiske digte, knust syntaks, farver, sanser, synæstesi, kontraster, sproglige virkemidler.

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer, museumsbesøg i Berlin.

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Nyhedsformidling og fortællende journalistik

Forløbets indhold og fokus er nyhedsformidling med særligt henblik på den trykte avis. Avisens genrer kan inddeles i tre hovedgrupper: informationsgenrer, opinionsgenrer og de journalistiske fortællinger. I introduceres til nyhedskriterier og nyhedsartiklens klassiske disposition (den omvendte nyhedstrekant). Den klassiske nyhedsjournalistik sammenholdes med den fortællende journalistiks kendetegn, som de er beskrevet gennem fire særtræk (af Tom Wolfe). Desuden følger den fortællende journalistik ofte 'den tredje fortællemåde' i modsætning til nyhedstrekantens kompositionsprincip. Ud fra en medieanalytisk tilgang har vi desuden sammenlignet nyhedsjournalistikken på tværs af medier, herunder forskelle og ligheder mellem nyhedsartikler i den trykte avis og på digitale platforme. Sprogligt har vi med vægt på Bangs fortællende journalistik beskæftiget os med genrens sproglige kendetegn, herunder træk fra den litterære impressionisme.


KERNESTOF:
Det mediemæssige og sproglige perspektiver:
I dette forløb har vi med en medieanalytisk tilgang undersøgt nyhedsformidling, primært i avisartikler fra trykte aviser, herunder fortællende journalistik. I den sammenhæng har vi også undersøgt de visuelle udtryksformer samt tekster fra sociale medier. Vi har arbejdet med kommunikationsanalyse, analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge samt produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering. Sprogligt har vi med vægt på Bangs fortællende journalistik beskæftiget os med genrens sproglige kendetegn, herunder træk fra den litterære impressionisme.

Primærtekster:
- Herman Bang: Branden (Nationaltidende, 1884)
-Jens Bostrup (m.fl.): ”Minut for minut: Sådan brændte store dele af Børsen ned på en halv dag”. Uddrag af liveblog på Politiken.dk (16. april 2024 fra kl. 8.10- 23:08)
- Uffe Ellemann-Jensen
- Berlingske Tidende Forside. Poul Høi: ”11 september 2001” (12. september 2001)
- Berlingske Tidende Forside. Uffe Ellemann-Jensen: ”11 september 2001” (12. september 2001)

Baggrundstekster:
”13.KOMPENDIUM. Nyhedsformidling og fortællende journalistik”
- Et kort avishistorisk rids
- Virkeligheden på tryk - avisens genrer
- Fortællende nyhedsjournalistik
- Herman Bangs journalistik

Centrale begreber:
Fakta og fiktion: genreforventninger og kontrakter, faktakoder, fiktionskoder, avisens genrer: informationsgenrer, opinionsgenrer, fortællende journalistik, • Tom Wolfe fire træk: (sceniske fremstillingsform, gengivelse af dialog, læseren iagttage scenerne gennem en bestemt person, den talende detalje), komposition: nyhedstrekanten, den tredje fortællemåde, vinkling: nyhedskriterier, kilder, avistyper, omnibusaviser. Den fjerde statsmagt, sociale medier, fake news, clickbait.

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Novellen og fortælleren

Forløbets indhold og fokus er novellen og dens genretræk, herunder teksternes fortællerforhold. Indholdsmæssigt har vi undersøgt novellernes eksistentialistiske temaer. Genremæssigt skelner vi mellem den klassiske og moderne novelle såvel som modernisme- og realismetræk. Vi har perspektiveret 1990’ernes minimalisme (Helle Helle) og den beskidte realisme (Sonnergaard) til Bangs impressionisme fra det moderne gennembrud.

KERNESTOF:
Det litterære perspektiver:
I dette forløb har vi ud fra en litteraturanalytisk tilgang undersøgt et genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Genremæssigt har vi undersøgt novellegenren, idet vi overordnet har skelnet mellem genretræk fra den klassiske og moderne novelle samt kortprosa som novellens tilstødende genre. Vi har forholdt os til novellegenrens udvikling i et historisk lys, undersøgt især fortællerforhold, komposition og fremstillingsformer som den episke teksts særlige byggeklodser og fokus i litteraturanalyse og -fortolkning. Vi har undersøgt, hvordan realisme- og modernismetræk samt blandingsformer kendetegner novellerne, blandt andet med nedslag i minimalismen. Fra den dansk litteraturs kanon er læst tekster af Steen St. Blicher, Martin Andersen Nexø, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg. Vi har desuden inddraget kreative arbejdsprocesser med afsæt i teksterne.
VÆRK: Steen St. Blicher: Sildig Opvaaagnen (1828)

Primærtekster:
Steen St. Blicher: Sildig Opvaaagnen (1828)
Herman Bang: Foran Alteret (uddrag)
Karen Blixen: Det ubeskrevne blad
Martin A. Hansen: Soldaten og pigen
Peter Seeberg: Hjulet
Peter Seeberg: Patienten
Helle Helle: Film (1996)

Baggrundstekster:
"14. KOMPENDIUM. Novellen og fortælleren"

Klip med oplæg:  
Søren Vrist Christensen:
Impressionisme og Herman Bang - dansk litteratur:
https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc
Minimalisme og Helle Helle - dansk litteratur:
https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo

Centrale begreber:
Klassisk novelle, begivenheden, tredelt komposition (orden, kaos, ny orden), moderne novellen, midt i situationen, in medias res, åben slutning, tomme pladser, den upålidelige fortæller, indre og ydre syn, fremstillingsformer, dækning, ironi, impressionisme, minimalisme, beskidt realisme. Eksistentialisme, identitet, angst, fremmedgørelse og overfladiske relationer, kommunikation og parforhold.

ARBEJDSFORMER:
Klasseundervisning – og diskussioner, individuel fordybelse, mundtlige oplæg, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer, undersøgende og kreative arbejdsformer.

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Repetition og eksamenstræning

I dette forløb har vi repeteret pensum og haft fokus på eksamenstræning.

Ud over de allerede læste tekster, er følgende tekster inddraget i repetitionen:

-Tessa Nytårstale (Deadline, DR1, 1. januar 2021)
-Ebbe Skammelsen (Folkevise)
-Jan Sonnergaard: Polterabend (1997)
-Jens Bostrup (m.fl.): ”Minut for minut: Sådan brændte store dele af Børsen ned på en halv dag”. Uddrag af liveblog på Politiken.dk den 16. april 2024 fra kl. 8.10- 23:08: https://politiken.dk/danmark/hovedstaden/art9859396/S%C3%A5dan-br%C3%A6ndte-store-dele-af-B%C3%B8rsen-ned-p%C3%A5-en-halv-dag

Omfang: 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer