Holdet 2u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA-u (1u DA, 2u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterær analyse og genreforståelse
Titel 2 Grammatik
Titel 3 Køn, queer og normalitet inkl. mini-sso
Titel 4 Oplysningstiden
Titel 5 Danskforløb i forbindelse med historieopgaven
Titel 6 Dokumentarfilm værk
Titel 7 Danskhed
Titel 8 Den debatterende artikel
Titel 9 Nyhedsformidling
Titel 10 Postkolonialisme, nedslag i Grønlands litteratur
Titel 11 Romantik, romantisme, DMG og kanonforfattere
Titel 12 Pigedyr - roman - værk
Titel 13 Modernisme og ekspressionisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterær analyse og genreforståelse

I dette forløb om genrer og tekstanalyse skal I træne litterær analyse og fortolkning af både lyrik og prosa. I skal blandt andet kunne lave en personkarakteristik, miljøkarakteristik og identificere en utroværdig fortæller, og I læser et blandet udvalg af tekster i forskellige genrer skrevet af både danske og udenlandske forfattere.
Derudover får I kendskab til det middelalderlige samfund, samt til periodens litteratur, det vil sige folkeviser, som I skal lære at genrebestemme, samt analysere i forhold til komposition, formelsprog og temaer.

Formål:
- at du kan genrebestemme en tekst, herunder udpege fiktions- og faktakoder
- at du kan analysere tekster fra de tre hovedgenrer lyrik, drama og epik
- at du kan lave en velformuleret og præcis personkarakteristik og miljøkarakteristik
- at du bliver introduceret til taksonomi

Kernetekster:
Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste (to digte). Gyldendal, 2002.
Morten Pape: Prolog fra Planen, 2015
Johannes V. Jensen: Bo’l. Fra Himmerlandshistorier, 1910
Johannes V. Jensen: På Memphis Station. Fra cyklussen Rejsen om jorden i digtsamlingen Digte 1906
Caspar Eric: 7/11. Fra samlingen 7/11, Gyldendal 2014
Martin A. Hansen: Bogen. Gyldendal, 1953.
Klaus Rifbjerg: Forelsket. Fra: Scener fra det daglige liv, Gyldendal 1973.
Søren Frellesen: Boy meets girl. 2008, 15 min. (kortfilm): http://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/boy-meets-girl
Kasper Skovsbøl: Jeg tog i byen, 2013, ca. 8 min.
Germand Gladensvend
Ebbe Skammelsøn
Dronning Dagmar ligger ud i Ribe syg
Johannes Fibiger: Litteraturens veje side 46-49
Artikel om ”Middelalderen” og ”Folkeviser” på forfatterweb.dk
”Dronning Dagmar Folkevisernes dronning”. Artikel fra Kristelig Dagblad, 2012.
Forelæsning om Folkeviser: https://www.youtube.com/watch?v=BYNxA8Sr1J8&t=229s

Begreber: faktakoder, fiktionskoder, genrer, genreblandinger, genrebrud, epik, lyrik, drama, ydre komposition, indre komposition, tid, miljø, sprog, personkarakteristik, handling, fortælleforhold, tema, middelalder, folkevise, tryllevise, riddervise, komposition, temaer, formelsprog, manifest, sproglige virkemidler

Samlet omfang: 75 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1: Litterær analyse 15-09-2024
2: MINI-SSO 16-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grammatik

I dette lille grammatikforløb skal I arbejde med ordklasser, sætninger, tegnsætning m.m. I introduceres til hjemmesiderne www.ordnet.dk og MinLæring. Den grammatiske viden skal I bruge til at rette jeres tidligere aflevering (litterær analyse). I skal derudover arbejde med at kunne skabe kohæsion og kohærens i de tekster, I skriver.

Begreber: substantiver, verber, adjektiver, adverbier, pronominer, præpositioner, syntaks, verballed, udsagnsled, punktum, komma, kohæsion, kohærens, forvægt, bagvægt, hypotakse, paratakse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn, queer og normalitet inkl. mini-sso

Formål
I skal læse et værk, som I skal skrive mini-sso om og i forlængelse heraf arbejde med kønsopfattelser og normalitetsbegrebet, så I kan:
• redegøre for queer-teorien og forskellige kønsopfattelser
• arbejde med forskellige litterære strategier (den marxistiske, feministiske og queer læsning)
• analysere tekster af kanonforfatterne Karen Blixen og Martin Andersen Nexø

Kernetekster:
Mads Ananda Lodahl: Soft Boys, roman, 2023 (VÆRK)
Helle Juhl Lassen: Fuck Normen, 2016, side 27-29 + 51-55.
Reklame for Always “Like a Girl”, 2020: https://www.youtube.com/watch?v=5yLXrWLvwAo
Litterære læsestrategier fra Krydsfelt, Gyldendal: https://krydsfelt.ibog.gyldendal.dk/?id=p139.
Martin Andersen Nexø: ”Barndom” fra ”Ditte Menneskebarn”, 1921
Karen Blixen: Ringen. Skæbne-Anekdoter. Gyldendal, 2007 (1958)
Luka Holmegaard: ”Havet og kysten”, uddrag af digtsamlingen ”Havet i munden”, 2023

Begreber:
Denotation, konnotation, læsemetoder, marxistisk- og feministisk læsning, queer, sex/gender, heteronor-mativitet, det binære kønssystem, det performative køn, Judith Butler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstiden

Formål med forløbet:
• at I lærer om Oplysningstiden, herunder hvad der kendetegner perioden og dens litteratur
• at I arbejder med litterære tekster om Danmark som slavenation
• at I kan genrebestemme tekster fra Oplysningstiden, bl.a. epistel, roman og leksikonopslag
• at I analyserer tekster af Ludvig Holberg
• at I analyserer en grafisk roman og arbejder med den som værk

Kernestof:
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Kapitel om oplysningstiden i ”Litteraturens veje” s. 108-123
Ludvig Holberg: For og imod te, kaffe og tobak, 1748
Ludvig Holberg: Niels Klim, Den underjordiske rejse, 1741 (uddrag)
Ludvig Holberg: Jeppe paa Bjerget (1723)
Immanuel Kant: Hvad er oplysning? (1784) I: Slagmark. Oversat af Kurt Jensen, 1987
Mich Vraa: Uddrag af Haabet, 2016. Fra: Finderup m.fl. ”Danske kolonihistorier – Antologi”, 2019, Dansklærerforeningens Forlag, 2019, side 23-30.
Efterlysninger og salgsannoncer i dansk-vestindiske aviser, 1770-1771. Fra: Finderup m.fl. ”Danske kolonihistorier – Antologi”, Dansklærerforeningens Forlag, 2019, side 12-13.
Ambrosius Stub: Menneskets Levneds-Lob
Wikipedia-opslag om bjerge. https://da.wikipedia.org/wiki/Bjerg Besøgt den 14/11 2020
Ulf Karl Olov Nilsson: Berget, 2009. (SVENSK)
Karoline Stjernfelt: I morgen bliver det bedre 1: Kongen, Cobolt, 2015. (VÆRK)

Begreber:
Oplysningstiden, borgerlig offentlighed, rationalisme, deisme, liberalisme, frihedsrettigheder, fornuft, sekularisering, rokoko, naturret, essay, epistel, fakta og fiktionskoder, leksikon/encyklopædi, dokumentarroman, grafisk roman/tegneserie, fantastisk rejseroman, påstand, belæg, hjemmel, argumentation.

Samlet omfang: ca. 140 normalsider (?)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danskforløb i forbindelse med historieopgaven

Formål:
Formålet med forløbet er at styrke jeres evne til at arbejde tværfagligt mellem dansk og historie. I forløbet arbejdes der med at analysere og fortolke litterære tekster, der tematiserer industrialiseringen og de samfundsforandringer, perioden medførte.

Du skal:

undersøge, hvordan litteratur og andre tekster afspejler historiske forhold,
analysere sammenhængen mellem tekst, tid og samfund,
anvende danskfaglige begreber og metoder i samspil med historisk viden,
formulere en fagligt funderet og sammenhængende opgavebesvarelse.

Forløbet skal desuden forberede kursisterne på historieopgaven ved at give dem redskaber til informationssøgning, tekstlæsning, analyse, kildearbejde og skriftlig formidling. Målet er, at kursisterne opnår en forståelse af, hvordan industrialiseringen både påvirkede samfundets udvikling og blev skildret i samtidens og eftertidens tekster.

Kernetekster:
Amalie Skram "Karens Jul"  (1885)
Amalie Skram "Constance Ring" (1885)
Gyrithe Lemcke "Tale om Kvinders Valgret i Rosenborg slotshave" (1908)
Marie Nielsen "I fabrikkens helvede" (1915)


Om reportagegenren, Systime

Jonas Eikas takketale ved Nordisk råds litteraturpris i 2019.
https://www.youtube.com/watch?v=K6kCj4QbWGI

Håndbog til dansk, Systime: s. 152-158.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dokumentarfilm værk

Formål med forløbet

I dette forløb har du arbejdet med dokumentargenren og dens forskellige undergenrer. Du har undersøgt, hvordan dokumentarfilmen placerer sig i spændingsfeltet mellem journalistik og kunst samt mellem fakta og fiktion, og hvordan dokumentarer både formidler virkeligheden og skaber fortællinger om den.

Som en del af forløbet har du set og analyseret dokumentarfilmen "Faderen, sønnerne og Helligånden" af Christian Sønderby Jepsen i forbindelse med dokumentarfestivalen CPH:DOX. Med udgangspunkt i filmen har du undersøgt, hvordan dokumentaren fremstiller virkeligheden, og hvordan filmiske og fortællermæssige virkemidler er med til at forme publikums forståelse af de medvirkende og deres historie.

Derudover har du set dokumentarfilmen Testamentet (2011) af samme instruktør samt analyseret en række kortere dokumentaruddrag. Gennem disse eksempler har du arbejdet med dokumentarens forskellige subgenrer, filmiske virkemidler og undersøgt, hvordan dokumentarfilm kan skabe forskellige fortællinger om den samme virkelighed ved brug af autenticitetsmarkører og fiktionskoder.

Målet med forløbet har været, at du kan identificere og analysere dokumentariske virkemidler og forholde dig reflekteret og kritisk til, hvordan virkeligheden fremstilles, fortolkes og iscenesættes i dokumentarfilm. Samtidig har du opnået indsigt i dokumentarens særlige rolle som både journalistisk formidling og kunstnerisk fortælling.

Kernetekster:

"Muldvarpen" af Mads Brügger (2022) uddrag

”Testamentet” af Christian Sønderby Jepsen, (2011) Hele filmen
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/testamentet

Anders Riis-Hansen ”Blekingegadebanden” (2009) uddrag
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/blekingegadebanden

Max Kestner ”Drømme i København” (2009) Uddrag
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/droemme-i-koebenhavn

DRTV: "Afsløret": De sorte koncerter" (2020) uddrag
https://www.dr.dk/drtv/episode/afsloeret_-de-sorte-koncerter-_1_2__52178

Om dokumentargenren:  "Håndbog til dansk", Systime, kapitel 5.2 "Dokumentarfilm og mockumentary" samt kapitel 11: "Medieanalyse af dokumentarfilm"

Anmeldelse af "Faderen, sønnerne og helligånden" i filmagasinet Ekko:

https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/faderen-sonnerne-helliganden

Artikel fra Ekko om Testamentet:
https://www.ekkofilm.dk/artikler/drama-dumpede-ind-af-brevspraekken/

I arbejdet med den analyserende artikel: teori om skrivegenren analyserende artikel på platformen minlæring.dk  https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60634


Kernebegreber i forløbet:

Dokumentargenren:

Kreativ bearbejdning af virkeligheden og vinkling

Den dybdeborende dokumentar
Den observerende dokumentar
Den deltagende dokumentar
Den poetiske dokumentar
Den dramatiserede dokumentar

Virkelighed og fiktion:

Fakta og fiktion
Fiktionskoder
Autenticitetsmarkører

Filmiske virkemidler:

Kamerabevægelser
Beskæring
Perspektiv
Belysning
Synkron og asynkron lyd
Klipning
Dramaturgi

Retorik og formidling:

Argumentation (hvilken påstand fremstiller dokumentaren og hvordan føres der belæg for påstanden?)  
Er der dominerende appelformer osv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danskhed

Formål:
- at du kan karakterisere genrerne digt, systemdigt, hybrid og autofiktion
- at du læser, analyserer og fortolker en digtsamling fra nyere tid
- at du kan foretage en sproglig-stilistisk analyse af digte og andre tekster
- at du kan redegøre for synspunkter om det danske sprog, samt analysere, karakterisere og diskutere begreber som dansk, danskhed og nationalitet
- at du kan placere tekster i den litteraturhistoriske periode nationalromantikken

Kernetekster:
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske. Borgen, 2006 (VÆRK)
Maja Lee Langvad: Dette er danskerloven: https://www.youtube.com/watch?v=I4YMVFubKqY, 2010
Maja Lee Langvad: Oplæsning til Adaptionspolitisk forum https://www.youtube.com/watch?v=PtOZ2GZhP0s, 2015
Johannes Fibinger og Gerd Lütken: Litteraturens veje, side 137-150. Systime, 2010
Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang. 1823
Annegerd Kristiansen: En af verdens grimmeste. DR, 2017
Berit Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: Kapitel om ”Sprog og handling” i Krydsfelt side 243-252. Gyldendal, 2013
Forfatterportræt af Maja Lee Langvad: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/langvad-maja-lee/hele-portraettet-om-maja-lee-langvad
Autofiktion som genre på forfatterweb.dk: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/genrer-og-tematikker/autofiktion
Jens Philip Yazdani i debat med DF Martin Henriksen i ”Debatten”, 2016: https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-elevraadsformand-til-martin-henriksen-vi-er-lige-saa-danske-som-alle-andre#!/
Søren Krarup: Hvad er det at være dansk? Nomos.dk, 2001
Lars Løkke Rasmussens tale ved fejringen af 800-året for Dannebrog, 2019.
Michael Thykier: Vi bad borgens politiske ordførere definere danskhed i én sætning. JP, 2017
Benny Andersen: Verdensborger i Danmark, 1995
Kanal 5: Kom så, Danmark. Kampagnefilm, 2014

Begreber: lyrik, hybrid, systemdigtning, readymades, autofiktion, sproghandlinger, selvfremstillende sproghandlinger, regulerende sproghandlinger, informerende sproghandlinger, indirekte sproghandlinger, vellykkethedsbetingelser (forberedelse, oprigtighed, forpligtelse), hadefuld tale (hate speech), idiomer, neologismer, ordvalg, filmiske virkemidler, nationalromantik, guldalder, digteren som geni

Sidetal: ca. 150 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Nyhedsformidling

Formål:

I dette forløb skal du arbejde med nyhedsmediernes måde at formidle og fortolke begivenheder på. Du skal opnå viden om, hvordan journalistiske tekster bliver til, og hvordan valg af vinkling, kilder, sprog og layout er med til at forme den historie, læseren møder.

Målet er, at du bliver i stand til at læse nyhedsartikler og andre journalistiske genrer med et reflekteret og kritisk blik. Du skal undersøge, hvordan medierne udvælger og prioriterer stof, hvilke nyhedskriterier der ligger bag, og hvordan journalister arbejder med både tilstræbt objektivitet og bevidste vinklinger.

I forløbet skal du læse og analysere forskellige typer journalistiske tekster, herunder nyhedsartikler, reportager og fortællende journalistik. Du skal arbejde med centrale journalistiske begreber og virkemidler som nyhedstrekanten, kildetyper, talende detaljer, scenisk fremstilling og litterære virkemidler.

Gennem arbejdet med konkrete artikler fra danske medier skal du udvikle din evne til at analysere, diskutere og vurdere medietekster samt forholde dig nuanceret til mediernes betydning for vores forståelse af verden.

Kernetekster:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 199–223. Systime.
Dansk i Tiden. Grundbog. Systime. Indledning samt afsnittet om tilstræbt objektivitet og vinkling.
Udvalgte artikler fra danske medier, bl.a.:
Berlingske: "Høje indkomster i Nordsjælland gør flere boligområder til ghettoer"
Politiken: "SF’s Sisse Marie Welling er trods sine 39 år den mest erfarne borgmester på Københavns rådhus…"

Med vikaren har I læst:

Herman Bang: Fattigliv (1880)

Vivian Nereim og Abdi Latif Dahir: "Barnepiger strander i Saudi-Arabien med børn født uden for ægteskab" (Politiken 29. november 2025) med fokus på nyhedsgenrer og kendetegn for reportagen

Afstikker:
Helle Helle: Afløb (2000) og anvendt kommunikationsanalyse (Håndbog til dansk: Sproghandlinger, Samarbejds-  og høflighedsprincippet og facework.


Kernebegreber:
Den klassiske nyhedsartikel
Det journalistiske sprog
Nyhedstrekanten
Layout
Nyhedskriterier
Vinkling
Avisens stofområder
Avisens genrer
Kildetyper
Reportagen som genre
Fortællende journalistik
Talende detaljer
Scenisk fremstillingsform
Indre synsvinkel
Dialog
Jeg-journalistik
Litterære virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Postkolonialisme, nedslag i Grønlands litteratur

Formål:
I dette forløb skal du arbejde med postkoloniale læsninger med særligt fokus på Grønland og relationen mellem Grønland og Danmark. Du skal undersøge, hvordan kolonitiden og dens eftervirkninger kommer til udtryk i litteratur, kunst, dokumentarfilm og samfundsdebat.
Med udgangspunkt i både skønlitterære tekster, sagprosa, billedkunst og dokumentarfilm skal du analysere, hvordan spørgsmål om identitet, sprog, tilhørsforhold og magt fremstilles. Du skal blandt andet arbejde med uddrag fra Homo Sapienne af Niviaq Korneliussen, tekster af Pia Arke og Jessie Kleemann samt undersøge, hvordan Grønland fremstilles i forskellige dokumentariske og journalistiske genrer.

https://gentoftehf-my.sharepoint.com/:w:/g/personal/ks_ghf_dk/IQDLGZwAWtOKTZuFlTI2E6_GATMJInA8rYF1xI936t8qc6U?rtime=lPU8T8Fd3kg

Kernetekster
Niviaq Korneliussen: HOMO Sapienne, Milik Publishing, 2014

Pia Arke: Scoresbysundhistorier (2003) uddrag

"Den yderste by med Anders Lund Madsen": Sæson 1, episode 2, minuttal 00:00-14.20. DR

DR-dokumentarserien "Gennem Grønland med Nikolaj Coster-Waldau": Sæson 1, episode 3, minuttal 00:00-16:30

Josef Tarrak Poulsen: Tupilak (2017) https://youtu.be/sd-JcV0_NAA

Julie Edel Hardenberg: Ineriartorneq (Fremskidt), 2017. Lavet til Grønlands Forsoningskommision.

Pia Arke: Untitled (Put your kamik on your head...) (1993)

Kenneth Sorentos dokumentarfilm "Kampen om Grønland" (2020) DR.
https://www.dr.dk/drtv/program/kampen-om-groenland_504022

Jesper Hansen: “Er det krænkende at kalde en is Eskimo?”
Debatindlæg i Nordjyske, 16. juli 2020.

Som en del af forløbet har du også arbejdet med skriftlig fremstilling ved at skrive en debatterende artikel om krænkende sprogbrug med udgangspunkt i debatindlægget Jesper Hansen: “Er det krænkende at kalde en is Eskimo?” samt andre tekster om sprog og identitet.
I den forbindelse har du trænet:

at formulere en klar og fokuseret problemstilling,
at inddrage og diskutere synspunkter fra forskellige tekster,
at underbygge dine egne argumenter med konkrete eksempler,
at anvende danskfaglige begreber i en selvstændig argumentation,
og at skrive en sammenhængende, nuanceret og overbevisende debatterende artikel

Centrale postkoloniale begreber:

eurocentrisme
"os og dem"
hybriditet
det tredje sted
det liminale
mimicry
"the empire writes back"

Du skal lære at anvende disse begreber som analytiske redskaber og undersøge, hvordan litteratur og kunst både kan reproducere og udfordre koloniale forestillinger og stereotyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantik, romantisme, DMG og kanonforfattere

Formål:
I dette forløb har du arbejdet med romantikken og Det moderne gennembrud, som litterære og idéhistoriske strømninger i første halvdel af 1800-tallet. Du har undersøgt, hvordan periodens forfattere skildrer menneskets forhold til naturen, Gud, nationen og kærligheden, og hvordan litteraturen både udtrykker en længsel efter harmoni og en erfaring af splittelse og uro.

Du har opnået indsigt i romantikkens mange forgreninger, herunder universalromantik, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme. Med udgangspunkt i litterære tekster (noveller, digte og salmer) har du analyseret periodens forestillinger om naturen som besjælet og guddommelig, om hjemmet som et trygt og harmonisk rum og om individets søgen efter mening og identitet.

I forløbet har du blandt andet arbejdet med tekster af Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen Steensen Blicher, Emil Aarestrup og H.C. Andersen. Du har læst tekster som "Oldingen ved Werthers Grav", "Klokken", en bryllupssalme, "Angst" og "På Sneen" og undersøgt, hvordan de afspejler periodens forskellige syn på natur, kærlighed, tro og menneskets plads i verden.

Som en del af forløbet har du sammenlignet biedermeierkulturens idealer om hjemlighed, kønsroller og harmoni med nutidens tradwife-fænomen og diskuteret ligheder og forskelle mellem 1800-tallets borgerlige idealer og aktuelle forestillinger om det gode liv.

Du har desuden set uddrag af DR-serien "1800-tallet på vrangen" og inddraget Disneys "Pocahontas" herunder sangen "Colors of the Wind" som perspektiv på romantikkens natursyn og forestillingen om, at der er sjæl og sammenhæng i alt levende.

Målet med forløbet har været, at du kan analysere litterære tekster i deres historiske og idéhistoriske kontekst og forklare, hvordan perioden både udtrykker en længsel efter helhed og en erfaring af splittelse. Samtidig har målet været, at du kan perspektivere periodens tanker og idealer til nutidige kulturelle fænomener og diskutere, hvordan de fortsat præger vores forståelse af natur, kærlighed, identitet og nationalfølelse.

Begreber: Centrale begreber i forløbet om romantikken

Romantikken
Universalromantik
Nationalromantik
Biedermeier
Romantisme
Nyplatonisme
Organismetanken
Altings sjæl
Enhed mellem menneske, natur og Gud
Det guddommelige i naturen
Guldalderen
Natursyn
Naturen som besjælet
Naturen som spejl for sjælen
Harmoni mellem menneske og natur
Religiøse og eksistentielle begreber
Guddommelig orden
Splittelse
Længsel
Angst
Forgængelighed

Nationalromantiske begreber
Folkeånd
National identitet
Historisk bevidsthed
Nordisk mytologi
Fædreland
Modersmål
Biedermeier
Hjemlighed
Intimsfære
Borgerlig idyl
Hygge
Kønsroller
Husmoderideal
Trygheds-narkomani

Romantismen
Det interessante
Dobbeltgængermotiv
Splittelse mellem ideal og virkelighed
Erotiske længsler
Det dæmoniske

Det moderne gennembrud:

George Brandes
"At sætte problemer under debat"
De tre K'er
Realisme
naturalisme
Opgør med romantikken
Tematikker:
Social arv
Kvindefrigørelse
religion og frigørelse
klasseforskelle
Arv og miljø

Scenisk fremstillingsform
Impressionisme



Analysebegreber:
Motiv
Tema
Symbol
Kontrast
Fortæller
Komposition
Billedsprog
Metafor
Besjæling
Symbolik

Perspektiveringer
Tradwives
Sociale medier og iscenesættelse
1800-tallet på vrangen
Pocahontas
Colors of the Wind som moderne udtryk for romantisk natursyn

Kernetekster:
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Adam Oehlenschläger: "Oldningen ved Werthers grav", "Der er et yndig land"
N.F.S. Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad"
Steen Steensen Blicher: Prælusium fra "Trækfuglene"
Emil Aarestrup: "På sneen", "Angst"
H.C. Andersen: "Tepotten", "Klokken"

Moderne gennembrud:
"Ane-Mette" af Henrik Pontoppidan
"Lucie" af Amalie Skram


Husk at I har læst flere tekster fra Det moderne gennembrud i forløbet "Dansk i historieopgaven", 1. hf.:
"Karens jul" Amalie Skram (1.hf)
"Tale ved rosenborg slotshave" Gyrithe Lemche (1.hf)
"I fabrikkens helvede" Marie Nielsen (1.hf)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Pigedyr - roman - værk

Formål:

I dette forløb har du arbejdet med Cecilie Linds roman Pigedyr fra 2022 og undersøgt, hvordan romanen skildrer ungdom, identitet, seksualitet, tro, forelskelse og grænser.

I arbejdet med romanen har du analyseret fortællerforhold, personkarakteristik, komposition, vendepunkter og tematikker.

Målet med forløbet har været, at du kan analysere og fortolke en moderne roman, anvende begreber fra litterær analyse og forholde dig reflekteret til litteraturens fremstilling af identitet, tro, seksualitet og ungdomsliv.

Kernetekster:
Cecilie Lind "Pigedyr" (2022) Gyldendal. 186 sider.
Interview med forfatteren:
https://www.youtube.com/watch?v=pGOSdD9GcTw

Kernebegreber:

Romananalyse
Komposition
Vendepunkter
Fortæller
Synsvinkel
Personkarakteristik
Miljø
Tema
Tematikker
Identitet
Ungdom
Dannelsesproces
Forelskelse
Begær
Seksualitet
Længsel
Tro og religion
Gudsbilleder
Magtrelationer
Omsorg
Ansvar
Grænser
Tab og sorg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig dansk A 19-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Modernisme og ekspressionisme

Formål:

I dette ultrakorte litteraturhistoriske forløb har du snuset til modernismen og ekspressionismen som litterære strømninger i det 20. århundrede.

Samtidig har du opnået indsigt i ekspressionismen som kunstnerisk retning og undersøgt, hvordan stærke følelser, subjektive oplevelser og indre tilstande kommer til udtryk gennem et billedrigt og intenst sprog.

I forløbet har du analyseret Tom Kristensens digt "Nat i Berlin" og arbejdet med ekspressionistiske virkemidler som billedsprog, kontraster, lyd, bevægelse og semantiske felter. Du har undersøgt, hvordan storbyen fremstilles som både fascinerende og fremmedgørende, og hvordan digtet afspejler det moderne menneskes oplevelse af uro og splittelse.

Du har desuden arbejdet med Peter Seebergs novelle "Patienten" og undersøgt modernistiske og eksistentialistiske problemstillinger. I den forbindelse har du stiftet bekendtskab med begreber som eksistentialisme og absurdisme.

Kernetekster:
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1921)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)
"Om perioden 1900-1945", fra Dansk i Tiden (Systime)
https://danskitiden.systime.dk/?id=210#c674
"Første verdenskrig og ekspressionisme", fra Litteraturhistorien af Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen
Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime)
https://litthist.systime.dk/?id=269



Kernebegreber:
Litteraturhistorie
Modernisme
Ekspressionisme
Efterkrigstid
Første Verdenskrig
Det moderne gennembruds eftervirkninger
Tematikker
Fremmedgørelse
Ensomhed
Angst
Meningsløshed
Identitetskrise
Storbyen
Teknologi
Menneskesyn
Eksistens
Filosofi
Eksistentialisme
Absurdisme
Valg
Frihed
Ansvar
Det meningsskabende menneske
Analysebegreber
Semantiske felter
Billedsprog
Symbolik
Kontraster
Motiv
Tema
Stil og tone
Realplan og billedplan

Ekspressionistiske virkemidler:
Subjektiv virkelighed
Indre oplevelse
Forvrængning
Intensitet
Bevægelse
Farver
Sanseindtryk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer