Holdet 2m ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks-m (1m ks/h, 1m ks/r, 1m ks/s, 2m ks/h, 2m ks/r, 2m ks/s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nazisternes magtovertagelse og Det 3. Rige
Titel 2 Præsidentvalg i USA i gennem tiderne.
Titel 3 Oldtidens historie
Titel 4 Ideologier og demokrati
Titel 5 Slaveri
Titel 6 RELIGION: Ritualer (særfagligt)
Titel 7 Historieopgaven
Titel 8 USA's historie
Titel 9 RELIGION: Religion i USA
Titel 10 USA demokrati og politik
Titel 11 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)
Titel 12 Velfærdsstatens historie
Titel 13 RELIGION: Islam (særfagligt)
Titel 14 DDR's historie
Titel 15 RELIGION: Kina i dag
Titel 16 Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demo
Titel 17 Historie - Kina
Titel 18 KS4: Kina – en ny supermagt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nazisternes magtovertagelse og Det 3. Rige

Weimarrepubliken. Versaillesfredens betydning for Tyskland.
Ølstuekuppet.
Den nazistiske magtovertagelse.
Ensretningen i det 3. Rige
Jødeforfølgelserne
2. verdenskrig.
Nürnberg processerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Præsidentvalg i USA i gennem tiderne.

Præsidentvalg i USA
Borgerrettigheder mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Oldtidens historie

Egypten, Grækenland & Rom

Lange linieforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologier og demokrati

Eleverne får kendskab til de klassiske ideologier samt ideologiske forgreninger og undersøger deres tilstedeværelse hos de politiske partier. Derudover undersøger eleverne partiernes samt vælgernes adfærd for på den måde at få en nuanceret forståelse for, hvilke faktorer der påvirker den politik, der bliver gennemført. Eleverne diskuterer fordele og ulemper ved det politiske system i Danmark inkl. dets konkurrence- og deltagelsesdemokratiske elementer.
Den danske velfærdsstat samt dens udfordringer gennemgås også

Kernestoffet er:

Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Området dækker de danske politiske partier, herunder det ideologiske grundlag, væsentlige elementer i principprogram og politikker på udvalgte områder, således at partierne kan
sammenlignes og placeres i forhold til hinanden. Eleverne lærer hovedtrækkene i de tre
klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden indgår blandingsformer som f.eks. socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som f.eks. nationalisme.

Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Politiske deltagelsesmuligheder omfatter en række forskellige muligheder for at påvirke
politiske beslutninger og deres implementering. Deltagelsesmulighederne kan f.eks. være
valgdeltagelse, medlemskab af et parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse, kontakt til en politiker, deltagelse i debat på de sociale medier eller i andre medier, deltagelse i en demonstration eller underskriftindsamling, nærdemokratisk deltagelse som
bruger eller medarbejder samt politisk forbrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 88 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Slaveri

Forløb om slaveri igennem tiden.
De tre perioder der gennemgås er Antikken, det 18. århundredes transatlantiske slavehandel og til sidst den slavehandel der finder sted den dag i dag.


Anvendt materiale:

Kompendium lavet ud fra artikler på Denstoredanske.lex.dk/slaveri, Faktaklink.dk/slaveri og tv2.dk.

Kilder:
Kilde 1: ”Kontrakt om Køb af Slave, år 166”
Kilde 4: ”Alexander Falconbridge om Slavehandel og Slavetransporter, 1790”
Kilde 5: ”Et Brev fra en Tidligere Slave, 1865”
Kilde 6: "Vi troede at slaveriet var afskaffet. Men din indkøbskurv fortæller en anden historie". Mads Staghøj, Zetland.dk, 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 RELIGION: Ritualer (særfagligt)

Materiale:
- Flere sider af KS s. 48-52
- Begrebsnøglen til religion, s. 90-93,  Begrebsnøglen s.108-111
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=161
- Grundbogen til ReligionC s.128-129
- Victor Turner: ”Den rituelle   Proces – struktur og antistruktur” kap.3 i uddr.

OBS: alle filer fra timerne ligger under dokumenter/religion/ritualer

1. Hvad er religion og hvad er religionsfaget?
Nøgleord:
Religionsdefinitioner:
Durkheims definition
Smarts 7 dimensioner

Pensum:
Teorikompendiet s. 5-12
Fra:
- Flere side af KS s. 48-52
- Begrebsnøglen s. 90-93

2. Ritualanalyse: Van Gennep og Hajj
Nøgleord:
Definition af ritual
Ritualtyper
Van Genneps analysemodel til overgangsritualer:
- Separationsfasen
- Den liminale fase
- Inkorporationsfasen
Hajj: Den muslimske pilgrimsfærd til Mekka

Pensum:
Teorikompendiet s. 13-16
Fra:
- Begrebsnøglen s.108-110
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=161
- Grundbogen til ReligionC s.128-129
Film på CFU: ”Hajj – pilgrimsrejse til Mekka” 2003

3. Ritualanalyse: Victor Turner og Ndembu-høvdingens indsættelse i Zambia
Nøgleord:
Victor Turners ritualteori:
- Liminalitet
- Communitas
- struktur og anti-struktur
Pensum:
Teorikompendiet s. 17-26
Fra:
- Begrebsnøglen s.111
- Victor Turner: ”Den rituelle   Proces – struktur og antistruktur” kap.3 i uddr.

4. Ritualanalyse: Mukanda-ritualet fra Zambia

Nøgleord:
Durkheims religionsdefinition
Smarts 7 dimensioner
Van Genneps 3 faser
Turner: Liminalitet, communitas, struktur, anti-struktur

Pensum:
Teorikompendiet s. 27

5. Ritualanalyse: Trumps indsættelse
Nøgleord:
Durkheims religionsdefinition
Smarts 7 dimensioner
Van Genneps 3 faser
Turner: Liminalitet, communitas, struktur, anti-struktur
Pensum:
Se arbejdspapir: "Trumps indsættelse 2025" (med links)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Historieopgaven

Forløb, hvor eleverne får vejledning i at skrive en historieopgave af et omfang på 5 normalsider.

Fokuspunkter:

- opgaveskrivning som proces
- indledning
- resume
- historisk redegørelse
- historisk analyse
- historisk diskussion / perspektivering
- kildekritik
- tendens
- opgaveformalia

Eleverne har anvendt selvfundet materiale og pensum fra undervisningen hidtil. Derudover har de i varierende omfang skullet inddrage følgende kilder i opgaven, der enten skulle omhandle slaveri og Guldkysten eller nazi-Tyskland.

”Paul Iserts breve om slavernes vilkår” (2 stk breve fra hhv. 1786 og 1787.
”Forbud mod andre partier” (1933)
”Lov mod ondsindede angreb på stat og parti” (1934)
”Hvorfor er Afrika så fattigt” af Robert Guest, 2004.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA's historie

Fokuspunkter:

- national identitet
- historiebrug (fx mht. City upon a hill, borgerkrigen og amerikanske værdier)
- exceptionalisme
- City upon a hill
- Frontier-tesen
- Manifest destiny
- Cowboy-myten
- indianeres kultur: folkedrab eller ej (ved brug af bl.a. Folkedrab.dk)
- den amerikanske borgerkrig, årsagerne bag (herunder vores slaveri-forløb) og historiebrug om krigen
- Black Codes / Jim Crowe
- Borgerretsbevægelsen i USA frem til 1960'erne

Niels Bjerre Poulsen: "USA – Historie og identitet!. Systime, 2013. Revideret udgave online med nyt indledende afsnit. Kapitel 1, "Utopi og virkelighed" (uden kilder).  Bogen ligger på systime.dk.

"USA - historie, samfund, religion". Afsnit 1.1, 1.2 og 1.3 - alle om USA's oprindelse og udvikling frem til tiden efter Borgerkrigen. Bogen ligger på systime.dk.

Kilder og artikler:

- Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 (uddrag)
- Den amerikanske forfatning og forfatningstilføjelser (uddrag)
- "I have a dream" af Martin Luther King, 1963 (uddrag)
- "De sorte Panteres partiprogram", 1967.
- City Upun a Hill-kilder: Uddrag af taler fra John Winthrope (1630), John F. Kennedy (1961), Ronald Reagan (1980 og 1989) og Obama (2006)


Artikel om "Manifest Destiny": https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-03-28-trumps-krav-paa-groenland-kan-ses-paa-et-maleri-fra-1872-haevder-amerikansk-medie

"Trump vil starte handelskrige og erobre land, som han tror, man gjorde i 1897"
Politiken 11. februar 2025

TV-udsendelse: "USA i farver", afsnit 4 - 1950'erne

America – the story of the US, 2007: uddrag af afsnit 1, 2 og 3 I forbindelse med historiebrug og populærvidenskabelig fremstilling af nationale myter og national identitet

"Håb for Amerika? En korrespondents fortælling" Horisont, dr.dk, oktober 2024.
https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-haab-for-amerika-en-korrespondents-fortaelling_485313
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 86 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 RELIGION: Religion i USA

Materiale:
Grundbogen til Religion C, systime, 2019,  s. 69-70, 79 - 81, 335 - 336
Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA, s. 21-28, 31-33,
164 - 165
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s.229, 266, 273, 342, 407- 414, 416
+ Bogudgaven 2015 s. 169-170

"Når Gud bliver nationalist", s. 9 - 18
Begrebsnøglen til religion - "amerikansk civilreligion", https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/

Danmarks Riges Grundlov §4, 6, 67, 70
”Kampen for det Gode Samfund” s. 146-149
Bjergprædikenen: Matt. 5-7 i uddrag
Den barmhjertige Samaritaner: Luk 10, 25-37
Romerbrevet 1, 16-17 + 3, 21-26
5.Mosebog 30, 15-20

OBS: alle filer fra timerne ligger under dokumenter/religion/USA

1. Intro og den kristne grund-myte
Nøgleord:
Mytedefinition: En myte er ’en fortælling fra fortiden, som forklarer forhold i nutiden’
Den kristne grundmyte (kvadratroden)
Skabelsen
Syndefaldet
De 3 jødiske pagter
Den kristne pagt
Inkarnationen
Sonofferet/stedfortrædende lidelse
Opstandelsen
Dommen
Frelseshistoriske tider: syndefaldstiden,
Åbenbaringstiden, forsoningstiden, dommens tid

Pensum:
Kompendiet s. 6-19:
Religion C s. 69-70
Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA, s. 21-28, 33
Bjergprædikenen: Matt. 5-7 i uddrag
Den barmhjertige Samaritaner: Luk 10, 25-37

2. Luther og Reformationen
Nøgleord:
Paulus
Luther
Aflad
Gratis nåde
Troen alene
Bibelen alene
Den reformatoriske opdagelse – ”Tårnoplevelsen”

Pensum:
Kompendiet s. 20-26:
RelC s. 79-81
Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA, s. 31-32
Romerbrevet 1, 16-17 + 3, 21-26
”Celle-scenen” + ”Trappe-scenen” fra Lutherfilmen
Tårnopdagelsen https://www.facebook.com/watch/?v=10154646632432402
Joel Osteen: ”knowing you are loved” (første 4 min.) https://www.youtube.com/watch?v=9qmFVgzCHS8

3. Religion, kirke og stat i USA og DK i dag

Nøgleord:
Religiøse tilhørsforhold
De store kristenretninger
Religionsfrihed og religionslighed i DK og USA
Forhold mellem kirke og stat:
- DK Grundlov
- The Bill of Rights/1st Amendment/The Wall of Separation
Sekularisering: Religion flytter ud af det offentlige rum og ind i privatsfæren (+ stat og kirke adskilles)
Dobbelaeres sekulariserings-niveauer:
- institutionelle (statslige) niveau
- samfundsniveau
- individniveau
Phil Zuckerman om høj grad af religiøsitet i USA vs. DK
1. Højt utryghedsniveau > psykologisk og økonomisk støtte fra religion
2. Mange religioner + ingen statsstøtte til kirkerne > religiøs markedsføring, der virker
3. Racemæssig + etnisk mangfoldighed > religion giver ’sense of belonging’
4. Stærkt fokus på individualisme > religion giver ’sense of belonging’
Megakirker

Pensum:
Kompendiet s. 27-43:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 408, 412-414, 273
+ Bogudgaven 2015 s. 169-170
Danmarks Riges Grundlov §4, 6, 67, 70
”Kampen for det Gode Samfund” s. 146-149ø
Phil Zuckerman om forskellen på religionen i USA og DK på Danskernes Akademi (20 min): https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE
Dokumentar: So F***ing Special i USA 3:5 (30min) på mitcfu.dk

4. USA: Puritanerne og arven efter dem

Nøgleord:
Puritanismen
- Pagtstanken: Guds eget land/Det nye pagtsfolk
- Religiøs individualisme
- Religiøs frihed (frihed til religion)

John Winthrop: ’A shining city upon a Hill’
Max Weber: ”Protestantisk etik og kapitalismens ånd” (hårdt arbejde + succes = tegn fra Gud om, at man er frelst)

Pensum:
Kompendiet s. 43-48:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 410
’John Winthrop om New England’, Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA s. 164-165
5.Mosebog 30, 15-20
Joel Osteen-prædiken (5 min)
https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=7s

5. Evangelikal og mainline protestantisme

Nøgleord:
Mainline protestantisme:
- historisk-kritisk bibellæsning
- dynamisk moralforståelse
- fokus på social retfærdighed og tradition for deltagelse i politik
Evangelikalisme:
- konversionisme
- aktivisme
- biblicisme/fundamentalisme
- korsdødens centrale rolle
Afrikansk-amerikansk protestantisme:
- Fokus: fortællingen om de slavegjorte som parallel til israelitterne/Moses i Egypten i kamp for retten til eget land

Frivillig læsning/supplement:
Postmillenarisme: Jesus kommer igen efter/når Tusindårsriget er oprettet af mennesker (politisk deltagelse oplagt)  
Præmillenarisme: Efter en prøvelsestid, hvor Antikrist har stor indflydelse, kommer Jesus, men før Tusindårsriget. Han bortrykker de retfærdige, tager kampen mod Antikrist (opgave for kristne = via mission at gøre alle ’rapture ready’; oprindeligt ikke politisk aktive, men i dag ses politik som ’evangeliseren’ = ny-evangelikalisme)

Pensum:
Kompendiet s. 49-56:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 407-409

6. Den kristne højrefløj: Fra verdens-fjern separatisme til politisk aktivisme. Abort-debatten som case
Nøgleord:
Separatisme (før 1950’erne)
Det kristne højre: Reaktion på modernisme (f.eks. kvindefrigørelse, fri sex og abort)
Mærkesager: Pro-life, pro-family, pro-Israel og religionsfrihed til bibellæsning i skolerne og imod evolutionslæren.
Roe vs. Wade: retssag fra 1973, hvor Højesteret afgjorde, at forbud mod abort ville gå imod den amerikanske forfatning og dermed sikrede adgang til det i alle stater.
Dobbs vs. Jackson Women’s health organization: retssag fra 2022, hvor Højesteret omstødte afgørelsen fra 1973 og dermed fjernede retten til abort og gjorde det tilladt for delstaterne helt at forbyde den.

Pensum:
Kompendiet s. 57-70:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s.229, 266, 416
Pat Robertson og Jerry Fallwell om 9/11: https://www.youtube.com/watch?v=kMkBgA9_oQ4
DR Horisont 2.april 2024: ”Staten vil eje min gravide krop” (26min) https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-staten-vil-eje-min-gravide-krop_444753
Overblik over udviklingen i adgang til abort i USA: https://www.abortionfinder.org/abortion-guides-by-state/abortion-in-the-united-states/abortion-access-map
CNN: ”De citerer den samme bibel og påkalder samme Jesus. Men disse to kristne står på hver deres side i abort-debatten.” (oversat af Hanne Walker) https://edition.cnn.com/2022/06/25/us/abortion-christian-debate-blake-cec/index.html

7. Amerikansk civilreligion

Nøgleord:
Religion for folket, (en national og folkelig religion, der knytter folk sammen i et fællesskab der overskrider religiøse, kulturelle, etniske og politiske grænser)
universel = inkluderende religion
dyrker nationen (som en gud)
Peter Berger- Kosmos-Nomos-kaos og Sacred Canopy(se video)
Rousseau - Top-down (statststyret)
Durkheim (down-Top) (Folkelig opbakning)
mekanisk og organisk solidaritet
Robert N. Bellah - amerikansk civilreligion
Marcela Cristi (blanding af Bellah/Durkheim og Rousseaus teori)

Pensum:
Grundbogen til ReligionC s. 335-336
’USA – religion, historie, samfund’ ibogen s. 342
Når Gud bliver nationalist, s. 9 - 18
Begrebsnøglen til religion - "amerikansk civilreligion", https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/

Uddrag af Donald Trumps indsættelsestale 20.januar, 2025

Videoklip om Pledge of allegiance, Præsidentens taler, Thanksgiving:
- https://www.youtube.com/watch?v=xcwg7cnhW4E
- https://www.youtube.com/watch?v=HMmXkk16iS8
- https://www.youtube.com/watch?v=De9mOu8BxmM
- https://www.youtube.com/watch?v=qUnOAn064fY
- https://www.youtube.com/watch?v=iQE1ZFWJMcM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USA demokrati og politik






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)

Beskrivelse:
I dette forløb skal vi arbejde med forholdet mellem samfund, socialgruppe og individ med særligt fokus på identitetsdannelse, socialisering og social kontrol. Vi undersøger forskellige samfundstyper og udviklingstendenser, og vi dykker ned i konkrete, dilemmafyldte cases på social- og uddannelsesområdet. Undervejs stifter vi bekendtskab med sociologiske tænkere som Erving Goffman og Pierre Bourdieu, der skal gøre os klogere på mikro- og makrosociologiske fænomener.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• redegøre for forskellige livsanskuelser … og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2021 (Columbus): s. 29-46, 52-58, 61-65, 81-99. Supplerende tekster.

Grundbog (digitalt): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354

Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Velfærdsstatens historie


Velfærdsstatens historie:

Fokuspunkter:

- fra fattiglov til velfærdsstat
- værdigt vs. uværdigt trængende
- fra skøns- til retsprincip
- almisse
- Kanslergadeforliget og socialreformen
- indvandringens historie fra 1960’erne
- jordskredsvalg og oliekrise
- sociale problemer og integrationsformer
- systemskifte 1901 vs 2001
- muhammedkrise og nyt syn på indvandrere


Velfærdsstatens historie – Historisk fremstilling
Lars Andersen m.fl.: Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal, 2012. Kapitlet ”Fra fattighjælp til velfærdsstat” side 48-57 frem til afsnittet ”Velfærdsstatens krise

"Den ny indvandring", Systime 2022. Af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge.  ”Kapitel 2: Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)”'
”Kapitel 3 Indvandring i krisetider (1973-1983)”
”Kapitel 6: Indvandring i terrorens tidsalder (2001-2011)”


Kilde fra Fokus:

Ernst Hansen: "Livet som arbejdsløs i 1930'erne" (1960'erne...)

Andre kilder

"Velkommen Mustafa". Jens Fisker, 1970.
"Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen", 1976

Indfødsretsprøven 2025
https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove

"Det gode liv". Afsnit 3 af serien "Velfærd fra vugge til grav" dr.dk.

Video om Muhammedkrisen

https://www.dr.dk/ligetil/indland/video-saadan-opstod-krisen-om-muhammed-tegningerne#!/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 RELIGION: Islam (særfagligt)

Tema 1: Intro til Islam

Nøgleord:
Appetizer: Islam-kasse
Fakta om Islam

Pensum:
Islam-kompendiet s. 4-5
Grundbogen til religion C s. 116-117


Tema 2: Islams tidlige historie

Nøgleord:
Monoteisme
Polyteisme
Koran
Hadith/sunna
Muhammed
Mekka
Medina
Umma
Kaba’en

Myter: Tidsløse fortællinger, der forklarer eller tegner et idealbillede af nutiden

Pensum:
Islam-kompendiet s. 6-7 + teori-kompendiet s. 29-30
Grundbogen til religion C s. 118-120



Tema 3: Dogmer i Islam

Nøgleord:
De 6 trosartikler
Gud/Allah
Muhammed – profeternes segl
Koranen
Monoteisme
Muhammeds første åbenbaring (Sura 1)

Sharia: ”Vejen til kilden”

Shariaens 4 kilder:
Koran
Hadith
Qijas (analogi)
Idjma (konsensus)


Pensum:
Islam-kompendiet s. 8-13
Grundbogen til religion C, 2019, s. 135-136 + skema s. 138
Koran-uddrag
Massoud Fouroozandeh om muslimernes syn på Koranen: http://religion.systime.dk/index.php?id=480
www.islamsvar.dk


Tema 4: Religiøs praksis i Islam

Nøgleord:
De 5 søjler
Holdninger til de religiøse pligter/handlinger

Bønnen - ritualanalyse

Ritualdefinition: ritualer er symbolske handlinger, som religiøse mennesker udfører for at ændre noget

van Gennep
Turner
Podemanns 3 planer:
Det rituelle plan
Det mytiske plan
Virkningens plan


Pensum:
Islam-kompendiet s. 14-25
Grundbogen til religion C, 2019, s. 123-129
Koran og Hadith til bøn
Forman: Islam og Muslimerne, Systime 2011, s. 111-113
Intro til bøn: http://www.youtube.com/watch?v=kScrL8m1qMs
Abdul Wahid Pedersens beskrivelse af bønnen: https://religion.systime.dk/?id=540#c2734
Plakat fra moske fra Sri Lanka med påbud/forbud i forhold til bønnen


Tema 5: Islam i Danmark i det senmoderne samfund

Nøgleord:
Tolkninger af skriften:
Historisk-kritisk vs. fundamentalistisk skriftlæsning

Jan Hjärpes model:
Modernisme
Traditionalisme
Fundamentalisme
Sekularisme

Religion i det senmoderne:
Sekularisering
Afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Refleksivitet
Individualisering
Pluralisme
Eklekticisme
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Maksimalisme
Minimalisme


Pensum:
Islam-kompendiet s. 26-30 + teori-kompendiet s. 31-32 og 37-46

Grundbogen til Religion C, 2019, s. 14-16ø + skema s.19
Sherin Khankan: Muslimernes Islam s. 37-38

Prøveeksamenstekst om ramadan: Koran, Hadith, Nicoline Larsen i Information 3. juni 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 31,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 DDR's historie

DDR's historie
Forløb med fokus på den socialistiske stat DDR uden demokratiske rettigheder, med overvågning af STASI, begrænsede udrejsemuligheder, et kontrolleret uddannelsessystem og så videre. Forløbet blev kørt i forbindelse med klassetur til Berlin og besøg på erindringssteder og museer.

Fokuspunkter: Forhandling af freden efter Anden Verdenskrig, Jaltakonferencen og Potsdamaftalen, Den kolde krigs opståen, oprettelsen af folkedemokratier i Østeuropa, ”Jerntæppet”, opdelingen af Tyskland, 17. juniopstanden, individets muligheder og forhold til staten i DDR, Berlinmuren og flugten fra DDR, Gorbatjov og reformer i Sovjet (perestrojka og glasnost), murens fald og opløsningen af DDR og "den gode historiske forklaring" på Berlinmurens fald, herunder bagvedliggende og udløsende årsager, arven efter DDR, levns- og beretninger.

Materialer

Kernestof
• Frederiksen, Peter (2020): Vores Verdenshistorie 3, Columbus, side 127-135øverst og side 213-230.


Kilder
o Jaltaaftalen, Potsdamaftalen, Jerntæppet i Europa, Truman-doktrinen, Marshall-planen om genopretningen af Europa, USA’s politiske pression, Dom for opstand mod staten, DDR’s skolepolitik, Det socialistiske menneske, En opposition er nyttesløs, Vittigheder i DDR, Neues Forum fra Frederiksen, Peter (2020): Vores Verdenshistorie 3, Columbus.

o Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946, Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime.

o Højrefløjen stormer frem: 35 år efter murens fald er Tyskland delt på ny, Ernst, Anders Ejbye og Christensen, Morten Fogde (2024): Højrefløjen stormer frem: 35 år efter murens fald er Tyskland delt på ny, dr.dk, 10. juni 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 RELIGION: Kina i dag

Tema 1: Intro

Nøgleord:
Religioner i Kina
Inklusivitet
3 centrale aspekter:
- harmoni i samf
- forfædredyrkelse
- pragmatisme

Pensum:
Kina kompendiet s. 4-7
Grundbogen til religion C s. 224-226ø
CFU: Kina: En dramatisk historie, DR2, 2014


Tema 2: Religion, stat og religionspolitik i Kina

Nøgleord:
Ateisme
Sekularisering/niveauer
Det himmelske mandat (Tianming)
Religionsstatistik
Religionsfrihed
Religionspolitik
Kontoret for religiøse anliggender
”Normale religiøse aktiviteter”
”nationale interesser”
Marxistisk materialisme
Mao om religion
Privat vs offentlig religion
De 5 legale religioner og deres forpligtelser
Religionsundertrykkelse

Pensum:
Kina-kompendiet s. 8-19 + teori-kompendiet s. 34-36
Øjenåbner: religion og stat, i Grundbogen til religion C s. 218-223
Kampen for det gode samfund om sekularisering s. 139- 141
Religionsportalen om Religion og politik i Kina https://religion.systime.dk/?id=638
Marx’ materialisme https://www.youtube.com/watch?v=XWvmyWjIP3E
Explainer: Hvorfor undertrykkes muslimer i Kina? https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvorfor- undertrykkes-muslimer-i-kina
https://amnesty.dk/vores-arbejde/sport-og-menneskerettigheder/uighurer-i-xinjiang/


Tema 3: Er Maoisme religion? Civilreligion

Nøgleord:
Smart: 7 dimensioner
Rousseau: politisk religion, top-down-styret
Durkheim: civil/kulturel religion, down-top
Berger: Kosmos-nomos-kaos
Rød turisme

Pensum
Kina-kompendiet s. 20-22 og 39-41+ Teori-kompendiet s. 8-12 og 47-56
Begrebsnøglen s. 90-93 (udvalg)
Religionsportalen om maoisme https://religion.systime.dk/?id=654
Når Gud bliver nationalist, s. 9-18
Østen er rød https://www.youtube.com/watch?v=h4mEozWEqBA
Rød turisme: https://www.youtube.com/watch?v=C2EYOjydCuU https://www.youtube.com/watch?v=mmKXFFHHimo


Tema 4: Traditionel Konfucianisme

Nøgleord:
Etik, politisk ideologi og kosmologi
Det himmelske mandat
Tian
Dao
Ren
Li
Junzi
Meritokrati
De 5 relationer
Xiao
Podemanns ritual-analysemodel
Van Gennep: overgangsritualer

Pensum:
Kina-kompendiet s. 23-33 + teori-kompendiet s. 13-28
Grundbogen til religion C s. 226-232
Analekterne i uddrag: 1:1, 1:4, 1:6, 1:11, 2:1, 3:26 https://religion.systime.dk/?id=773
Om kommunistpartiets anvendelse og frygt for KF:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/kinas- kommunistparti-har-et-himmelsk-mandat Grundbogen til religion C s. 314-316
Dokumentar CFU: Antikkens store tænkere – Konfutze



Tema 5: Moderne konfucianisme

Nøgleord:
Anomi
Traditionens genkomst
Politisk brug af Konfucianismen
Civilreligion

Pensum:
Kina-kompendiet s. 34-36
Grundbogen til religion C s. 243-245



Materiale fra blokdag:
Kilde 1: Yu Hua: ”Leder”. Uddrag af ”Kina i ti ord”, 2011. Oversat af Anne Wedell-
Wedellsborg, Klim. Dansk udgave 2019

Kilde 2: Propagandaplakat ”Mao Zedong”, 1970. www.chineseposters.net

Kilde 3: Jes Randrup Nielsen: ”Kina: Den røde turismes år”, Jyllands-Posten,
6.juni 2005 https://jyllands-posten.dk/international/ECE3793324/Kina-Den-
r%C3%B8deturismes-%C3%A5r/

Kilde 4: Sebastian Stryhn Kjeldtoft: ”For første gang i 30 år ser Kina en ny dag, der
ikke er rigere og friere”, Politiken, 2. november 2023

Kilde 5: ”BNP per indbygger. Årlig vækst i Kina” ffa Kjeld Erik Brødsgaard: ”Kina
økonomi” i ”Den store danske lex”. Hentet den 17.04.2024
https://denstoredanske.lex.dk/Kina-%C3%B8konomi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 40,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demo

Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demokratisk deltagelse

Beskrivelse:
I dette miniforløb skal vi arbejde med den danske forfatning, principperne for magtens tredeling og forskellige demokratiforståelser. Forløbet både uddyber samler op på fagligt stof, I har haft tidligere på året med jeres første underviser. Fokusområder: civile, politiske og sociale rettigheder, magtmisbrug og demokratisk deltagelse.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• redegøre for forskellige … politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Samfundsfag C – Beyer, Mads, Frederiksen, Claus Lasse & Kureer Henrik. Systime. Kapitel 4 og 5. Supplerende tekster.

Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Historie - Kina

Beskrivelse

Forløb med fokus fra tiden lige op til Kommunistpartiets magtovertagelse i 1949 og frem til reformerne i 1980'erne og betydningen af disse for Kina og KKP i dag.
Indhold

- At redegøre for den kinesiske styreform og politiske ideologi under Mao Zedong og sammenligne med Kina før KKP
Centrale nedslag og begreber: Den lange march, Den kommunistiske magtovertagelse, proletariatets demokratiske diktatur, anti-højre-kampagnen, "Lad 100 blomster blomstre",  Det store spring fremad
- Kulturrevolutionen (årsager og udformning) og overgangen fra Mao til Deng Xiaoping
- At redegøre for den kinesiske styreform og politiske ideologi under Deng Xiaoping og sammenligne med KKP med Mao som formand
Centrale nedslag: indførelsen af markedsøkonomiske elementer, kommunisme med særlige kinesiske træk, økonomisk vækst
- 1989: massakren (bagvedliggende og udløsende årsager)
- Vurdere: Hvorfor har Kina deres nuværende styreform og hvordan har KKP fastholdt magten?   
- Hvorfor er Mao så populær i Kina i dag?

Metode
- Kildekritik og overblik (sammenhænge/brud og kontinuitet)
- Brug og misbrug af historien

Materiale:
- Mette Holm: ”Kina fra kejserdømme til kapitalisme”, 2. udgave, 2013.
Kapitel 1-6, s. 13-97, kap. 7., s. 98-99 + 109-111.

Kilder fra Holms bog (findes på https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/)

"Beretning fra den lange march"
"Spurvejagt"
"En rødgardists beretning"

Andre kilder og artikler:

Xi Jinpings tale ved Kinas Nationalmuseum, 29. november 2012. Taget fra "Kina: temaer i moderne kinesisk historie".

Flyveblad fra studerende til soldaterne ved Six Mile Bridge, maj 1989.

Blokdagsmateriale, 24. november 2025 (bl.a. Mao propaganda-plakat og essayet "Leder" af Yu Hua, 2011).

Dokumentarfilm:

"Maostalgi", afsnit 2. BBC, 2012. På CFU.dk.

"Verdens brændpunkter". Mette Holm. Se: https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-beijing-1989_49157

Podcast om Mao: Tyran. Dele af afsnit 1 og 3 (om den lange march og Kulturrevolutionen). Se: https://www.dr.dk/lyd/p3/tyran-mao/mao/1-6-mao-16122593661

Video om Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen
https://www.youtube.com/watch?v=kXByOrRrO7c
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 KS4: Kina – en ny supermagt?

Beskrivelse:
I dette tværfaglige forløb går vi i dybden med Kinas politiske og økonomiske system. Indledningsvist stiller vi ind på det politiske system, hvor vi ser på Kinas etpartisystem, og hvordan det adskiller sig fra klassiske, vestlige demokratier. Vi dykker ned i civile, politiske og sociale rettigheder (herunder manglen på selvsamme) i dagens Kina. Eleverne foretager i den forbindelse en selvstændig undersøgelse af menneskerettigheder og to selvvalgte cases inden for dette emnefelt med henblik på at afdække brud herpå. Vi diskuterer i den forbindelse universalisme kontra kulturrelativisme, ser på ordlyden i den kinesiske forfatning og lytter til, hvordan det kinesiske styre selv forholder sig til (manglende) overholdelse af menneskerettigheder i landet. Ligeledes stiller vi ind på totalitarisme og overvågning – og vi sammenligner den kinesiske digitale overvågning med markedsbåren overvågning i Vesten.

Efter at have undersøgt Kinas politiske system vender vi blikket mod landets økonomi, herunder de forandringer, der har præget landet i løbet af de seneste fem årtier. Vi undersøger og diskuterer planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi, ligesom vi ser på fattigdomsmål (absolut/relativ) og vurderer hensigtsmæssigheden i brugen af disse – med perspektiver til den hjemlige velfærdsdebat. Vi stiller ind på finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv) og økonomiske mål (BNP, ledighed, offentlig saldo, inflation, betalingsbalance) for at opnå en forståelse for Kinas økonomiske udvikling og landets standende udfordringer. Til sidst er fokus på KKP’s ideologiske vægtninger i dag – forholdet mellem konfucianisme og kommunisme, og vi ser på konsekvenserne af normopløsning i senmoderne samfund med henblik på at vurdere, hvilke værdier Kina ser ud til at bygge på i dag og i fremtiden samt konsekvenserne heraf.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• forklare på hvilken måde [faget] kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• redegøre for forskellige livsanskuelser … og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Blinkenberg, Kåre & Jens Breindahl (2020): Kina – en ny supermagt? (Systime). Kapitlerne: 1, 2, 3, 5, 6, 9. Supplerende materiale.

Udvalgt supplerende materiale:

Dokumentarfilm:
”Total trust” (2023). 1 time og 37 minutter.

Videomateriale:
“Milton Friedman on Why Free Market Capitalism is Best”: https://www.youtube.com/watch?v=fkEIrWSPKhk

China Global Television Network (CGTN):
"Is it fair for the West to criticize China's human rights record?", The Chinese Way / Zhang Weiwei, China Institute, Fudan University: https://www.youtube.com/watch?v=ECiHKD_QxjU
"What is the ultimate test of a political system?", The Chinese Way / Zhang Weiwei, China Institute, Fudan University: https://youtu.be/6YVCVgTB-2E?si=g1ISKfuO7glu3zBA

Avisartikler
Lasse Karner: ”Kina forsøger at dominere FN-debatten om brud på menneskerettigheder” (Information, 31.01.2024)
Sebastian Stryhn Kjeldtoft: ”De mystiske udrensninger” (Politiken 13.07.2025)
”Noget er forandret i Kina. Nu forsvinder der to eller tre fra den kinesiske elite hver måned” (Politiken, 09.12.2023)
Philip Larsen ”Tidens dyrkelse af tal og målinger baner vejen for et nyt ulighedsregime” (Information, 07.09.2019: s. 8-9)
Filosofisk leksikon Opslag: Totalitarisme, marked, markedsøkonomi


Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 39,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer