Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks-q (1q ks/h, 1q ks/r, 1q ks/s, 2q ks/h, 2q ks/r, 2q ks/s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie 1. Folkedrab og Holocaust
Titel 2 Hist. 2. Demokrati og velfærd
Titel 3 KS1 - Danmark - Det gode samfund (Samfundsfag)
Titel 4 Intro og ritualer
Titel 5 Historie 3. USA
Titel 6 KS2 - USA - et demokrati i forfald? (Samfundsfag)
Titel 7 Kristendom i USA
Titel 8 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)
Titel 9 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)
Titel 10 Historie 4. Periodisering og indvandring til DK
Titel 11 Islam
Titel 12 Religion i Kina
Titel 13 Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demo
Titel 14 Historie 5. Kina
Titel 15 KS 4: Kina – en ny supermagt?
Titel 16 Forløb#8
Titel 17 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)
Titel 18 Forløb#11
Titel 19 Forløb#16

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie 1. Folkedrab og Holocaust

Centrale begreber og spørgsmål i forløbet
• Hvad lå til grund for Holocaust?
Racismebegrebet
Situationen i Tyskland og Europa før og under 2.Verdenskrig.

• Hvorfor kunne Nazistpartiet overtage magten i Tyskland?
Nazistpartiets politik og opbakning i befolkningen fra 1920-1933
Magtovertagelsen – demokratisk? – Hvordan kunne det lade sig gøre?

• Hvordan forløb Holocaust?
Udviklingen i politikken og udryddelsesmetoderne fra racepolitikken i 1930erne, Krystalnatten, angrebet på Polen, angrebet på Sovjetunionen og fremefter.
Barbara Harffs teori om folkedrab. Og Stantons stadier – Hvad siger de om hvad der skal til for at gennemføre et folkedrab – fokus på de-humanisering – Hvorvidt kan vi se ”stadierne” i Tyskland i 1930erne.

• Hvem var gerningsmændene – hvordan kan skyldsspørgsmålet placeres?
Gerningsmænd og ansvar – Hvem var de? – hvem kan tillægges et ansvar?
Partikularisme overfor universalisme
Holocaustbenægtelse

Materiale:
Peter Frederiksen: ”Det tredje rige”, s. 24-33 øverst, s.37-43, s. 45-53, s.75-79, s.109-111 og s.142-145
Jakob Halvas Bjerre: ”Holocaust” s. 13-18, s.53-58, s. 65-69, s. 113-115, 129-131
Matthias Bjørnlund: ”Stanton: Folkedrab som stadier”, 2024. Stanton: Folkedrab som stadier | folkedrab.dk

Jonas Lind og Johannes Lang:”Flere slags gerningsmænd”, Flere slags gerningsmænd | folkedrab.dk
Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen: ”Ansvar og skyld”, The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies

Eksamensøvelse
”Forordning om jødeproblemet” i Peter Frederiksen, Det tredje rige, Systime, 1998, s. 182-183
”At følge føreren” i Peter Frederiksen, Det tredje rige, Systime, 1998, s. 187
”Øjenvidneberetning fra pogrom i Kaunas d. 27.juni, 1941”, gengivet fra http://www.holocaust.dk/sw3628.asp
” Eksempler nazistisk propaganda” fra diverse hjemmesider (se under billeder)
”Oversigt over nyankomne og døde i fire kz-lejre” i Jacob Halvas Bjerre, Holocaust, Frydenlund, 2011, s. 58

Intro historie:
https://www.dr.dk/drtv/se/danmarkshistorien-paa-vrangen_-sygdomme-gennem-tiderne_150963
”Racismens Historie” del 2. BBC serie. Fra 2007

Holocaustbenægtelse:
http://www.patriot.dk/66dan.html
https://ihr.org/
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvem-benaegter-holocaust/udenlandske-benaegtere/ihr-institute-historical-review
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvem-benaegter-holocaust/udenlandske-benaegtere/ihr-institute-historical-review
Kilder:
Tekst 5. Partiprogrammet ”De 25 punkter”
”Walter Grabs erindringer om jødeforfølgelser i Wien, marts 1938”, Tekst 16 fra. www.his2rie.dk.
”Nürnberglovene” fra www.his2rie.dk
Henrik Pers: ”Dagligdag under fascismen”, 1981. ”Regneopgaver”, s. 78.
Tekst 5. Partiprogrammet ”De 25 punkter”

Sekundært materiale
Studietur Berlin:
Besøg Sachsenhausen
Besøg Stasimuseet
Besøg topography of terror museum

Gruppearbejde med fremlæggelser på baggrund af:
Sterilisation og eutanasi | folkedrab.dk
Jødiske ghettoer | folkedrab.dk
Deportation af Europas jøder | folkedrab.dk
Einsatzgrupperne | folkedrab.dk
Wannsee-konferencen | folkedrab.dk
Udryddelses- og koncentrationslejre | folkedrab.dk

Holocaust-benægtelse gennem tiden. Engelsk dokumentar fra 2020.
”Racismens Historie” del 2. BBC serie. Fra 2007
”Pianisten”, Roman Polanski, 2002.

Folkedrab og antisemitisme:
https://www.genocidewatch.com/
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-forebygges
Jøde! DR2 | 1 SÆSON, afsnit 1. 3.12.2018.

En anderledes kilde og tendens…
https://www.youtube.com/watch?v=NtASUWMwqKw

Faglige mål
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng  
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng  

Kernestof
- Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper  
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv  
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv  
- Holocaust og andre folkedrab  
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Arbejdsformer
- Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde. Særfaglig eksamensøvelse. Studietur: oplæg og gruppefremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hist. 2. Demokrati og velfærd

Fokus i forløbet
Vi skal kunne redegøre for den overordnede samfundsmæssige udvikling i Danmark med fokus på den demokratiske udvikling i DK fra 1849 til starten af 1900-tallet og udviklingen i velfærd og velstand fra 1930érne og frem.
Der er således to overordnede formål:
Det første formål med forløbet er med udgangspunkt i et overblik over udviklingen i den politiske og sociale udvikling i 1800-tallet og starten af 1900-tallet at kunne forklare hvorfor demokratiet udbygges og vurdere hvilke kampe og forhold der ligger til grund for demokratiet i Danmark.  
Det andet formål med forløbet er med udgangspunkt i et overblik over udviklingen af velfærdsstaten at kunne forklare hvorfor velfærdsstaten har fået således sin nuværende opbygning og vurdere hvilke økonomiske og især politiske kampe og forhold der ligger til grund for velfærdsstaten i Danmark.
Derudover udarbejder vi sammen med dansk en historieopgave med fokus på slutningen af 1800-tallet.

Centrale begreber og emner
• 1800-tallet Demokrati og social udvikling
Kampen om og udviklingen i de demokratiske rettigheder

Fra land til by, fra landbrug til industri

Klassekamp

• Politiske udvikling

Den tidlige kamp om demokrati og begyndende statslig socialhjælp.

Den ideologiske kamp om velfærdsstatens opbygning.

Velfærdsstatens krise fra 1970erne

Debatten i dag.

• Den socialpolitiske udvikling.
Retsprincip og skønsprincippet

Forsikring og forsørgelseslinje.

Fra hjælp til forebyggelse.

• Den økonomiske udvikling og velfærdsstatens faser
Den tidlige offentlige forsorg.

Hvornår velfærdsstaten som vi kender den opbygges og hvorfor det kan lade sig gøre – betydningen af velfærdsstaten for mulighederne for den enkelte borger.

Hvorfor modellen kommer i krise.

• Sammenligning med andre typer af velfærdsstater.
Hvorfor blev den danske model til den universelle model og hvordan ændres den.

Materiale
Jacobsen og Outzen, ”Liv i Danmark”, 2008. s. 58-59.
”Historien om Danmark: Velfærd og kold krig”, fra DR 2018.
https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark/historien-om-danmark-3/historien-om-danmark-4.
Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV
”Historien om Danmark: Det svære demokrati”
https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-danmark_474369
”Historien om Danmark: Velfærd og kold krig”, fra DR 2018.

Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm:”Danmark i verden”, 2011. s..112-115, til ikke med ”Kongeriget og hertugdømmerne”, s.120-125, s.129-143.

Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886 (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/)
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/

Andersen, Lars: Fokus 3. Kapitel 2.”Fra fattighjælp til velfærdsstat”, s. 50-62 og Kilde 3. s. 65-66.

”Velfærdsstaten og de universelle rettigheder, efter 1849”
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-universelle-rettigheder

Kilde: ”Arbejder 15 timer dagligt – med et smil”, Billedbladet 20. november 1956. Fra Mørch, Søren m.fl.: ”Danmarkshistorie 1880-1960”, Gyldendal.
Opgave.
”29.Erindring om barneår på en stor gård (1890 – 1896)”, i Annette Faye Jacobsen & Anne Løkke: Familieliv i Danmark 1850 – 2000, Systime 1997 – 1999, s. 182  

Tabeller 12, 15A, 18 & 21, fra Ebbe Kühle: Danmark, historie, samfund, Gyldendal 1998, s. 91, 93, 99, 109.

2 billeder fra København – Østergade 1883 og en københavnsk fattigbaggård på ca. samme tid.
Fra: Johnny Thiedecke: Alle tiders København. Pantheon 2009 s.120-121

4”2. @ En kvinde fortæller i 1927”, i ”Fokus 2. Fra Oplysningstid til Imperialisme.” s.161-162

”Historielærerens øvelsesbog” s.56-58

Sekundær materiale
”Fra Kongens tæskehold til folkets beskyttere ”, DR2, 2010. Fra https://www.dr.dk/drtv/episode/med-politiets-oejne_-fra-kongens-taerskehold-til-folkets-beskyttere_177979

Faglige mål
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof  
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng  
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen  
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning


Kernestof
- Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper  
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv  
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Arbejdsformer
- Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde. Ekskursioner. Særfaglig eksamensøvelse og prøve i DHO med dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 KS1 - Danmark - Det gode samfund (Samfundsfag)

Forløbsbeskrivelse
KS1 - Danmark - det gode samfund?

Pensum
Grundbogstekster
Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave kap. 5 s. (100 – 109) + (112 – 118)
5.1 - De klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
5.2 - Liberalisme
5.3 - Konservatisme
5.4 - Socialisme
5.5 - Ideologiske forgreninger
5.8 - Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
5.9 - Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?
Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave kap. 9 (s. 196 – 220)
9.1 - Velstand og Velfærd
9.2 - Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd
9.3 - Velfærdsstatens udfordringer
9.4 - Velfærdsstatens interne udfordringer
9.5 - Velfærdsstatens eksterne udfordringer
9.6 - Løsninger: Nedskærings, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
9.7 - Fra Velfærdsstat til konkurrencestat
Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave kap. 2 (s. 43 – 52)
2.5 - Kulturelle forskelle og identitet

Artikler
Nilas Heinskou: Pelle Dragsted blæser til klassekamp_ Vores samfund er fucking skævt og uretfærdigt, Politiken 19.04.2023
Mads Olrik: Alex Vanopslagh har mestret den unge liberalisme. Nu er turen kommet til den modne borgerlighed, Zetland 23.05.2023
Kasper og Helle Baadsgaard Rebien: Debat: Socialdemokratiets arbejdspligt er ude af trit med tiden, Politiken 04.12.2023
Christian Bigum: Økonomiprofessor: Velfærdsmodellen brister, når nye generationer glemmer deres pligt, Jyllands Posten 30.08.2023
Mathias Sonne Menke: Eksperter: Velfærdsstaten skal nok overleve, Kristelig Dagblad 22.02.2020
Moderaterne: Hvem er Moderaterne? https://moderaterne.dk/vaerdier/
Information: Sikkerhedsnettet rives i stykker med arbejdspligt til udlændinge. Det er svært at retfærdiggøre, 5. januar 2022

Modeller
Søren Kauffeldt: Den lille hjælper til samfundsfag, 1. udg. Columbus 2018
Ideologier s. 8 – 11
Værdi og fordelingspolitik s. 12 – 13
Udvidelse af arbejdsstyrken s. 59
Kjeld Mazanti Sørensen: Ideologier og diskurser, 2.udg. Columbus 2014
Ideologi som legitimation s. 10
Aktør, mål og forhindringer s. 13
Ideologiernes holdning til stat, frihed og lighed s. 23
AV
Hvad er de centrale ideer i liberalismen? https://vimeo.com/259013136?fl=pl&fe=sh
Hvad er de centrale ideer i konservatismen? https://vimeo.com/259011438?fl=pl&fe=sh
Hvad er ideerne i socialismen? https://vimeo.com/259024158?fl=pl&fe=sh
Toulmins argumentationsmodel, https://youtu.be/pLcPiEV9-MQ
Thor Banke Hansen: Det danske skattesystem forklaret, https://youtu.be/n0jFphZVIc0
De tre velfærdsstatsmodeller, https://youtu.be/pppfKE96juQ

Undervisningsmaterialet på dette hold er alene tilgængeligt på "Meebook.com". Eleverne skal derfor have adgang til denne elektroniske undervisningsplatform under forberedelsestiden til den mundtlige eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Intro og ritualer

Tema 1: Hvad er religion og hvad er religionsfaget?

Nøgleord:
Religionsdefinitioner:
- Durkheims definition
- Smarts 7 dimensioner

Pensum:
Teori-kompendiet s. 5-12
Fra:
- Flere side af KS s. 48-52
- Begrebsnøglen s. 90-93

Tema 2: Ritualanalyse: Van Gennep – Hajj og Trumps indsættelse

Nøgleord:
Definition af ritual
Ritualtyper
Van Genneps analysemodel til overgangsritualer:
- Separationsfasen
- Den liminale fase
- Inkorporationsfasen
Film ”Hajj: Den muslimske pilgrimsfærd til Mekka”

Pensum:
Teori-kompendiet s. 13-16
Fra:
- Begrebsnøglen s.108-110
- Grundbogen til ReligionC s.128-129
Film på CFU: ”Hajj – pilgrimsrejse til Mekka” 2003
Trumps indsættelse – klip (se arbejdspapir)

Tema 3: Ritualanalyse: Victor Turner og Ndembu-høvdingens indsættelse i Zambia

Nøgleord:
Victor Turners ritualteori:
- Liminalitet
- Communitas
- struktur og anti-struktur

Pensum:
Teori-kompendiet s. 17-26
Fra:
- Begrebsnøglen s.111
- Victor Turner: ”Den rituelle proces – struktur og antistruktur” kap.3 i uddrag
https://www.facebook.com/watch/?v=871712889895949


Tema 4: Ritualanalyse: Mukanda-ritualet i Zambia

Nøgleord:
Durkheims religionsdefinition
Smarts 7 dimensioner
Van Genneps 3 faser
Turner: Liminalitet, communitas, struktur, anti-struktur

Pensum:
Ritualkompendiet s. 27
Video af ritualet: https://www.youtube.com/watch?v=Nz4nz1yvTIo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Historie 3. USA

Forløbets centrale begreber og spørgsmål

Dannelsen af USA og myterne om USA:
- 1700-tallet individ overfor stat, og demokrati. Hvad var de grundlæggende tanker om individuelle rettigheder og samfundspagten?
- Den amerikanske uafhængighed – hvorfor ønskede man at frigøre sig fra Storbritannien?
- Uafhængighedserklæringen: hvilke tanker kom til udtryk og hvilke grupper var tiltænkt disse tanker om rettigheder?
Hvad er en amerikaner?
- USA som politisk (demokrati) og religiøst (puritanerne) forbillede for verden
- Den amerikanske drøm
- Exceptionalisme – Amerika er enestående og særligt begunstiget. Det exceptionelle kan være på både godt og ondt!
- Kan man tale om en særlig amerikansk nationalkultur og amerikanske identitet? Frontier-tesen.
- Hvorfor blev USA ved med at udvide sit territorium - ”Manifest destiny”?
- Hvordan indgår den amerikanske borgerkrig i den amerikanske identitet?

Verden kommer til USA:
Integration og immigration
Hvorfor kom så mange indvandrere til USA og hvor kom de fra? (Ønsket og håbet om en ny tilværelse og bedre levevilkår.)
Integrationsteorierne salad bowl, melting pot – segregation, pluralistisk integration, assimilation.
Holdningen til de nye immigrationsbølger. Af de oprindelige indvandrere var hovedparten frem til slutningen af 1800-tallet fra Nordvesteuropa og protestanter, men nye grupper kom til.
Var/er USA en smeltedigel som tog det bedste fra alle kulturer og smeltede det sammen til en ny identitet?
Indvandringen til USA i dag.

De ufrivillige amerikanere:
Racespørgsmålet, slaveri og borgerrettighedsbevægelsen
Hvorfor spillede slaveriet en vigtig rolle i sydstaterne? Hvordan stod slaveriet i forhold til ideerne i uafhængighedserklæringen (1776)
Borgerkrigen - Jim Crow Systemet
Hvordan var de sortes rettigheder og hvordan udviklede disse rettigheder sig?
Hvorfor var Højesteretsdommen d.17.maj 1954 væsentlig?
Borgerrettighedsbevægelsen
Martin Luther King og Malcolm X (Holdningen til formen for modstand, integration overfor adskillelse)

Historiebrug:
Eksistentiel historiebrug
politisk historiebrug

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl. ”Overblik”, kapitel 10. s. 113-122. Fokus på s.116-19
Niels B. Poulsen: USA historie og identitet. 2010 s.9-20, 24-27.
Brøndum og Rasmussen: ”USA´s udfordringer”, Columbus, 2012. s.18-24. (ikke s. 22)
Hansen og Sindberg: ”USA. Historie, samfund og religion”, Systime. side 30-34
REGIN SCHMIDT: American Exceptionalism - NATIONALE MYTER, HISTORIOGRAFI OG VIRKELIGHED (uddrag) (2005)
Peter Møller: ”Trumps krav på Grønland”, 28. marts 2025, tv2.dk. Trumps krav på Grønland kan ses på et maleri fra 1872, hævder amerikansk medie - TV 2
SOC.KU.DK: Afroamerikanere fra veluddannede familier støder stadig på uddannelses-
barrierer (Uddrag), 3. november, 2023.
Beach, Moses Y.: Wealth and Pedigree of the Wealthy Citizens of New York City, New York Sun, 1842

Klip:
http://www.youtube.com/watch?v=sLzo9pOXa-s
(South Park – American History)
http://www.youtube.com/watch?v=PBBTF0Wg7dY&feature=related
(Schoolhouse rock – no more kings)
http://www.youtube.com/watch?v=l31UUl5SyXk
(præsidenttale fra filmen Independence Day)
http://www.youtube.com/watch?v=QpggZ9hDxC4&feature=related
(School House rock – Great American Melting Pot)
http://www.youtube.com/watch?v=kctEXjAeOKA (Malcolm X om Martin Luther King)
http://www.youtube.com/watch?v=MwKIUMbi9Jk&feature=related (Martin Luther King om Malcolm X)
Malcolm X: “on the purpose on separation”: https://www.youtube.com/watch?v=u1zjgOiGgv4
Martin Luther King: “I have a dream”: https://www.youtube.com/watch?v=I47Y6VHc3Ms
USA's historie (E12) mitcfu - USA's historie ( 12 )

Faglige mål (fælles)
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur  
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative

Kernestof
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv  
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv   
- Historiefaglige metoder  
- Historiebrug. Forskellige former for historiebrug

Arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde. herunder synopsisøvelse og prøveeksamen i den flerfaglige eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KS2 - USA - et demokrati i forfald? (Samfundsfag)

Pensum
Grundbogstekster
Brøndum og Hansen: ”Luk Samfundet Op!” 4. udgave (s. 122-125)
Banke og Sindballe: USA. Historie. Samfund. Religion. 2. udgave Columbus 2024 - Kap. 2.2
Banke og Sindballe: USA. Historie. Samfund. Religion. 2. udgave Columbus 2024 - Kap. 2.3
Banke og Sindballe: USA. Historie. Samfund. Religion. 2. udgave Columbus 2024 - Kap. 2.5
Banke og Sindballe: USA. Historie. Samfund. Religion. 2. udgave Columbus 2024 - Kap. 2.7
Brøndum og Rasmussen: USAs udfordringer, Columbus 4. udg. Afsnit 2.5.1 s. 84 – 91
Brøndum og Rasmussen: USA's Udfordringer, 4. udgave - Afsnit 2.2 - 2.3


Artikler
Johanne Breum Jacobsen: Truende højesteretsdom får kampen om abort til at rase i USA mellem delstater, klinikker og ngo’er, Information, 12. maj 2022
Maya Nissen: Højesteret omstøder historisk abortafgørelse, dr.dk 24. juni 2022
Christopher Devine: Hvorfor skal amerikanerne vælge mellem enten en republikaner eller en demokrat?, Videnskab.dk 7. juli 2024
Silas Bay Nielsen: Hypen omkring et dommervalg i amerikansk delstat er ’helt uhørt’: Derfor betyder det så meget for Elon Musk, DR.DK, 1. april 2025
Robert B. Talisse: Forsker: Ikke al polarisering er skidt, men i USA risikerer det at gå galt, Videnskab.dk, 18. januar 2022
Francis Fukuyama: Her er vejen ud af USA’s polarisering, Information, 13. august 2022
Nina Kristiansen: Hvorfor godtager folk Trumps løgne og halve sandheder?, Videnskab.dk, 16. oktober 2024
Sebastian Juel Ebling: Trump underskriver dekret, der kan ændre USA's demokrati, TV2.dk, 19. februar 2025
Martin Burchardt: Kamala Harris ville ikke have været amerikansk statsborger under Trumps nye dekret, Information 25. januar 2025
Martin Burchardt: Donald Trump står over loven: Han slipper for videre tiltale i fire retssager, Information.dk, 10. november 2024
Mark Albert Herron: Trump vs. USA, Lex.dk, https://lex.dk/Trump_versus_USA

Video
Hvad er flertalsvalg i enkeltmandskredse? https://www.youtube.com/watch?v=s7tWHJfhiyo
Hvad er Duvergers lov? https://www.youtube.com/watch?v=HpBRGXK-QN
Hvad er Gerrymandering? https://www.youtube.com/watch?v=6jlI7lqo5Rs
Hvad er Executive order? https://youtu.be/oyOf3g-PJ94

Undervisningsmaterialet på dette hold er alene tilgængeligt på "Meebook.com". Eleverne skal derfor have adgang til denne elektroniske undervisningsplatform under forberedelsestiden til den mundtlige eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kristendom i USA

Tema 1: Intro og Den kristne grundmyte

Nøgleord:
- Mytedefinition: En myte er 'en fortælling fra fortiden, som forklarer forhold i nutiden'
- Den kristne Grundmyte (Kvadratroden)
- Skabelsen
- Syndefaldet
- De 3 jødiske pagter
- Den kristne Pagt
- Inkarnationen
- Sonofferet/Stedfortrædende lidelse
- Opstandelsen
- Dommen
- Frelseshistoriske tider: Skabelsens tid, syndefaldstiden, Åbenbaringstiden, Forsoningstiden, Dommens tid
Martin Luther King

Pensum:
Kompendiet s. 6-19:
- ReligionC s. 69-70
- Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA s. 21-28, 33
- Bjergprædikenen: Mathæusev. 5-7 i uddrag
- Den Barmhjertige Samaritaner: Lukasev. 10,25-37
- Sidsel Nyholm: ”For Martin Luther King var kristendommen revolutionær”, i: Kristeligt Dagblad 30. aug. 2012



Tema 2: Luther og Reformationen

Nøgleord:
- Paulus
- Luther
- Aflad
- Gratis nåde
- Troen alene
- Bibelen alene
- Den reformatoriske opdagelse – ”Tårnoplevelsen”

Pensum:
Kompendiet s. 20-26:
- RelC s. 79-81
- Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA, s. 31-32
- Romerbrevet 1,16-17+3,21-26
- ”celle-scenen” og ”trappe-scenen” fra Lutherfilmen
- Tårnopdagelsen: https://www.facebook.com/watch/?v=10154646632432402
- Joel Osteen: ”knowing you’re loved”: (første 4 min.)
https://www.youtube.com/watch?v=9qmFVgzCHS8



Tema 3: Religion kirke og stat i USA og DK i dag

Nøgleord:
- Religiøse tilhørsforhold
- De store kristenretninger
- Religionsfrihed og religionslighed i DK og USA

Forhold mellem kirke og stat:
- DK Grundlov
- The Bill of Rights/1st Amendment/The Wall of Separation

Sekularisering: Religion flytter ud af det offentlige rum og ind i privatsfæren (+ stat og kirke adskilles)
Dobbelaeres sekulariserings-niveauer:
- institutionelle (statslige) niveau
- samfundsniveau
- individniveau

Phil Zuckerman om høj grad af religiøsitet i USA vs. DK
1. Højt utryghedsniveau > psykologisk og økonomisk støtte fra religion
2. Mange religioner + ingen statsstøtte til kirkerne > religiøs markedsføring, der virker
3. Racemæssig + etnisk mangfoldighed > religion giver ’sense of belonging’
4. Stærkt fokus på individualisme > religion giver ’sense of belonging’

Megakirker

Pensum:
Kompendiet s. 27-43:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 408, 412-414, 273
+ Bogudgaven 2015 s. 169-170
Danmarks Riges Grundlov §4, 6, 67, 70
”Kampen for det Gode Samfund” s. 146-149ø
Phil Zuckerman om forskellen på religionen i USA og DK på Danskernes Akademi (20 min): https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE
Dokumentar: So F***ing Special i USA 3:5 (30min) på mitcfu.dk



Tema 4: Puritanerne med arv

Nøgleord:
- Puritanismen
- Pagtstanken: Guds eget land/Det nye pagtsfolk
- Religiøs individualisme
- Religiøs frihed (frihed til religion)
- John Winthrop: ’A shining city upon a Hill’
- Max Weber: ”Protestantisk etik og kapitalismens ånd” (hårdt arbejde + succes = tegn fra Gud om, at man er frelst)


Pensum:
Kompendiet s. 43-48
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 410
’John Winthrop om New England’, Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA s. 164-165
5.Mosebog 30, 15-20
- israelitterne i Ægypten: https://www.youtube.com/watch?v=0uf-PgW7rqE
Joel Osteen-intro + prædiken (5 min)
https://www.youtube.com/watch?v=MSfR1TmhGPY


Tema 5: Evangelikal og mainline protestantisme.

Nøgleord:
- Vækkelser
- Mainline protestantisme:
- historisk-kritisk bibellæsning
- dynamisk moralforståelse
- fokus på social retfærdighed og tradition for deltagelse i politik

- Evangelikal protestantisme:
- konversionisme
- aktivisme
- biblicisme/fundamentalisme
- korsdødens centrale rolle

- Afrikansk-amerikansk protestantisme:
- Fokus: fortællingen om de slavegjorte som parallel til israelitterne/Moses i Egypten i kamp for retten til eget land

- Postmillenarisme: Jesus kommer igen efter/når Tusindårsriget er oprettet af mennesker (politisk deltagelse oplagt)  

Præmillenarisme: Efter en prøvelsestid, hvor Antikrist har stor indflydelse, kommer Jesus, men før Tusindårsriget. Han bortrykker de retfærdige, tager kampen mod Antikrist (opgave for kristne = via mission at gøre alle ’rapture ready’; oprindeligt ikke politisk aktive, men i dag ses politik som ’evangeliseren’ = ny-evangelikalisme)


Pensum:
Kompendiet s. 49-56:
- ’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 407-409



Tema 6: Den kristne højrefløj: Fra verdensfjern separatisme til politisk aktivisme. Abort-debatten som case

Nøgleord:
- Præmillenaristisk separatisme (før 1950’erne)
- Det kristne højre: Reaktion på modernisme (f.eks. kvindefrigørelse, fri sex og abort)
- Mærkesager: Pro-life, pro-family, pro-Israel og religionsfrihed til bibellæsning i skolerne og imod evolutionslæren.
- Roe vs. Wade: retssag fra 1973, hvor Højesteret afgjorde, at forbud mod abort ville gå imod den amerikanske forfatning og dermed sikrede adgang til det i alle stater.
- Dobbs vs. Jackson Women’s health organization: retssag fra 2022, hvor Højesteret omstødte afgørelsen fra 1973 og dermed fjernede retten til abort og gjorde det tilladt for delstaterne helt at forbyde den.

Pensum:
Kompendiet s. 57-70
- ’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s.229, 266, 416
- Pat Robertson og Jerry Fallwell om 9/11: https://www.youtube.com/watch?v=kMkBgA9_oQ4
- DR Horisont 2.april 2024: ”Staten vil eje min gravide krop” (26min) https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-staten-vil-eje-min-gravide-krop_444753
- Overblik over udviklingen i adgang til abort i USA: https://www.abortionfinder.org/abortion-guides-by-state/abortion-in-the-united-states/abortion-access-map
- CNN: ”De citerer den samme bibel og påkalder samme Jesus. Men disse to kristne står på hver deres side i abort-debatten.” (oversat af Hanne Walker) https://edition.cnn.com/2022/06/25/us/abortion-christian-debate-blake-cec/index.html



Tema 7: Amerikansk civilreligion

Nøgleord:
- Civilreligion: ”Forestillinger, symboler og ritualer, som forholder sig til fortid, nutid og fremtid, som knytter et folk sammen i et fællesskab, som overskriver kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser i samfundet.”
- Rousseau: politisk religion, top-down
- Durkheim: civil/kulturel religion, down-top
- Peter Berger: Kosmos-nomos-kaos
- Smarts 7 dimensioner
- Thanksgiving
- The Pledge of Allegiance (troskabseden til flaget)
- Præsidentens taler


Pensum:
Civilreligion i USA s. 2-6 + teori-kompendiet s. 11 + 47-56
- ’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 342
- Grundbogen til ReligionC s. 335-336
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/
- Uddrag af Donald J. Trumps indsættelsestale
- Videoklip:
- https://www.youtube.com/watch?v=xcwg7cnhW4E
- https://www.youtube.com/watch?v=HMmXkk16iS8
- https://www.youtube.com/watch?v=De9mOu8BxmM
- https://www.youtube.com/watch?v=qUnOAn064fY
- https://www.youtube.com/watch?v=iQE1ZFWJMcM


Materiale fra blokdag:
Blake, John: De citerer den samme bibel og påkalder den samme Jesus. Men disse to kristne står på hver deres side i abortdebatten, CNN d. 25. juni, 2022

Skov, Torben: Den amerikanske drøm. Håbet er blevet slukket, JydskeVestkysten, 1. april,
2025

SOC.KU.DK: Afroamerikanere fra veluddannede familier støder stadig på uddannelses-
barrierer (Uddrag), 3. november, 2023

Beach, Moses Y.: Wealth and Pedigree of the Wealthy Citizens of New York City, New York Sun, 1842


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)

Beskrivelse:
I dette forløb skal vi arbejde med forholdet mellem samfund, socialgruppe og individ med særligt fokus på identitetsdannelse, socialisering og social kontrol. Vi undersøger forskellige samfundstyper og udviklingstendenser, og vi dykker ned i konkrete, dilemmafyldte cases på social- og uddannelsesområdet. Undervejs stifter vi bekendtskab med sociologiske tænkere som Erving Goffman og Pierre Bourdieu, der skal gøre os klogere på mikro- og makrosociologiske fænomener.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• redegøre for forskellige livsanskuelser … og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2021 (Columbus): s. 29-46, 52-58, 61-65, 81-99. Supplerende tekster.

Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)

Beskrivelse:
I dette forløb skal vi arbejde med forholdet mellem samfund, socialgruppe og individ med særligt fokus på identitetsdannelse, socialisering og social kontrol. Vi undersøger forskellige samfundstyper og udviklingstendenser, og vi dykker ned i konkrete, dilemmafyldte cases på social- og uddannelsesområdet. Undervejs stifter vi bekendtskab med sociologiske tænkere som Erving Goffman og Pierre Bourdieu, der skal gøre os klogere på mikro- og makrosociologiske fænomener.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• redegøre for forskellige livsanskuelser … og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2021 (Columbus): s. 29-46, 52-58, 61-65, 81-99. Supplerende tekster.

Grundbog (digitalt): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354

Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Historie 4. Periodisering og indvandring til DK


Centrale begreber og spørgsmål

Et forløb omhandlende periodisering og oversigtslæsning med fokus på et forløb om indvandring og integration i Danmarks historien fra 1900-tallet og frem til i dag med fokus på perioden fra 1970erne og frem til 00’erne.

- Middelalderen og begreber om periodisering og overblikslæsning
- Overblik over faser i indvandring til Danmark
- Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)
push-pull modellen, synet på indvandrerne, baggrunden for indvandringen til DK.
- Indvandring i krisetider (1973-1983)
Synet på indvandrerne i perioden, baggrunden for indvandringen til Danmark, oliekrise, jordskredsvalg,  integrationsmodellerne: assimilation, pluralistisk integration, segregation,
- Indvandring i 00’erne
Synet på indvandrerne i perioden, baggrunden for indvandringen til Danmark, politisk systemskifte i Danmark (blokpolitik), 11. september.

Materiale
Peter Frederiksen: ”Vores verdenshistorie”, Columbus, S.120-138.
Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen: ”Historielærerens øvelsesbog”, S. 143 og S.146.
Rikke Caroline Carlsen og Signe Bjerre: ”8 indvandringer som formede Danmark”. Dr.dk, 8 indvandringer som formede Danmark
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: ”Den ny Indvandring”, I-bog. 2024. Kapitel, 2, 3, og 6.

Kilder:
Jens Fisker: Velkommen Mustafa. Arbejdsgiveren 1970. danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970/
Uddrag af interview med Ishøjs Borgmester, Per Madsen (S) i Berlingske Tidende, 1. august 1976.
Uddrag af Pia Kjærsgaards ugebrev, 6. februar 2006.

Faglige mål
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng  
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Kernestof
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv  
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv   
- Historiefaglige metoder  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Islam

Tema 1: Intro til Islam

Nøgleord:
Appetizer: Islam-kasse
Fakta om Islam

Pensum:
Islam-kompendiet s. 4-5
Grundbogen til religion C s. 116-117


Tema 2: Islams tidlige historie

Nøgleord:
Monoteisme
Polyteisme
Koran
Hadith/sunna
Muhammed
Mekka
Medina
Umma
Kaba’en

Myter: Tidsløse fortællinger, der forklarer eller tegner et idealbillede af nutiden

Pensum:
Islam-kompendiet s. 6-7 + teori-kompendiet s. 29-30
Grundbogen til religion C s. 118-120



Tema 3: Dogmer i Islam

Nøgleord:
De 6 trosartikler
Gud/Allah
Muhammed – profeternes segl
Koranen
Monoteisme
Muhammeds første åbenbaring (Sura 1)

Sharia: ”Vejen til kilden”

Shariaens 4 kilder:
Koran
Hadith
Qijas (analogi)
Idjma (konsensus)


Pensum:
Islam-kompendiet s. 8-13
Grundbogen til religion C, 2019, s. 135-136 + skema s. 138
Koran-uddrag
Massoud Fouroozandeh om muslimernes syn på Koranen: http://religion.systime.dk/index.php?id=480
www.islamsvar.dk


Tema 4: Religiøs praksis i Islam

Nøgleord:
De 5 søjler
Holdninger til de religiøse pligter/handlinger

Bønnen - ritualanalyse

Ritualdefinition: ritualer er symbolske handlinger, som religiøse mennesker udfører for at ændre noget

van Gennep
Turner
Podemanns 3 planer:
Det rituelle plan
Det mytiske plan
Virkningens plan


Pensum:
Islam-kompendiet s. 14-25
Grundbogen til religion C, 2019, s. 123-129
Koran og Hadith til bøn
Forman: Islam og Muslimerne, Systime 2011, s. 111-113
Intro til bøn: http://www.youtube.com/watch?v=kScrL8m1qMs
Abdul Wahid Pedersens beskrivelse af bønnen: https://religion.systime.dk/?id=540#c2734
Plakat fra moske fra Sri Lanka med påbud/forbud i forhold til bønnen


Tema 5: Islam i Danmark i det senmoderne samfund

Nøgleord:
Tolkninger af skriften:
Historisk-kritisk vs. fundamentalistisk skriftlæsning

Jan Hjärpes model:
Modernisme
Traditionalisme
Fundamentalisme
Sekularisme

Religion i det senmoderne:
Sekularisering
Afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Refleksivitet
Individualisering
Pluralisme
Eklekticisme
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Maksimalisme
Minimalisme


Pensum:
Islam-kompendiet s. 26-30 + teori-kompendiet s. 31-32 og 37-46

Grundbogen til Religion C, 2019, s. 14-16ø + skema s.19
Sherin Khankan: Muslimernes Islam s. 37-38

Prøveeksamenstekst om ramadan: Koran, Hadith, Nicoline Larsen i Information 3. juni 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Religion i Kina


Tema 1: Intro

Nøgleord:
Religioner i Kina
Inklusivitet
3 centrale aspekter:
- harmoni i samf
- forfædredyrkelse
- pragmatisme

Pensum:
Kina kompendiet s. 4-7
Grundbogen til religion C s. 224-226ø
CFU: Kina: En dramatisk historie, DR2, 2014


Tema 2: Religion, stat og religionspolitik i Kina

Nøgleord:
Ateisme
Sekularisering/niveauer
Det himmelske mandat (Tianming)
Religionsstatistik
Religionsfrihed
Religionspolitik
Kontoret for religiøse anliggender
”Normale religiøse aktiviteter”
”nationale interesser”
Marxistisk materialisme
Mao om religion
Privat vs offentlig religion
De 5 legale religioner og deres forpligtelser
Religionsundertrykkelse

Pensum:
Kina-kompendiet s. 8-19 + teori-kompendiet s. 34-36
Øjenåbner: religion og stat, i Grundbogen til religion C s. 218-223
Kampen for det gode samfund om sekularisering s. 139- 141
Religionsportalen om Religion og politik i Kina https://religion.systime.dk/?id=638
Marx’ materialisme https://www.youtube.com/watch?v=XWvmyWjIP3E
Explainer: Hvorfor undertrykkes muslimer i Kina? https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvorfor- undertrykkes-muslimer-i-kina
https://amnesty.dk/vores-arbejde/sport-og-menneskerettigheder/uighurer-i-xinjiang/


Tema 3: Er Maoisme religion? Civilreligion

Nøgleord:
Smart: 7 dimensioner
Rousseau: politisk religion, top-down-styret
Durkheim: civil/kulturel religion, down-top
Berger: Kosmos-nomos-kaos
Rød turisme

Pensum
Kina-kompendiet s. 20-22 og 39-41+ Teori-kompendiet s. 8-12 og 47-56
Begrebsnøglen s. 90-93 (udvalg)
Religionsportalen om maoisme https://religion.systime.dk/?id=654
Når Gud bliver nationalist, s. 9-18
Østen er rød https://www.youtube.com/watch?v=h4mEozWEqBA
Rød turisme: https://www.youtube.com/watch?v=C2EYOjydCuU https://www.youtube.com/watch?v=mmKXFFHHimo


Tema 4: Traditionel Konfucianisme

Nøgleord:
Etik, politisk ideologi og kosmologi
Det himmelske mandat
Tian
Dao
Ren
Li
Junzi
Meritokrati
De 5 relationer
Xiao
Podemanns ritual-analysemodel
Van Gennep: overgangsritualer

Pensum:
Kina-kompendiet s. 23-33 + teori-kompendiet s. 13-28
Grundbogen til religion C s. 226-232
Analekterne i uddrag: 1:1, 1:4, 1:6, 1:11, 2:1, 3:26 https://religion.systime.dk/?id=773
Om kommunistpartiets anvendelse og frygt for KF:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/kinas- kommunistparti-har-et-himmelsk-mandat Grundbogen til religion C s. 314-316
Dokumentar CFU: Antikkens store tænkere – Konfutze



Tema 5: Moderne konfucianisme

Nøgleord:
Anomi
Traditionens genkomst
Politisk brug af Konfucianismen
Civilreligion

Pensum:
Kina-kompendiet s. 34-36
Grundbogen til religion C s. 243-245



Materiale fra blokdag:
Kilde 1: Yu Hua: ”Leder”. Uddrag af ”Kina i ti ord”, 2011. Oversat af Anne Wedell-
Wedellsborg, Klim. Dansk udgave 2019

Kilde 2: Propagandaplakat ”Mao Zedong”, 1970. www.chineseposters.net

Kilde 3: Jes Randrup Nielsen: ”Kina: Den røde turismes år”, Jyllands-Posten,
6.juni 2005 https://jyllands-posten.dk/international/ECE3793324/Kina-Den-
r%C3%B8deturismes-%C3%A5r/

Kilde 4: Sebastian Stryhn Kjeldtoft: ”For første gang i 30 år ser Kina en ny dag, der
ikke er rigere og friere”, Politiken, 2. november 2023

Kilde 5: ”BNP per indbygger. Årlig vækst i Kina” ffa Kjeld Erik Brødsgaard: ”Kina
økonomi” i ”Den store danske lex”. Hentet den 17.04.2024
https://denstoredanske.lex.dk/Kina-%C3%B8konomi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demo

Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demokratisk deltagelse

Beskrivelse:
I dette miniforløb skal vi arbejde med den danske forfatning, principperne for magtens tredeling og forskellige demokratiforståelser. Forløbet både uddyber samler op på fagligt stof, I har haft tidligere på året med jeres første underviser. Fokusområder: civile, politiske og sociale rettigheder, magtmisbrug og demokratisk deltagelse.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• redegøre for forskellige … politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Samfundsfag C – Beyer, Mads, Frederiksen, Claus Lasse & Kureer Henrik. Systime. Kapitel 4 og 5. Supplerende tekster.

Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Historie 5. Kina

Indhold
Centrale begreber og spørgsmål
Dette er et kronologisk forløb med fokus på tiden fra Kommunistpartiets magtovertagelse i 1949 og frem til reformerne i 1990érne, samt på betydningen af disse for Kina og KKP i dag.

I skal kunne:
• redegøre for den kinesiske styreform og politiske ideologi under Mao Zedong Herunder proletariatets demokratiske diktatur, Kina under den kolde krig, Det store spring fremad

• redegøre for kulturrevolutionen og overgangen fra Mao til Deng Xiaoping
• redegøre for den kinesiske styreform og politiske ideologi under Deng Xiaoping og sammenligne med KKP med Mao som formand
Herunder indførelsen af markedsøkonomiske elementer, kommunisme med særlige kinesiske træk, økonomisk vækst

• redegøre for begivenhederne i på Den himmelske freds plads i 1989
• vurdere, hvorfor Kina har deres nuværende styreform, og hvordan KKP har kunne fastholde magten

Metode
• kildekritik og overblik (sammenhænge/brud og kontinuitet)
• historisk billedanalyse (i dag)

Materiale:
Tyran: Mao | 1:6 - Mao | Lyt som podcast | DR LYD
Tyran: Mao | 4:6 - Mao | Lyt som podcast | DR LYD
De første 12 min. af: Tyran: Mao | 5:6 - Mao | Lyt som podcast | DR LYD

Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, bind 3, side 232-238

Lene Sønderby Bech, Signe Holmgaard og Christian Nielsen: Kina - temaer i moderne kinesisk historie side 96-98 + 121-143.

Kilder:
Folkerepublikken Kinas grundlæggelse,
En rødgardists beretning,
Spurvejagt,
Plakat fra Kulturrevolutionen,
Deng Xiaopings selvkritik,
Den femte modernisering,
Åben erklæring om sultestrejke,
Filmplakaten Mao Zedong er den røde sol i vores hjerter,
Uddrag af Li Kunwu og P. Ôtiés ”A chinese life” og uddrag af
Ai Weiweis erindringer ”1000 års glæder og sorger”

Lene Sønderby Bech, Signe Holmgaard og Christian Nielsen: Kina - temaer i moderne kinesisk historie side 96-98 + 121-143 + 146-149

Faglige mål (fælles)
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Faglige Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- Forklare, på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur  
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng  
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur  

Kernestof
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv  
- Holocaust og andre folkedrab  
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv   
- Historiefaglige metoder  
- Historiebrug. Forskellige former for historiebrug

Arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde. herunder synopsisøvelse og prøveeksamen i den flerfaglige eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 KS 4: Kina – en ny supermagt?

Beskrivelse:
I dette tværfaglige forløb går vi i dybden med Kinas politiske og økonomiske system. Indledningsvist stiller vi ind på det politiske system, hvor vi ser på Kinas etpartisystem, og hvordan det adskiller sig fra klassiske, vestlige demokratier. Vi dykker ned i civile, politiske og sociale rettigheder (herunder manglen på selvsamme) i dagens Kina. Eleverne foretager i den forbindelse en selvstændig undersøgelse af menneskerettigheder og to selvvalgte cases inden for dette emnefelt med henblik på at afdække brud herpå. Vi diskuterer i den forbindelse universalisme kontra kulturrelativisme, ser på ordlyden i den kinesiske forfatning og lytter til, hvordan det kinesiske styre selv forholder sig til (manglende) overholdelse af menneskerettigheder i landet. Ligeledes stiller vi ind på totalitarisme og overvågning – og vi sammenligner den kinesiske digitale overvågning med markedsbåren overvågning i Vesten.

Efter at have undersøgt Kinas politiske system vender vi blikket mod landets økonomi, herunder de forandringer, der har præget landet i løbet af de seneste fem årtier. Vi undersøger og diskuterer planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi, ligesom vi ser på fattigdomsmål (absolut/relativ) og vurderer hensigtsmæssigheden i brugen af disse – med perspektiver til den hjemlige velfærdsdebat. Vi stiller ind på finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv) og økonomiske mål (BNP, ledighed, offentlig saldo, inflation, betalingsbalance) for at opnå en forståelse for Kinas økonomiske udvikling og landets standende udfordringer. Til sidst er fokus på KKP’s ideologiske vægtninger i dag – forholdet mellem konfucianisme og kommunisme, og vi ser på konsekvenserne af normopløsning i senmoderne samfund med henblik på at vurdere, hvilke værdier Kina ser ud til at bygge på i dag og i fremtiden samt konsekvenserne heraf.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• forklare på hvilken måde [faget] kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• redegøre for forskellige livsanskuelser … og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Blinkenberg, Kåre & Jens Breindahl (2020): Kina – en ny supermagt? (Systime). Kapitlerne: 1, 2, 3, 5, 6, 9. Supplerende materiale.

Udvalgt supplerende materiale:

Dokumentarfilm:
”Total trust” (2023). 1 time og 37 minutter.

Videomateriale:
“Milton Friedman on Why Free Market Capitalism is Best”: https://www.youtube.com/watch?v=fkEIrWSPKhk

China Global Television Network (CGTN):
"Is it fair for the West to criticize China's human rights record?", The Chinese Way / Zhang Weiwei, China Institute, Fudan University: https://www.youtube.com/watch?v=ECiHKD_QxjU
"What is the ultimate test of a political system?", The Chinese Way / Zhang Weiwei, China Institute, Fudan University: https://youtu.be/6YVCVgTB-2E?si=g1ISKfuO7glu3zBA

Avisartikler
Lasse Karner: ”Kina forsøger at dominere FN-debatten om brud på menneskerettigheder” (Information, 31.01.2024)
Sebastian Stryhn Kjeldtoft: ”De mystiske udrensninger” (Politiken 13.07.2025)
”Noget er forandret i Kina. Nu forsvinder der to eller tre fra den kinesiske elite hver måned” (Politiken, 09.12.2023)
Philip Larsen ”Tidens dyrkelse af tal og målinger baner vejen for et nyt ulighedsregime” (Information, 07.09.2019: s. 8-9)
Filosofisk leksikon Opslag: Totalitarisme, marked, markedsøkonomi


Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#16

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer