Holdet 2u ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks-u (1u ks/h, 1u ks/r, 1u ks/s, 2u ks/h, 2u ks/r, 2u ks/s)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 HISTORIE: Metode
Titel 2 HISTORIE: Ideologiernes kamp
Titel 3 HISTORIE: Slaveri
Titel 4 HISTORIE: Velfærd og køn i det 20. århundredes DK
Titel 5 Politik og ideologi
Titel 6 RELIGION: Ritualer (særfagligt)
Titel 7 RELIGION: Religion i USA
Titel 8 USA, demokrati og politik
Titel 9 RELIGION: Islam (særfagligt)
Titel 10 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)
Titel 11 Imperialismen
Titel 12 RELIGION: Kina i dag
Titel 13 Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demo
Titel 14 Kina - historie
Titel 15 KS4: Kina – en ny supermagt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 HISTORIE: Metode

I de første timer får I en introduktion til historiefaget, den historiske metode og hvordan vi læser fagtekster i historiefaget. Herunder følgende nøglebegreber: Kildekritisk analyse, afsender, modtager, datering, førstehåndskilde, andenhåndskilde, tendens, levn og beretning, kilde, historisk fremstilling, årsagsforklaringer og historisk kontekst.

Omfang: ca. 5 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 HISTORIE: Ideologiernes kamp

I jeres første forløb i ks/h skal vi arbejde med historiske eksempler på ideologierne fascisme, kommunisme, nazisme og demokrati - med særligt fokus på det 3. rige og optakten hertil.
Med udgangspunkt i en behandling af den nazistiske ideologi vil vi først undersøge årsagerne til Hitlers magtovertagelse i 1933. Dernæst vil vi arbejde med nazistaten på såvel institutions- som på individniveau med fokus hvilende på ensretningen af den ellers frit tænkende og handlende tyske befolkning. Slutteligt vil vi behandle den mest undertrykkende del af nazisternes politik, nemlig undertrykkelsen af jøderne. I denne forbindelse vil vi både arbejde med de konkrete tiltag, som skabte undertrykkelsen og ideerne, der retfærdiggjorde den. Ligesom vi også vil behandle retsopgøret efter 2. Verdenskrig, der bl.a. drejede sig om nazisternes undertrykkelse af og drab på jøderne.

Kernestof:
Peter Frederiksen ”Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse” kapitel 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 13 og 15.

Kilder:
Peter Frederiksen ”Det tredje rige – fællesskab og forbrydelse”:
Tekst 1: Versaillestraktaten
Tekst 5: Partiprogrammet ”De 25 punkter”
Tekst 6: Hitler om det ”Nationale” og ”Sociale”
Tekst 7: Kampen mellem racerne
Tekst 8: Førerens autoritet
Tekst 11: Bemyndigelsesloven
Tekst 29: Rigsborgerloven
Tekst 30: Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
Tekst 52 Wansee-protokollen

Suplerende stof:
Dokumentarfilmen "Hitlers vej til magten", DRKultur, 2011:
https://www.dr.dk/drtv/serie/hitlers-vej-til-magten_160003
Dennis Gansel: Napola, 2004.

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 HISTORIE: Slaveri

Formål:
I dette lange linjer-forløb om slaveri skal I arbejde med slaveri i antikken, transatlantisk slavehandel og moderne slaveri.

Fokuspunkter/nøglebegreber:
Definition af slaver og slaveri, slaveri i Romerriget, krigsslaver, grundpille i den romerske økonomi, slaveoprør, Spartacus, retfærdiggørelse af slaveriet
Slavekysten i Vestafrika, ”Den nye verden”, Trekantshandelen, Danmarks kolonihistorie, merkantilisme, slaveriet i Afrika og salg af krigsfanger, grundpillen i de amerikanske sydstaters økonomi, retfærdiggørelse af slaveriet, trafficking, gældsslaver, tvangsarbejde, det ”skjulte” slaveri: hvor mange af vores dagligdagsprodukter er produceret af slaver?

Kernestof:
Slaveri-kompendium (Den Store Danske/Fakta-link)

Kilder:
Kilde 1: Kontrakt om Køb af Slave, år 166
Kilde 2: Den Kollektive Afstraffelse af Slaver
Kilde 3: Varro: Om landbrugsslaver og hyrder
Kilde 4: Alexander Falconbridge om Slavehandel og Slavetransporter, 1790
Kilde 5: Et Brev fra en Tidligere Slave, 1865
Kilde 6: Uddrag af Katekismus for Slaver
Kilde 7: The Mudsill Theory, 1858
Kilde 8: Mads Staghøj: Vi Troede, at Slaveriet var Afskaffet, men din Indkøbskurv Fortæller en Anden Historie, Zetland.dk, 2017.

Supplerende stof:
Steve McQueens fiktionsfilm: 12 Years a Slave, 2013.
Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid, DR1, 2017: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571

Omfang: Ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 HISTORIE: Velfærd og køn i det 20. århundredes DK

I dette særfaglige forløb skal vi arbejde med den del af den nyere Danmarkshistorie, der omfatter velfærdsstatens rødder og udvikling op gennem det 20. århundrede. Hertil kommer kvindesagskampen og rødstrømpebevægelsen.
I forlængelse af forløbet skal I skrive historieopgave.

Velfærdsstatens historie

Begreber: Fra fattiglov til velfærdsstat/fra skøns- til retsprincip, firpartisystemet, Kanslergadeforliget og socialreformen, folkepension, bistandsloven, velfærdsstatsmodellerne, velfærdsstatens udfordringer

Historisk fremstilling:
Lars Andersen m.fl.: Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal, 2012. Kapitlet ”Fra fattighjælp til velfærdsstat” side 48-57 frem til afsnittet ”Velfærdsstatens krise”
Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2002. Afsnittet ”Konjunkturernes rutsjebane”, ”Socialdemokratiet og Stauning”, ”Tredivernes krisepolitik” og ”De politiske yderfløje” side 195-205
Miniforedrag – Velfærdsstaten: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/
Velfærdsstaten fra vugge til grav - En god begyndelse, DR2 2005

Kilder:
Jakob Knudsen: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden”, 1908
Ernst Hansen: ”Livet som arbejdsløs i 1930’erne”
K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934. Lydklip: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934/
Plakat ”Stauning eller kaos”, 1935: https://www.arbejdermuseet.dk/en/stauning-eller-kaos/
Poul Møller: ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften”, 1956
Bent Rold Andersen: ”Den aktive velfærdsstat”, 1966
Eva Gredal: ”Bistandsloven er en god lov”, 1977 i Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1992 s. 149

Kvindekampens historie:

Begreber: menneskerettigheder, Grundloven, de syv f’er, kvinders valgret, blåstrømper, rødstrømper, de fire feministiske bølger, kvindekamp, kønsroller, ligeløn, abort, homoseksualitet

Historisk fremstilling:
Dorte Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie. Systime, 2014-2021. Kapitlerne ”Den tidlige kvindesag” + ”1960-1989 Velstandsboom og kvinder i protest”.

Kilder:
Maren Vest: En ufaglært kvindes erindringer. Fra Anette Faye Jacobsen & Anne Løkke: Familieliv i Danmark s. 215-218, Systime 1997
Anette Winding: ”Arbejder 15 timer dagligt med et smil”. Billed Bladet, 1956
Uddrag af Rødstrømper: ”Vi vil ikke være mænd, vi vil være frie”, 1970
Plakat ” Kvindernes Internationale Kampdag”. Kvindehuset, 1981

Supplerende materiale:
Historien om Danmark - Velfærd og kold krig, DR, 2017

Som et led i forløbet har klassen besøgt særudstillingen "Kvindeliv" på Arbejdermuseet.

I alt ca. 60 ns
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
VIRTUEL: Rødstrømperne 07-01-2025
Historieopgave 07-02-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politik og ideologi

Eleverne får kendskab til de klassiske ideologier samt ideologiske forgreninger og undersøger deres tilstedeværelse hos de politiske partier. Derudover undersøger eleverne partiernes samt vælgernes adfærd for på den måde at få en nuanceret forståelse for, hvilke faktorer der påvirker den politik, der bliver gennemført. Eleverne diskuterer fordele og ulemper ved det politiske system i Danmark inkl. dets konkurrence- og deltagelsesdemokratiske elementer.
Den danske velfærdsstat samt dens udfordringer gennemgås også

Kernestoffet er:

Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Området dækker de danske politiske partier, herunder det ideologiske grundlag, væsentlige elementer i principprogram og politikker på udvalgte områder, således at partierne kan
sammenlignes og placeres i forhold til hinanden. Eleverne lærer hovedtrækkene i de tre
klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden indgår blandingsformer som f.eks. socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som f.eks. nationalisme.

Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Politiske deltagelsesmuligheder omfatter en række forskellige muligheder for at påvirke
politiske beslutninger og deres implementering. Deltagelsesmulighederne kan f.eks. være
valgdeltagelse, medlemskab af et parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse, kontakt til en politiker, deltagelse i debat på de sociale medier eller i andre medier, deltagelse i en demonstration eller underskriftindsamling, nærdemokratisk deltagelse som
bruger eller medarbejder samt politisk forbrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 RELIGION: Ritualer (særfagligt)

Materiale:
- Flere sider af KS s. 48-52
- Begrebsnøglen til religion, s. 90-93,  Begrebsnøglen s.108-111
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=161
- Grundbogen til ReligionC s.128-129
- Victor Turner: ”Den rituelle   Proces – struktur og antistruktur” kap.3 i uddr.

OBS: alle filer fra timerne ligger under dokumenter/religion/ritualer

1. Hvad er religion og hvad er religionsfaget?
Nøgleord:
Religionsdefinitioner:
Durkheims definition
Smarts 7 dimensioner

Pensum:
Teorikompendiet s. 5-12
Fra:
- Flere side af KS s. 48-52
- Begrebsnøglen s. 90-93

2. Ritualanalyse: Van Gennep og Hajj
Nøgleord:
Definition af ritual
Ritualtyper
Van Genneps analysemodel til overgangsritualer:
- Separationsfasen
- Den liminale fase
- Inkorporationsfasen
Hajj: Den muslimske pilgrimsfærd til Mekka

Pensum:
Teorikompendiet s. 13-16
Fra:
- Begrebsnøglen s.108-110
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=161
- Grundbogen til ReligionC s.128-129
Film på CFU: ”Hajj – pilgrimsrejse til Mekka” 2003

3. Ritualanalyse: Victor Turner og Ndembu-høvdingens indsættelse i Zambia
Nøgleord:
Victor Turners ritualteori:
- Liminalitet
- Communitas
- struktur og anti-struktur
Pensum:
Teorikompendiet s. 17-26
Fra:
- Begrebsnøglen s.111
- Victor Turner: ”Den rituelle   Proces – struktur og antistruktur” kap.3 i uddr.

4. Ritualanalyse: Mukanda-ritualet fra Zambia

Nøgleord:
Durkheims religionsdefinition
Smarts 7 dimensioner
Van Genneps 3 faser
Turner: Liminalitet, communitas, struktur, anti-struktur

Pensum:
Teorikompendiet s. 27

5. Ritualanalyse: Trumps indsættelse
Nøgleord:
Durkheims religionsdefinition
Smarts 7 dimensioner
Van Genneps 3 faser
Turner: Liminalitet, communitas, struktur, anti-struktur
Pensum:
Se arbejdspapir: "Trumps indsættelse 2025" (med links)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 RELIGION: Religion i USA

Materiale:
Grundbogen til Religion C, systime, 2019,  s. 69-70, 79 - 81, 335 - 336
Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA, s. 21-28, 31-33,
164 - 165
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s.229, 266, 273, 342, 407- 414, 416
+ Bogudgaven 2015 s. 169-170

"Når Gud bliver nationalist", s. 9 - 18
Begrebsnøglen til religion - "amerikansk civilreligion", https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/

Danmarks Riges Grundlov §4, 6, 67, 70
”Kampen for det Gode Samfund” s. 146-149
Bjergprædikenen: Matt. 5-7 i uddrag
Den barmhjertige Samaritaner: Luk 10, 25-37
Romerbrevet 1, 16-17 + 3, 21-26
5.Mosebog 30, 15-20

OBS: alle filer fra timerne ligger under dokumenter/religion/USA

1. Intro og den kristne grund-myte
Nøgleord:
Mytedefinition: En myte er ’en fortælling fra fortiden, som forklarer forhold i nutiden’
Den kristne grundmyte (kvadratroden)
Skabelsen
Syndefaldet
De 3 jødiske pagter
Den kristne pagt
Inkarnationen
Sonofferet/stedfortrædende lidelse
Opstandelsen
Dommen
Frelseshistoriske tider: syndefaldstiden,
Åbenbaringstiden, forsoningstiden, dommens tid

Pensum:
Kompendiet s. 6-19:
Religion C s. 69-70
Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA, s. 21-28, 33
Bjergprædikenen: Matt. 5-7 i uddrag
Den barmhjertige Samaritaner: Luk 10, 25-37

2. Luther og Reformationen
Nøgleord:
Paulus
Luther
Aflad
Gratis nåde
Troen alene
Bibelen alene
Den reformatoriske opdagelse – ”Tårnoplevelsen”

Pensum:
Kompendiet s. 20-26:
RelC s. 79-81
Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA, s. 31-32
Romerbrevet 1, 16-17 + 3, 21-26
”Celle-scenen” + ”Trappe-scenen” fra Lutherfilmen
Tårnopdagelsen https://www.facebook.com/watch/?v=10154646632432402
Joel Osteen: ”knowing you are loved” (første 4 min.) https://www.youtube.com/watch?v=9qmFVgzCHS8

3. Religion, kirke og stat i USA og DK i dag

Nøgleord:
Religiøse tilhørsforhold
De store kristenretninger
Religionsfrihed og religionslighed i DK og USA
Forhold mellem kirke og stat:
- DK Grundlov
- The Bill of Rights/1st Amendment/The Wall of Separation
Sekularisering: Religion flytter ud af det offentlige rum og ind i privatsfæren (+ stat og kirke adskilles)
Dobbelaeres sekulariserings-niveauer:
- institutionelle (statslige) niveau
- samfundsniveau
- individniveau
Phil Zuckerman om høj grad af religiøsitet i USA vs. DK
1. Højt utryghedsniveau > psykologisk og økonomisk støtte fra religion
2. Mange religioner + ingen statsstøtte til kirkerne > religiøs markedsføring, der virker
3. Racemæssig + etnisk mangfoldighed > religion giver ’sense of belonging’
4. Stærkt fokus på individualisme > religion giver ’sense of belonging’
Megakirker

Pensum:
Kompendiet s. 27-43:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 408, 412-414, 273
+ Bogudgaven 2015 s. 169-170
Danmarks Riges Grundlov §4, 6, 67, 70
”Kampen for det Gode Samfund” s. 146-149ø
Phil Zuckerman om forskellen på religionen i USA og DK på Danskernes Akademi (20 min): https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE
Dokumentar: So F***ing Special i USA 3:5 (30min) på mitcfu.dk

4. USA: Puritanerne og arven efter dem

Nøgleord:
Puritanismen
- Pagtstanken: Guds eget land/Det nye pagtsfolk
- Religiøs individualisme
- Religiøs frihed (frihed til religion)

John Winthrop: ’A shining city upon a Hill’
Max Weber: ”Protestantisk etik og kapitalismens ånd” (hårdt arbejde + succes = tegn fra Gud om, at man er frelst)

Pensum:
Kompendiet s. 43-48:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 410
’John Winthrop om New England’, Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA s. 164-165
5.Mosebog 30, 15-20
Joel Osteen-prædiken (5 min)
https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=7s

5. Evangelikal og mainline protestantisme

Nøgleord:
Mainline protestantisme:
- historisk-kritisk bibellæsning
- dynamisk moralforståelse
- fokus på social retfærdighed og tradition for deltagelse i politik
Evangelikalisme:
- konversionisme
- aktivisme
- biblicisme/fundamentalisme
- korsdødens centrale rolle
Afrikansk-amerikansk protestantisme:
- Fokus: fortællingen om de slavegjorte som parallel til israelitterne/Moses i Egypten i kamp for retten til eget land

Frivillig læsning/supplement:
Postmillenarisme: Jesus kommer igen efter/når Tusindårsriget er oprettet af mennesker (politisk deltagelse oplagt)  
Præmillenarisme: Efter en prøvelsestid, hvor Antikrist har stor indflydelse, kommer Jesus, men før Tusindårsriget. Han bortrykker de retfærdige, tager kampen mod Antikrist (opgave for kristne = via mission at gøre alle ’rapture ready’; oprindeligt ikke politisk aktive, men i dag ses politik som ’evangeliseren’ = ny-evangelikalisme)

Pensum:
Kompendiet s. 49-56:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s. 407-409

6. Den kristne højrefløj: Fra verdens-fjern separatisme til politisk aktivisme. Abort-debatten som case
Nøgleord:
Separatisme (før 1950’erne)
Det kristne højre: Reaktion på modernisme (f.eks. kvindefrigørelse, fri sex og abort)
Mærkesager: Pro-life, pro-family, pro-Israel og religionsfrihed til bibellæsning i skolerne og imod evolutionslæren.
Roe vs. Wade: retssag fra 1973, hvor Højesteret afgjorde, at forbud mod abort ville gå imod den amerikanske forfatning og dermed sikrede adgang til det i alle stater.
Dobbs vs. Jackson Women’s health organization: retssag fra 2022, hvor Højesteret omstødte afgørelsen fra 1973 og dermed fjernede retten til abort og gjorde det tilladt for delstaterne helt at forbyde den.

Pensum:
Kompendiet s. 57-70:
’USA – religion, historie, samfund’ i-bogen s.229, 266, 416
Pat Robertson og Jerry Fallwell om 9/11: https://www.youtube.com/watch?v=kMkBgA9_oQ4
DR Horisont 2.april 2024: ”Staten vil eje min gravide krop” (26min) https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-staten-vil-eje-min-gravide-krop_444753
Overblik over udviklingen i adgang til abort i USA: https://www.abortionfinder.org/abortion-guides-by-state/abortion-in-the-united-states/abortion-access-map
CNN: ”De citerer den samme bibel og påkalder samme Jesus. Men disse to kristne står på hver deres side i abort-debatten.” (oversat af Hanne Walker) https://edition.cnn.com/2022/06/25/us/abortion-christian-debate-blake-cec/index.html

7. Amerikansk civilreligion

Nøgleord:
Religion for folket, (en national og folkelig religion, der knytter folk sammen i et fællesskab der overskrider religiøse, kulturelle, etniske og politiske grænser)
universel = inkluderende religion
dyrker nationen (som en gud)
Peter Berger- Kosmos-Nomos-kaos og Sacred Canopy(se video)
Rousseau - Top-down (statststyret)
Durkheim (down-Top) (Folkelig opbakning)
mekanisk og organisk solidaritet
Robert N. Bellah - amerikansk civilreligion
Marcela Cristi (blanding af Bellah/Durkheim og Rousseaus teori)

Pensum:
Grundbogen til ReligionC s. 335-336
’USA – religion, historie, samfund’ ibogen s. 342
Når Gud bliver nationalist, s. 9 - 18
Begrebsnøglen til religion - "amerikansk civilreligion", https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/

Uddrag af Donald Trumps indsættelsestale 20.januar, 2025

Videoklip om Pledge of allegiance, Præsidentens taler, Thanksgiving:
- https://www.youtube.com/watch?v=xcwg7cnhW4E
- https://www.youtube.com/watch?v=HMmXkk16iS8
- https://www.youtube.com/watch?v=De9mOu8BxmM
- https://www.youtube.com/watch?v=qUnOAn064fY
- https://www.youtube.com/watch?v=iQE1ZFWJMcM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA, demokrati og politik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 RELIGION: Islam (særfagligt)

Tema 1: Intro til Islam

Nøgleord:
Appetizer: Islam-kasse
Fakta om Islam

Pensum:
Islam-kompendiet s. 4-5
Grundbogen til religion C s. 116-117


Tema 2: Islams tidlige historie

Nøgleord:
Monoteisme
Polyteisme
Koran
Hadith/sunna
Muhammed
Mekka
Medina
Umma
Kaba’en

Myter: Tidsløse fortællinger, der forklarer eller tegner et idealbillede af nutiden

Pensum:
Islam-kompendiet s. 6-7 + teori-kompendiet s. 29-30
Grundbogen til religion C s. 118-120



Tema 3: Dogmer i Islam

Nøgleord:
De 6 trosartikler
Gud/Allah
Muhammed – profeternes segl
Koranen
Monoteisme
Muhammeds første åbenbaring (Sura 1)

Sharia: ”Vejen til kilden”

Shariaens 4 kilder:
Koran
Hadith
Qijas (analogi)
Idjma (konsensus)


Pensum:
Islam-kompendiet s. 8-13
Grundbogen til religion C, 2019, s. 135-136 + skema s. 138
Koran-uddrag
Massoud Fouroozandeh om muslimernes syn på Koranen: http://religion.systime.dk/index.php?id=480
www.islamsvar.dk


Tema 4: Religiøs praksis i Islam

Nøgleord:
De 5 søjler
Holdninger til de religiøse pligter/handlinger

Bønnen - ritualanalyse

Ritualdefinition: ritualer er symbolske handlinger, som religiøse mennesker udfører for at ændre noget

van Gennep
Turner
Podemanns 3 planer:
Det rituelle plan
Det mytiske plan
Virkningens plan


Pensum:
Islam-kompendiet s. 14-25
Grundbogen til religion C, 2019, s. 123-129
Koran og Hadith til bøn
Forman: Islam og Muslimerne, Systime 2011, s. 111-113
Intro til bøn: http://www.youtube.com/watch?v=kScrL8m1qMs
Abdul Wahid Pedersens beskrivelse af bønnen: https://religion.systime.dk/?id=540#c2734
Plakat fra moske fra Sri Lanka med påbud/forbud i forhold til bønnen


Tema 5: Islam i Danmark i det senmoderne samfund

Nøgleord:
Tolkninger af skriften:
Historisk-kritisk vs. fundamentalistisk skriftlæsning

Jan Hjärpes model:
Modernisme
Traditionalisme
Fundamentalisme
Sekularisme

Religion i det senmoderne:
Sekularisering
Afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Refleksivitet
Individualisering
Pluralisme
Eklekticisme
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Maksimalisme
Minimalisme


Pensum:
Islam-kompendiet s. 26-30 + teori-kompendiet s. 31-32 og 37-46

Grundbogen til Religion C, 2019, s. 14-16ø + skema s.19
Sherin Khankan: Muslimernes Islam s. 37-38

Prøveeksamenstekst om ramadan: Koran, Hadith, Nicoline Larsen i Information 3. juni 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 KS3 - Samfund, socialgruppe og individ (samfund)

Beskrivelse:
I dette forløb skal vi arbejde med forholdet mellem samfund, socialgruppe og individ med særligt fokus på identitetsdannelse, socialisering og social kontrol. Vi undersøger forskellige samfundstyper og udviklingstendenser, og vi dykker ned i konkrete, dilemmafyldte cases på social- og uddannelsesområdet. Undervejs stifter vi bekendtskab med sociologiske tænkere som Erving Goffman og Pierre Bourdieu, der skal gøre os klogere på mikro- og makrosociologiske fænomener.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• redegøre for forskellige livsanskuelser … og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2021 (Columbus): s. 29-46, 52-58, 61-65, 81-99. Supplerende tekster.

Grundbog (digital): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354

Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Imperialismen

I dette forløb undersøger i hvordan Vesten kom til at dominere verden, især fra midt-1800-tallet.
Samt forklaringer og vestens dominans og vestens retfærdiggørelse af egen dominans.
Vi har fokuseret på den imperialistiske periode og casearbejde omkring Congo.
Forløbet er blevet trukket op til vor tid for at belyse konsekvenserne af imperialismen i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 RELIGION: Kina i dag

Tema 1: Intro

Nøgleord:
Religioner i Kina
Inklusivitet
3 centrale aspekter:
- harmoni i samf
- forfædredyrkelse
- pragmatisme

Pensum:
Kina kompendiet s. 4-7
Grundbogen til religion C s. 224-226ø
CFU: Kina: En dramatisk historie, DR2, 2014


Tema 2: Religion, stat og religionspolitik i Kina

Nøgleord:
Ateisme
Sekularisering/niveauer
Det himmelske mandat (Tianming)
Religionsstatistik
Religionsfrihed
Religionspolitik
Kontoret for religiøse anliggender
”Normale religiøse aktiviteter”
”nationale interesser”
Marxistisk materialisme
Mao om religion
Privat vs offentlig religion
De 5 legale religioner og deres forpligtelser
Religionsundertrykkelse

Pensum:
Kina-kompendiet s. 8-19 + teori-kompendiet s. 34-36
Øjenåbner: religion og stat, i Grundbogen til religion C s. 218-223
Kampen for det gode samfund om sekularisering s. 139- 141
Religionsportalen om Religion og politik i Kina https://religion.systime.dk/?id=638
Marx’ materialisme https://www.youtube.com/watch?v=XWvmyWjIP3E
Explainer: Hvorfor undertrykkes muslimer i Kina? https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvorfor- undertrykkes-muslimer-i-kina
https://amnesty.dk/vores-arbejde/sport-og-menneskerettigheder/uighurer-i-xinjiang/


Tema 3: Er Maoisme religion? Civilreligion

Nøgleord:
Smart: 7 dimensioner
Rousseau: politisk religion, top-down-styret
Durkheim: civil/kulturel religion, down-top
Berger: Kosmos-nomos-kaos
Rød turisme

Pensum
Kina-kompendiet s. 20-22 og 39-41+ Teori-kompendiet s. 8-12 og 47-56
Begrebsnøglen s. 90-93 (udvalg)
Religionsportalen om maoisme https://religion.systime.dk/?id=654
Når Gud bliver nationalist, s. 9-18
Østen er rød https://www.youtube.com/watch?v=h4mEozWEqBA
Rød turisme: https://www.youtube.com/watch?v=C2EYOjydCuU https://www.youtube.com/watch?v=mmKXFFHHimo


Tema 4: Traditionel Konfucianisme

Nøgleord:
Etik, politisk ideologi og kosmologi
Det himmelske mandat
Tian
Dao
Ren
Li
Junzi
Meritokrati
De 5 relationer
Xiao
Podemanns ritual-analysemodel
Van Gennep: overgangsritualer

Pensum:
Kina-kompendiet s. 23-33 + teori-kompendiet s. 13-28
Grundbogen til religion C s. 226-232
Analekterne i uddrag: 1:1, 1:4, 1:6, 1:11, 2:1, 3:26 https://religion.systime.dk/?id=773
Om kommunistpartiets anvendelse og frygt for KF:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/kinas- kommunistparti-har-et-himmelsk-mandat Grundbogen til religion C s. 314-316
Dokumentar CFU: Antikkens store tænkere – Konfutze



Tema 5: Moderne konfucianisme

Nøgleord:
Anomi
Traditionens genkomst
Politisk brug af Konfucianismen
Civilreligion

Pensum:
Kina-kompendiet s. 34-36
Grundbogen til religion C s. 243-245



Materiale fra blokdag:
Kilde 1: Yu Hua: ”Leder”. Uddrag af ”Kina i ti ord”, 2011. Oversat af Anne Wedell-
Wedellsborg, Klim. Dansk udgave 2019

Kilde 2: Propagandaplakat ”Mao Zedong”, 1970. www.chineseposters.net

Kilde 3: Jes Randrup Nielsen: ”Kina: Den røde turismes år”, Jyllands-Posten,
6.juni 2005 https://jyllands-posten.dk/international/ECE3793324/Kina-Den-
r%C3%B8deturismes-%C3%A5r/

Kilde 4: Sebastian Stryhn Kjeldtoft: ”For første gang i 30 år ser Kina en ny dag, der
ikke er rigere og friere”, Politiken, 2. november 2023

Kilde 5: ”BNP per indbygger. Årlig vækst i Kina” ffa Kjeld Erik Brødsgaard: ”Kina
økonomi” i ”Den store danske lex”. Hentet den 17.04.2024
https://denstoredanske.lex.dk/Kina-%C3%B8konomi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demo

Miniforløb – Grundloven, magtens tredeling og demokratisk deltagelse

Beskrivelse:
I dette miniforløb skal vi arbejde med den danske forfatning, principperne for magtens tredeling og forskellige demokratiforståelser. Forløbet både uddyber samler op på fagligt stof, I har haft tidligere på året med jeres første underviser. Fokusområder: civile, politiske og sociale rettigheder, magtmisbrug og demokratisk deltagelse.


Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• redegøre for forskellige … politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Samfundsfag C – Beyer, Mads, Frederiksen, Claus Lasse & Kureer Henrik. Systime. Kapitel 4 og 5. Supplerende tekster.

Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kina - historie

Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmgaard & Christian Nielsen: "KINA - Temaer i Moderne Kinesisk Historie", Systime, 2022
Side 96-151

Kilder:

"Det Store Spring Fremad: Hungersnød" (His2rie.dk)
"Det Store Spring Fremad: Beretning om Sult" (His2rie.dk)
"Kulturrevolutionens Korrekte Kurs" (His2rie.dk)
Forskellige propagandaplakater fra Kulturrevolutionen og Det Store Spring Fremad


Film:

Dokumentar: "Vores Århundrede: Det Store Spring Fremad", Dr2, 1997 (CFU)

Dokumentar: "Kinas Kapitalistiske Revolution", BBC-dokumentar, 2012 (CFU)

Fokuspunkter:

Borgerkrigen
Den Lange March
Folkerepublikken Kina udråbes
Mao Zedong
Politiske kampagner
Det Store Spring Fremad
Kulturrevolutionen
Deng Xiaoping
Reformer: det moderne Kina
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 KS4: Kina – en ny supermagt?

Beskrivelse:
I dette tværfaglige forløb går vi i dybden med Kinas politiske og økonomiske system. Indledningsvist stiller vi ind på det politiske system, hvor vi ser på Kinas etpartisystem, og hvordan det adskiller sig fra klassiske, vestlige demokratier. Vi dykker ned i civile, politiske og sociale rettigheder (herunder manglen på selvsamme) i dagens Kina. Eleverne foretager i den forbindelse en selvstændig undersøgelse af menneskerettigheder og to selvvalgte cases inden for dette emnefelt med henblik på at afdække brud herpå. Vi diskuterer i den forbindelse universalisme kontra kulturrelativisme, ser på ordlyden i den kinesiske forfatning og lytter til, hvordan det kinesiske styre selv forholder sig til (manglende) overholdelse af menneskerettigheder i landet. Ligeledes stiller vi ind på totalitarisme og overvågning – og vi sammenligner den kinesiske digitale overvågning med markedsbåren overvågning i Vesten.

Efter at have undersøgt Kinas politiske system vender vi blikket mod landets økonomi, herunder de forandringer, der har præget landet i løbet af de seneste fem årtier. Vi undersøger og diskuterer planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi, ligesom vi ser på fattigdomsmål (absolut/relativ) og vurderer hensigtsmæssigheden i brugen af disse – med perspektiver til den hjemlige velfærdsdebat. Vi stiller ind på finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv) og økonomiske mål (BNP, ledighed, offentlig saldo, inflation, betalingsbalance) for at opnå en forståelse for Kinas økonomiske udvikling og landets standende udfordringer. Til sidst er fokus på KKP’s ideologiske vægtninger i dag – forholdet mellem konfucianisme og kommunisme, og vi ser på konsekvenserne af normopløsning i senmoderne samfund med henblik på at vurdere, hvilke værdier Kina ser ud til at bygge på i dag og i fremtiden samt konsekvenserne heraf.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber og metoder fra [faget] til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
• formulere, forklare, undersøge og diskutere [samfundsfaglige] problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra [fagets] kernestof
• forklare på hvilken måde [faget] kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• redegøre for forskellige livsanskuelser … og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
• kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog:
Blinkenberg, Kåre & Jens Breindahl (2020): Kina – en ny supermagt? (Systime). Kapitlerne: 1, 2, 3, 5, 6, 9. Supplerende materiale.

Udvalgt supplerende materiale:

Dokumentarfilm:
”Total trust” (2023). 1 time og 37 minutter.

Videomateriale:
“Milton Friedman on Why Free Market Capitalism is Best”: https://www.youtube.com/watch?v=fkEIrWSPKhk

China Global Television Network (CGTN):
"Is it fair for the West to criticize China's human rights record?", The Chinese Way / Zhang Weiwei, China Institute, Fudan University: https://www.youtube.com/watch?v=ECiHKD_QxjU
"What is the ultimate test of a political system?", The Chinese Way / Zhang Weiwei, China Institute, Fudan University: https://youtu.be/6YVCVgTB-2E?si=g1ISKfuO7glu3zBA

Avisartikler
Lasse Karner: ”Kina forsøger at dominere FN-debatten om brud på menneskerettigheder” (Information, 31.01.2024)
Sebastian Stryhn Kjeldtoft: ”De mystiske udrensninger” (Politiken 13.07.2025)
”Noget er forandret i Kina. Nu forsvinder der to eller tre fra den kinesiske elite hver måned” (Politiken, 09.12.2023)
Philip Larsen ”Tidens dyrkelse af tal og målinger baner vejen for et nyt ulighedsregime” (Information, 07.09.2019: s. 8-9)
Filosofisk leksikon Opslag: Totalitarisme, marked, markedsøkonomi


Særlige fokuspunkter:
- Faglige: lytte, læse, søge information, skrive, diskutere, projektarbejde, formidling, selvrefleksion
- Personlige: selvstændighed, selvtillid, kreativitet
- Sociale: samarbejdsevner
- IT: Lectio, præsentationsgrafik, internet

Arbejdsformer:
- Forelæsninger
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Lærerstyret undervisning
- Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer