Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Gentofte HF
|
|
Fag og niveau
|
Idræt B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 2 Id-1 (2 Id/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. OL og Atletik
OL
Pensum: Yubio s.896-906 samt Med kroppen ind i kulturen af Hans Bonde s. 69-83 om sportens rolle i det antikke grækenland (pdf på timen d. 20/8). samt tabel 2 og 3 s. 43 og 45 i idræt b -idrætsteori.
De antikke OL
Hvor og hvornår fandt det sted. Hvad dystede man i.
Hvilke ritualer var der.
De moderne OL
Hvem var Pierre de Coubertin og hvad var hans rolle i OL ́s opstartsperioden.
De tre perioders vigtigeste træk:
1896-1932: OL finder deres form
1936-1980: OL og politik
1980- nu: OL, medier og økonomi
Atletik
Pensum: Yubio sprint teori og øvelser s. 906-909 og spyd teori og øvelser s. 925-928
Vi har arbejdet med Sprint og spydkast.
Sprint:
Tekniske delmål:
At udføre en rimelig start fra startblokken med fokus på:
- At kunne indstille blokken så den passer til den enkelte
- At have de rigtige vinkler i knæene (90 og 110 grader) med afsæt i blokken
- et diagonalt armtræk
At udføre en sprint med fokus på de to første faser:
- Accelerationsfasen: korte skridt, kroppen forover fældet og hastigheden øges
- Maxhastighedsfasen: hvor løbestilen er med lodret overkrop, hælspark, høje knæløft og forfodsisæt.
Spydkast
Overordnet mål: (23.F6)
Fase 1: tilløbet
- Korrekt greb om spyddet (23.F1)
- kunne opbygge et rytmisk og kontrolleret tilløb med stigende fart (8-12 skidt)
- holde overkroppen stabil og spyddet roligt under tilløbet
- føre spyddet i skulderhøjde
Fase 2 : Kryds-over-skridt
- Spyddet holdes i skulderhøjde (føres tilbage efter første del af tilløbsfasen)
- Stabil overkrop - blikket og hovedet i kasteretningen
- Kryds-/forberedelsesfasen: lange, kontrollerede skridt hvor kroppen drejes let tilbage, og spyddet trækkes bagud. Afsluttes med stemskridtet(23.F5)
Fase 3: afvikling af kastet
- Et aktivt armtræk frem mod udslippet
- Spyddet føres tæt forbi kinden
- fokus på først at genere kraft i ben og hofte inden selv spydafviklingen sker.
- Fokus på ikke at overtræde og altså bevare balancen
- Afvikle spydkastet korrekt således spyddet også markere i jorden ved landing.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Anatomi, bevægelsesanalyser og fodbold
Anatomi
Pensum: Idræt Teori og træning af Lars H. Nielsen og Troels Wolf s. 10 - 35. (Ligger som Pdf under dokumenter)
Bevægelsesanalyser
Pensum: Yubio s. 935-936
Vi har arbejdet med følgende indenfor funktionel anatomi, bevægeapparatet:
- Musklers arbejdsformer, koncentrisk, excentrisk og isometrisk.
- Ledlærer; opbygning af led og de fem typer af led samt at lave ledbeskrivelser for de store led, ankel-, knæ-, hofte-, skulder-, albue- og håndled.
- Knoglernes navne.
- Musklernes navne og deres funktion samt at lave simple bevægelsesanalyser
- Nøglen til bevægelsesanalyse figur 23.16 s. 936
Vi har arbejdet med simple bevægelsesanalyser
1. del bevægelsen op
2. beskriv bevægelsen led for led
3. hvilke muskler laver bevægelsen
4. med hvilken arbejdsform arbejder musklen (Koncentrisk, excentrisk eller isometrisk)
Fodbold
Pensum: Yubio 2024 s. 508 - 514 + øvelser
Tekniske delmål:
- I rimelig grad at kunne lave indersideafleveringer og tæmninger, herunder retningsbestemte.
- I rimelig grad at kunne drible med både højre og venstre ben og med brug af både inderside og ydersiden af foden og fodsålen.
- I rimelig grad at kunne vise grundlæggende finter
- I rimelig grad at kunne udføre strukturerede for-øvelser med samspil og afslutning
Taktiske delmål:
- Rimelig forståelse for at placere sig på banen i forhold til bold og medspillere (gøre sig spilbar)
- Rimelig forståelse for og evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Fysiologi og Swing
Fysiologi
Pensum: Idræt B - Idrætsteori af Jesper Fanch mfl. udgave 2015 s. 187 - 206 og 220 - 236.
Vi har arbejdet med følgende indenfor fysiologi:
- Nervesystemets opbygning; Centrale nervesystem (CNS), Det perifere nervesystem (PNS) og det autonome nervesystem.
- Skelet musklerne / tværstribede muskler og deres opbygning. Røde og hvide muskelfibre og deres egenskaber.
Fysisk aktivitet og idræt, udførelse, kontrol og support.
- Reflekser: myotatiske refleks.
- Energiomsætning, ATP- resyntese, spaltning af ATP og CrP (Creatin fosfat) og glykogen samt forbrænding af glucose. Herunder om energi processen er en forbrænding eller en spaltning og om det er en aerob eller en anaerobe proces og om processen er en laktacide eller alaktacide.
- Vi har også arbejdet med hvor energien kommer fra under et arbejde og indenfor forskellige typer idræt herunder sprint og lang distance løb.
- Åndedrættet, lungernes funktion og opbygning samt lungeventilation.
- Hjertets opbygning, Det lille og det store kredsløb, blodtryk og puls herunder hvile og makspuls. Vi har også arbejdet med minutvolumen og venepumpens funktion.
Swing
Pensum: Yubio s. 1516 - 1520 (om lindy hop)
Swingdance (Charleston og Lindyhop): (Kategori: Musik og bevægelse)
Overordnet for begge danse forventes:
- En grundlæggende forståelse for swingdansens udtryk og karakteristika, herunder bouncen og det glade/legende udtryk.
- I rimelig grad en mindre, indlært koreografi og et element af kreativitet.
- At bevægelser og trin udføres i takt til musikken og gerne med anvendelse af musikkens udtryk
For Charleston forventes:
- Udførelse af charleston grundtrin (evt med skelnen mellem 20’er og 30’er-trin)
- Rimelig udførsel af forløbets fælles koreografi, evt med egne variationer
- Egen start og afslutning på den fælles serie, med inddragelse af kendte jazztrin evt med egne variationer.
- Rimelig forståelse i teori og praksis for dansens 8-tælling, herunder start på 1.
For Lindyhop forventes:
- Rimelig udførsel af 6-count grundtrin
- Kendskab til og udførelse som minimum af figurerne"til åben fatning", "follower under armen" og "cross the bridge". Derudover evt. også "pass by" og a-frame
- Rimelig forståelse i teori og praksis for dansens 6-tælling, herunder start på 1eren når dansen igangsættes.
- Kendskab til closed position og open position
- Til en vis grad at kunne føre en partner/blive ført af en partner
Desuden forventes en grundlæggende viden om den historiske kontekst, da dansen opstår i 1930’ernes USA
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Træningsfysiologi og Volley
Træningsfysiologi og Volley
Træningsfysiologi
Pensum: Idræt B - Idrætsteori s. 241-284
Overordnet kendskab til idrætsdiscipliners forskellige arbejdskrav samt kapacitetsanalyser for udøverne.
Aerobe træning
Vi har arbejdet med følgende indenfor aerobe træning:
- Iltoptagelse under et aerobt træningspas (iltdeficit, steady state og iltgæld)
- Sammenhængen mellem puls og iltoptagelse.
- Træningsadaptationer som følge af aerob træning. Vi har kort arbejdet med både centrale adaptationer (øget pumpe evne, blodvolumen og VO2Max og fald i hvilepuls) og perifere adaptationer (øget kapillarisering, myoglobin-koncentration og oxidativ kapacitet).
- Beregning af aerob træningsintensitet samt HRmax.
Anaerob træning
Vi har arbejdet med følgende indenfor anaerobe træning: - Anaerobe effekt og kapacitet
De forskellige træningsformer: Hurtighed, Produktions og tolerance træning
Vi har talt om længden af arbejdsintervaller, pausernes længde, antal gentagelser, i de forskellige træningsformer. Eleverne har fundet på forskellige træningsøvelser til flere af vores discipliner.
Træningsadaptationer
- Neuromuskulære træningsadaptationer
- Træningsadaptationer i musklernes energiomsætning
Styrketræning
Vi har meget kort arbejdet med følgende indenfor styrketræning:
- Maksimal muskelstyrke
- Eksplosiv muskelstyrke
- RFD–Rate of force development.
- Træningsplanlægning
- De tre faser af progression for styrketræning
- Træningsintensitet. Kende til ”One Repetition maximum”. Og kunne forklare F.eks 1RM og 10RM
Træningsadaptationer af styrketræning
- Muskel tilvækst
- Neurale adaptationer
Vi har blandt andet talt om hvornår de forskellige adaptationer sker når en udøver starter med at styrketræne.
Volley:
Pensum:
Yubio 2023 kapitel 13.1-13.3, dvs. s.588-597
(Forklaringer på slagene s. 597-599, samt efterfølgende øvelser til drejebog)
Tekniske delmål:
- I rimelig grad at kunne udføre teknisk korrekte grundslag (finger og baggerslag)
- I rimelig grad at kunne udføre under- og/eller overhåndsserv, som rammer modstanderens bane.
- Evt udføre et smash
Taktiske delmål:
- Rimelig forståelse for at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere - Rimelig forståelse for og evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen - Forståelse for grundlæggende regler, herunder for serv og tælling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Idrætspsykologi og Pickleball
Idrætspsykologi
Pensum: Gyldendals Idrætspsykologi s. 1-20 (pdf ligger under dokumenter)
Vi har primært arbejdet med:
- De 6 idrætstyper
- En idrætsudøvers identitet og arenaspecifik identitet - Motivations psykologi (fortolkning)
- Samspil mellem identitet og motivation
- Motivation og målsætning
- Konkurrence / opgave orientering hos idrætsudøvere.
- Målsætning og typer af mål (resultatmål, præstationsmål og procesmål) Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige typer af målsætninger.
Pickleball:
Overordnede mål for forløbet:
Eleverne introduceres til pickleball med fokus på spillets særlige regler og kendetegn sammenlignet med andre ketsjersportsgrene. Samtidig arbejdes der med både tekniske og taktiske færdigheder.
Tekniske delmål:
Eleverne skal i rimeligt omfang kunne udføre grundlæggende slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob med korrekt greb og batføring. Der lægges særlig vægt på vægtoverførsel, gennemsving samt korrekt benstilling.
Taktiske delmål:
Eleverne skal i rimeligt omfang kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. De skal opnå en grundlæggende forståelse for at søge mod nettet, når muligheden opstår, samt kunne gennemføre simple slagkombinationer med rimelig sikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Sundhed og Hiphop
Sundhed
Pensum: Idræt B -idrætsteori s. 149 - 161 + 176-178 samt Den nationale sundhedsprofil 2025 (pdf ligger på timen d. 12/3 )
Vi har arbejdet med følgende indenfor sundhed:
- De forskellige definitioner på sundhed, WHO, Antonovsky og Chris McDonald
- KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion samt mental sundhed og social ulighed i sundhed.
- Unges sundhedsadfærd i forhold til kram-faktorerne.
- Overvægt i forhold til BMI samt livvidde
- Sundhedsstyrelsens anbefalinger indenfor kost, rygning, alkohol og motion
Hiphop
Pensum for hiphop-forløbet er fra Yubio (e-bogen): s.1423-1427
Hiphop moves mm. 33 A1-A3 samt øv 33 E1
Moves fra Cammas bevægelsesbank:
https://www.youtube.com/playlist? list=PLq5KgoMqZjnszsUYv5ZPnNEgM0B5M4ajH
Hip Hop-forløbet har haft fokus på:
- Musikkens tempo og karakter
- Evnen til at koordinere bevægelser, som følger musikkens tempo og karakter.
- Samt lidt inddragelse af "dansehjulet" og Labans BESS-koncept når der skulle laves koreografier.
Specifikt for hip hop-forløbet er desuden:
- At gå/løb i takt til musikken og kombinere det med forskellige hiphop trin bl.a.: Ud på dansegulvet, boks slide, Snap clap, point high and low
- Selv at finde på og/eller sammensætte bevægelser inden for genren.
- Vi har kort berørt emnerne bodyroll og freezes
- At indlære dele af to koreografier til ”Year” med Usher og ”Get ugly” med Jason Derulo
- Udarbejde dele til koreografierne i eksamensgrupperne (start og mellemstykker) - At give bevægelserne det rette udtryk specifikt for genren
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Repetition
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/365/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72150398601",
"T": "/lectio/365/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72150398601",
"H": "/lectio/365/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72150398601"
}