Holdet 2 Mu (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Musik B
Lærer(e)
Hold 2025 2 Mu (2 Mu)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lydteknik 1
Titel 2 Teori 1
Titel 3 Lærerstyret øvning og sammenspil
Titel 4 Melodisk og harmonisk analyse
Titel 5 Barok (eksamensforløb 1/2)
Titel 6 Dansk popmusik(eksamensforløb 2/2)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lydteknik 1

I dette forløb skal du lære at
- trække scenens to forhæng til og fra (brug knapper i siden af scenen)
- tænde og slukket et sanganlæg (Regel: Start og slut alting med mixeren! - 1. tænd mixer. 2 tænd højttalerne. 3. sluk højttalerne. 4 sluk mixer)
- sætte en mikrofon til sanganlægget (1. find et XLR-kabel - 2. sæt mikrofon i kabel  - 3 find en ledig kanal i mixer og skru fader helt ned - 4. sæt mikron til og tal i den mens du langsomt skruer op for kanalens fader 5. Sørg for at Master-faderne er skruet op på 0 db.
- bruge eq og effekter på mikrofonen (1. sæt alle skrue-knapper på mikronens kanal i til 0. - 2. skru en anelse op eller ned for treble og lyt til forskellen. 3 find fx knappen og skru op til du kan høre reverb/rumklang på stemmen)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Teori 1

I dette forløb  kommer du til at lære:
RYTME
- tempo
- taktart
- rytmeværdier/underdelinger fra hel-, halv- 4.-, 8.-  og 16.dele
- pauser
- optakt
- punktering

TONER
- tonernes placering i nodesystemet (g- og f-nøgle)
- intervaller
- Becifringslæsning
- opbygning af treklange (dur og mol)
- firklange
- durskala
- ren molskala
- trinanalyse


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lærerstyret øvning og sammenspil

I dette forløb kommer du til at lære at indgå i sammenspil
- du skal arbejde med at:
- forstå formen på den sang vi spiller
- læse becifringer og spille efter dem (akkorder)
- genkende sangens forskellige instrumenter og roller
- lytte efter akkordskift og lignende
- øve dig på noget simpelt, der fungerer godt og nemt i sammenhængen
- øve dig på noget mere avanceret, som du efterhånden kan bidrage med i sammenhængen
- øve dig på at sætte sammenspillet i gang (find tempoet i hovedet og lav en indtælling: 1- 2 - 1 2 3 4)
- spille for et publikum

Sammenspilsnumre
- Valerie - Amy Winehouse
- Son of a preacherman - Dusty Springfield
- Oye Como Va - Santana
- Riptide
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Melodisk og harmonisk analyse



Melodisk analyse
https://docs.google.com/document/d/1xFNm1wOhB5T57AOGp1JOrcSFIKPssEOq/edit?usp=share_link&ouid=115829785362764566875&rtpof=true&sd=true
- Toneart og taktart
- Form og fraser
- Tonemateriale
- Ambitus
- Akkordegne og akkordfremmede toner
- Motiver
- Melodisk bevægelse
(
- Karakter (melodiens karakter)

Harmonisk analyse¨
https://docs.google.com/document/d/1XsAjzx-UvgfSYJX_hgWj5M88tgHVfFYm/edit?usp=share_link&ouid=115829785362764566875&rtpof=true&sd=true
- Hovedfunktioner:
Tonika (T).
Dominant (D)
Subdominant (S)

- Andre funktioner:
Tonikaparallel (Tp)
Dominantparallel (Dp)
Subdominantparallel (SP)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Barok (eksamensforløb 1/2)

GOOGLE SITE:
https://sites.google.com/view/2mu2024-25ghf/home?authuser=1


OM FORLØBET
Forløbet handler om den klassiske musikhistorie med nedslag i udvalgte værker fra barokken 1600-1750. Vi skal blandt andet stifte bekendtskab med nogle af periodens store komponister, Johan Sebastian Bach, G. F Händel og Antoni Vivaldi. Gennem analyser af nogle af deres værker, bliver vi klogere på, hvilke musikalske stiltræk der kendetegner barokken, og hvordan forskellige genrer og instrumenter blev udviklet i perioden.

De første par gange vil vi lytte til et bredt udvalg af satser fra hele flere perioder inden for den klassiske musik og se forskellige film- og koncertoptagelser. På den måde afdækker vi holdets forhåndsviden om de forskellige perioder, genrer og instrumenter og får et fælles udgangspunkt for de begreber, vi skal lære at anvende. Gennem forløbet ser vi filmen Amadeus (om Mozarts liv og virke i Wien 1780'erne) ligeledes for at opnå historisk baggrundsviden og genrekendskab.

Efterhånden begynder vi at arbejde i dybden med en lille håndfuld satser fra den sene del af barokken (ca. 1700-30’erne). Der er tale om nodebaseret analyse af instrumentale satser med fire stemmer for et typisk barok-orkester. Her skal vi kunne følge med i noderne, lave melodisk og harmonisk analyse af udvalgte passager samt kunne udpege særlige stiltræk som er kendetegnende for barokken. 2-3 af disse satser udvælges og opgives til eksamen som ’kendt stof’, hvor du skal analysere et uddrag, der suppleres med et uddrag af en ’ukendt’ (men lignende) sats til sammenlingning og perspektivering.

PRIMÆRE SATSER (opgives til eksamen)
- Antonio Vivaldi: "De fire årstider: Efterår 1. sats” (modulerende rondo, 1720)
- Antonio Vivaldi: "De fire årstider:  Efterår 3. sats  (”Jagten”)” (modulerende rondo, 1720)

SEKUNDÆRE SATSER (opgives IKKE til eksamen)
- G.F  Händel: uddrag af "Sarabande" (uddrag af suite, 1703)
- Johan Sebastian Bach: ”Air” (uddrag af suite, 1730)
- J.S. Bach: Toccata og fuga i D-mol (ca. 1703)
- G.F. Händel: Lascia ch'io pianga (1711)
- J.S. Bach: Das wohltemperierte Klavier_Preludium (1722)

PRIMÆRE TEKSTER OM BAROK
- Barokmusik (J.J. Musikkurser)
https://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk/Barok.html
-  Vivaldi:  (J.J. Musikkurser)
http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk/Vivaldi_efteraaret_fra_aarstiderne.html
- Jørgen Floris: Musikoplevelser: ”Baroktiden” , 1976
https://drive.google.com/file/d/17rMjj1RzV8Ji5ine9S1G6tKnGN7iPKoE/view?usp=sharing
- Barokmusik (Musikipedia) https://www.musikipedia.dk/barokken

MUSIK-TEORI
- Melodisk analyse Musikipedia v JB
https://docs.google.com/document/d/1xFNm1wOhB5T57AOGp1JOrcSFIKPssEOq/edit?usp=sharing&ouid=115829785362764566875&rtpof=true&sd=true
- Harmonisk analyse Musikipedia v. JB https://docs.google.com/document/d/1XsAjzx-UvgfSYJX_hgWj5M88tgHVfFYm/edit?usp=sharing&ouid=115829785362764566875&rtpof=true&sd=true
- JakobJensen: Musiklære_opsummeringsark
https://drive.google.com/file/d/1YsW6JlCbVpfpH9b5L1uK2jUTmlGhel-k/view?usp=sharing

BEGREBER & BAROK-STILTRÆK
Suite
Koncert/barokkoncert
Sats
Rondo
Modulerende rondo
Ritornel
Tutti
Episode
Solo
B.C. (Basso continuo)/kontinuo-gruppe
Terrassedynamik
Ornamentering
Triller
Enhedspræg (en idé uden stemningsskift)
Virtuositet
Udspinding
Fast puls (vandrende bas/walking bass)
Sekvens/sekvensering
Akkordbrydning/arpeggio
Oktavering
Fuga (indgår ikke i eksamen)
Opera og oratiorum (indgår ikke i eksamen)

ANDRE MUSIKALSKE BEGREBER
Forte (f) Piano (p), Crescendo, taktart, toneart, fraser, tonemateriale, akkordegne og akkordfremmede toner, melodiske bevægelser, tonegentagelser, tonespring, ambitus, m.fl.  Funktionsharmonik (hovedfunktioner, tonika, dominant, subdominant, tonal dadence, tonika-parallel, subdominant-parallel) Tonal kadence (https://www.musikipedia.dk/leksikon/den-tonale-kadence) , Synkope/modrytme. Homofoni og Polyfoni. Komplementærrytmik,  



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk popmusik(eksamensforløb 2/2)

GOOGLE SITE
https://sites.google.com/d/19OLELM3G8FrbIcIiiQr1NFtmyOU0P7uR/p/1YfrKJHbFUgnp5Gwi-HG3yPmLYYfYkU8K/edit


OM FORLØBET
I dette forløb skal vi arbejde med dansk popmusik – både ny og ældre – og undersøge, hvad der får en sang til at fungere.
Vi skal også se musikprogramserien Andreas Odbjergs Popmanifest og analysere og diskutere, hvad der kendetegner en bred og fængende dansk popsang.Vi skal med andre ord arbejde med spørgsmål som:
- Hvad gør en melodi “catchy”?
- Hvordan er en popsang typisk bygget op?
- Hvorfor rammer nogle tekster os mere end andre?
Og i hvor høj grad følger – eller bryder – en sang de “regler”, der ofte kendetegner popmusik?

I løbet af forløbet skal vi lytte til og analysere danske popsange, både nyere og ældre. I kommer selv til at være med til at vælge musikken, og I skal arbejde aktivt med at:
- lave formanalyse
- finde og arbejde med akkorder (simpel harmonisk analyse)
- undersøge melodier og hooks (melodisk analyse)
- undersøge produktion, instrumentvalg, groove og rytme
og koble jeres analyser til popmanifestet:

#1: Sangen skal forstås med hjertet og kroppen - ikke hjernen.

#2: Teksten skal hovedsageligt være på dansk.

#3: Teksten skal handle om noget, den almene dansker enten kan relatere til eller bliver underholdt af.

#4: Teksten må gerne indeholde metaforer, men de skal hjælpe med forståeligheden - ikke forvirre.

#5: Sangen skal være effektiv. Den almene lytter keder sig hurtigere, end vi tror.

#6: Formen på sangen skal være nem at forstå, men ikke nødvendigvis nem at forudsige.

#7: Melodien skal have en karakter af noget, som sætter sig fast i hovedet.

#8: Hvis du har en idé, du føler kan gøre sangen stærkere, så er det din pligt at sige det højt - også selvom det er udenfor din ekspertise.

#9: Forfængeligheden er både vores bedste ven og vores værste fjende.

#10: Dette manifest er vejledende - det er ikke sandheden.

PRIMÆRE NUMRE
- Tobias Rahim, 2022:  "Stor mand (feat. Andreas Odbjerg)"
- Nik & Jay, 2003:  "Hot!"
- Shu-bi-dua, 1978: "Den røde tråd"


TEORI og TEKSTER
- Jakob Jensen: Analyse af rytmisk musik
- Marcus Winther-John: Skriv hits og sælg dem (uddrag af bog)
- DR.TV: Andreas Odbjergs Popmanifest

BEGREBER
Centrale begreber
- analyse af popmusik (fra c-niveau)
Form
-       Formtyper:
o   Pop-form
o   Udvidet popform
o   Strofisk form
o   AABA-form
-       Formled
o   Intro (forspil)
o   Vers
o   Pre-chorus (ind i mellem kaldet bridge/bro, build up )
o   Omkvæd
o   Mellemspil
o   Kontraststykke (bridge)
o   Outro

Vokal
-       Lead vokal/forsanger
o   Rapper eller sanger
o   Mand/kvinde
o   Evt bas, tenor, alt, sopran
-       Vokalstil
o   Klang (lys/mørk
o   Register: Mennesket har to registre:
§  Fuldregister, som er det normale leje til tale og typisk rytmisk sang, lyder fyldig og bred og er rig på overtoner.
§  Randregister, som hos mænd også kaldes falset, og som klinger spinkelt og skrøbeligt og typisk udføres med luft.
o   Staccato (når toneri en melodi er adskilt og med mere 'attack')
o   Legato (når tonerne flyder mere sammen)
o   Distortion/overdrive (forvrængning af stemmen)
o   Vibrato (når tonen ’ryster’)
o   Nasal sang
o   Fraseringer (når en sluttone 'pyntes' med en lille ekstra melodisk krølle - især i soul/r&b)
o   gisp og knæk (Michael Jackson)
o   Growl (metal)
o   knirkestemme m.m.
-       Kor
o   Andenstemme/medstemme
o   Modstemme/Call & response
o   Flydekor
o   Adlibs

Instrumenter/besætning
-       Besætning
o   Klassisk rockbesætning (guitarer, keyboards, bas trommer)
o   Powertrio (guitar, bas, trommer, fx Nirvana)
o   Wall of sound (mange instrumenter i et komplekst lydbillede)
-       Rytmegruppe (typisk bas, trommer, rytmeguitar, keyboard)
-       Lead (sanger eller soloinstrumenter)
-       Forgrund (hvad er der skruet op for i volume – hvad lægger man mærke til?)
-       Baggrund (hvad er mere skruet ned – i baggrunden)
Rytme
-       Tempo/puls/BPM
-       Taktart
-       Underdelinger (4.dele, 8.dele osv)
-       Fill
-       Break
-       Modrytmer
-       Komplementærrytmik
-       Beatmarkeringer
-       Aktivitetsniveau

Sound og produktion
-       Den overordnet sound
o   Live-lyd
o   Soundscape/Lyddesign
-       Effekter
o   Rumklang (reverb)
o   Ekko (Delay)
-       Frekvens (equalisering)
o   Top (treble/diskant)
o   Mellemtone
o   Bund (bas, ”low end”)
-       Panorering (stereo-lyd: højre og venstre højttaler)
-       Impact/effekt-lyde

Melodi
-       Toneart og taktart
-       Fraser
-       Tonemateriale
-       Ambitus
-       Melodiske bevægelser
-       Motiv


Arrangement og groove
-       Aktivitet (høj eller lav – sker der meget eller lidt?)
-       Polyfoni (komplementærrytmik, call and response)
-       Homofoni (Sammenfald i rytme – modsat af polyfoni)
-       Unisont (som homofoni men præcis den samme tone spillet af forskellige instrumenter)


Andre begreber
-       Riff
-       Hook
-       Gimmick
-       Crescendo/Decrescendo

NB.
Der er uddybende forklaringer og en ordliste i dokumentet (Jakob Jensen: Analyse af rytmisk musik)
du kan slå de fleste af disse begreber op på musikipedia.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer