Holdet 2 Ps/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e)
Hold 2025 2 Ps-1 (2 Ps/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unges identitetsdannelse i Senmoderniteten
Titel 2 Gruppens DNA
Titel 3 Barndommens betydning
Titel 4 Stress og coping
Titel 5 Kognition og hukommelse
Titel 6 Den kliniske psykologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unges identitetsdannelse i Senmoderniteten

Forløbet "Unges identitetsdannelse i Senmoderniteten" hvor omdrejningspunktet er personlighed og identitet er vigtige elementer i studiet af, hvorfor mennesker handler, som de gør.
Med udgangspunkt i en karakteristik af Senmoderniteten belyses fællestræk ved unges identitet såvel som den enkeltes individuelle og unikke karakter. Vi indkredser personlige træk ud fra femfaktormodellen, der lægger op til diskussion om anvendelse af og validitet
af personlighedstests i forskellige sammenhænge. I forlængelse heraf reflekterer vi over, hvad andre mennesker betyder for vores selvopfattelse.
Vi arbejder med begreber som selv, identitet og personlighed til belysning af forskelle mellem mennesker såvel som den enkeltes individuelle og unikke karakter. Identitet kan fx være personlig identitet, social identitet, kønsidentitet, kulturel identitet og andre del-identiteter.
Vi gennemgår personlighedsmodeller (trækteori) og som supplement til psykoanalysens deterministiske
personlighedsopfattelse, arbejder vi ligeledes med en mere socialkonstruktivistisk opfattelse af personlighed, selv og identitet i det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Erikson, Bourdieu og Gergen). Herunder arbejder vi med unges forskellige livsstile, ny-narcissisme, selviscenesættelse og identitetsudvikling. Vi afslutter forløbet med en case.

Supplerende materiale:

Artikel fra Zetland (25 min.): "Jeg synes, min personlighed er dårlig, og mine venner er enige. Jeg gav mig selv tre måneder til at ændre den."
Kan man ændre sin personlighed ved at opføre sig som det menneske, man gerne vil være? En amerikansk journalist gjorde forsøget: https://www.zetland.dk/historie/se7ERqL7-a8qD6MYw-34dd5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Gruppens DNA

I dette forløb om Gruppens DNA arbejder vi med gruppedynamikker og roller.
Vi arbejder med den sociale gruppe, dvs. hvordan individer i en gruppe påvirker hinanden, samt hvordan grupper opfatter
hinanden og interagerer fx i forhold til konflikter (mobning) og konfliktløsning. Herunder undersøger vi gruppeprocesser,
gruppepolarisering og rollekonflikter. Dernæst arbejder vi med, hvordan mennesker har indflydelse på hinanden på baggrund af socialpsykologiske eksperimenter som Aschs stregforsøg om gruppepres og konformitet.
I forlængelse heraf beskæftiger vi os med Ondskab primært ud fra et socialpsykologisk perspektiv.
Vi gennemgår de forskellige former for ondskab. Vi diskuterer spørgsmål som, hvorvidt ondskab er medfødt eller tillært? Og om alle mennesker kan begå onde handlinger under de rette omstændigheder?
Vi arbejder med, hvordan mennesker udøver magt over hinanden på baggrund af socialpsykologiske eksperimenter som Milgrams stødforsøg om autoritet og lydighed.
Afslutningsvis ser vi dokumentaren om Zimbardos Stanford Prison experiment, som vi analyserer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Barndommens betydning

Forløbet "Barndommens betydning" omfatter barnets emotionelle, sociale , motoriske og kognitive udvikling med fokus på barnets første leveår med inddragelse af arv, miljø diskussionen. I forløbet har vi som udgangspunkt arbejdet med udviklingsteorier om spædbarnets og småbarnets udvikling (Erikson, Stern). Dernæst har vi arbejdet med tilknytningsteorien (Bowlby) og de forskellige tilknytningstyper (Ainsworth), tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt (Harlow, Killén, Spitz) og undersøgelser af børn på børnehjem (Rutter). I forbindelse hermed er begreber som resiliens og risiko blevet diskuteret, hvor vi har haft fokus på, hvorfor nogle mennesker med stærkt traumatiserende barndomsoplevelser bliver mønsterbrydere og således formår at leve et relativt velfungerende liv på trods (Zornig).
Vi har set dokumentarerne "Er du mors lille dreng" og " Min barndom i helvede".
Vi afrunder forløbet med en eksamenscase.

Kernestof:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens Veje, Systime, 3 udgave 2018: s. 75-77, 82-106 og 117-136.

Artikler:
Fagpersoners særlige underretningspligt - https://ast.dk/born-familie/hvad-handler-din-klage-om/underretninger/fagpersoners-saerlige-underretningspligt
Antallet af underretninger stiger fortsat - https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=29495
1000 psykologer i opråb til politikere: Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymrede - https://www.dr.dk/nyheder/indland/1000-psykologer-i-opraab-til-politikere-boern-og-unge-mistrives-og-vi-er-dybt 2022.

Anbragte børn i Danmark – Temaside med fakta - https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/
Svigt af børn i Danmark - https://bornsvilkar.dk/svigtrapport2021/
Det har taget ham 30 år at håndtere sin barske opvækst - https://borsen.dk/nyheder/pleasure/hvor-laenge-kan-man-som-voksen-fokusere-paa-en-daarlig-barndom?b_source=borsen&b_medium=row_9&b_campaign=pleasure_news_4
Fakta om anbringelser - https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/fakta-om-anbringelser/
https://www.psychologytoday.com/us/basics/mirror-neurons?amp

Dokumentarer, video og podcasts:
Brinkmanns briks | Drop den lykkelige barndom | DR LYD
Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Mette Skovgaard Væver, professor ved Institut for psykologi ved Københavns Universitet og Dion Sommer, professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. (Sendt første gang 18. august 2021).
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/brinkmanns-briks/id1448246405?l=da&i=1000532340399
Må man græde på sin arbejdsplads?
Er nogle mennesker mere robuste og kan holde til livets tæsk, fordi de har en særlig evne som kan modstå udfordringer? Og er dem, der bukker under for presset, bare ikke skabt til denne verden? Det er måske lokkende at tro på, men det psykologiske begreb resiliens forklarer, hvordan mennesker indgår i miljøer, der gør dem modstandsdygtige. Altså tyder det ikke på, at man fødes robust, men man kan blive det. I dag finder jeg ud af, hvad resiliens er, og hvad søren vi skal med endnu et begreb ingen fatter.

Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Dion Sommer forfatter til "Resiliens - fra robusthed til en dynamisk forståelse" og professor i psykologi ved Aarhus Universitet og Robin May Schott, filosof og seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.

Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/brinkmanns-briks/id1448246405?l=da&i=1000532340399

Mød dit urmenneske - forældre og børn DR TV 2018
Dette program i serien handler om tilknytningen mellem forælder og barn og hvorfor den er essentiel for vores arts overlevelse. Gennem forsøg med børn i alderen 7 måneder til 7 år vil vores to eksperter vise, hvordan den første tilknytning sker og hvordan menneskebarnets urinstinkter har været med til at sikre dets egen overlevelse via nonverbal kommunikation og en medfødt trang til at dele og hjælpe andre.

Er du mors lille dreng?, TV2, 1998
De 8 udviklingsfaser ifølge Erik Erikson - https://www.youtube.com/watch?v=aYCBdZLCDBQ&t=110s
Spitz, René A. (1947)"Grief - a peril in infancy", Psychoanalytic Researchproject on Probems of Infancy, New York
Harlow's Studies on Dependency in Monkeys - https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I&t=8s
The Strange Situation - Mary Ainsworth: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&t=3s
Strange situation experiment - https://www.youtube.com/watch?v=PnFKaaOSPmk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Stress og coping

I dette forløb arbejder vi med stress og coping.
I forhold til stress skelnes der mellem akut stress og kronisk stress, og vi stiller spørgsmål ved, hvad stress egentlig er?
Vi har i forløbet fokus på de ydre faktorer, herunder arbejde og uddannelse, de krav der stilles hertil samt de fysiske såvel som psykologiske og adfærdsmæssige faktorer og de indre faktorer i forhold til individuelle forskelle mellem, hvorledes belastninger/stress håndteres. I forbindelse hermed præsenteres I for to forskelligrettede copingstrategier; den problemfokuserede og den emotionelle strategi. Vi har analyseret dokumentaren "Stå af ræset" om stressede danskere.

Supplerende materiale:
https://www.sst.dk/media/r5th0kl3/stress-unge-og-personer-uden-for-arbejdsmarkedet.pdf
https://www.sst.dk/media/r5th0kl3/stress-unge-og-personer-uden-for-arbejdsmarkedet.pdf
Podcast om stress https://podcasts.apple.com/dk/podcast/gode-råd-om-stress/id1441513743?l=stressambassadørens gode råd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kognition og hukommelse

I dette forløb om kognition og hukommelse gennemgår vi indledningsvis tænkningens udvikling (Piaget, Vygotsky).
Tænkning foregår ikke i et vakuum, men er påvirket af både personlige faktorer og den sociale og kulturelle kontekst individer lever i.
Derudover undersøger vi, hvordan vores opmærksomhed fungerer: selektiv opmærksomhed, ufrivillige opmærksomhed (indre og
ydre faktorer), og frivillig opmærksomhed (bevidst fokuseret opmærksomhed), og hvordan den påvirker vores perception og hukommelse. Vi diskuterer, om vi kan stole på vores hukommelse og afslutningsvis ser vi dokumentaren "Farlige forklaringer", der illustrerer hvordan vi kan få plantet falske erindringer.

Artikler:
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/dannelsesforsker-om-mobilfri-skoler-vi-faar-mindre-zalando-og-gambling-i-timerne-og-samtidig-mere-dannelse
https://www.folkeskolen.dk/debat/debat-hold-nu-op-med-at-lave-ligegyldige-skaermregler-som-alle-er-enige-i/
https://www.information.dk/debat/2025/03/brug-ny-vej-mellem-forbud-frihed-naar-gaelder-brug-mobil-skolen
Pocasts
https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2023/har-jeg-din-fulde-opmaerksomhed-11032321083
Vores opmærksomhed er en begrænset ressource. Og den er penge værd ved verdens tech-giganter. Derfor bombarderes vi med notifikationer, mulige gevinster og andre lækre lokkeduer, der skal fange og fastholde vores opmærksomhed. Samtidig er det usundt at lade sig opsluge i evighedsscrolleri, siger dagens gæster. Nu vi har din opmærksomhed, lover vi at gøre dig klogere på, hvordan din opmærksomhed fungerer, så du kan tænde og slukke for din begrænsede båndbredde.

Vært: Svend Brinkmann.

Gæster: Emma Louise Louth, biomediciner, forfatter til Tænkepausen om Opmærksomhed, og Mads Vestergaard, filosof, foredragsholder og forfatter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den kliniske psykologi

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med mulige forklaringer på, at mennesker bliver psykisk syge, diagnoser og behandling.
I lyset af den stigende diagnosticering/Diagnosesamfundet har vi undersøgt, hvorfor især unge får diagnoser, og diskuteret alternative behandlingsformer til medicinsk behandling såsom forskellige former for psykoterapi og fællesskaber og ikke mindst undersøgt, hvordan samfundet; forældre, pædagoger, lærere og politikere kan spille en rolle.
Vi har sat os ind i psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, OCD, skizofreni, ADHD, ludomani og psykopati. Eleverne har valgt en psykisk lidelse, hvor de har skullet finde en case og analysere den med værktøjer fra den kognitive terapi.Eleverne har således fået indblik i, hvordan psykologisk viden anvendes inden for den kliniske praksis.

Psykiatrifondens oversigt over alternativer til terapi: "Det Mentale Motionscenter"
Ted talk om aftabuisering af psykisk sårbarhed: "There's no shame in taking care of your mental health"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer