Holdet 2 Sa/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2025 2 Sa-1 (2 Sa/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unge og politik
Titel 2 EU og sikkerhedspolitik
Titel 3 Kampen om ligestilling
Titel 4 Klimaøkonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unge og politik

Formålet med dette forløb er at give en karakteristik af de unge som samfundsborgere. I unge repræsenterer en ny generation af borgere i et nyt årtusind, som allerede har budt på mange utrolige og uforudsete hændelser. I denne nye begyndelse spiller samfundets unge en hovedrolle, og vi vil i dette forløb undersøge, hvad der netop for de unge har betydning for deres demokratiske og politiske dannelse og deltagelse, og hvilke værdier og prioriteter, de har med sig.  

Centrale problemstillinger:
◦ Når vi nu ved, at samfundets unge engagerer sig i samfundet, hvordan kan det så være at de tilsyneladende er mindre politisk aktive end tidligere generationer?
◦ Når vi nu ved, at unge ikke deltager politisk på den traditionelle måde, hvordan kan de så stadig have indflydelse på samfundet?
◦ Når vi nu ved at ungdommen i høj grad bliver reguleret af staten og samfundet, hvordan kan det så være, at de ikke protesterer mere?
◦ Når vi nu ved, at generationerne forstår hinanden mindre, men vil hinanden mere – hvordan kan det så være, at de unge føler sig mere alene og usikre og ikke har mod på at deltage i politik eller i den offentlige debat?

Kernestof
Samf på B, 3. udgave: s. 10-16, 85-99, 147-158, 184-205

Fri eller fortabt: s. 94-109, 110-125

Supplerende stof
Politisk ungdom. Hjernekassen på P1. 8/3 2022. https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2022/politisk-ungdom-11032222102

Demokratianalysen 2025. Dansk Ungdoms Fællesråd. 2025

Farvel til 68'erne. Velkommen til Generation X. Politiken. 22/3 2025

Strejker og march for klimaet er ikke et ungdomsoprør som i 1968. Videnskab.dk. 23/5 2019

Unge vælgere sætter dagsordenen. Winghouse. 8/9 2025

Unge vender ryggen til de gamle partier. Mandag Morgen. 8/5 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EU og sikkerhedspolitik

Det europæiske samarbejde er grundlagt på et ønske om at sikre freden i Europa. I begyndelsen gik bekymringen på den interne fred mellem lande, der netop havde været igennem anden verdenskrig. I dag tager mange europæere freden mellem de europæiske lande som en selvfølge og har i stedet rettet blikket mod nye former for trusler. Dette forløb kredser om disse nye former for trusler og eleverne arbejder med fire cases, der hver omhandler en sikkerhedspolitisk udfordring i EU:

1) EU's samarbejde om flygtninge og migranter. Medlemslandende mangler fortsat at komme til enighed om, hvem der tager imod flygtninge til EU og hvor mange.

2) Danmarks mulighed for at deltage i EU's samarbejde inden for retlige og indre anliggender. EU-landenes øgede samarbejde på retsområdet stiller i stigende grad Danmark overfor spørgsmålet, om danskerne er sikret den samme sikkerhed som de resterende EU-borgere, når vi har et forbehold inden for dette område.

3) EU som spiller i den globale politik. Danmark deltager efter forbeholdets afskaffelse i 2022 fuldt ud i forsvarssamarbejdet, som med krigen i Ukraine og uvisheden om USA's position lige nu er helt aktuelt.

4) EU's samarbejde på energi- og klimaområdet. Det er svært at nå til enighed om de klimapolitiske ambitioner og fokusområder i et enkelt land. Dette bliver ikke nemmere, når der skal skabes enighed blandt 27 forskellige medlemslande.

Der er i forløbet et fokus på træning af eksamensformen, f.eks. mht. at stille spørgsmål på de taksonomiske niveauer samt at finde supplerende litteratur. Forløbet afsluttes med en synopsisøvelse.

Kernestof
EU's Udfordringer
Det Politiske Europa
Samfundsfag.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis EU og sikkerhedspolitik 05-02-2026
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 28,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kampen om ligestilling

Forløbet centrerer om forskellige områder hvorpå man kan undersøge og diskutere ligestilling. Vi kommer i forløbet ind på følgende underområder:

Intro – lighedsbegreber. Hvilke former for ligestilling taler vi om? Og er vi enige?

Køn og uddannelsesinstitutioner. Definerer dit køn dit studievalg?

Integration, køn og ligestilling. Er det en god idé af kønsopdele svømmeundervisningen på baggrund af kulturelle forskelle?

Teorier om køn. Gør det en forskel, hvordan vi taler om køn?

Det kønsopdelte arbejdsmarked. Er det nemt at være kvinde i politiet eller mand i børnehaven?

Løn- og indkomstforskelle. Afhænger det du tjener af dit køn?

Magt. Hvordan kan magt udøves og hvordan påvirker det ligestillingen? Og hvordan spiller medierne ind på dette?

Ligestillingspolitik på EU-plan. Hvor meget er Folketinget selv herre over ligestillingspolitikken herhjemme?

Medier og diskurser. Hvordan fungerer nyhedsmedierne og hvordan påvirker det f.eks. kvindelige og mandlige politikere?

Eleverne vil som afslutning på forløbet gennemgå en synopsisøvelse - med fokus på at bruge bilagsmateriale og pensum samt at finde brugbart supplerende materiale.

Kernestof

Storr-Hansen et al. (2022). Køn og ligestilling - i et samfundsfagligt perspektiv. 2. udgave. Columbus. S. 7-10, 30-33, 37-42, 44-46, 74-80, 86-92, 137-143, 164-165

Boserup Skov et al. (2019). Fri eller fortabt? Columbus. S. 153-157

Supplerende stof

Debatten (2021). Mere baresel til far? DR2. 00:00-40:23. https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032109162000

Ny forskning: Stereotyper er stadig på spil i danske børnehaver (15/2 2024). Bupl.dk

EU og kønskvoter. Folketingets EU-oplysning. https://www.eu.dk/da/politikker/oevrige-politikker/ligestillingpolitik/eu-og-koenskvoter

Ny overenskomst: Skolelærer glæder sig over mulighed for barnets 3. sygedag (25/2 2026). DR.dk

OK25-aftalen i overblik. OK Fakta. https://okfakta.dk/overenskomsterne/ok25-aftalen-overblik

Unge fra etniske minoriteter uddanner sig mere (4/11 2025). VIVE.

Pernille Skipper i vælten. Rød front i amerikanske stiletter (14/5 2016). DR.dk

Portræt: Udbryderkongen Lars Løkke Rasmussen får en stor plads i Venstres historie (2/1 2021). DR.dk

Portræt: Fra højtråbende passioneret idealist til Danmarks nye statsminister (26/6 2019). DR.dk

Retorisk rockstar og feministernes fjende: Her er manden, der skal redde Liberal Alliance (9/6 2019).

Miss Representation/En køn fremstilling (2011). 00:00-35:48. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000025765&s=47818702&n=1&o=hits

Unge kvinder stormer in i Folketinget (25/3 2026). DR.dk

Institut for Menneskerettigheder: Halvdelen af Folketinget er nu kvinder. Men en ting er værd at holde øje med (28/3 2026). Altinget.dk

Ligestillingsindikator for opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg (Besøgt 31/3 2026). Statistikbanken. https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?Maintable=LIGEDI0&PLanguage=0&fbclid=IwY2xjawQ4Tz1leHRuA2FlbQIxMABicmlkETBHUzJwbk43MnZDaGcyekxTc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHswDYKbmRuc_1mBtR1MfADsv9IdECZObdytM367htAngyKDb0LCCL_KQ4Lhb_aem_F3ZFrOx4vokl9AlgY12hsA
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis Kampen om ligestilling 08-04-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimaøkonomi

Forløbet fokuserer på økonomien som årsag til den førte politik, både i Danmark og globalt.
Eleverne starter ud med at lære at forstå deres egen økonomi med fokus på problemformuleringen "Hvordan kan det være, at det er så svært at gennemskue sin egen lønseddel, når vi ved, at politikerne gerne vil have, at vi føler en forbedring af vores privatøkonomi under deres ledelse?"
Dernæst skal eleverne arbejde med begreber og teorier i markedsøkonomien samt forstå de samfundsøkonomiske mål og dertilhørende målkonflikter.
Herfra fokuseres på klimapolitikken som case med problemformuleringen: Hvordan kan det være, at det er så svært at reducere det danske klimaaftryk, når der er enighed om klimaforandringernes realitet samtidig med, at vi i mange år har haft en høj levestandard og derfor burde have overskud til at prioritere klimakampen?

Kernestof
Basal økonomi, s. 8-13; 16-27
Samf på B, 3. udgave, s. 220-233
Klima og bæredygtighed i et samfundsfagligt perspektiv, 2. udgave s. s. 97-107; 127-130; 133-136; 138-147; 153-155

Supplerende stof
Klima rykker op på danskernes liste, viser Megafonmåling (17/3-26). TV2.dk
Luksusfælden. CFU
Globale forhold driver høje fødevarepriser i Danmark og udlandet (4/9-25). Danmarks Nationalbank
Fast track i Legoland vækker vrede (30/7-24). Politiken
Trumps sats på sort energi vil ikke bringe USA på vinderkurs (21/1-25). Ritzau
Med løfter om rigdomme og flydende guld trækker Trump USA ud af verdens vigtigste klimaaftale (21/1-25). dr.dk
Fear the Boom and Bust: Keynes vs. Hayek - The Original Economics Rap Battle (hentet d. 24/1-25). YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=d0nERTFo-Sk
Regeringen lander aftale om flyafgift med SF og Enhedslisten (15/12-23). dr.dk
Som smurt i olie (15/9-24). Genstart
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis Klimaøkonomi 13-05-2026
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer