|
Titel
4
|
Økologi (søer)
I dette forløb vil I stifte bekendtskab med søen som økosystem og arbejde med økokogi om overordnet begreb.
I skal lære om livet i søen og vandløb, vanddyr og deres iltoptagelse, søen som økosystem og søens onde cirkel, vandkvalitetsundersøgelse af Gentofte Sø, N-kredsløb, søresteaurering.
I skal lave en biologirapport om vandkvalitetsundersøgelse af Gentofte Sø
I forløbet tager vi udgangspunkt i forskellig teori fra forskellige fagbøger. Følgende bøger (m. kapitler og sidetal) vil blive arbejdet med:
"Biologi til tiden" 2. udg., 2005 af Lone Als Egebo m.fl.:
Kap. 7 - En rig natur:
- S. 126-140 (Vandløb, søer og deres omgivelser, Vanddyr og iltoptagelse, Vandløb som økosystem, Den naturlige å, Når åen forurenes, Søen som økosystem, Søens onde cirkler) - PDF
"Biologi i udvikling" 1. udg., 2015 af Marianne Frøsig m.fl.:
Kap. Økosystemerne og os":
- S. 33-35 (Nitrogens kredsløb, Nitrogenfiksering, Ammonifikation, Nitrifikation, Denitrifikation) - PDF
Kompendium om vand (kan findes i dokumenter)
- Nedbørsvariationer
- De tre nedbørstyper
- Konvektionsnedbør ved termiske lavtryk
- Stigningsnedbør ved bjergkæder
- Frontnedbør ved dynamiske lavtryk
- Vandets kredsløb
- Kilder til forurening af Danmarks grundvand og tiltag til dets beskyttelse
- Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
- Grundvandskortlægning og indsatsplaner
- Istidens aftryk på den danske jord
- Urbanisering
- Ændrede levemåder
- Bybegrebet
- Urbanisering globalt
I skal se filmen: "Mange bække små - en film om livet i de ferske vande - Søer & spærringer"
Følgende begreber og temaer vil blive gennemgået:
- Vandets kredsløb (fordampning, istidsaflejringer)
- At leve i vand (levende organismer, vækstfaktorer, kuldioxid, abiotiske faktorer, strømhastighed, omrøring, vanddybde, temperatur, respirationsprocessen, biokemiske processer, fotosyntese, døgnsvingninger, næringstoffer, organiske stoffer, iltmangel, uorganiske næringstoffer, mikroskopiske alger, planteplankton, bundplanter, dødt organisk stof/materiale, iltsvind
- Vanddyr og iltoptagelse (diffusion af ilt, iltkoncentration, hudåndedræt, tyndhudede gæller, trådede gæller, bevæglige gæller, hæmoglobin, slørvingenymfe, døgnfluenyfme, døgnfluelarve, rød dansemyggelarve, rød børsteorm, svirrefluelarven Rottehale, vandkalv)
- Vandløb som økosystem (brede ådale, vandafstrømning, overlevelse, spredning, bortledning
- Den naturlige å (nedbryder, nedbryderfødekæde, den øvre å (kildebækken), den mellemste å, den nedre å, bredplanter, græsningsfødekæde, detritus, iturivere, sedimentædere, vandstrømningsmønster, høl, grøde, grødeøer, stryg, filtratorer, rørsump, ferskvandstangloppe, vandbænkebider, hulvårfluelarver, mosesnegl, ærtemusling
- Når åen forurenes ( drænvand spildevand, forurenede stoffer, miljøfremmede stoffer, lammehaler, rentvandsindikatorer, forureningsdominanter, faunaklasser, biokemisk iltforbrug, plantenæringstoffer, opblomstring, miljøfremmede stoffer,
- Forurenede stoffer i vandmiljøet
- Effekten af organisk stof i åen
- Måling af indholdet af organisk stof i en vandprøve
- Søen som økosystem (næringsfattig sø, næringsrig sø, vandsøjle, overfladevand, bundvand, vandmasser, springlag, dyreplankton, dafnier, vandlopper, rovdyr, fredfisk, skaller, brasen, rovfisk, gedder, aborre, iltfattigt, næringsrigt, fosfat
- Søens onde cirkler (miljøtilstand, forurenede søer, forskellige strategier, biomanipulation)
- Nitrogens kredsløb
- kvælstof (N_2)
- kvælstofholdige næringssalte (ammonium, nitrat)
- Nitrogenfiksering (nitrogenfiksering/kvælstoffiksering, symbiose, leghæmoglobin)
- Ammonifikation (mineralisering, ammoniak, ammonium)
- Nitrifikation (nitrit, nitritbakterier, nitrat, nitratbakterier, kemoautrofe)
- Denitrifikation (frit kvælstof)
Journal:
Gentofte sø
|