Holdet 1u dr (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Dramatik C
Lærer(e)
Hold 2025 dr-u (1u dr)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Skuespillerens virkemidler
Titel 2 Naturalismen dengang og nu
Titel 3 3. Mini-forløb om Brecht og det episke teater
Titel 4 Teaterhistorisk nedslag: Det absurde teater
Titel 5 Eksamensprojekterne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Skuespillerens virkemidler

Forløb 1: Skuespillerens virkemidler
–om kropssprog, status & improvisation.
Pensum: Karen Sørensen: ”Dramatik – grundbog” s. 7-60

• RUM-FIGUR-FORLØB – hvad er det? (s. 48)

- arbejde med tomtekster

• Hvilke opvarmningsøvelser har vi lavet i drama? Hvorfor er det vigtigt?

• Kropssprog: Hvad er kropssprog – åbent – lukket kropssprog – forklar ud fra et billede. Kom evt. ind på udtryksniveau. Øvelse: udtryksniveau 1-5 med replik og kropssprog.
Undertekst: "Vil du række mig saltet-øvelsen" og IKEA ærinder-øvelsen.

• Statusprincippet: Hvad er status – høj og lav status. Vippeprincippet.
Fx høj – negativ status – høj positiv status / Lav – positiv status og lav- negativ status. Forklar ud fra billede, du evt. finder på nettet.

Hvad anvendes status til – i samfundet (social status, personlig status)?
Hvordan anvendes status af skuespilleren på scenen? Hvordan signaleres det med kroppen, blikket? Brug billeder og forklaringer.

Refleksioner over øvelser: Giv et eksempel på en statusøvelse? – hvad lærte jeg? Hvad kan jeg som skuespiller bruge status til?


• Impro: Forklaring af improvisationsbegrebet? Hvad er improvisation? Hvad bruges det til? Beskriv en improøvelse, vi har lavet…

• Blikretning – beskriv de tre blikretninger. Hvordan skabes spænding på scenen – giv et eksempel? Hvordan beskriver Jens Arentzen formålet med blikretningerne?

• Beskriv Jens Arentzens syv taleretninger. Øvelse: ”jeg tror jeg var et mærkeligt barn som lille”

• Hvad er forskellen på en karakter vs. en type? Giv et eksempel. (Læs: Dramatik – en grundbog s. 18+33)

• Hvad er forskellen på realistisk spillestil og stiliseret spillestil og på karakteren og den teatrale "Dramatik – En grundbog" s. 33-34
Giv et eksempel. Læs: Dramatik – En grundbog s. 54-56 + s. 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Naturalismen dengang og nu

NB: tre aflyste moduler i uge 38 pga studietur

Hvad sker der på teaterscenerne i slutningen af 1800'tallet, hvordan udvikler skuespilkunsten sig, hvad kendetegner scenografien og hvad handler manuskripterne om?

Kernestof:
Winding, Bredsten, Ballebye og Kobow: "Scenekunst - her og nu" 2025. s. 64-73 + 133-138.

Karen Sørensen: "Dramatik en grundbog" 2008 s. 126-138

Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (slutscene) 1879

Teatertur: Mungo Park "Motherfucker med hat" Instruktion: Martin Lyngbo


Faglige mål:
- Teaterhistorisk fokus: Kendskab til den historiske kontekst omkring den perioden naturalismen.
- Kendskab og forståelse for Konstantin Stanislavskijs metoder indenfor skuespiltræning: SYSTEMET
- Analyse, bearbejdelse og iscenesættelse af en klassiker fra perioden: "Et dukkehjem" af Henrik Ibsen
- kendskab, forståelse og anvendelse af begrebet "undertekst"  
- Erfaringsdannelse med begrebet "Stemningserindring"

Kernebegreber: stanislavskij-systemet, indlevelse, realisme, virkelighedsillusion, kukkassescene, lineær dramaturgi, Aristoteles' tre enheder, arv- og miljø, darwinisme, køn og ligestilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Mini-forløb om Brecht og det episke teater


I dette forløb går vi i dybden med en periode, et kunstsyn og en spillestil, som står i kontrast til foregående periode: naturalismen. Fokus på det politiske indhold i teksterne og den fremvisende spillestil.

Kernestof:

Kernetekst: Dramatik en grundbog s. 74-78 + ”Kisten” af Bertolt Brecht  + powerpoint om Brecht.  Vi har set Mungo Parks "Sukker" på musikteatret i Albertslund d. 11/11.

Kernebegreber og læringsmål: det politiske teater - hvordan?, Verfremdung - hvorfor? stilisering, anti-realisme, forenkling i scenografi og rekvisitter, perspektivering til nutidige politiske emner, handle og gøre vs. føle og mærke.  

• Hvornår er det episke teater?
• Hvad betyder episk teater?
• Hvad kendetegner det episke teaters dramaturgi?
Hvad dækker begrebet Verfremdung over?
• Giv eksempler på forskellige teaterfolks opgør med virkelighedsillusionen.
• Redegør for Brechts arbejde med sine lærestykker
• Hvordan opfatter Brecht tilskuerens rolle?
• Hvad er formålet med Brechts teater?
• Hvorfor bryder han med indlevelsesteknikken?
Giv et eksempel på noget teater du har set, hvor de spillede med verfremdung
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Teaterhistorisk nedslag: Det absurde teater

Mini-forløb om absurde greb og introduktion til den historisk baggrund via en række praktiske øvelser.

Kernetekster: Dramatik en grundbog s. 130, 134, 138 + s. 99-102 om komposition. Teaterhistorie-powerpoint, arbejde i grupper med "nultekster" + kortfilmen ”Stupid Clown”.

Øvelser fra Klar Scene.



Kernespørgsmål:

• Hvad kendetegner absurd teater?
• Hvordan ser scenografien ud?
• Hvordan er spillernes placering på scenen?
• Hvad kendetegner dialogen i absurd teater?
• Hvad er skindialog?
• Forklar begrebet absurd
• Hvad handler mens vi venter på Godot om?
• Hvilke historiske begivenheder præger absurd teater?
• Øvelser fra forløbet: spille imod teksten, tale i rim, tal, tre ord osv.
• Hvis du fik til opgave at lave en absurd iscenesættelse af et klassisk stykke fra naturalismen. Hvad ville du så gøre? Hvilke elementer ville du tilføre
• Har du set nogle forestillinger, som var absurde eller havde absurde elementer? Med hvilken effekt?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekterne

Vi starter nu på jeres sidste forløb i dramatik: Eksamensprojekterne

Kernestof: "Scenekunst - her og nu" kapitel 7: Forestillingsproduktion. s. 157-167.

I skal i grupper (max 5) arbejde med en produktionsproces, dvs. I skal lave en teaterforestilling. Og som I ved: Teater handler ikke kun om at lære replikker! Det er jeres opgave at gennemarbejde alle faser/enkeltdele i den forestilling I vælger at lave. I SKAL anvende viden og teknik om teater og drama. Her mener jeg:

Tekst og dramaturgisk tekstbearbejdning: I vælger en tekst at arbejde ud fra. Jeg hjælper med at finde en passende tekst.

Når teksten er valgt – skal I foretage dramaturgisk tekstbearbejdning, dvs. finde ud, hvad er det, der er vigtigt at fortælle her? Hvilke historier, mellem linjerne (undertekst), skal vi have frem? Find ud af, hvad der er på spil i teksten? Hvad er konflikten? Modstand og spænding? Hvad er særligt ved karaktererne? Hvordan fortolker i karaktererne? Hvordan skal miljø og rum fremstilles?
Herunder beskærer I også teksten, vælger scener ud, I vil bygge jeres forestilling på – og laver jeres eget, samlede manus herudfra.


Genre/stil:
I skal arbejde seriøst med at etablere den genre, I vælger – her spillestil og forestillingens udtryksform. Måske er det naturalisme, episk teater, Absurd teater eller moderne teater, hvor man blander forskellige stilarter og udtryk. Fx kan man anvende de absurde æstetiske greb til at skabe et moderne udtryk, til at skabe humor og tragi-komik… Eller man kan anvende Brechts verfremdungsteknik til at bryde indlevelsen… for at få publikum til at reflektere over jeres budskab…
Det er vigtigt, at I er bevidste om, hvilket helhedsudtryk jeres forestillings skal give publikum.

Skuespilteknik:
I skal arbejde seriøst med at indstudere jeres roller efter den skuespilteknik, I vælger. Og husk: I kan sagtens mixe forskellige teknikker… Brecht er som sagt afhængig af Stanislavskijs arbejde med indlevelsen for at skabe brud og distance.
Igen: vigtigt at I er bevidste om arbejdsprocessen – rollearbejdet: hvad og hvordan?

Scenografi:
I skal arbejde seriøst med scenografien – den skal supplere og underbygge stykkets handling og tematik. Scenografien har stor betydning for, hvad I vil fortælle, og hvilken stemning I vil have frem.

Lys:    I kan (det er ikke et krav) arbejde med lyset og dets virkning.

Målgruppe:
I skal kunne argumentere for, at jeres forestillings udtryksform henvender sig til en bestemt målgruppe.
Portfolio/logbog:
• I skal i forbindelse med jeres projekt lave logbogsnoter til portfolien, hvilket i praksis vil sige, at I hver gang, I mødes gør jer en række notater vedrørende jeres projektarbejde.
Herunder:
• Hvad har I arbejdet med i dag og hvordan?
• Hvilke diskussioner (kunstneriske, praktiske) har I haft?
• Hvilke løsninger valgte I og HVORFOR? Dette ”hvorfor” er det allervigtigste
• Hvilke aftaler har I til næste gang? Deadlines? Hvad har I brug for? Hvem medbringer/skaffer hvad? Hvem har ansvar for hvad?
• Hvilke problemer har I? Forslag til løsninger?

I skal også skrive om:

- Valg af stykke. (Hvorfor valgte vi netop det stykke? Hvad vil vi gerne kommunikere til publikum?)
- Hvad ved vi om dramatikeren? – research på nettet.
- Hvilken beskæring og hvorfor? Tilføjer vi selv montage, tekstelementer? Hvorfor?
- Hvad var vores udgangspunkt? Hvad vil vi kommunikere til publikum? Hvordan udvikler vi vores stykke?

Efterhånden kan I skrive om:

- Figuropbygningen: hvordan har I arbejdet med rollen?
- Spillestil – blander i forskellige stilarter og udtryk?
- Scenografi, rekvisitter, lys, lyd
- Kostumer, sminke – hvordan underbygger det karakteren? Hvad vil I udtrykke?

Og til sidst:

- Hvordan forløb processen? Opstod der konflikter? Hvordan løste i dem?
- Opførelsen/ Vurdering af resultatet. Nåede I det ønskede udtryk? Hvordan var publikums reaktioner?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer