Holdet 1q mu (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gentofte HF
Fag og niveau Musik C
Lærer(e)
Hold 2025 mu-q (1q mu)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Musikalsk grundforløb
Titel 2 Lærerstyret øvning og sammenspil
Titel 3 1. instrumenter, sound og form
Titel 4 2. Vokalstil og korteknikker
Titel 5 3. Arrangement, groove og udtryksfelt
Titel 6 Energi & identitet - soul og metal

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Musikalsk grundforløb


Du skal også lære simple noder og kunne
- tonernes navne (i g- og f-nøgle)
- akkordnavne i dur og mol
- takt og tempo (4/4, BPM)
- rytmeværdier (helnoder, halvnoder, fjerdedele, 8.dele, 16.dele)

LINK TIL MATERIALE
https://app.meebook.com/meebooks/edit/11709938#chapter-28074584




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lærerstyret øvning og sammenspil

I dette forløb kommer du til at lære at indgå i sammenspil
- du skal arbejde med at:
- forstå formen på den sang vi spiller
- genkende sangens forskellige instrumenter og roller
- lytte efter akkordskift og lignende
- øve dig på noget simpelt, der fungerer godt og nemt i sammenhængen
- øve dig på noget mere avanceret, som du efterhånden kan bidrage med i sammenhængen
- øve dig på at sætte sammenspillet i gang (find tempoet i hovedet og lav en indtælling: 1- 2 - 1 2 3 4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1. instrumenter, sound og form

I dette forløb skal du lære at analysere et pop- rocknummer.
Du skal både bruge dine ører og lære at kunne følge med i simple noder, akkord-symboler, formoversigter m.m.

Vi arbejder med nummerets
- nummerets "taktart", "tempo" (og eventuelle særlige kendetegn ved tekst, koncepter eller lignende)
- "instrumenter og besætning" (forgrund og baggrund)
- "produktion og sound" (livelyd vs. soundscape, indspilningshistorie, effekter: reverb, delay, distortion, panorering/mono-stereo m.fl)
- "form" (formled: intro, vers, pre chorus, omkvæd, kontraststykke/bridge, mellemspil, outro. Formtyper: popform, udvidet popform, AABA-form, strofisk form)
- "vokalstil og korteknik" (stemmetyper: bas, tenor, alt, sopran, register: fuld- og rand-, klang, effekter: staccato, legato, vibrato, distortion, nasal sang, vibrato, knirk, m.m. korteknik: flydekor, medstemmer, korsvar/call and response
- "arrangement og groove" (instrumenternes sammenspil: høj og lav aktivitet, on og off beat, sammenfald og komplementaritet), akkorder og riffs
- "udtryksfelt" (en sammenfatning af tekstens tema, kunstnerens visuelle stil, musikken)

KORT INFO
Tempo: Find nummerets puls (4.delene) og BPM (beats per minute = antallet af 4.dele på et minut)
Er tempoet hurtigt, langsomt eller moderat?
Taktart: Går nummeret i 4/4 (fire fjerdedele) ¾ (tre fjerdedele) eller 6/8 (seks ottendedele).
Særlige kendetegn ved sangen: Hvad handler sangens tekst kort og godt om? Er der et særligt koncept, gimmick eller lignende, som kendetegner denne sang?

INSTRUMENTER
Hvilken besætning er der i nummeret? Klassisk rock/metal: en leadsanger, to guitarister, bassist, trommeslager sanger? Eller typisk soulbesætning med blæser-gruppe, orgel/klaver, kor m.m.
Hvilke instrumenter er i forgrunden og hvilke er mere i baggrunden? Er der usædvanlige instrumentvalg for genren? Vær gerne specifik med de mest fremtrædende instrumenter: el-guitar eller akustisk guitar? Hvilke blæsere hører du, fx trompet eller saxofon?

PRODUKTION OG SOUND
Produktion/overordnet sound/mix: det samlede udtryk nummeret har i måden det er produceret på. Kan som regel siges med et par tillægsord som fx hård, energisk, blød, smooth, moderne, traditionelt osv.

- Livelyd eller soundscape:
Er nummeret indspillet i ét eller ganske få takes, så det lyder som om det er live eller er nummeret meget studieproduceret og dermed svært at gengive live så er der mere soundscape? Metal, og især soul, er som regel meget live. Men moderne undergenrer har ofte mere soundscape.
- Mono: i gamle før 1960’erne blev det meste musik indspillet i mono (en højttaler)
Stereo: Fra 1960’erne og frem indspillede man mere i stereo, så man kunne få en bedre lytteoplevelse med to højttalere.

- Effekter
Instrumenter og vokal kan tilsættes effekter for at opnå mere karakter og fylde noget mere. Andre gange er man tilfreds med en ren/clean lyd uden effekter.
Typiske effekter er:
o Reverb/rumklang: gør lyden større, føles som at stå i en hal, kirke eller lignende. Jo mere rumklang der er på, jo længere væk føles instrumentet. Jo mindre rumklang, jo mere intimt kan det føles
o Delay/ekko: gentager en lyd hurtigt eller langsomt. Kan bruges diskret for at gøre lyden lidt større, men kan også bruges mere markant for at give en mere svimlende fornemmelse
o Distortion: forvrængning af lyden. Meget typisk på guitar, især i rock og metal. Jo mere distortion jo mere engergi og aggression. Distortion kan også opnås naturligt på stemmen.
o EQ: equalizer/tonekontrol. justering af frekvenser (bas, mellemtone, diskant)
o Wah-wah: frekvenser flyttes frem og tilbage og giver en sjov og energisk/funky lyd (siger faktisk wauw-wauh) Bruges ofte på guitar.
o Panorering: Stereo-effekt lavet i et studie. Placering af et instrument i højre eller venstre højttaler. Nogle gange en bevægelse fra side til side.  Giver en rummelig og mere interessant lytteoplevelse.

FORM
- Formled:
o intro (nummerets start, hvor stemningen slås an. Introer kan være lange i metal)
o vers  
o prechorus (den sidste del af verset der fungerer som et build up-stykke til omkvædet. Optræder ikke i alle sange)
o omkvæd (den del af et nummer, der er mest mindeværdi. Står ofte i kontrast til verset og føles ’større’.
mellemspil (ofte et kort instrumentalt stykke i forlængelse af omkvædet, der giver lidt pause fra sang og tekst)
o kontraststykke (et markant anderledes stykke, der kommer efter 2. omkvæd. Ændrer ofte akkorder og melodi. Optræder ikke i alle sange).
o outro (kan være det samme som introen eller noget helt nyt der afslutter nummeret. I mange numre består outroen af et par omkvæd der fader ud)
- Formtype:
o Popform: her er de centrale formled vers og omkvæd. Omkvædet har ofte en stor virkning. Fx Let it Be, Stand By Me
o Udvidet popform: (En popform med et + kontraststykke) Fx We Are The World
o AABA-form: En lidt gammeldags form hvor nummeret har to forskellige stykker (A og B) der begge er lige vers-agtige. Der mangler med andre ord et simpelt og catchy omkvæd. Fx I Can’t Help Falling In Love
o Strofisk form: Sange der kun har ét gentagende vers. Også lidt gammeldags.  

Lav altid en formoversigt over nummeret i punkter, hvor du med stikord skriver hvad der sker i hvert formled. Læg mærke til hvor der sker noget særligt. Er der er store konstraster mellem fx vers og omkvæd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2. Vokalstil og korteknikker

VOKALSTIL OG KORTEKNIK

I dette lille forløb ser vi på hvad man skal lytte efter i forhold til selve sangstemmerne, når man laver musikalsk analyse på c-niveau
Vi vil tage udgangspunkt i nummeret We Are The World af USA For Africa 1985 og se på de forskelige stemmetyper og måder at synge solo og kor på.
Vi skal også se dokumentarfilmen "The Greatest Night In Pop", der handler om tilblivelsen af "We Are The World".


Stemmetype: mand (bas eller tenor) kvinde (alt eller sopran)
Fuldregister: det normale leje til tale og typisk rytmisk sang, lyder fyldigt, bredt og kraftfuldt
Randregister: hos mænd kaldes det også falset og klinger spinkelt og skrøbeligt. Udføres typisk med meget luft på stemmen
Effekter og frasering: Man kan give sin vokalstil særpræg ved at bruge forskellige effekter.  Nogle af de typiske er:
• Legato (når en melodisk frase synges ’ud i et’ og tonerne flyder sammen)
• Staccato (det modsatte af legao: når tonerne er adskilt og med mere 'attack')
• Distortion/overdrive (forvrængning - stemmen bliver grov)
• Vibrato (når tonen ’ryster’ - gøres mest når man holder en lang tone)
• Nasal sang (synge ”gennem næsen”)
• Fraseringer (når en sluttone 'pyntes' med en lille ekstra melodisk krølle - især i soul/r&b)
• Andre ting: Growl (metal) gisp og knæk (Michael Jackson) knirkestemme m.m.
Korteknikker: Tre almindeligt anvendte korteknikker er: Flydekor, medstemmer/andenstemmer, og korsvar/call and response:
• Flydekor: Korstemmer som synger lange vedholdende toner, ofte på uh-, ah- eller mm-stavelser.
• Medstemme (andenstemme); En medstemme er en forstærkning af melodien. For hver tone i melodien er der en tone i andenstemmen med samme tekst. Andenstemmen følger melodiens rytme og retning: Hvis melodien går opad, går andenstemmen også op og modsat. En sådan forstærkning af melodien kaldes derfor naturligt nok også en medstemme, da den bevæger sig „med“ melodien. Den kan lægges både under eller over selve melodien.
• Kor-svar/call and response: En korstemme, der synger en selvstændigt rytmisk og melodisk figur i forhold til lead-stemmen. Man kalder også teknikken for korsvar, hvor korstemmen udfylder et hul i lead-stemmens melodi og således svarer denne. Kanon er en slags modstemme, da stemmerne synger ”mod” hinanden i stedet for ”med” hinanden.

Adlibs: små improviserede melodi- og tekststykker. Laves typisk på et track for sig selv for at give leadstemmen lidt mere liv. Ofte holder man lidt tilbage med sine adlibs i starten af en sang men laver efterhåndende flere og flere hen mod slutningen af sangen, som fx i We Are The World

Melodi: læg mærke til om melodien bevæger sig meget op og ned og laver springende bevægelser eller om den har mange tonegentagelser. Se også efter høj og lav aktivitet – synges der mange eller få ord i én takt?

Hook: Små tekst- og melodistumper, som man husker. Ofte en del af omkvædet. Fx ”thriller, thriller night”  Er der et eller flere hooks i sangen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Energi & identitet - soul og metal

LINK TIL FORLØBETS DIGITALE FILER HER:
https://gentoftehf-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/jb_ghf_dk/IgDSpiY-fIvKSYrfgQLs5xndAWjaMby-PAMpjgH05bFt0Sk?e=C8YVAi
Her kan du blandt andet finde
- kompendiet (lyrik, noder, links til musikvideoer, tomme analyseskemaer, noter, baggrundsviden m.m.
Der er 2 filer (powerpoint og Keynote)
- mappe med 5 sange som opgives til eksamen
- mappe med MIDI-filer af sangens groove som hjælp til at lytte indgående til instrumenter
- en forløbsplan (hvor der står nogenlunde hvad vi har lavet i hvert enkelt modul - dog har rækkefølgen været byttet en del rundt)



OM FORLØBET (eksamens-emne)
I forløbet undersøges og sammenlignes de to genrer soul og metal. Der er tale om to vidt forskellige hovedgenrer, der hver især har haft en kæmpe musikhistorisk og kulturel betydning gennem flere årtier. Ikke alene præger de to genrer stadig populærkulturen - de bliver ved med at udvikle sig og forgrene sig i undergenrer. Derfor kan man konkludere, at begge genrer er dybt relevante. Samtidig er de så forskellige i både musikalsk stil, kulturelt udtryk og identitet, at det er værd at sammenligne dem og finde ud af, hvad der er så tiltrækkende ved begge genrer, og hvad de eventuelt kunne have til fælles. Det er nemlig begge genrer med meget energi i, og som samtidig fremstår dybt autentiske i deres udtryk og kultur. Disse ting vil vi forsøge at komme nærmere i forløbet, hvor vi skal høre en masse forskellige musikeksempler fra begge genrer og analysere en række numre ud fra de musikalske parametre, vi har arbejdet med op til nu (instrument/besætning, sound/produktion, form, vokalstil, groove og udtryksfelt)

Litteratur
- Per Reinholdt, 2024: ”Sort stolthed”, Rebel & Remix, Systime
- Per Reinholdt, 2024: ” Rockens tunge torden ”, Rebel & Remix, Systime
- Sam Dunn, 2011: "Metal Evolution:1/4" (dokumentar set på filmstriben.dk)
- Diverse opslag på musikipedia

Musikanalyser
- James Brown: ”Say It Loud! (I’m Black and I’m Proud)”, 1968
- Aretha Franklin: ”See Saw”, 1968
- Iron Maiden: ”The Trooper”,1983
- Metallica: ”Enter Sandman”, 1991
- Black Sabbath: ”Changes” 1972
- PLAYLISTE: https://open.spotify.com/playlist/6mQJ4O9U7mOUV7XtpQlKaA?si=ef2a18394966430d&pt=e8d802e9b44a40c24c4259705c605020


Øvrige musikeksempler
- Charles Bradley ”Changes”, 2017
- YUNGBLUD,”Changes”, 2025
- Robert Johnson: ”Sweet Home Chicago”, 1936
- Ray Charles: ”Hit The Road, Jack”, 1960
- Etta James ”At Last”, 1960
- Aretha Franklin: ”Respect”, 1965
-       Aretha Franklin: ”You Make Me Feel Like A Natural Woman” (live, 2018)
- Percy Sledge: ”When A Man Loves A Woman”, 1966
- Otis Redding: ”Hard To Handle” ,1967
- Black Sabbath: ”Black Sabbath”, 1970
- Black Sabbath: ”Paranoid”, 1970
- Megadeth: ”Symphony of Destruction”, 1991
- Metallica: ”Nothing Else Matters”, 1991
- Pantera: ”Walk”, 1992
- Rihanna: ”Love On The Brain” 2016
- D’angelo: ”Untitled (How Does It Feel)”, 2000
- Bruno Mars, Anderson .Paak: ”Leave The Door Open”, 2021
- System Of A Down: ”Chop Soey!”, 2001

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer