Holdet 2022 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mads Jensen
Hold 2022 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Familien
Titel 2 Portræt
Titel 3 Retorik
Titel 4 Litterær analyse
Titel 5 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 6 Diskursanalyse og metode
Titel 7 Dogme 95
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Nyhedsformidling
Titel 10 Selvvalgt værk (roman fra det 20. og 21. årh)
Titel 11 Tilladte hjælpemidler til årsprøven
Titel 12 Et dukkehjem
Titel 13 Modernisme og realisme
Titel 14 Eksistentialisme
Titel 15 Dansk litteratur 1960-1986
Titel 16 Dokumentarfilm
Titel 17 Tilladte hjælpemidler til terminsprøven
Titel 18 Samtaleanalyse og sproghandlinger
Titel 19 Nyeste tid
Titel 20 Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Familien

Motivation og formål:
Grundforløbet i dansk er tilrettelagt med udgangspunkt i i. Formålet er, at eleverne gennem forløbet lærer at skelne mellem fagets overordnede fiktionsgenrer og de grundlæggende begreber, der knyttes til disse. Eleverne medbringer forskellige faglige forudsætninger fra folkeskolen, men gennem grundforløbet oparbejdes en fælles viden, som skal udgøre fundamentet for det videre arbejde på de blivende danskhold i studieretningsforløbet.

Indhold:
Der veksles i forløbet mellem teori og praksis, således eleverne lærer at beherske begreberne i mødet med autentiske tekster, filmklip og billeder.  Det samlede materiale kredser om forløbets gennemgående tema, Familien. Temaet tager udgangspunkt i den enkelte elevs personlige erfaringer og viden, som herefter udfordres og afprøves i gennem arbejdet med de forskellige skønlitterære genrer, som introduceres i forløbet. Alle elever modtager et kompendium i første danskmodul.   

Forløbsplan:
Hvert modul er bygget op med fokus på en udvalgt genre, som præsenteres teoretisk og derefter efterprøves i praksis. Eleverne vil både i det enkelte modul, men også gennem hele forløbet, møde varierede øvelser med en stigende taksonomisk progression. Ud over de 10 moduler tillægges grundforløbet et skrivemodul (modul 6), som læreren selv skal oprette i klassens skema.
   Forløbet sætter efter introduktionsmodulet (modul 1) fokus på skønlitteraturens hovedgenrer; epik og lyrik og drama (modul 2, 3, 4, 5, 7 og 8). Her præsenteres eleverne indledningsvist for de tre hovedgenrers særtræk og anvender dem praktisk i mødet med en række repræsentative tekster. Undervejs stifter eleverne bekendtskab med nogle mere komplekse undergenrer, hvormed deres faglige viden omkring hovedgenrerne efterprøves og udvides. Som supplement til tekstarbejdet præsenteres eleverne for billedanalyse (modul 9). I forløbets næstsidste modul (modul 10) arbejder eleverne på tværs af de gennemgående genrer og tekster. Grundforløbet afrundes (modul 11) med en skriftlig opgave, som har til formål at træne elevernes begrebsapparat og deres personlige sprog. Opgaven overdrages til elevernes (nye) dansklærer i studieretningsforløbet.

Materialer:
- “Jesper og prinsessen”, folkeeventyr, fundet i: Langdahl, Berit Riis m.fl (2011): “Krydsfelt - antologi”, s. 35-36
- Langdahl, Berit Riis m.fl. (2011): “Krydsfelt”, s. 88 (om novellegenren)
- Aidt, Naja Marie (2006): “Torben og Maria”, fra novellesamlingen “Bavian”
- Ditlevsen, Tove (1943): “Barndommens gade”, fra digtsamlingen “Lille Verden”
- Munch-Petersen, Gustaf (1932): “til mine forældre”, fra digtsamlingen
- Mose, Susan og Ole Ravn om sproglige billeder, sammenskrevet fra “Digtbogen”, 2003
- Andersen, Hans Christian (1850): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://andersen.sdu.dk/rundtom/borge/danmark.html
- Natasja (2007): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://www.letssingit.com/natasja-lyrics-i-danmark-er-jeg-f%C3%B8dt-rjlbdhj#ixzz4kcUHcz8S
- Schultz Larsen, Ole (2015-2017): “Håndbog til dansk”, s. 84-86 (om dramaet som genre)
- Holberg, Ludvig (1722): “Jeppe paa Bjerget”, 1.akt, scene 1-3
- Kjær-Hansen, Barbara og Tinne Serup Bertelsen (2013): “Litteraturhistorien på langs og på tværs”, s. 184-185 (om romanen som genre)
- Hesselholdt, Christina (1998): af “Hovedstolen”
- Billedmateriale: “Bjørn Frøysaak og hans familie” (1699), Bærentzen: Familiestykke (1828), Henningsen: Sat ud (1892), Wilhelm Marstrand: Familien Waagepetersen (1836), P.S. Krøyer: Hip, hip, hurra (1884-1888), Anonym: Familiebillede (fra starten af 1900-tallet), Smilehuller: Familiefoto, dr.dk: Familiefoto

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Portræt

I dette korte sproglige forløb har eleverne produceret portrætter af hinanden på baggrund af egne interviews somintroduktion til det skriftlige arbejde i danskfaget. Eleverne har læst et portrætinterview af rapperen Artigeardit (skrevet afVictor Boy Lindholm), som de har analyseret, og herefter er de blevet introduceret kort til New Journalism som inspiration tilderes eget arbejde. Fokus er at vække elevernes sproglige bevidsthed til vurdering af teksterne – hvad gør nogle tekstermere levende end andre? Derudover havde portrætterne også et socialt sigte i og med at eleverne gennem deres pararbejdeog interviews lærte hinanden bedre at kende.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt.

Omfang: 10 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik

I dette sproglige forløb arbejdede klassen vi grundlæggende begreber i retorik og argumentation. Det drejede sig om det retoriske pentagram, Toulmins udvidede argumentationsmodel, forskellige retoriske argumenttyper og de tre appelformer. Med disse redskaber i hånden har eleverne analyseret forskellige argumenterende tekster (en tale og et debatindlæg).

Eleverne har ved forløbets slutning trænet mundtlige fremlæggelser i grupper og give hinanden feedback i forhold til blandtandet kropssprog, udtale, argumentation mv.
Klassen har på baggrund af undervisningen udviklet en begrebsværktøjskasse til senere brug i analyse af retoriske tekster.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et
synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
Det sproglige perspektiv:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Pensum (samlet i en samlet pdf til eleverne):
Darger, Birgitte: Begreb om Dansk (2009), s. 95-107.
Bennike, Solveig: Faglige Forbindelser (2005), s. 195-200
Tessa: Nytårstale 1. januar 2021, i Deadline

Omfang: 25 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litterær analyse

I dette litterære forløb har klassen fået en kortere intro til litterær analyse. Vi har bygget videre på det grundforløb omfamilien, som alle elever har haft på gymnasiet (se beskrivelsen af dette). I dette forløb er klassen blevet introduceret tildanskfaglige begreber som motiv, konflikt, tid og miljø, personkarakteristik, komposition (ydre/indre), fabula/sjuzet,fortællere, synsvinkel, fremstillingsformer, tema og perspektivering. Vi har arbejdet med forskellige tekster som analysegenstand.

Det litterære perspektiv:
- litteraturanalyse og -fortolkning.
Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Pensum:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog), kapitel 3 (afnit 3.1 ("Hvad handler teksten om?"), 3.2 ("Komposition"), 3.3("Fortæller"), 3.4 ("Fremstillingsformer") og 3.5 ("Tema og perspektivering"))

Tekster til genstand for analyse:
Tove Ditlevsen: "Tårer".
Tove Ditlevsen: "Nattens Dronning".
Naja Maria Aidt: "Den blomstrende have".

Omfang: 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO - Det moderne gennembrud

I dette forløb har klassen arbejdet med deres DHO under emnet Det moderne gennembrud. Klassen har i de første moduler arbejdet ganske kort med romantikken, som en optakt til arbejdet med Det moderne gennembrud. Arbejdet med teksterne i dansk har været centreret om Brandes motto om at "litteratur skal sætte problemer under debat". På denne måde kunne de litterære tekster sættes i spil i forhold til deres samtid. Parallelt har eleverne arbejdet med industrialiseringen i historie og flettet de to fag sammen i deres opgave, der har været forsvaret ved en mundtlig prøve. Forløbet hører ind under det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1g, og eleverne har undervejs modtaget undervisning i at skrive forskellige dele af en akademisk opgave (fx indledning, redegørelse, analyse, diskussion mv). De har arbejdet i par med deres opgave og undervejs modtaget vejledning.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- undersøge problemstillinger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Tekster:
Oehlenschläger, Adam: Fædrelandssang
Andersen, HC: Hist hvor vejen slår en bugt
Drachmann, Holger: Ude og Hjemme
Pontoppidan, Henrik: Naadsensbrød
Jacobsen JP: Så Standsed'
Bang, Herman: Den sidste balkjole
Yahya Hassan: Barndom (som eksempeltekst i forbindelse med metode)

Teori:
Fibiger, Johannes (m.fl): Litteraturens veje, Gads Forlag, s. 137 (om romantikken)

Film:
1800-tallet på vrangen (episode 6) - (uddrag på 20 minutter)
https://www.dr.dk/tv/se/18-tallet-pa-vrangen/1800-tallet-pa-vrangen-2/18-tallet-pa-vrangen-6-8#!/09:37

Omfang: 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Diskursanalyse og metode

Eleverne har i dette sproglige forløb fået et kursus i diskursanalysens grundbegreber:
- Nodalpunkt
- Ækvivalenskæde
- Differenskæder
- Hegemonisk diskurs
- Antagonisme
- Flydende betegner

Diskursanalyse handler om, at sproget er med til at bestemme den måde, vi forstår verden på. Sproget er således ikkeneutralt, men indeholder værdier og holdninger, der sætter sig i vores virkelighedsforståelse. Vi har i den forbindelse kiggetpå forskellige hegemoniske diskurser: Fx har vi undersøgt en reklame for fastelavnstøj til piger og drenge, der viser nogetom, hvorledes kønsdiskurser etableres, og kigget i den politisk verden, hvor eleverne har arbejdet med forskellige diskurseromkring nodalpunktet  Afrika med henblik på et postkolonialt blik (et enkelt modul brugte vi på dette).

Eleverne har i slutningen af forløbet arbejdet med valgvideoer fra Folketingsvalget i 2019 for at undersøge, hvilke diskurser,der forsøges etableret, og hvilke retoriske virkemidler partierne bruger i deres forsøg på at overtale vælgerne.

I anden del blev eleverne introduceret til stillistisk/sproglig analyse - det drejer sig om analysen af billedsprog. Eleverne hararbejdet med metafor, sammenligning, personifikation, besjæling, metonymi og symbol.

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage tildigitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.

Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Pensum:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til Dansk, kapitel 4.11: Diskursanalyse,
https://hbdansk.systime.dk/?id=202
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog): kapitel 4.2 om sproglige billeder (ses her:
https://hbdansk.systime.dk/?id=188
) samt kapitel 3.7 om litterære metoder (dog kun siderne om socialhistorisk og psykoanalytisk metode).

Andet:
Et udpluk af partiernes valgvideoer for Folketingsvalget 2019.
Udpluk af dame- og herremagasiner for at undersøge kønsdiskurser.
Omfang: 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dogme 95

I dette mediefaglige forløb har vi arbejdet med Dogmebevægelsen, der for alvor prægede dansk film i slutningen af halvfemserne. Vi har hvorledes bevægelsen bryder med "almindeligt" Hollywood-filmsprog (fx Titanic, som vi brugte som eksempel) og set Lars von Triers "Idioterne" (1998), som vi har analyseret som værk. I analysen har vi undersøgt, hvorledes filmens tekniske side har understøttet det tematiske indhold. Vi har også analyseret filmen i forhold til Dogmereglerne, der som bekendt blev skrevet af Trier selv og Thomas Vinterberg - og offentliggjort i 1995. Vi har desuden også set og analyseret Vinterbergs "Festen" (1998) med lignende optik.

Forløbet har således også spillet en rolle i forhold til at lære filmsproglige virkemidler endnu bedre at kende. Vi har her benyttet Håndbog til Dansk og kapitlet om filmiske virkemidler. Eleverne har i den forbindelse selv ageret filminstruktører da de under visse krav skulle filmatisere af Rødhætte (remediering).

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier

Medie:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Pensum:
Trier og Vinterberg: Kyskhedsløftet (13. marts 1995)
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til Dansk, kapitel om filmiske virkemidler (under kapitlet analysevejledninger - oversigt til film) (https://hbdansk.systime.dk/?id=222).

Værk: Lars von Trier: Idioterne (1998)

Andre film:
Thomas Vinterberg: Festen (1998)
Cameron, James: Titanic (kun traileren!), 1997
https://www.youtube.com/watch?v=jUm88F3MEbQ

Omfang: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken

I dette litterære forløb har vi læst tekster af både fag- og skønlitterær art fra romantikken. Vi har gennemgået strømningerneuniversalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier og romantisme. Eleverne har gennem læsninger af centrale tekster fået præsenteret væsentlige åndshistoriske linjer fra perioden, der er blevet koblet til samtidshistoriskebegivenheder og perspektiveret til i dag. Desuden har eleverne i forløbet arbejdet med remediering af Hulelignelsen og kanonforfatterne Grundtvig, Andersen, Oehlenschläger og Blicher. I undervisningen er således inddraget flere forskelligeteksttyper.

I slutningen af forløbet arbejdede eleverne med folkeviserne (i særdeleshed ridderviserne) fra middelalderen og udarbejdet deres egne podcasts om emnet. Grunden til at arbejdet er lagt her, skyldes at folkeviserne netop blev taget op i romantikken i et forsøg på at genskabe national stolthed.

Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.

Litterære perspektiver:
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- læsning af tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme.
- læsning af en afgrænset periode før 2000.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Mediemæssige perspektiver:
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Pensum:
Folkeviser:
Torbens Datter (folkevise)
Fibiger, Johannes (m.fl.): Litteraturens Veje, 2000, s. 38-44 (øverst)
Universalromantik og nyplatonismen:
Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803)
Steffens: "Indledning til filosofiske forelæsninger" (uddrag)
Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Nationalromantikken:
N.F.S. Grundtvig: "Langt Højere Bjerge"
Kort uddrag af Sebastian Birk og Tobias Rahims film: National Romantik (2021)
Biedermeier:
Hans Christian Andersen: "Hist hvor vejen slår en bugt" (recap fra DHO i 1g)
Romantisme:
Emil Aarestrup: "Paa Sneen"
Steen Steensen Blicher: "Sildig Opvågnen"
Teori/litteraturhistorie:
Litteraturens Veje (s. 137-138)
Litteraturens Perioder s. 50-51
Brug litteraturhistorien (om Aarestrup og Blicher) 81-82 + 90-91
Sammenklippet fil om teori om romantikken (korte uddrag fra Litteraturens Veje og Litteraturens Perioder)
Lærerproduceret powerpoint om nyplatonismen og om biedermeier.
Uddrag af bogen "Sofies Verden" af Jostein Gaarder - kapitlet om Platons hulelignelse (s. 100-101).
Tv: "1800-tallet på vrangen" (dr.dk), 1. afsnit (de første 25 min)
Eleverne har anvendt
ordnet.dk
til opslag. Dette hjælpemiddel må gerne anvendes til eksamen.
Omfang: 130 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nyhedsformidling

I dette medieforløb (som i slutningen blev til et sprogligt forløb) har eleverne arbejdet med nyhedsformidling og aviser i Danmark. De har arbejdet med avisgenrer, -typer og stofområder. Som redskab til at analysere den klassiske nyhedshistore er eleverne blevet introduceret for nyhedskriterierne, nyhedstrekanten mm. Vi har også arbejdet med nyhedsgenrer, der bryder med den klassiske genre og inddrager fiktionskoder, som fx new journalism. Eleverne har også leget nyhedsjournalister og skrevet egen nyhedsartikel.

I anden halvdel af forløbet har vi arbejdet med journalistikkens sprog og herunder kommet ind på billedsprog, hvor vi har introduceret de centrale begreber til dette. Eleverne har skrevet egne digte med besjælinger, personifikationer mm.

Faglige mål:
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier.

Mediemæssigt perspektiv:
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog), (afsnit 5.1 om Avisjournalistik).
Eksempel på fortællende nyhedsjournalistik:
Bay, Henrik og Line Vaaben Venekilde: "Kapitel 1: Vi har været ude hos Knud, vi kom op at slås", Politiken 2004

Omfang: 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Selvvalgt værk (roman fra det 20. og 21. årh)

I dette forløb (som egentlig blot er to modulers intro) har klassen forberedt til den skriftlige årsprøve og så har vi valgt det selvvalgte værk, som klassen har skullet læse individuelt. Hver elev har valgt og individuelt arbejdet med en selvvalgt roman (værk) fra det 20. eller 21. århundrede som optakt til arbejdet med disse perioder i 3g. Klassen har læst romanen i sommerferien og afleveret en lille vodcast efter ferien. Her er en oversigt over den selvvalgte roman, som eleverne har valgt:

Anna: Den der lever stille
Askild: Det forsømte forår
David: Vejen til Lagoa Santa
Dian: Den kroniske uskyld
Elvira: Den der lever stille
Frida: Den der lever stille
Iben: Det forsømte forår
Isabella: Det forsømte forår
Jacob: Fodboldenglen
Kaia: Den der lever stille
Kasper: Den kroniske uskyld
Kevin: Den kroniske uskyld
Kristoffer: Vi, de druknede
Leah: Det forsømte forår
Luna: Undtagelsen
Mads B: Det forsømte forår
Mads H: Den kroniske uskyld
Matteo: Den kroniske uskyld
Mikkel: Den kroniske uskyld
Monica: Rødby-Puttgarden
Noah: Fodboldenglen
Sofia: Creme Fraiche
Sofie L: De nøgne træer
Sofie P: Rødby-Puttgarden
Sofie-Victoria: De nøgne træer
Tobias: Fodboldenglen

Omfang: Forskelligt alt afhængig af elevens valg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tilladte hjælpemidler til årsprøven

Tilladte hjemmesider til årsprøven:

- ordnet.dk (ordbog, hvor man kan slå gamle ord fra før 1750 (brug ODS) og nyere end 1750 (brug DDO).
- Synonymbog.dk
https://synonymet.dk/
HÅNDBOG TIL DANSK: https://hbdansk.systime.dk/
https://indidansk.dk
https://www.ordbogen.com/da/

Alle siderne skal dog bogmærkes af jer, før de må benyttes.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Et dukkehjem

Forløbet er stået på en læsning af Henrik Ibsens verdensberømte drama Et Dukkehjem (1879) som værk på originalsproget (norsk). Forløbet er fortrinsvist litterært med fokus på den samfundskritik, der er stykket. Eleverne er dog også blevet introduceret til grundbegreber fra transaktionsanalysen, som de skulle pode på relationen mellem Helmer og Nora. Vi har også ganske kort talt om forskelle på norsk og dansk sprog i forhold til tiden dengang.

Eleverne har skrevet en alternativ slutning på stykket, og vi har undersøgt feministiske perspektiver - herunder modsætningen mellem individ og samfund, som løber som en tematisk tråd gennem stykket.

Faglige mål
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Litterære perspektiver:
- Læsning af naturalisme.
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Pensum:
Lærerproduceret power point som opsamling på naturalisme og recap på Det moderne gennembrud fra 1g.
Ibsen, Henrik: Et Dukkehjem, Dansklærerforeningen.

Youtubevideo om transaktionsanalyse (Peder Petersen): https://www.youtube.com/watch?v=8qd4H9MYg2E

Omfang: 90 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Modernisme og realisme

Dette litterære forløb har været båret af litteraturhistoriske nedslag ud fra modernisme/realisme-synsvinklen som en begyndelse på arbejdet med det 20. århundrede. Derefter har vi arbejdet med Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø og Tom Kristensen ud fra en modernisme/realisme-prisme. Hvad er hovedforskellene på modernisme og realisme? Hvordan kan de enkelte forfattere kendetegnes som enten modernister eller realister? Hvordan løber realismen og modernismen skiftevis som to strømninger op gennem litteraturhistorien? Sideløbende har vi inddraget analyse af billeder fra hhv. modernistiske og realistiske billedkunstnere. Denne vinkel har vi også anvendt i læsningen af Edith Södergrans digt "Dagen Svalnar", som klassen har læst på svensk. Et fokus har også været forholdet mellem form og indhold i de enkelte tekster.

Eleverne har undervejs skrevet egne digte med inspiration fra Johannes V. Jensens "På Memphis Station".

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.

Litterære perspektiver:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Pensum:
Litterære tekster:
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (en idyl)"
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station"
Tom Kristensen: "Landet Atlantis"
Rudolf Broby-Johansen: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" (i filen om modernismer i det 20. århundrede)
Edith Södergran: "Dagen Svalner"

Faglitteratur:
Svendsen, Erik og Steffen Auring: Realismer og modernismer, Systime, s. 12-16 (øverst), s. 20-25
Martinov, Niels: Litterære ismer, Systime, s. 35-41 (om ekspressionisme, futurisme og modernisme i mellemkrigstiden)
Lærerproduceret powerpoint om modernisme og realisme

Omfang: 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistentialisme

I dette forløb læste vi værker ud fra et eksistentialistisk perspektiv - og har som overskrift arbejdet med den humanistiske eksistentialisme (Sartre/Camus) og den kristne (Søren Kierkegaard). Under den kristne eksistentialisme har vi hovedsagligt set på Kierkegaards stadielære, som eleverne er blevet introduceret til. Vi har i forløbet læst tekster af Albert Camus og Jean-Paul Sartre (verdenslitteratur i oversættelse) samt arbejdet med modellen af den eksistentialistiske udviklingsroman. Vi har også læst værker af kanonforfatterne Peter Seeberg, Martin A. Hansen og Karen Blixen i eksistentialistisk perspektiv. Den sidste forfatter var sværest at få ind i forløbet, så vi har diskuteret hendes tekst ud fra andre perspektiver også.

Faglige mål:
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Litterære perspektiver:
- litteraturanalyse og -fortolkning
-  anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Pensum:
Albert Camus: Sisyfosmyten (uddrag)
Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er en humanisme (uddrag)
Peter Seeberg: Patienten
Martin A. Hansen: Høstgildet
Karen Blixen: Ringen

Teori:
Lærerproduceret power point om eksistentialismen.
Litteraturhåndbogen, s. 282-283 (om den eksistentialistiske udviklingsmodel), udleveret i pdf

Omfang: 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dansk litteratur 1960-1986

I dette litterære overbliksforløb har vi tegnet et billede af denne perioden 1960-1986 med fokus på følgende:

1960'erne:
Opgøret med kunsten som institution, blandingen af fin og lav-kultur og opgøret med kunstnerrollen. I den henseende har vi KORT talt om Hans-Jørgen Nielsens tre-fasemodel over modernismen med Heretica (1. fase - godt nok før 1960'erne), Konfrontationsmodernisme (Rifbjerg, 2. fasemodernismen), og systemdigtning og konkretpoesi (3. fasemodernismen). Vi har dog hovedsagligt fokuseret på de førnævnte kendetegn og indsat 60'ernes kunst i en samtid ("de glade 60'ere").

Klassen har i forlængelse af arbejdet med 1960'erne læst Inger Christensens "Alfabet" (1983) som værk. Værket er ikke skrevet i 1960'erne, men lægger sig i forlængelse af systemdigtningen fra slut-60'erne.

1970'erne:
Socialrealisme og bekendelseslitteratur. Vi har lagt mest vægt på bekendelseslitteratur, fx Lola Baidel og Kresten Bjørnkær og undersøgt, hvorledes litteraturen er vævet tæt sammen med det politiske i denne tid. Derudover har vi læst feministiske sange - inspireret af dette har eleverne selv skrevet protestsange.

1980'erne: Her har vi læst digte af lyrikerne Michael Strunge, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen. Udgangspunktet har været modernismen, der gjorde op med 1970'ernes politiske kunst og vendte blikket mod storbyen, ensomheden og kroppen. Disse digtere skrev under postmoderne vilkår - altså opgivelsen af de store samlende fortællinger, som man fx havde i 1970'erne og under tiden med ungdomsoprøret. Vi har set den berømte udsendelse Bazar, hvor de to generationer (bekendelseslitteraturen fra 1970'erne vs 1980'er-digterne) går i verbal kamp med hinanden.

Faglige mål:
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Litterære perspektiver:
- litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Pensum:
Ole Wivel: "Forvandling" (1943)
Ole Sarvig: "Kristus i Kornet" (1944)
Klaus Rifbjerg: "Terminologi" (1960)
Hans Jørgen Nielsen: "Om praksis" (1968)
Vagn Steen: "Sproganvendelse" (1964)
Jørgen Leth: "Min Påklædning" (1967)
Inger Christensen: Alfabet (digtsamling - værk)
Michael Strunge: "19. juni 1983..." (1983), "Natmaskinen" (1981)
Søren Ulrik Thomsen: "De berusedes vej" og "Vent" (1981)
Lola Baidel: "Handicap" (1978)
Kresten Bjørnkjær: "Hvis du forlader mig..." (1976)
Pia Tafdrup: "Min inderste hjernehinde" (1983)
Matrixarbejde med 1970'er-digte/sange: "Vampyren", "Øjenbrynene" og "Lesbiske parforhold".


Teori
Henrik Poulsen: System og eksperiment, L&R, s. 28 + 30-36.
Lærerproduceret powerpoint om kunst i 1960'erne.


Udsendelser:
Dr.dk.: "Digtere, divaer og dogmebrødre - 1960-1970"
Dr.dk.: "Digtere, divaer og dogmebrødre - 1970-1980" (38 min)
Dr.dk.: "Digtere, divaer og dogmebrødre - 1980-1990" (39 min)
Bazar 84, udsendelse med Jens Winther, Michael Strunge, Pia Tafdrup, Lola Baidel, Kresten Bjørnkjær (og Poul Borum), DR 1984.

Omfang: 210 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Dokumentarfilm

I dette medieforløb har eleverne arbejdet med dokumentarfilm som genre - med udgangspunkt i 6 forskellige typer. Vi har set et uddrag af dokumentarserien Muldvarpen ("Muldvarpen - undercover i Nordkorea 1. del: Metamfetamin og krydsermissiler"), dokumentarfilmen Armadillo og arbejdet med "Operation X: Narret til Porno" som værk.

Fokus i forløbet har været på den filmsproglige analyse med brug af mediefaglige begreber og genrens brug af fakta/fiktionskoder samt autenticitetsmarkører. Vi har også diskuteret de etiske problemstillinger, der kan være ved at lave dokumentarfilm - samt begrebet "objektivitet" i dokumentarfilm. Dokumentarfilmen Muldvarpen afstedkom en del polemik, eftersom den Nordkoreanske stat var ude og angribe Brøgger efter filmens udgivelse.
Forløbets anden halvdel har været med fokus på dokumentarfilmene Armadillo og dokumentarserien Operation X - afsnittet "Narret til Porno", hvor vi i forlængelse har diskuteret dokumentaristens iscenesættelse af personerne og ansvar i forhold til folkedomstolen osv.

Faglige mål:
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier.

Mediemæssigt perspektiv:
- kommunikationsanalyse.
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.

Pensum:
Værk: Operation X: Narret til Porno (TV2, 2006)
Brøgger, Mads (ins): Muldvarpen - undercover i Nordkorea (kun 1. del), DR, 2021 (46 min).
Metz, Janus: Armadillo (forkortet version)
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog), s. 228-235 (om dokumentarfilm)

Omfang: 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Tilladte hjælpemidler til terminsprøven

Tilladte hjemmesider til årsprøven:

- ordnet.dk (ordbog, hvor man kan slå gamle ord fra før 1750 (brug ODS) og nyere end 1750 (brug DDO).
- sproget.dk
- Gyldendals Tekst Lab med videoer om de forskellige genrer: https://tekstlab.gyldendal.dk/skrivelab
- Synonymbog.dk
https://synonymet.dk/
HÅNDBOG TIL DANSK: https://hbdansk.systime.dk/
https://indidansk.dk

Alle siderne skal dog bogmærkes af jer, før de må benyttes.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Samtaleanalyse og sproghandlinger

Gennem dette sproglige forløb har klassen arbejdet med sproghandlinger og samtaleanalyse. Vi har analyseret samtaler, fx Ghita Nørbys samtale med Iben Marie Zeuthen, som Radio24/7 bragte. Centrale begreber har været sproghandlingerne, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, optoning/nedtoning mm.

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Pensum:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog), kapitel 4.12 om kommunikationsanalyse.

Omfang: Ca. 15 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Nyeste tid

I dette delvist litterære og delvist sproglige forløb har klassen arbejdet med Yahya Hassans anden digtsamling Yahya Hassan 2 (2019) som er læst som værk. Bogen er læst som en del af et forløb om nyeste tid med særlig fokus på autofiktion. I den sproglige side del af forløbet har klassen undersøgt Yahya Hassans brug af modsætningsfigurer i sine tekster, som en understregning af det "splittede" indhold. Vi har også arbejdet med andre forfattere fra nyeste tid, herunder Christina Hagen, Theis Ørntoft og Naja Maria Aidt. Vi har inddraget sproglige betragtninger om talesprog vs skriftsprog, da det kom til White Girl af Christina Hagen.

Anden del af forløbet er dedikeret til repetition og eksamenstræning.

Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Pensum:
Yahya Hassan: Yahya Hassan 2 (værk)
Martin Krasnik: "Jeg blev træt af at være præmieperkeren" (Weekendavisen, artikel d. 8. november 2019).
Haidar Ansari: 2 digte (fra bogen Institutionaliseret, 2022)
Christina Hagen: 2 digte fra White Girl (2012)
Theis Ørntoft: 2 digte fra Digte 2014
Naja Maria Aidt: Uddrag af Har døden taget noget fra dig, giv det tilbage - Carls bog (2017)
Lærerproduceret powerpoint om autofiktion

Omfang: ca. 175 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen

Dette er ikke et undervisningsforløb, men blot en angivelse af tilladte hjemmesider til eksamen i skriftlig dansk:

- ordnet.dk (ordbog, hvor man kan slå gamle ord fra før 1750 (brug ODS) og nyere end 1750 (brug DDO).
- Synonymbog.dk
https://synonymet.dk/
HÅNDBOG TIL DANSK: https://hbdansk.systime.dk/
https://indidansk.dk
https://www.ordbogen.com/da/

Alle siderne skal dog bogmærkes af jer, før de må benyttes.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer