Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Gry Marie Ellesøe
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oplysningstiden
Titel 2 Danmark bliver moderne
Titel 3 Heksetro og hekseforfølgelser
Titel 4 Amerika og den europæiske kolonisering
Titel 5 VIkingetiden
Titel 6 Antikkens verden
Titel 7 Det nazistiske Tyskland
Titel 8 Holocaust og andre folkedrab
Titel 9 Kronologiforløb/repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oplysningstiden

Introduktionsforløb om oplysningstiden, liberalismen og den franske revolution. Vi har været omkring flg. underemner:
- det franske standssamfund, herunder det nye borgerskab
- oplysningstidens videnskabelige idealer og forestillinger om en forbedret verden gennem oplysning
- adfærd og normer ved hoffet i Versailles, samt i saloner og kaffehuse.
- årsagerne til de franske revolution samt begivenhederne frem til stormen på Bastillen
- menneskerettighedserklæringen og den nye demokratiske forfatning
- konflikterne i Frankrig efter revolutionen, herunder Robespierres 'rædselsherredømme'. Afslutningsvis kort om Napoleons herredømme og idéen om nationalstaten samt om oplysningstidens virkning på lang sigt.


Historieteoretiske og metodiske begreber:
- progressivt vs regressivt historiesyn
- materialistisk vs. idealistisk historiesyn

Anvendt materiale:
- Wagner, Hans: "På sporet af oplysningstiden" (Lindhardt og Ringhof 2020), kap. 1,2, 4 + s. 61-62 + kap. 8-9 + 11 herunder flg. kildetekster: 2.1, 3.1, 3.2, 4.1, 4.2,  4.3, 7.1. 8.1

- Frederiksen m.fl: Grundbog til historie, bind 2. Systime 2008, s. 19-22 + 40-41

Grubb m.fl (red.): Fokus 2. Fra oplysningstid til europæisk integration" (2019): https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=167
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=248

Frederiksen, P.: Vores Verdenshistorie 2, s. 102-103, Columbus 2019.

- Jacques Bénigne Bossuet (1627-1704): Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, udkommet 1709 (uddrag, fra Frederiksen:  "Vores Verdenshistorie": https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=212)

- "Klagebreve fra franske bønder", fra Frederiksen m.fl: Grundbog til historie, bind 2. Systime 2008.

OBS: Klassen har i alle tre år anvendt dette google-site som læremiddel og det må anvendes i forberedelsen ved eksamen. De links der er til andre hjemmesider og til dokumenter i google drev må dog ikke åbnes:
https://sites.google.com/boag.nu/historie-i-a-klassen-2022-2025/start
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark bliver moderne

Forløb i samarbejde med danskfaget frem mod dansk-historie-opgaven. Vi arbejder med forskellige sider af samfundsudviklingen i Danmark i perioden ca 1850-1914. Der har været fem temaer: Udviklingen på landet - industrialisering og arbejderbevægelse - moderne storbyliv og kvindeliv.

Metode og historieteori:
Introduktion til kildekritikkens formål og grundbegreber
Introduktion til hermeneutik

Materiale:

To artikler om Skejbyulykken - fra hhv. "Demokraten" og "Aarhus Stiftstidende", 24.12 1898; i "Her kommer fra Dybet-" : landproletariatet 1880-1915 (red. Jørgen Sørensen). Gyldendal og Dansklærerforeningen, 1976.

Halberg, Rikke Lie og Coley, Bertha Rex (2020): "Tyendet - det tjenende folks damarkshistorie", s. 76-102 + 135.

Statistik om befolkningen erhvervsmæssige og geografiske fordeling, fra Carl-Johan Bryld: "Danmark - Tider og temaer" (2013)(https://danmark.systime.dk/?id=511)

Erik Henningsen: "Bønder i hovedstaden" (1887) (maleri)

Dokumentar fra DR: "Historien om Danmark - 8. Grundloven, folket og magten" (2017). Fra minuttal 32:00-45.00.

Pio, Louis: Artikel fra "Socialisten. Et Ugeblad for Arbejdernes berettigede fordringer (1871)"; på
https://danmark.systime.dk/?id=527

Frederiksen. P: "Vores Danmarkshistorie". Columbus 2021.
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=210
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160

Damsgaard Andersen (2002): "Det moderne København bryder frem". I: Birkvad, Anne Mette et. al. (red): Det moderne gennembrud 1870-90. Skoletjenesten, Golden Days in Copenhagen (2002), s. 29-34.

Gnudtzmann, Albert Lind, H.: "Byens trafik, 1907"; fra Stounberg, Per: "Storbyen - orden og kloaklugt." Dansklærerforeningen, 1987.

Bryld, Carl Johan: "Danmark - tider og temaer. Systime 2013-22
https://danmark.systime.dk/?id=520

Jacobsen og Paldam: "Det moderne gennembrud 1870-1914". Systime 2011-12, s. 158-179.

"Spectatrice" - "Om Huusvæsenest og Pigebørns Opdragelse" (1859); https://danmark.systime.dk/?id=550

Scharling, Henrik: Livsminder (uddrag); fra Egon Nyrup Madsen m.fl. :Dansk historie og litteratur - Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet. Systime 2010.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Heksetro og hekseforfølgelser

Forløbet har drejet sig om heksetro og hekseforfølgelser i Europa, men med fokus på dansk lovgivning og danske heksesager.

VI har arbejdet med den tro på magi og trolddom, der var blandt almindelige mennesker allerede i middelalderen, og med udviklingen af den katolske kirkes forestillinger om hekseri (dæmonologien) fra ca. 1400 og frem, samt med årsager til hekseforfølgelsernes 'peak' omkring år 15-1600, herunder med reformationen, modreformationen og de store opdagelser som kontekst for hekseforfølgelserne.

Vi har haft fokus på dansk lovgivning om hekseri, særligt Christian IVs, og på hvordan danske heksesager typisk udspillede sig. Her så vi, at anklager om hekseri typisk kom 'nedefra' (fra lokalsamfundet) og handlede om konkret skadevoldelse og konflikter, mens der kom en 'overbygning' af forestillinger/anklager/tilståelser om heksesabatter og kontakt med Djævelen til, når myndighederne gik ind i sagerne.
Desuden arbejdede vi forskellige forklaringer på, at kvinder blev særligt hårdt ramt af anklager om hekseri, samt med sociologiske perspektiver på hekseforfølgelserne, hvor heksene ses som en form for syndebukke, man i samtidens gav skylden for forskellige ulykker, der ramte samfundene.

Endelig har vi arbejdet med vor tids forestillinger om og interesse for hekse og med hvilke værdier (feminisme, selvstændighed, naturforbundethed), hekse tilskrives i vor tid.


Anvendt materiale:
Christiansen, Lars: På sporet af Danmarks hekse. Lindhardt og Ringhof 2023, kap 1, 2, 3, 4, 6 ,7, 9, 10 og 11.

Becher, Eva: Hekse. Forløb på Systimes 'Historieportalen', flg. undersider:
https://historieportalen.systime.dk/?id=486
https://historieportalen.systime.dk/?id=487
https://historieportalen.systime.dk/?id=488
https://historieportalen.systime.dk/?id=489

https://historieportalen.systime.dk/?id=518  
https://historieportalen.systime.dk/?id=519  
https://historieportalen.systime.dk/?id=520
https://historieportalen.systime.dk/?id=521
https://historieportalen.systime.dk/?id=522
https://historieportalen.systime.dk/?id=524

Kristiansen, Annegerd: "Line er 16 – og heks". Politiken.dk, 21. juni 2010, tilgået 3.8 2023 på
https://politiken.dk/kultur/1000264/line-er-16---og-heks/

Nationalmuseet: 'Brugte amuletter til at blive gravid', på https://www.youtube.com/watch?v=c860gVh2SKw

Folkeminde fra Lolland (Christiansen kilde 2.2)

Uddrag af 'Heksehammeren' (Christiansen kilde 3.2)

Grien, Hans Baldung: '"Die Hexen" (træsnit fra 1510), udgivet her: https://kontur.au.dk/fileadmin/www.kontur.au.dk/Kontur_21/3_Lauesgaard_Jensen_MOD2.pdf

Guazzo, Francesco Maria: "Compendium maleficarum" (1608) Christiansen kilde 4.1)

Pedersen, Christen: Blodbrev/pagt med Djævelen (1634). Publiceret af Nationalmuseet  her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10153689670853493&id=343310818492&set=a.10150164499473493

DR-dokumentar (2006): "Besat af Djævelen" (del 2)

Vidneerklæring og retsprotokol fra sagerne mod hhv. Gertrud Povels og Ingeborg Hachis (Christiansen, kilde 6.1 og 6.2)

Andersen, Peter Krogh: "Den sidste heksebrænding" (om Anne Palles' sag):
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/heksen

Anne Palles' bekendelser på Falster Nørreherreds ting, tirsdag den 27. september 1692 (kildetekst, hentet her: https://historieportalen.systime.dk/?id=483)

Holm:, Annasophia Petri  “Når flammerne tager dukken på sankthansbålet, minder det om hekseafbrændingerne under reformationen. Det skal vi ikke hylde.” Kommentar i Berlingske Tidende, 24.6 2022. (Christiansen, kilde 11.1)












Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Amerika og den europæiske kolonisering

Forløbet drejer sig bredt om europæernes kolonisering af Amerika, men vi har fokus på kulturmøderne mellem indianerne i Mesoamerika og de europæere, der 'opdagede' området og koloniserede det i 1500-tallet.

Centrale problemstillinger: Hvilke samfund og leveformer var der i Amerika, før europæerne opdagede kontinentet? Hvorfor rejste europæerne ud? Hvad skete der, da de mødte de indianske kulturer? Og hvilken betydning har dette for nutidige og fremtidige forhold?

Vi har behandlet de forskellige folk og civilisationer i Mesoamerika frem til aztekerne, med særligt fokus på deres samfundsorganisering, kultur og religion. Dernæst europæernes interesse i Asien, som særligt drejede sig om krydderier og andre eksotiske varer, samt jagten på søvejen til Indien, særligt Columbus' ekspedition mod vest og hans interesser i mødet med indianerne. Derefter undersøgte vi spaniernes erobring af Aztekerriget, bl.a. ift. indianske gruppers alliancer med spanierne, samt spaniernes forsøg på at omvende indianerne til kristendommen. Dernæst så vi på hvordan europæerne reagerede på opdagelsen af den nye verden og indianerne ved at klassificere mennesker efter etnisk tilhørsforhold og diskutere indianernes status: Var de mennesker som europæerne, eller til hørte de en laverestående race?

Afslutningsvis kiggede vi den atlantiske slavehandel og på Danmarks rolle i den, samt på den haitianske revolution, der blev sat i forbindelse med forløbet om oplysningstiden fra 1.g.


Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie. Columbus. Herfra flg. sider:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244

Trailer til Mel Gibsons film "Apocalypto" (2006):https://www.youtube.com/watch?v=ngWBddVNVZs

Uddrag af mayaernes 'Popul Vuh' ('rådsbogen') (i Frederiksen)

Steletekst om prinsessen af Namaan (i Frederiksen)

Det mexicanske flag fra 1821.

Video om dyrkning i Texcoco-søen: https://www.youtube.com/watch?v=86gyW0vUmVs

Kort over Tenochtitlan (Nünrberg, 1524), https://collections.carli.illinois.edu/digital/collection/nby_eeayer/id/4344/

Mexicansk 50-pesos-seddel med afbildning af chinampas, axolotl og majs.

Dokument om betaling af tribut til aztekerne fra én af de undertvungne byer, ca. 1540 (i Frederiksen)

Dokument med aztekernes egen fortælling om byens grundlæggelse, ca 1540 (i Frederiksen)

Alonzo de Aguliars beretning om menneskeofringer, ca 1550. (i Frederiksen)

Strand, Mathias: På sporet af den nye verden (Praxis, 2022), s. 9-14, 21-25, 47-52, 59-61

Psalter-verdenskortet fra 1265: https://en.wikipedia.org/wiki/Psalter_world_map

Verdenskort, 1507 (af den tyske kartograf Martin Waldseemüller),
https://en.m.wikipedia.org/wiki/File:Waldseem%C3%BCller_world_map_1508.jpg

Starten af Columbus' logbog fra rejsen over Atlanterhavet: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242#c871

Uddrag af Columbus' brev til det spanske kongepar og andre investorer (1493)
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242#c879

Sahagun om mødet med spanierne (i Frederiksen, kilde 11)

Bernan Diaz del Castillo om aztekernes religion (i Frederiksen, kilde 12)

Uddrag fra Maarten E.R.G.N. Jansen* and Gabina Aurora Pérez Jiménez "Deconstructing the Aztec human sacrifice" (2022), https://scholarlypublications.universiteitleiden.nl/access/item%3A3503870/view (s. 144-1445)

Nielsen, Jesper: 'Opdaget?'. Forlaget Columbus, heri flg. sider:
https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158

Illustration af franciskanermunke der ødelægger aztekiske helligdomme: https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186

https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156
https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162
https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
Castas-billede: https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163


Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: 'En europæisk verdenshistorie', Gyldendal, heri flg sider:
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=200
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=202

Uddrag af indlæg fra Valladolid-processen, v. hhv. Juan Ginés de Sepúlveda og Bartolomé de las Casas. I Birgitte Holten: *Fra kolonistyre til afhængighed'. Gyldendal 2002, s. 30-31

Henry Louis Gates: De sorte amerikaneres historie, afsnit 1. På CFU.

Om revolutionen på Haiti og dens perifere placering i historieskrivningen, uddrag fra Kristian Iversen: Derfor historie. Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2022.
https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146#c523
+
https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145

Frances Robles: "Der er undtagelsestilstand i landet, hvor banderne »opsluger samtlige områder" (10. marts 2024). Hentet her:
https://politiken.dk/internationalt/art9799630/Der-er-undtagelsestilstand-i-landet-hvor-banderne-%C2%BBopsluger-samtlige-omr%C3%A5der%C2%AB
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 VIkingetiden

I dette forløb har vi arbejdet med interessen for vikinger i nutiden og med vikingetidens 'opfindelse' i 1800-tallet som en del af udviklingen af dansk, national identitet. Vi har set på, hvad der kendetegnede samfundene i vikingetiden, herunder på at mange mennesker i perioden kke var krigere der drog i 'viking', men blot bønder og trælle.
Vi har beskæftiget os med Harald Blåtand og med spørgsmålene omkring en dansk statsdannelse på Haralds tid og med årsagerne til overgangen til kristendommen. Derudover har vi undersøgt hvad kilder og levn fortæller om kønsforhold og førkristen religionsudøvelse og sammenlignet det med nutidige skildringer heraf i populærkulturen.

Materiale:
Jeppe Tholstrup Bach: De blodtørstige krigeres arv: Derfor er vikingetiden populær efter 1.000 år, på https://natmus.dk/vorestid/de-blodtoerstige-krigeres-arv-derfor-er-vikingetiden-populaer-efter-1000-aar/
Inkl. video knyttet til artiklen:  https://vimeo.com/563627588/504ca41abe

Nationalmuseet/Skoletjenesten: 'Vinkler på vikingetiden', 2013, s. 6-28, 59-71, 83-90.

Søren M. Sindbæk: Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær. 19/7 2918 på videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/harald-blaatands-ringborge-skulle-modstaa-vikingeangreb-og-sikre-kongen-en-mobil-haer/#

DR, 2017: Historien om Danmark. Vikingetiden. På CFU.

Jon Kelly: "How Scandinavian is Scotland?" 8 December 2011, BBC News Magazine
https://www.bbc.com/news/magazine-16050269

HBOs 'Vikings", sæson 1, afsnit 2.

Ibn Fadlan om ar-Rus, fra danmarkshistorien.dk: fra
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=87

Nationalmuseet: "Forskellen mellem kvinder og mænd i vikingetiden", https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/kvinder/

Linda Corfitz Jensen: "Sværdslag på kranium beviser, at kvinder var krigere i vikingetiden", Kristetligt Dagblad 11/11 2019: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/svaerdslag-paa-kranium-beviser-kvinder-var-krigere-i-vikingetiden

Widukind om Haralds overgang til kristendommen, fra https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=83

Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, fra https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=84

DR Lyd - Kampen om historien: 'Farvel til vikingetiden?": https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/farvel-til-vikingetiden-11032315162



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Antikkens verden

I dette forløb har vi efter en kort introduktion det klassiske Grækenland og Roms tidlige historie fokuseret på styreformer og årsager til brud og kontinuitet ift. dem. Vi har arbejdet med republikken og årsagerne til at den styreform ikke varede ved, og med hvordan Augustus lykkedes med at indføre et kejserdømme gennem lige dele vold/trusler, propaganda og reelle forbedringer af leveforholdene for mange mennesker i Rom og provinserne. Dernæst har vi set på, hvordan provinseliterne varetog mange opgaver for imperiet og overtog græsk-romersk kultur i den proces, hvor de blev en del af imperiets overklasse. Vi kort været omkring årsager til Romerrigets fald.
Som afslutning på forløbet så vi filmen 'Gladiator' (2000), med fokus på hvordan kejserdømmet skildres og hvilke politiske budskaber, den bruger romersk historie til at udbrede.

Materiale:
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: "En europæisk verdenshistorie", Gyldendal, herfra flg. undersider:
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=129
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=145
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=146
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=147
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=148
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=149
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=150
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=151
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=152
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=153
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=161

Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 i dansk perspektiv. Systime. Herfra flg. undersider:
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=346
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=347
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=358
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=359
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=349
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=364

Polybius om romerne og karthagerne (hos Bryld: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=520)

Allan Ahle: "Romerriget", på Systimes 'historieportalen':
https://historieportalen.systime.dk/?id=159-165
https://historieportalen.systime.dk/?id=181-190
https://historieportalen.systime.dk/?id=193-196

Quintus Tullius Ciceros’ brev med råd om valgkamp, (64 fvt.?), fra https://historieportalen.systime.dk/?id=152#c711

HBO: "Rome" (2005). Sæson 1, afsnit 1.

Suetonius om mordet på Cæsar, fra http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/sveton-om-caesars-politik.html

Ara Pacis: Fotos af enkeltdele samt video om hele alteret: www.khanacademy.org/humanities/ancient-art-civilizations/roman/early-empire/v/ara-pacis-augustae-altar-of-augustan-peace-13-9-b-c-e-rome

Prima porta-statuen: Fotos + video:
https://www.khanacademy.org/humanities/ap-art-history/ancient-mediterranean-ap/ap-ancient-rome/v/augustus-of-primaporta-1st-century-c-e-vatican-museums

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus. Herfra denne side:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146

Indskrift fra monument i Palmyra (157 evt.). I "Imperier fra oldtid til nutid" (red. Anders Hassing). Columbus 2017, s. 62.

Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget, Lindhardt og Ringhof. Kap 8 ('Apokalypsen'), s. 71-74.

Karlsen, Jesper: Romerrigets historie. Systime. Herfra flg. undersider:
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=126
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=160

Filmen 'Gladiator' (Ridley Scott, 2000).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det nazistiske Tyskland

Forløbet har drejet sig om nazisternes vej til magten og deres omformning af det tyske samfund i årene 1933-38. Vi har set på, hvilke problemer, der prægede Tyskland efter 1. verdenskrig, på nazismens grundidéer og relation til de øvrige partier i Weimar-republikken, på den voksende støtte til NSDAP i perioder med dårlig økonomi og på hvordan NSDAP førte valgkamp. Dernæst på magtovertagelsen i 1933 og på ensretningen af det tyske samfund og den tyske stat derefter. Endelig har vi set på, hvordan tyskerne oplevede forandringerne efter 1933, med fokus på situationen for regimets modstandere og dets støtter.

Materiale:

Iversen, Kristian: "Derfor historie". Columbus 2022, s. 176-211

Rosa Luxemburgs tale ved grundlæggelsen af Spartakistforbundet, herfra:
http://www.marxisme.dk/arkiv/luxembur/1918/12/31-vortprogram.asp

NSDAPs program fra 1920, fra https://ideologi.systime.dk/?id=176#c320

En samling af valgplakater fra NSDAP, SPD og KPD.

Uddrag af Luise Solmitz' dagbog og Nikolaus Sievekings dagbog, herfra: https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140

Uddrag af bemyndigelsesloven, herfra: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342

Uddrag af lise Koehn: "Mischling Zweiten Grades. Kindheit in der Nazizeit" (1987).

Statistiske oplysninger om den tyske økonomi i 1930erne, fra "Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse" (Peter Frederiksen, 2009).

Reinhard Appel: Beretning om medlemskab af Hitler-Jugend (u. å.) fra "Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse" (Peter Frederiksen, 2009).

Uddrag af efterladt brev til Hitler, skrevet af en tysk skoledreng (u.å.) fra "Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse" (Peter Frederiksen, 2009).

Uddrag af Melita Maschmanns erindringsbog "For fanen vil vi dø" (1979).

Anonym beretning om en gruppe jøders ophold i KZ-lejren Sachsenhausen ved Berlin i 1938, fra  "Vejen til Auschwitz" (Lammers, 2000).

Christian Frey og Peter Hartl: 'Hitler og folket' (1). Dokumentar fra DR K 2016. På CFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og andre folkedrab

Forløbet har primært behandlet holocaust, med udgangspunkt i Stantons stadieteori.

Kronologisk set startede forløbet med at vi arbejdede med antisemitisme og anitjudaisme som fænomener, med fokus på Tyskland fra 1935 og frem. Vi har været omkring Nürnberglovene, Krystalnatten og videnskabens rolle som legitimerende diskriminationen af jøder og andre grupper (herunder handicappede og psykisk syge i T4-programmet).  Dernæst så vi, hvordan krigen skabte nye betingelser for forfølgelsen af jøder, gennem oprettelsen af ghettoer og senere massedrab gennemført af de såkaldte 'Einsatz-'grupper. Derefter fulgte opbygningen af tilintetgørelseslejre (vores fokus: Auschwitz). Vi afsluttede behandlingen af Holocaust ved at arbejde med krigsafslutningen, retsopgøret, oprettelsen af FN (inkl. folkedrabskonventionen) samt Israels oprettelse i 1948 og den derpå følgende Palæstina-konflikt.

Herefter har eleverne gruppevis undersøgt forskellige folkedrab (enten bredt anerkendte eller omdiskuterede). Flg. har været behandlet: Folkedrabet på armenerne, i Cambodia, i Rwanda, i Darfur, i Irak (Kurdistan) samt spiralsagen mm. (Grønland) og opdelingen mellem sorte og hvide i USA.

Materiale:
Solvej Berlau og Stine Thuge: 'Vejen til folkedrab'. Columbus 2023, s. 22-29, 41-47, 58-103,

Uddrag af den danske oversættelse af "Zions Vises Protokoller" (i Berlau og Thuge, kilde 4)

Uddrag af Anne Franks dagbog, 20.6 1942, (i Berlau og Thuge, kilde 16)

Uddrag af Victor Klemperer: "LTI. Det Tredje Riges sprog - en filologs notesbog«, 1947 (i Berlau og Thuge, kilde 18)

Skriftlig gengivelse af telefonisk instruktion, fra J. Mayer-Quade, lederen af SA i Schleswig (SA-Gruppe Nordmark), til hans stabschef i Kiel, kort før midnat den 9. november 1938. Fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/krystalnatten.asp#20

Ordre fra Heinrich Göring, 12.11 1938. Fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/krystalnatten.asp#20

Beretning om udryddelsesaktionen mod jøderne i Sluzk, oktober 1941. Fra Lammers: "Vejen til Auschwitz", side 77-78, Gyldendal Uddannelse, 2000.

Folkedrab.dk: "Folkedrabets aktører. Gerningsmænd". Herfra: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer/gerningsmaend-kan-alle-blive-gerningsmaend

PBS: 'Auschwitz. Inside the Nazi State". Afsnit 1: "En overraskende start". Fra CFU.

Korte tekster om krigens afslutning og om FN: OBS TIL GG: Find sidetal i bogen. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=348

Folkedrab.dk: "Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen". Herfra:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale

Artikel i Politiken 19. okt 1945: "Unævnelige Rædsler krævede Milioner af civile Ofre". Fra https://folkedrab.dk/kilder/kilde-unaevnelige-raedsler-artikel-fra-politiken-oktober-1945

Frederiksen, Peter: 'Vores verdenshistorie', Columbus. Denne underside:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=306

De enkelte grupper har selv fundet materialer om de folkedrab, de undersøgte.
.
Shamir, Yoav: 'Defamation', dokumentarfilm fra 2009.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer