Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sigrid Bang-Nielsen
Hold 2022 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalderens verden
Titel 2 Aztekerriget
Titel 3 DHO, Industrialiseringen
Titel 4 Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder
Titel 5 Første Verdenskrig
Titel 6 Nazisme og Holocaust
Titel 7 Demokratiets historie
Titel 8 Kinas moderne historie
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Grønland og Danmark
Titel 11 Repetition og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalderens verden

Indhold:
Introduktion til faget, herunder historiebrug og historiesyn. Eleverne er også blevet introduceret til kildekritik i form af billedanalyse. I forløbet om middelalderens verden har vi fokuseret på:

Periodisering
Middelalderens samfundsgrupper
Feudalisme
Kirke og tro
Korstog
Kønsroller
Sygdomme
Synet på Middelalderen
Historiebrug

Periode: 500-1500 e.v.t.

Materiale:
Kristian Jepsen Steg og Thomas Heebøl-Holm: På sporet af Middelalderen, Praxis, 2021, s. 7-13 + 19-27 + 33-39 + 49-55 + 61-69 + 75-83 + 93-99 + 107-115 + 123-129 + 137-143

Kilder:
- Carl Grimberg: Verdenshistorie (uddrag), i: Steg og Heebøl-Holm, s. 14
- Steffen Heiberg: Rom i tiden efter år 500 (uddrag), i: Steg og Heebøl-Holm, s. 15
- Pave Gregers diktat, år 1075 (uddrag), i: Peter Frderiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2010, s. 134-135
- Umars pagt (uddrag), Umar regerede fra 634-644, i: Peter Frderiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2010
- Christine de Pizan: Mod dem, som hævder, at uddannelse ikke er godt for kvinder, i: Steg og Heebøl-Holm, hjemmeside til "På sporet af Middelalderen". Christine (1363-1430)
- Den franske konge om at undersøge pesten (1348,  i: Steg og Heebøl-Holm hjemmeside til "På sporet af Middelalderen".
- Jeanne D'Arc plakat (propaganda), 1920
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Aztekerriget

Indhold og fokus:
Et forløb om mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Forløbet tager udgangspunkt i Aztekerrigets historie inden europæernes ankomst og flytter dermed fokus fra europæernes til 'de andres', nemlig aztekernes. Forløbet har i høj grad fokus på kultur og folk og skabelsen af disse (etnologisk fokus), samt diskussion af og fokus på etnocentrisk historie- og verdensforståelse. Elevernes arbejde med kildekritik udbygges i dette forløb.

Nøgleord:
La Réconquista (Generobringen)
Conquistador
Mestits
Kolonisering
Kulturmøder og kultursammenstød
Mentalitetshistorie
Menneskesyn
Eurocentrisme
Etnocentrisme
Kulturrelativisme
Historiebrug
Historiesyn

Periode: 1500 f.v.t til nutiden (hovedvægt på slutningen af 1400-tallet til 1500-tallet e.v.t.).

Materiale:
Jesper Nielsen: Opdaget?, Columbus, 2018, s. 9-64

Kilder:
Juan López de Placios Rubios: De spanske krav til den indianske befolkning (1513), i: Nielsen, s. 83-84
Benardino de Sahagún: Sahagúns store værk om aztekerne (1578-1579), i: Nielsen, s. 92-94
Thomas López: Hvad indianerne skal - og hvad de forbydes at gøre (1552), i: Nielsen, s. 108-109

Billede: Foto fra protestdemonstration mod fejringen af Columbus Day, Denver, USA, 2016. CNN
Billede: Illustration af Theodor De Bry fra bogen ”En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse” skrevet af Bartolomé de las Casas (1542).
Billede: Illustration af aztekernes våben og kampuniformer, Codex Mendoza, ca. 1541. Codex Mendoza er navngivet efter Ny Indiens første vicekonge, Antonio de Mendoza (1535-1550).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO, Industrialiseringen

Indhold:
DHO om Industrialiseringen (HI) og Det Moderne Gennembrud (DA). Ekskursion til  gamle arbejderkverterer på Nørrebro, byvandring ved Arbejdermusset (fokus på Slaget på Fælleden, arbejdernes levevilkår, arbejderbevægelsen).

Periode: 1880-1915

Fokuspunkter:
- Kvindeliv og kvindekamp (kønsroller, rettigheder og arbejde)
- Børns forhold (børnearbejde og rettigheder)
- Arbejderbevægelsen (fagforeninger og faglige kampe)
- Hverdagsliv (urbaniseing og livet i byen/på landet)

Materiale:
DRTV: Et liv, to verdener, Fabrikken, 1910 (1. episode), 2022
Helle Folkersen: Industrialiseringen - da verden blev moderne, Systime, 2023
Dorthe Chakravarty & Hanne Mortensen: Fra grundlov til stemmeret, 1850-1915, i: De danske kvinders historie, Systime, 2014
Ebbe Kühle: Udvilingen på landet, i: Danmark, Historie og Samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien, 2. udgave, Gyldendal, 1997
Ebbe Kühle: Udviklingen i byerne, i: Danmark, Historie og Samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien, 2. udgave, Gyldendal, 1997

KILDER Arbejderbevægelsen:
Louis Pio: Fabriksarbejderne (1871)
Louis Pio: Maalet er Fuldt! (1872)

KILDER Kvinders samfundsposition:
Louise Nørlund: Kvindernes lønningsforhold (1885)
Socialdemokraten: Strejftog på det kvindelige erhvervs område (1887)

KILDER Arbejdernes levevilkår:
Læge Emil Hornemann til Sundhedskommissionen, 04.11.1870
Christian Christensen om fattigdom, ca. 1960
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder

Indhold: I forløbet om oplysningstiden har vi fokuseret på Frankrig og på hvordan oplysningstidens tanker og ideer ændrede samfundet radikalt og udmundede i Den Franske Revolution. Vi har set på samspillet mellem oplysningstanker, Den Amerikanske Uafhængihed og Den Franske Revolution. Vi har undersøgt det franske samfund før, under og efter revolutionen (samfundsopbygning og politisk system). Vi har også set på hvilken betydning de revolutionære tanker og ideer om universelle menneskerettigheder, fik ikke blot for det franske samfund, men også for andre lande i samtiden samt for eftertiden.

Periode: Sidste halvdel af 1700-tallet til start 1800-tallet.

Oplysningstidens tanker (videnskab og filosofi)
Den Amerikanske Uafhængighed
Den Franske Revolution
Det franske standssamfund (stændersamfund)
Religionskritik
Fanatisme (ideologisk og politisk)
Terrorregime
Menneskerettigheder og Borgerlige rettigheder
Borgerstanden

Fag-fagligt:
- Historiesyn (regressivt, progressivt, materialistisk, idealistisk)
- Historiebrug (historien som læremester, identitetsdannelse, spejl, underholdning eller videnskab)
- Mennesket som historieskabt og historieskabende

Materiale:
Hans Wagner: På sporet af oplysningstiden, 2020, Lindhardt og Ringhof, s. 9-16, 21-24, 27-34, 37-43, 49-55, 59-64, 69-73, 79-85, 91-97, 103-109, 113-116.

Kilder (alle kilder fra Wagner: På sporet af oplysningstiden, 2020):
- Interview med Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Forening, Kristeligt Dagblad, 21. juni 2016
- Opslag om "den kristne kulturarv", www.danmarkskanon.dk
- Immanuel Kant: Hvad er oplysning?, 1784 (uddrag)
- Adam Smith: Nationernes Velstand, 1779 (uddrag)
- John Wesley: Thoughts Upon Slavery, 1774 (uddrag)
- Julien Offray de La Mettrie: Om Lykken eller det højeste gode, 1751 (uddrag)
- Hans Adolph Brorson: Skal kærlighed sin prøve stå (udvalgte vers), 1734
- Claude-Joseph Rouget de Lisle: "Marseillaisen", den franske nationalsang, 1792
- John Locke: Anden afhandling om styreformen, 1690 (uddrag)
- Menneskerettighedserklæringen, 26. august, 1789
- Robespierres tale til Naiotnalkonventet, 5. februar, 1794 (uddrag)
- Jean-Jaques Rousseau: Emile - eller Om opdragelsen, 1762 (uddrag)
- Olympe de Gouges: Erklæring om kvinden og borgerindens rettigheder, 1791
- Steen Busck: Verdenshistorie. Jægersamfundet, bondesamfundet og kapitalismen. Tiden indtil 1914 (uddrag), udgivet i 1980
- P. Munch: Lærebog i Verdenshistorie, Bind IV, Den nyeste tid (9. udg., 1966), uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Første Verdenskrig

Indhold: Et forløb om optakten til, udbruddet og forløbet af samt afslutningen på Første Verdenskrig med fokus på følgende punkter:

- Imperialisme
- Industrialisering, militarisering og oprustning
- Alliancer og konflikter
- Skuddet i Sarajevo
- Nye våben og moderne krig
- Krigspropaganda
- Soldater, skyttegrave og krigstraumer
- Fredsslutningen og Versaillestraktaten
- Folkeforbund og Nationalitetsprincippet (Folkenes selvbestemmelsesret)
- Konsekvenserne af Første Verdenskrig, særligt for Tyskland

Periode: Midt 1800-tallet til start 1920'erne.

Fag-fagligt: Brud eller kontinuitet, Aktør og struktur, Skriveværksted (skriv en kilde/remediering)

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2008, s. 9-20 + 31-56

Kilder:
- Charles Dilke: A Greater Britain (uddrag), 1868
- Østrig-Ungarns Ultimatum til Serbien, 23. juli, 1914
- Serbiens svar til Østrig-Ungarns Ultimatum, 25. juli, 1914
- Jünger: Kampen som indre oplvelse (uddrag), 1922, i: Michael Klos: Den 1. verdenskrig, Europas historie 1870-1930, Systime, 2012, s. 111-112
- Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (uddrag), 1928, i: Michael Klos: Den 1. verdenskrig, Europas historie 1870-1930, Systime, 2012, s. 112-114
- Brockdorf-Rantzaus tale (uddrag), 1919, i: Michael Klos: Den 1. verdenskrig, Europas historie 1870-1930, Systime, 2012, s. 186-188
- Soldater: Britisk menig og tysk sekondløjtnant ved Somme, 1916, https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-40/
- Propaganda-plakater: Destroy This Mad Brute - Enlist U.S. Army + Women of Britain Say: "Go!"

Film:
Edward Berger: Intet nyt fra Vestfronten (de første 60 min.), 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nazisme og Holocaust

Indhold: Et forløb om nazisternes vej til magten i Tyskland og om jødeforfølgelser, Holocaust og folkedrab, som konsekvenser heraf. Forløbet har fokus på følgende:

- Tyskland efter Første Verdenskrig
- Økonomisk krise
- Weimarrepublikken
- NSDAP og politisk uro
- Propaganda
- Kunst og Nazisme
- Antisemitisme og jødeforfølgelser
- Euthanasi
- Holocaust
- Euphemisme
- Nürnbergdomstolene
- Opgøret med nazismen
- Holocaustbenægtelse
- Afnazificering
- Hvad er folkedrab?

Periode: 1930'erne-1950'erne (fokus på 1933-1945).

Fag-fagligt fokus: Erindringshistorie, erindringssteder, bearbejdning af fortiden og kollektiv erindring. Mennesket som historieskabt og historieskabende.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime, 1. udg., 3. oplag, 2008, s. 81-85 + 89-103

Peter Frederiksen: Det Tredje Rige - Fællesskab og forbrydelse, 2. udgave, Systime, 2009, s. 75-79 + 108-11

Folkedrab.dk: Hvordan kunne de gøre det? https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/hvordan-kunne-goere-moral-intention-hos#toc-arbejdssp-rgsm-l

Folkedrab.dk: Holocaust-benægtelsens grundelementer, https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-grundelementer

Institut for Menneskerettigheder: Den Internationale Domstol: Israel skal forhindre folkedrab i Gaza, https://menneskeret.dk/nyheder/internationale-domstol-israel-forhindre-folkedrab-gaza

Folkedrab.dk: Hvad skete der under Holocaust?, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust

Kilder:
- De 25 Punkter, NSDAPs partiprogram, 1925, gengivet i: Peter Frederiksen: Det Tredje Rige - Fællesskab og forbrydelse, 2. udgave, Systime, 2009
- Günther Dahl: Hvad skal jøden med et klaver?, Stern (tysk ugeblad), 10. november, 1988, gengivet i: Peter Frederiksen: Det Tredje Rige - Fællesskab og forbrydelse, 2. udgave, Systime, 2009
- Kontrakt om tavshedspligt, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-kontrakt-om-tavshedspligt
- De første transporter til Auschwitz, i: Rudolf Höss: "Kommandant i Auschwitz", København, 1959, ss. 146-148, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-kommandanten-auschwitz-rudolf-hoss
- Holocaustbenægtelse, i: Austin J. App's otte påstande om Holocaust, http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/benaegtelsekildetekster.asp

Film og dokumentar:
Jonathan Glazer: The Zone of Interest (2023, film)
Mikael Jansson: Witnesses (2019, dokumentar), https://b2b.svt.se/svt-sales/programme-sales/witnesses.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokratiets historie

Indhold: Et oversigtsforløb om demokratiets historie med væsentlige nedslag i historien fra antikken til i dag. Forløbet fokuserer blandt andet på grupper, der af forskellige årsager gennem tiden har stået udenfor demokratiet enten pga. køn, klasse eller etnicitet. Desuden diskuterer vi undervejs og som afslutning demokratiets udfordringer og kampen for og imod demokrati.

Periode: ca. 700 f.v.t. til nutiden

Fokuspunkter:
- Antikkens demokrati
- Demokratiet genopfindes (Oplysningstid og Revolutioner)
- Det danske demokrati
- Kvinders stemmeret
- Borgerrettighedsbevægelsen
- Demokratiets udfordringer

Fag-fagligt:
- Begrebshistorie
- Synkron og diakron historieskrivning.
- Problemstilling og problemformulering.
- Brud og kontinuitet.

Nøgleord og begreber: Direkte demokrati, autokrati, oligarki, diktatur, polis, systemskifte, borgerrettigheder, menneskerettigheder, repræsentativt demokrati, despoti, territorialstat

Materiale:
Peter Frederiksen: Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge, i: Vores Verdenshistorie, Bind 1
Torben Peter Andersen: Demokratiet i Danmark, i: Historiske hovedlinjer, Columbus
Anders Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, Nationalmuseet
Den almindelige stemmeret, 1848-: https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_almindelige_stemmeret,_1848-
Kampen for kvinders valgret, 1871-1915: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915
Civil Rights (dokumentarfilm, 2004, DR2)
1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er" (video), https://www.youtube.com/watch?v=noOZiPH17RY



Kilder:
- Lisbeth Knudsen: Alvorlige problemer lurer under demokratiets overflade. Grundlovsdag kalder på nytænkning, Altinget, 5. juni, 2024
- Den gamle oligark (uddrag)
- Thukydid: Perikles' gravtale (uddrag)
- Orla Lehmann: Falstertalen (1841), forkortet
- Fredrik Bajer: Folketinget, 9. november 1886 (tale), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886
- Carl Ploug: Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888 (tale), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
- Johanne Meyer: Kvindens Politiske Valgret og Valgbarhed, 1888 (tale), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888
- Martin Luther King: I Have A Dream (uddrag), 1963
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kinas moderne historie

Indhold: Et forløb om Kinas historie fra det 20. århundrede til i dag med særligt fokus på overgangen fra kejserdømme til kommunistisk styreform samt på den moderne kinesiske stat parløb med markedskræfter og kapitalisme. Undervejs fik vi et oplæg fra Catrine (CaS) om protestbevægelser.

Periode: 1945 til nutiden.

Fokuspunkter:
- Fra kejserstyre til Folkerepublikken Kina
- Borgerkrig
- Den Lange March
- Det Store Spring Fremad
- Folkekommuner
- Kulturrevolutionen
- Kontrarevolutionær
- Diktatur
- Propaganda
- Økonomiske reformer
- Ét barnspolitikken
- Økonomiske frizoner
- Protestbevægelser
- Den Himmelske Freds Plads
- Overvågning og kontrol

Fag-fagligt: Verdenshistorie udenfor Europa, kampen om historien, historiebrug, politisk historie

Materiale:
Peter Frederiksen: Kina: Tilbage til riget i midten, 1945-89, i: Vores Verdenshistorie, s. 233-252

Dokumentarfilm:
DR2: Opbygningen af Mao (2012). Vi så de første ca. 30 min.

Kilder:
Mao Zedong (tale): Det nye Kina (uddrag), 1954, i: Frederiksen, s.238
De 23 Forbud (uddrag), 1966, i: Frederiksen, s. 240
En rødgardists beretning (uddrag), 1980, https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-33/
Den Xiaoping: Socialismens mål, 1982, i: Frederiksen, s. 245
Jian Zemin: Kinas socialistiske mobilisering, 20. februar, 1997, i: Frederiksen, s. 248
Studenternes åbne erklæring (Den Himmelske Freds Plads), 13.maj, 1989, s. 249
Martin Gøttske: Kina har udviklet det perfekte våben til at kvæle protester: Højteknologisk masseovervågning, 2. december 2022, Information
Nick Hækkerup: Jo, det er faktisk rigtigt - mere overvågning giver mere frihed, Politiken, 21.08.21
Sine Below: Kinas kommunistparti har et himmelsk mandat, Kristeligt Dagblad, 17.11.12

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den Kolde Krig

Indhold: Et oversigtsforløb med fokus på de vigtigste begivenheder under den kolde krig. Ekskursion til Stevnsfortet. Kildekritisk fokus på tendens, troværdighed og historiebrug.

Periode: 1945-1991

Fokuspunkter:
- Ideologiernes kamp
- Baggrunden for og starten på den kolde krig
- Tysklandsspørgsmålet
- Øst- og Vestblokken
- Afspænding og konfliktoptrapning
- Sovjetunionens sammenbrud
- DK under den kolde krig

Fag-fagligt fokus: aktør-struktur forklaringer, idealistisk eller materialistisk historiesyn

Materiale:
Mathias Strand: På sporet af Den Kolde Krig, Praxis, 2024, s. 7-13 + 23-29 + 35-41 + 49-54 + 61-66 + 75-81 + 87-93 + 101-106 + 129-134

Kilder:
Winston Churchills Jerntæppetale, 5. marts, 1946, i: Strand, s. 19-20
Leonid Bresjnev: Bresjnevdoktrinen (uddrag), 1968, i: Sttrand, s. 56-57
Krustjov om Sovjetunionens fremskridt, 1958, i: Strand, s. 68-70
Gorbatjov om Sovjetunionens økonomiske situation, 1987,  i: Strand, s. 70-71
John F. Kennedys tale: Ich bin ein Berliner, 1963 (uddrag), i: Strand, s. 44-45
Manden, der lukkede og slukkede for kommunismen og
den kolde krig, er død, 2022
Ulla Poulsen: Manden, der lukkede og slukkede for kommunismen og
den kolde krig, er død, Kristeligt Dagblad, 2022, i: Strand s. 98-99
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønland og Danmark

Indhold: Et forløb om Danmark som kolonimagt med fokus på den danske kolonisering af Grønland og konsekvenserne heraf samt på den grønlandske kamp for selvstændighed og opgør med kolonitiden. Ekskursion til Nordatlantens Brygge (Skoletjenesten) med fokus på Grønlands afkolonisering.

Periode: Fokus på 1700-tallet til i dag.

Fag-fagligt fokus: Historiebrug, Erindringshistorie, Mennesket og naturen, Kulturmøde

Nøgleord og begreber:
Kolonisering, genkolonisering og afkolonisering
Kulturmøde
Fremmedsyn (venligt, fjendtligt, paternalistisk, eksotisk, arrogant)
Hjemmestyre og Selvstyre

Materiale:
Rostgaard og Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, s. 9-21 + s. 22-38
BBC (dokumentar): Greenland's Lost Generation
Anne-Sophie Greve Møller: Skurk eller helt? I 300-året er Hans Egede centrum i værdikamp mellem grønlænderne, : Kristeligt Dagblad,  01.07.21, https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/skurk-eller-helt-i-300-aaret-er-hans-egede-centrum-i-vaerdikamp-mellem-groenlaenderne

Kilder:
Victor Cornelin: Fra Skt Croix til Nakskov, 1977 (uddrag), i: Rostgaard og Schou, s. 18-20
Uddrag af Poeks beskrivelse af København (1725), i: Rostgaard og Schou, s. 39-40
Augo Lynge: En revolution af det grønlandske folk. Nytårstanker af seminarielærer Augo Lynge (1950)
Mette Frederiksen: Brev til de grønlandske børn, 8. december, 2020
Udlændinge- og Integrationsministeriet: Regeringens 12 initiativer til bekæmpelse af racisme mod grønlændere, 20.01.2025, https://regeringen.dk/nyheder/2024/regeringen-vil-bekaempe-racisme-og-diskrimination-mod-groenlaendere-i-danmark-med-12-nye-initiativer/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition og eksamen

Indhold: Opsamlings- og overblikforløb med fokus på forberedelse til mundtlig eksamen og problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer