Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Borupgaard Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Birte Mackeprang
|
Hold
|
2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Romerriget
I forløbet har vi set på Roms udvikling fra bystat til imperium.
Vi har set på samfundets opbygning og politiske struktur og de ændringer som udviklingen første med sig.
Vi har arbejdet med Graccus’ reformforsøg og synet på slaver.
Materiale:
Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914 - i Dansk perspektiv”, Systime, 2016
Side: 37-66
Kilder:
«Seneca om slaver og slaveri» ca 50 evt.
Billede af Mosaik af slaver fra Tunesien ca 100 evt.
Cicero: ”Brev til Tiro” ca 50 fvt.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forløb før 500
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
2
|
Europæisk middelalder
Vi har i forløbet arbejdet med Europæisk middelalder og det samfund som opstår efter Romerrigets fald.
Vi har arbejdet med samfundsstrukturen, feudalsamfundet og kirkens rolle.
Særligt har vi arbejdet med investiturstriden og magtkampen mellem kirke og kongemagt.
Materiale:
Carl-Johan Bryld: ”Verden før 1914 - i Dansk perspektiv”, Systime, 2016
Side 69-71, 80-97
Halberg og Coley: ”Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie”, Frydendal, 2020
Side 15-22
B. Thomsen m.fl: ”Overblik – Danmarkshistorien i korte træk», Gyldendal, 2010
Side 23-26
Dokumentarer:
”1000 års tro: Det store religionsskifte” DR2, sæson 1, eps 1, 2016
Kilder:
”Til den falske munk”, fra j. Thiedeke: ”Europa i Støbeskeen”, s. 98-99
”Pave Gregors diktat” i uddrag, fra https://centerforhistorieformidling.dk/middelalderen/pavens-diktat.html
- Forløb mellem 500-1500
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Industrialiseringen - DHO forløb
Vi har i forløbet arbejdet med industrialiseringen med fokus på Danmark.
Urbaniseringen og udviklingen af den nye arbejderklasse og dennes vilkår i byerne.
Udviklingen af fagbevægelsen og debat om arbejdsvilkår og levevilkår for kvinder og mænd.
Debat om Kvinder og mænds stilling i samfundet i politik og moral.
Industrialiseringen
Materiale
Halberg og Coley: ”Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie”, Frydendal, 2020
Side 76-79, 96-103
Kühle: ”Danmark, historie, samfund”, Gyldendal, 2. udgave, 1984
Side 81-85, 94-96, 117-123
Kühle: ”Danmarkshistorien i globalt perspektiv”, 2009
Side 191-197
Artikel:
”Sædelighedsfejden 1883-1887” fra danmarkshistorie.dk
Dokumentar:
”Dengang vi var bønder. Husmænd og Andelsbønder”, DRK, 2018.
”Plads til os alle – Det lange seje træk”.
Kilder:
Louis Pio: «Målet er fuldt» 1872
En ufaglært kvindes erindringer,
”Besøg på fattiganstalter, Social-Demokraten, 1887”
Peter Andersen: En landarbejders erindringer, 1925
Ane Dorotea Jensdatters beretning om livet i en husmandsfamilie i Salling i 1800-tallet
Christian Christensen om fattigdom i 1887
Tyendeloven, 10. maj 1854
Lov om det offentlige Fattigvæsen, 9. april 1891
Emil Hornemann - Indberetning til Sundhedskommissionen, 1870
C.S. Engelsted: Beskrivelse af et fattigkvarter i Kjøbenhavn (1855)
"Jacob Holms Sønners Fabrik. En Slaveanstalt" i Social-Demokraten, 18. september 1896
Om kvinder i industrien, 'Socialdemokraten' (1887)
Elisabeth Grundtvig: "Nutidens sædelige Lighedskrav", 1887
Det ottende Bud". Georg Brandes’ svar til Elisabeth Grundtvig (2), juli 1887.
Debat om kvinder som mejeribestyrere,1892
- forløb 1500-1900
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
4
|
Opdagelser - Sydamerika
Forløbet har haft fokus på mødet mellem europæere og mesoamerikanere i 1500tallet. Vi har arbejdet med forholdenede i mesoamerika inden europæernes ankomst, men særligt fokuseret på erobringens årsager, forløb og konsekvenser. Der er også trukket tråde op til i dag.
Kilder brugt fra:
Jesper Nielsen: ”Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico”, Columbus, 2019:
Kilde 4: De spanske krav til den indianske befolkning (1513)
Kilde 6: ”Cortés’ breve til den spanske konge (1520-1522)
Kilde 12: ”Las Casas: Indianernes beskytter (1542-1552)
Kilde 18: Hvad indianerne skal - og hvad de forbydes at gøre (1552)
Kilde 17: Brev fra indianske leder til den spanske konge (1563)
Kilde 20: Breve fra mayaledere på Yucatan (1567)
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie, og mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Materialets samlede omfang ca. 35 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Hekse
Hekse
Renæssance og oplysningstid
Forløbet indbefatter enæssance og reformationen med særlig fokus på hekseprocesser i Danmark.
Forløbet har fokuseret på at forstå baggrunden for opfattelsen af hekse og god og dårlig trolddom i samfundet op igennem 16-1700tallet i Danmark
Samfundsstruktur, magtstrukturer, retssikkerhed, politisk og social udvikling.
Materiale:
Bryld, C, ”Verden før 1914”, Systime, 2016
s. 123-132
Baggrund: Hekseforløb af Eva Becher fra gyldeldals historieportal (nu lukket – ligger som pdf på modulerne)
Kilder:
«Forhør over Mette Nielsdatter, 1686»
”Højesterets forhør af Anna Pallis, København 20. marts 1693”
"Forordning om troldfolk og deres medvidere, 12. oktober 1617" (Uddrag)
Kernestof:
-Forløbet har udgangspunkt i Danmarkshistorien og hovedvægt på tiden 500-1500.
-Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-politiske og sociale revolutioner
I alt ca 47 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Italiens historie
Vi har set på Italiens udvikling i løbet af 1920’erne op til 1945.
I forløbet har vi arbejdet med Fascismens udvikling i Italien med fokus på fascismens ideologi og opfattelse af det ideelle samfund. Fascismens udvikling frem mod og under 2. vkr samt antifascismen i Italien.
Der er også arbejdet med fascistisk kunst og arkitektur.
Materiale:
F. Larsen: ”Fascismens Italien”, Frydendal, 2010
Side 31-36, 38-39, 42-45, 52-55, 72,
Kilder:
Uddrag af ”Fascismens ideologi” af Benito Mussolini 1939, fra ”Magtens ansigter”, s. 172-175.
Uddrag af ”Kvinden som mandens undersåt” fra 1938
Billeduddrag af skulptur på Milanos banegård ”Fremskridtet ledes af Viljen”.
Dokumentar:
"Mussolini - Den første facist: Ordet og kniplen", DRTV, 2022.
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Holocaust og andre folkedrab
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-politiske ideologier
-historiefaglige teorier og metoder.
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Nazisme og Holocaust
Nazisme og Holocaust.
Tysklands udvikling med særlig fokus på 1930'erne og 40'erne.
Forløbet har fokus på Nazismens brug af antisemitisme og udviklingen mod massemord og folkedrab.
Vi ser på racelære, antisemitisme, Nürnberglovene og masseudryddelsen af jøderne. Derudover har vi diskuteret ansvar og skyld og virkningshistorie.
Materiale:
Historieportalen, "Nazisme og Holocaust", kapitel 2, 3, 5, 6 og 9.
Dokumentar: "Hitlers vej til magten"
-forløb efter 1900
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Holocaust og andre folkedrab
-politiske ideologier
-politiske og sociale revolutioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Europa under den kolde krig
I forløbet har vi arbejdet med årsagerne til og udviklingen af den kolde krig.
Vi har fokuseret på forskellene mellem øst og udviklingen af samarbejde i vestblokken frem afslutningen af den kolde krig.
Materiale:
Frederiksen, P.: VORES VERDENSHISTORIE 3, Columbus, 2020
Side 127-135, 202-220, 228-230
Kilder:
Marshall-planen. 5 juni 1947
Kilder fra ”Vores Verdenshistorie 3”:
26: Jaltaaftalen
27: Postdamaftalen
28: Jerntæppet i Europa
29: Sovjetunionens sikkerhed
45: Churchill om samarbejde i Europa
48: Dom for opstand mod staten
Dokumentar:
"Danmark i den kolde krig 5 - Russerne kommer", DR2, 2014
Flugten fra det røde Berlin, DR2, 2004
"Danmark under den kolde krig: Terrorbalancen" (afsnit 12)
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Kina efter 1949
I dette forløb har vi beskæftige os med Kinas nyere historie fra Maos magtovertagelse i 1949 til i dag med et kort tilbageblik til tiden før. Gennem forløbet vil vi løbende fokusere på de politiske, økonomiske og sociale omvæltninger gennem perioden. Afslutningsvis vil vi beskæftige os med Kinas position i verden i dag.
Det er det generelle formål med forløbet at eleverne opnår viden om centrale nedslag i Kinas historie, bl.a. det store spring fremad og kulturrevolutionen, opgøret med Mao og tilpasningen til vestlig kapitalisme samt demokrati og menneskerettigheder.
Materiale:
Frederiksen, Peter: ”Vores Verdenshistorie 3”, Columbus 2020
s. 235-250 Om det moderne Kina
s. 280-281 om problemstillinger
Herunder kilder:
55: Det nye Kina
56: De 23 forbud
57: Rødgardist under kulturrevolutionen
59: Kinas socialistiske modernisering
60: Studenternes åbne erklæring
Dokumentarer:
«Kulturrevolutionen i Kina (SVT2, 2012)
”Kina 1949-1972” (DR2, 2006)
”Horisont: Det røde kina fylder 60 år”, (DR1, 2009)
Podcasts:
"Kinanørderne" afsnit 44 "4 år mere med Trump" og 42 "EU-Kinesisk handelskrig"
Kernefagligt stof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder
-historiefaglige begreber
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Repetition og kronologiforløb
repetition og eksamenstræning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52652379770",
"T": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52652379770",
"H": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52652379770"
}