Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Nis Deleuran
Hold	2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Digitale hjælpemidler
Titel 2	Romerriget
Titel 3	Europæisk middelalder og renæssance
Titel 4	DHO-forløb: Danmark under besættelsen
Titel 5	Imperialismen og 1. verdenskrig
Titel 6	Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder
Titel 7	Velfærdsstaten
Titel 8	Den spanske borgerkrig
Titel 9	Aztekerne
Titel 10	Israel-Palæstina-konflikten
Titel 11	Vikingetiden. Fakta eller fantasi?
Titel 12	Globalisering
Titel 13	Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Digitale hjælpemidler https://ordnet.dk
Indhold
Omfang	Estimeret: 0,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Romerriget Titel: Romerriget Forløbets indhold og fokus Forløbet har fungeret som en introduktion til historiefaget på STX ved hjælp af en overflyvning af Romerrigets historie med fokus på dets grundlæggelse, det politiske system, overgangen fra republik til kejserdømme, dets undergang og historisk brug af Romerriget i eftertiden. Vi har arbejdet med historiske årsagsforklaringer, aktør/struktur, introduktion til kildeanalyse, “Bellum justum” og de puniske krige, clientela-systemet, det politiske system i Romerriget, republikkens krise, Octavian/Augustus’ magtovertagelse, Romerrigets undergang og historiebrug. Procent Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. Anvendt materiale Kristian Jepsen Steg, På sporet af Romerriget, L&R Praxis, s. 7-11, 19-21, 29-33, 39-43, 49-53, 97-101, 71-79, 111-113 Åbningsscenen fra The Godfather Kilder Polyb, “Årsagerne til den anden puniske krig” Livius, “Årsagerne til den anden puniske krig” Quintus Tullius Cicero, “Brev til broderen Marcus” Primaportastatuen af Augustus Varro: Om landbrugets slaver Seneca: Om slaveri Gibbon, Rostovtzeff, og Hjortsø og Bjøl Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, kreative remedieringsøvelser, virtuelt arbejde
Indhold	Kernestof: Modulplan Lektie Jepsen, På Sporet af Romerriget Jepsen, På Sporet af Romerriget, VI Octavian alias Augustus.pdf Dagens opgave
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Europæisk middelalder og renæssance Titel: Europæisk middelalder og renæssance Forløbets indhold og fokus Vi har med dette forløb arbejdet med at diskutere i hvor høj grad der er tale om brud eller kontinuitet mellem europæisk middelalder og renæssance. Vi startede med at undersøge middelalderen, dernæst renæssancens særpræg og til sidst sammenlignede vi de to for at diskutere brud/kontinuitet. Ifm. med middelalderen arbejde vi med: afgrænsning af middelalderen tidsmæssigt, geografisk og kulturelt, middelalderens tilblivelse i kølvandet på romerrigets sammenbrud, kirkens centrale rolle i middelalderens samfund, kostervæsenet, feudalsystemet, investiturstriden, højmiddelalderens vækst, paveligt monarki, kristen humanisme, senmiddelalderens modstand mod kirken, og ”oratores, laboratores og bellatores”. Ifm. renæssancen arbejdede vi med: en afgrænsning af renæssancen kronologisk, geografisk og kulturelt, humanismen, det nye menneskesyn og individualismen, den nye bykultur, arkitektur, renæssancens ideologiske påvirkning på kirken og fyrsterne og kunstens rolle i renæssancen, renæssancens påvirkning af Danmark, det nye verdenssyn, samt forskellige syn på renæssancen. Procent Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie Anvendt materiale Danielsen et al., Fokus 1, Kernestof i historie, Fra antikken til reformationen, “Europæiske middelalder og renæssance”, s. 95-100, 101-107, 107-112, “Renæssancen”, s. 156-167, 168-172 Kilder N.F.S. Grundtvig: Lover Gud, I kristne fromme, 1817 Michael Nordberg: “Den dynamiske middelalder”, 1984 To troskabseder: “En angelsaksisk troskabsed” og “Godtagelse af en hirdmand” Illustration: feudalsamfundet. Maleri fra 1382. Billede: Wikimedia Commons / R.M.N. / R.-G. Ojéda. Illustration: Pave Urban 2. på prædikestolen i Clermont 27. november 1095 (korstog), Bogmanuskript fra 1490. -- Giovanni Rucellai: ”Den guddommelige nåde”, 1464 Maleri: Firenze omkring 1550. Billede: Wikimedia Commons / Abbeville Press. Leonardo da Vinci, “Den vitruvianske mand”, 1485 (maleri) Botticelli: Venus' fødsel, 1485. Piero della Francescas perspektivistiske idealby fra 1465 Pietro Peruginos fresko ”Peters hyrdebrev” (1481-82) Rafaels fresko ”Skolen i Athen” (1510-11) Jacob Burckhardt, "Jacob Burckhardt om middelalderens mennesketype" (1860) Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, kreative remedieringsøvelser, virtuelt arbejde, billedanalyse
Indhold	Kernestof: Lektie Modulplan Fokus 1, Europæisk middelalder Model for filmisk kildeundersøgelse
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	DHO-forløb: Danmark under besættelsen Danmark under besættelsen (DHO-forløb) Beskrivelse af indhold Ekskursion til Frihedsmuseet Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fremstillinger Jakob Sørensen, Modstandsbevægelsen, systime, 2019 s. 9-19, 24-35, 37-45, 65-69, Lene Elmegaard Bladt, ”Alsang, 1940-1943”, Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.lex.dk/Alsang,_1940-1943 Niels Wium Olesen, ”Augustoprøret 29. august 1943”, Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.lex.dk/Augustopr%C3%B8ret_29._august_1943 Peter Yding Brunbech, “Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955” og “Interneringerne efter befrielsen 1945”, Danmarkshistorien.dk Illegalpresse.dk, ”Tyskerpiger”, https://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/15#/_ Kilder Kongen og regeringens proklamation af Danmarks besættelse 9. april 1940 Forord til "Kongesangbogen", 26. september 1940 https://danmarkshistorien.lex.dk/Forord_til_%22Kongesangbogen%22,_26._september_1940 Børge Thing, ”Aktion i sabotagens barndom”, 1946 Tage Poulsen "Nedkastning af våben i måneskin, 1944" Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003 Kildesæt om tyskerpiger fra illegalpresse.dk Udtalelse ved samlingsregeringens dannelse 8. juli 1940 Omfang 10% Særlige fokuspunkter Danmarks besættelse Alsang og den kolde skulder Kommunistisk modstand Nationalistisk/konservativ modstand Retsopgør Tyskertøser Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, remediering, skriftlighed, ekskursion
Indhold	Kernestof: Modulplan Lektie Dagens opgave Ingen lektier litteraturlisteautomaten.dk (kan bruges når man skal lave litteraturliste) Øvelse til litteraturliste Læs her om opgavens dele Læs her om henvisninger Læs om litteraturlisten Vi starter i studiecentret
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Imperialismen og 1. verdenskrig Forløbets indhold og fokus Formålet med dette forløb er at undersøge imperialismen med særlig fokus på dennes rolle i forbindelse med 1. verdenskrig. Vi har undersøgt de teknologiske og moralske forudsætninger for imperialismens fremvækst, samt de politiske og økonomiske årsager. Vi har ligeledes undersøgt tre forskellige imperialismeteorier, hhv. Benjamin Disraeli og Jules Ferry, John A. Hobson og Lenins udlægninger af denne. Vi har undersøgt og diskuteret tre forskellige årsagsforklaringer til krigens udbrud: at Tyskland greb efter magten, at krigen var uundgåelig og at krigen skyldtes en serie af fejltagelser. Slutteligt har vi undersøgt Versaillestraktaten. Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie demonstrere viden om fagets identitet og metode Kernestof - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - historiefaglige teorier og metoder Metode og teori Kildeanalyse IP-teori: realisme og idealisme Dokumentaranalyse Historiebevidsthed Skriftlige kildeanalyser Anvendt materiale Fremstillinger Birgitte Holten, "Imperialismen" i Inge Adriansen m.fl., Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2. udg.,, s. 170-186 Carl-Johan Bryld, "Første verdenskrig" i Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, systime, 3. udg., 2014, s. 31-56 Kilder Video Arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde
Indhold	Kernestof: Lektie Modulplan Dagens opgave
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder Titel: Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder Forløbets indhold og fokus Formålet med forløbet er at undersøge oplysningstiden, først fra et idehistorisk perspektiv, dernæst ved at undersøge den amerikanske og den franske revolution for slutteligt at undersøge oplysningstiden påvirkning af Danmark. Dette forløb fokuserer først på oplysningstankerne, der vokser frem omkring 1700-tallet, den påvirkning på den amerikanske revolution, den franske revolution og menneskerettighederne. Her undersøges hvad der definerer en revolution, hvad der lå til grund for de to revolutioner, deres ligheder og forskelle og menneskerettighedernes fremkomst. Slutteligt fokuseres der på oplysningstidens påvirkning på Danmarks historie. Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid demonstrere viden om fagets identitet og metode Kernestof - Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie - forandringer i levevilkår (teknologi og produktion) gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - historiebrug og -formidling Metode Kildeanalyse Komparativ analyse Anvendt materiale Fremstillinger Carsten Lykke-Kjeldsen, "Oplysningstiden" i Inge Adriansen m.fl. Fokus 2 - Fra oplysningstid..., Gyldendal, 1. udg., 2008, s. 34-47 Bent Essinger og Ulrik Grubb, Amerika Amerika, To verdener, s. 56-66 Ulrik Langen, “Revolutioner”, Fokus 2 - Kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Adriansen et al, 1. udgave, Gyldendal, 2007, ss. 59-87 Kilder Hyacinthe Rigaud, “Louis d. 14”, 1643-1715, (1701) Benoît Le Coffre, “Frederik IV”, 1699-1730, (170?) "Religionen og staten", uddrag af Rousseau, Contrat Social, 1762, efter Rolland, s. 79 ff. Thomas Paine, "Common Sense", 1776 Patrick Henrys tale om frihed eller død, 23. marts 1775 Menneskerettighedserklæringen, 1789 Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, kreative remedieringsøvelser, virtuelt arbejde
Indhold	Kernestof: Lektie Modulplan Vidensmønstre Oversigt over videnskabens hovedområder skema til interview Læs s. 38-44 (indtil afsnittet "Den oplyste enevælde") i Fokus 2. Bemærk at I kun skal besvare fire læsespørgsmål (se tabellen forneden) Dagens opgave Bent Essinger og Ulrik Grubb, Amerika, Amerika - To verdener, ss. 56-66 Ingen lektier - men medbring Fokus 2 (den grønne)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Velfærdsstaten Velfærdsstaten Beskrivelse af indhold Formålet med forløbet har været at undersøge velfærdsstatens historie og udvikling fra Grundlovens indførsel i 1849 til i dag. Vi har lavet punktnedslag undervejs for at undersøge brud og kontinuitet i velfærdsstatens udvikling. Vi har også undersøgt forskellige politiske ideologiers forskellige holdninger til velfærdsstatens mål og midler. Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • politiske og sociale revolutioner • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • globalisering • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fremstillinger Lars Andersen, ”Fra fattighjælp til velfærdsstat”, Fokus 3, 1. udgave, Gyldendal, s. 48-62 + Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, i-bog, ” Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat” Kilder Erik Henningsen, “Sat ud”, 1892 Tabel: Velfærdsstatslige modeller på overførselsindkomstområdet Ole Birk Olesen, ”Kronik: Velfærdsstaten er en taberfabrik”, Politiken, 19. juni 2007 Socialdemokratiets pjece om folkepensionen, 1953 Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften, 1956 Ove K. Pedersen, Konkurrencestaten, 2011, s. 11-12. Omfang 10% Særlige fokuspunkter ”Velfærdsstaten” anno 1849 Hjælp til selvhjælp Forsikring- og forsørgelsesprincippet Skøn og ret Natvægterstaten 1891-1922 Aldersrenten 1922 Socialreforme 1933 Velfærdsstatens guldalder 1958-1973 + højkonjunktur Velfærdsstatens krise 1973-1990’erne Konkurrencestaten Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde
Indhold	Kernestof: Ingen lektier :-) Dagens opgave Lektie Modulplan Ingen lektier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Den spanske borgerkrig Den spanske borgerkrig Beskrivelse af indhold Det korte forløb har undersøgt ideologiernes kamp i form af den spanske borgerkrig. Vi har undersøgt hvordan en national konflikt på den ene side blev international og på den anden side ikke blev til en verdenskrig, som den ideologiske konflikt måske hade potentiale til. Vi har undersøgt årsagerne til borgerkrigen, de internationale brigader og de danske spaniensfrivillige samt forsoningen efter Francos død. Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • politiske og sociale revolutioner • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fremstillinger Peter Frederiksen, Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund, ”Den spanske borgerkrig”, systime, 2014, s. 117-124 Kilder Brev fra frivillig ved De Internationale Brigade, 11/1-1938. Fra Carsten Jørgensen: Fra Bjelkes Allé til Barcelona - Danske frivillige i Spanien 1936-1939. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986. Hugh Thomas, ”Den udenlandske hjælp i den spanske borgerkrig”, fra Hugh Thomas: The Spanish Civil War, 1961. Oversat af Stig Pedersen i: Den spanske Borgerkrig - mellem stormagtspolitik og idealisme. Frydenlund, 2005. Falangens 26 punkter. Fra Maria Carmen García Nieto og Javier M. Donézar: Bases documentales de la España contemporánea, 1-11, Guadiana, Madrid 1971-1975. Oversat af Stig Jørgensen i: Spanien. Systime, 2009. 122-124 s. Folkefrontens valgprogram, 1936. Oversat af Anders Gantriis i: Dokumenter til den spanske arbejderklasses og arbejderbevægelses historie 1880-1976. Modtryk, 1970. Francos proklamation 17. juli 1936 Ken Loach, Land and Freedom, 1995 [film] Omfang 5% Særlige fokuspunkter Årsager til borgerkrigens udbrud De internationale brigader Massegrave, retsarkæologi og forsoning Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, grupperarbejde, pararbejde
Indhold	Kernestof: Modulplan Ingen lektier, men medbring kompendiet fra sidst Lektie Land and Freedom Land and Freedom (1995 Ken Loach) [ENG Sub]
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Aztekerne Forløbets indhold og fokus Formålet med dette forløb er at undersøge aztekerriget og det præcolumbianske Mesoamerika, udviklingen fra jæger-samler samfund til civilisation og den spanske erobring af området. Forløbet har som teoretisk ramme eurocentrismen til at undersøge og problematisere traditionel historieskrivning, som vil kunne bruges i andre forløb. Arbejdet med forløbet lægger også op til en perspektivering til vor tid, hvor denne slags “kulturmøde” og opdagelse af en ny, fremmed verden kan synes fjern. Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer Metode og teori Kildeanalyse Etno- og eurocentrisme Aktør- og struktur Anvendt materiale Fremstillinger Jesper Nielsen, Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Columbus, 2018, s. 9-78 Kilder Alle undtagen sidstnævnte er fra Opdaget?. Kilde 1: Det mexicanske flag, 2017, s. 79 Kilde 2: Monument over en højtstående mayakvinde (711), s. 80-81 Kilde 8: Sahagúns store værk om aztekerne (1578-1579), s. 92-94 Kilde 4: De spanske krav til den indianske befolkning (1513), s. 83-84 Kilde 14: En shamans tilståelse (1537) Kilde 21: Vægmaleri fra klosteret i Cuauntinchan (ca. 1570), s. 113 Leo Guerra Tezcatlipoca, “Gripe : ‘We’re Chicanos--Not Latinos or Hispanics’”, LA Times, NOV. 22, 1993, https://www.latimes.com/archives/la-xpm-1993-11-22-me-59558-story.html, 30/4-2020 22.23 Claudius Ptolemæus’ Verdenskort, udg. af Donnus Nikolaus Germanus på grundlag af Claudius Ptolemaios optegnelser. Kortet sidder i: Claudius Ptolomaeus: Cosmographia, a Jacobo Angelo translata et a Nicolao Germano edita... - Ulm : Johann Reger for Justus de Albano, 21. juli 1486 Video Scener fra Apocolypto https://www.youtube.com/watch?v=qdeIUOToGfA&ab_channel=ElijahDixon https://www.youtube.com/watch?v=aG8WqEyXIyc&ab_channel=maxmunoz Arbejdsformer Evaluering Kooperativ elevopsamling Lærerstyret evaluering
Indhold	Kernestof: Lektie Modulplan Lektielæsningstabel Ingen lektier :-) Dagens opgave Ingen lektier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Israel-Palæstina-konflikten Israel-Palæstina-konflikten Beskrivelse af indhold Formålet med forløbet har været at undersøge årsagerne til og konsekvenserne af Israel-Palæstinakonflikten med vægt på perioden fra Osmannerrigets sammenbrud til radikalisering af parterne i fra 1979 og frem. I nedslag har vi beskæftiget os med: zionismens opståen i 1880'erne, Storbritanniens dobbeltsspil ifm. 1. verdenskrig, Mandatperioden, Holocaust, staten Israels oprettelse, uafhængighedskrigen 1948-49, seksdageskrigen 1967, Yom Kippur-krigen 1973, den første intifada og Osloprocessen og radikaliseringen af parterne. Undervejs har eleverne lavet projektarbejde om Holocaust og undersøgt hvilken rolle det havde på staten Israels oprettelse. Kernestof hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fremstillinger Henrik Wiwe Mortensen, Israel. En stat i Mellemøsten, 1. udgave, Systime, 2011 s. 9-14, 17-22, 22-27, 31-36, 37-42, 45-50, 50-56 Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914, Systime, 20??, s. Hans Henrik Fafner, Brian linke og Henrik Wiwe Mortensen, Israel Palæstina. Historie, samfund, religion, Systime, 2. udgave, 2017, s. 110-113, 121-127 Kilder Theodor Herzl, Den Jødiske Stat, 1896 (s. 15-16 i Israel - en stat i Mellemøsten) Hussein-McMahon-brevvekslingen 1915-1916 Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina, 1937 Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948 Befolkningstal for Palæstina/ Israel og besatte områder 1882-2015 (tabel) Kort over Israel før og efter Seksdageskrigen 1967 David Rubinger, "Faldskærmstropper ved Grædemuren", 1967 (foto) PLO's nationalcharter, juli 1968 Omfang Særlige fokuspunkter zionismens opståen i 1880'erne, Storbritanniens dobbeltsspil ifm. 1. verdenskrig, Mandatperioden, Holocaust, staten Israels oprettelse, uafhængighedskrigen 1948-49, seksdageskrigen 1967, Yom Kippur-krigen 1973, den første intifada og Osloprocessen og radikaliseringen af parterne. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde
Indhold	Kernestof: Modulplan Lektie Grupper Rækkefølge
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Vikingetiden. Fakta eller fantasi? Vikingetiden. Fantasi eller fakta? Beskrivelse af indhold Forløbets lidt provokerende titel illustrerer, at det at behandle vikingetid som en særskilt historisk periode i Skandinavien ikke er uden udfordringer. I forløbet har vi undersøgt Danmark i perioden 793-1066 samt eftertidens syn på vikinger og på vikingetiden som historiebrug og -misbrug. Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fremstillinger Andres Dobat, ”Vikingetiden”, Historieportalen, Gyldendal Kilder Alcuin om angrebet på Lindisfarne 793 Ibn Fadlan’s beskrivelse af Skandinaver ved Volgafloden, 921 fra Søren Sørensen, De russisk-nordiske forhold i vikingetiden, Gyldendal 1973. Vikings, ”Sacrifice scene”, season 1, episode 8, https://www.youtube.com/watch?v=YuhBDkIn_RM&ab_channel=Nothing... Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, ” Arkæolog: Vikinger kæmpede ikke bag mure af skjolde”, Videnskab.dk, 11. august 2017 https://videnskab.dk/kultur-samfund/arkaeolog-vikinger-kaempede-ikke-bag-mure-af-skjolde/ Museum Secrets by Kensington Communications, ”Sword Fighting As It Was For the Vikings”, Youtube.com, 10. marts 2012 https://www.youtube.com/watch?v=xFiIDl_mt2c&ab_channel=MuseumSecretsbyKensingtonCommunications Nationalmuseet, ”Vikingernes kampteknik”, Natmus.dk, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/kampteknik/ Omfang 8% Særlige fokuspunkter Angrebet på Lindisfarne 793 Vikingetidens samfund Vikingernes gudeverden Krigerliv Statsdannelse Syn på vikingetiden (historiebrug og -misbrug) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppe-/pararbejde, remediering
Indhold	Kernestof: Modulplan Lektie Ingen lektier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Globalisering Titel: Globalisering Forløbets indhold og fokus I dette kortere forløb har vi arbejdet med globalisering fire faser (1871-1914,1945-89,1989-2001 og 2001 - i dag) og tre dimensioner (økonomisk/teknologisk, kulturel og politisk) og perspektiveret tydeligt til de øvrige forløb, vi har beskæftiget med siden 1.g. Vi har undersøgt forholdet mellem 1. bølge og den spanske syge og 1. verdenskrig, den anden bølge og afkoloniseringsprocessen, den 3. bølge og den unipolære verdensorden, og den 4. bølge og terrorisme. Vi har også arbejdet med Huntington og Fukuyamas forskellige syn på international politik i 1990’erne med fokus på liberalisme og realisme. Procent Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering historiefaglige teorier og metoder. Anvendt materiale Lars Andersen et al., Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, s. 76-92 Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie, “Kapitel 16: Første Verdenskrig: Bruddet med verden af i går”, Columbus 2022 Kilder Roy Grist om den spanske syge, 1918 Foto: Camp Funston, Kansas, 1918 Sundhedsstyrelsen, “Forholdsregler mod Udbredelse af Influenza”, 17. oktober 1918 Vejle Amts Folkeblad om den spanske syge, 1918 Annonce i Nationaltidende, 25. august 1918 Fyns Stifttidende, 6. november 1918 Annonce i Aftenbladet, 4. februar 1920 Social-Demokraten, 22. januar 1919 Uddrag fra: Francis Fukuyama The End of History and the Last Man (1992). Uddrag fra Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993 (genlæst) Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, CL m.m.
Indhold	Kernestof: Ingen lektier Modulplan Dagens opgave Lektie
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Kronologiforløb I dette forløb har vi dannet overblik over alle vores forløb og sat dem i en stor kronologisk rækkefølge for at identificere brud og kontinuitet, diskutere periodiseringsprincipper, lavet eksamensforberedelse og repeteret de tre års forløb.
Indhold	Kernestof: Lektie Modulplan Historie-A-2020-Bilag.pdf Elevhenvendt folder til eksamen i historie (A – stx, juni 2017) Faglige mål
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb