Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Nicholas Paul Wood, Søren Hebsgaard
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Europa fra middelalder til oplysningstid
Titel 2 Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Første verdenskrig
Titel 4 Holocaust
Titel 5 Israel-Palæstina konflikten
Titel 6 Velfærdsstatens udvikling
Titel 7 USA - borgerkrig og borgerrettigheder
Titel 8 Kina - fra Mao til Deng
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Erindringshistorie og historiebrug
Titel 11 Lange linje og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Europa fra middelalder til oplysningstid

Forløbet var et overbliksforløb og centrale udviklingstræk og i perioden fra middelalderen til oplysningstiden med særlig fokus på magtforholdene.
Vi startede med at se på middelalderen som periode og særligt på kirkens og kristendommens rolle. Derudover så vi på de europæiske korstoge og pestens påvirkning af middelaldersamfundet.
Derefter så vi på renæssance som periode og så her bl.a. på hvordan der her opstod et nyt menneskesyn og hvordan denne udvikling senere ledte over i reformationen. Vi så desuden på indførelsen af enevælden som politisk system og hvilken betydning både reformationen og enevælden havde for kirkens magt.
Til sidst så vi på perioden oplysningstiden og særligt de politiske ideer der opstod i denne periode, der skulle lede op til den amerikanske og franske revolution og senere lægge fundamentet for vores moderne demokrati.

Kilder:
Kirkens to sværd
Pico della Mirandola
Martin Luthers 95 teser (uddrag)
John Lockes Two treaties on Government
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet

Forløbet var en del af klassens DHO forløb og skulle således fungere som optakt til denne opgave.
Fokus var i første omgang på, hvad der satte gang i den industrielle udvikling i Danmark fra første halvdel af 1800-tallet. Vi så her på hvordan den industrielle revolution i første omgang havde taget sit afsæt i England og derefter bredt sig til resten af Europa. Vi så på hvordan kornsalgsperioden fra midten af 1830'erne satte skub i en økonomisk og industriel udvikling.
Derefter så vi på de sociale forhold på landet, herunder særligt på tyendets og husmændenes vilkår, men også hvordan der senere i forbindelse med omlægningen til animalsk produktion også skete en udvikling inden for andelsbevægelsen.
Derefter så vi på, hvordan den industrielle udvikling var med til at sætte gang i en urbanisering og byudvikling, der både havde nogle sociale og politiske konsekvenser. Vi arbejdede her med arbejdernes forhold og hvordan de organiserede sig i fagbevægelsen. Derudover så vi på de tydelige forskelle mellem arbejderklassen og borgerskabet bl.a. i forhold til deres boligforhold.
Afslutningsvis så vi på kvindernes rettigheder og forhold i perioden og hvordan disse i høj grad var præget af samtidens syn på kvinder og hvor afhængige de var deres mand.

Som en tilføjelse til forløbet kørte vi efter DHO opgaveskrivningen en tilføjelse til forløbet, hvor fokus var på den samtidige politiske udvikling, med vedtagelsen af Grundloven og senere parlamentarismen.

Materiale
Vores Danmarkshistorie (ibog)
Kapitel 5
- Vejen mod demokrati
- Enevælden afskaffes
-
Kapitel 6:
- Afsnit om Industrialiseringen
- Industrien og naturvidenskaben
- Andels- og højskolebevægelsen

Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie (ibog)
- Kapitel 5: 1800-tallet: Brud og kontinuitet for
tyendet

Fokus 2 – Oplysningstid til europæisk ekspansion (ibog
Kap.
- Martsomvæltningfri forfatning
- Grundloven af 1849
- Forfatningskampen, Systemskiftet og to-bloksystemet

Kompendium fra Arbejdermusset: Kvinders valgret
https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/Kvinders-valgret-_NetPDF-5.pdf

Kilder:
28. oktober 1871: Læserbrev i socialisten
2. november 1871: Horsens avis bringer svar
Luis Pio: Maalet er fuldt!
Lægen Emil Hornemann til Sundhedskommissionen 1870
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Første verdenskrig

Forløbet undersøgte for det første baggrunden for 1. verdenskrigs udbrud, herunder magtspillet mellem de europæiske stormagter, kampen om kolonierne og den øget nationalisme der havde udviklet sig i perioden op til krigen.
For det andet så vi på centrale nedslag i krigens forløb. Her så vi bl.a på forholdene i skyttegravene belyst ved breve fra soldaterne samt hvordan man forsøgte at hverve nye soldater på tysk og engelsk side.
For tredje så vi på krigens afslutning og konsekvenser. Her så vi bl.a. på betydningen af USAs indtræden i krigen og Versailles traktatens bestemmelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust

Baggrund: Grubb, Ulrik, Helles, Knud og Thomsen, Bente: Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Side 148-154.

Frederiksen, Peter: Det tredie rige. Fællesskab og forbrydelse. Systime 1998-2013:
side 27 - side 33 1. spalte, afsnittet.
side 40, 1. spalte,afsnittet - side 47,afsnittet samt side 50,afsnittet - side 51.
side 55-62
side 74 - side 79.
afsnittet om jødeghettoerne på side 101.
side 108-111.
side 119-121
tekst 31 på side 185, 2. spalte  - side 187øverst.
tekst 54 på side 219

Bjerre, Jacob Halvas: Holocaust. Frydenlund 2010.
side 89nederst - side 93, afsnittet.

Plakaten "Der ewige Jude". Taget fra "Fascismens billeder". Danmarks radio 1980. Side 28.

2 breve fra Heydrich til Luther i oversættelse. Tysk original taget fra:
Klein, Peter: Die "Wannsee-Konferenz" am 20. Januar 1942. Eine Einführung. Metropol Verlag 2017.
Side 60-61 (uddrag) samt side 75.

Uddrag af Wannsee-protokollen taget fra: Roseman, Mark: Wannseekonferencen. Beretningen om det 20. århundredes mest skamfulde dokument:
Side 151-158 (i uddrag).

Diverse historiske kort fra "Westermanns grosser Atlas zur Weltgeschichte": Side 152, kort 2 og side 154, kort 1 og 2.

Som introduktion til Wannseekonferencen har klassen set filmen "Wannsee" (2022).
Klassen har desuden været på guidet rundtur på det jødiske museum i København.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Israel-Palæstina konflikten

Forløbet havde fokus på at undersøge baggrunden for den aktuelle konflikt mellem Israel og Palæstina i Gaza.

Vi startede med at se på henholdsvis jødernes og muslimernes religiøse begrundelse for at området omkring Israel og Palæstina tilhøre dem. Her så vi bl.a. på figuren Abraham/Ibrahims rolle i de to religioner og tempelbjergets religiøse betydning. Derudover så vi på hvordan zionismen opstod i slutningen af 1800-tallet og fremmede ideen om en jødisk stat.

Herefter så vi på perioden omkring 1. verdenskrig og hvordan især briterne med henholdsvis Hussein-Mahon brevene og Balfour-erklæringen spillede et dobbeltspil overfor henholdvis jøderne og araberne. Vi så på hvordan der i mellemkrigstiden skete en øget jødisk indvandring til Palæstina og hvordan dette begyndte at skabe gnidninger mellem de to befolkningsgrupper.

Derefter så vi på hvordan Israel etableres som en egentlig stat i 1948 og hvordan dette satte gang i den første store krig mellem Israel og de omkringliggende arabiske stater.
Herefter så vi på krigen i 1966 (Seksdagskrigen) og dennes betydning for grænserne og Israels rolle som besættelsesmagt. I den forbindelse så vi på hvordan FN forsøgte at forhandle en løsning og bl.a. vedtog resolution 242.

Sidste del af forløbet så vi på muligheder og begrænsninger for en fred mellem de to folk. Herunder så vi især på bosætterproblematikken, intifadaerne og ekstremisterne på de to siders betydning bl.a. Hamas's som begrænsninger for en fredelig løsning. I forhold til muligheder så vi på hvordan Oslo-processen kom lagt i egentlige fredsforhandlinger.

Materiale:
Israel - en stat i mellemøsten (ibog)
Kap. 1: - Introduktion
- Palæstina
- Jerusalem
- Zionismen
- Det zionistiske projekt
Kap. 2
- 1. verdenskrig og Storbritanniens dobbeltspil
- Balfour-erklæringen og krigens afslutning
- Etablering af Palæstina-mandatet
Kap. 3
- Mandatperioden  
- kampen om Palæstina  
Kap. 4
- FNs delingsplan, 1947
- Israels oprettelse og Palæstinakrigen – 1948-49
Kap. 11
- Intifadaen: Palæstinensisk opstand i de besatte områder, 1987–1993
- Intifadaens årsager
- Intifadaens konsekvenser
Kap. 12
- Fredsproces i Mellemøsten – alt at vinde (ca. 1991-1995)
- Fra Madrid til Oslo
- Ny regering i Israel – og gennembrud i fredsforhandlingerne
- Oslo-aftalen, 1993
- Modstand mod fredsprocessen vokser – i begge lejre (uddrag)

Verden efter 1914 2. udg. s. 258-264
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstatens udvikling

Forløbet undersøgte udviklingen af den danske velfærdsstat. Vi startede i slutningen af 1800-tallet og så på de første spæde tiltag til velfærd rettet mod samfundets svageste. Vi så på hvordan disse tiltag primært var bygget op om forsikringsprincippet og krav om borgernes egen indbetaling til bl.a. sygekasser.
Herefter sprang vi frem til mellemkrigstiden og så på hvordan krisen i 1930'erne fremmede Kanslergadeforliget og herunder også Steinckes socialreform der bl.a  indførte retsprincippet.
Derefter så vi på hvordan den universelle velfærdsmodel for alvor begyndte at tage form i 1950'erne og 1960'erne med velfærdsstatens guldalder med indførelsen af bl.a. folkpensionen som det tydeligste eksempel. Perioden var præget af vækst og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i bl.a. velfærdsjobs. Men fra 1970'erne løb velfærdsstaten ind i en række udfordringer bl.a. en lavkonjunktur der begrænsede velfærdsstatens mange udgifter. Vi så på disse udfordringer bl.a. også den kritik der løbende havde været fra liberal side.
Afslutningsvis så vi på de udfordringer velfærdsstaten står overfor i dag.

Materiale
Fokus 2 kernestof i historie - kap. Fra fattighjælp til velfærdsstat. (ibog og kopier)

Kilde:
Livet som arbejdsløs i 1930'erne
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA - borgerkrig og borgerrettigheder

Forløbets overordnede fokus var på at undersøge om noget af den splittelse vi ser i amerikansk politik i dag og især op til valget af Trump som præsident, har nogle historiske ligheder og rødder.
Forløbet havde først fokus på forskellige årsagsforklaringer på borgerkrigen i USA, herunder især slaveri-spørgsmålet. Derudover så vi på nogle centrale nedslag i selve krigen, for derefter at se på hvilke konsekvenser krigen havde, herunder også hvordan den spiller en rolle i nationale erindringshistorie i dag og stadig kan splitte amerikanerne. I den forbindelse så vi særligt på hvordan Abraham Lincoln bruges i dag som en central figur amerikansk historie, men som både kan samle og splitte befolkningen.
Herefter sprang vi frem til borgerrettighedskampen og så på hvordan den udfoldede sig og hvordan den også skabte splittelse i det amerikanske samfund.

Materiale:
Verden før 1914 (i-bog) kap. 8 afsnit Den amerikanske revolution 1776 og Den amerikanske uafhængighed
Vores verdenshistorie (i-bog) kap. 15 afsnit Slavespørgsmålet, og Den amerikanske borgerkrig, kap. 20 Borgerrettigheder
USA's tilblivelse (i-bog) kap. 6.4: Borgerkrigens konsekvenser, kap. 6.5. Kampen om borgerkrigen, arven fra Lincoln
Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede kap. 4.2.2. The Great Society og borgerretslovgivningen 1964-65

Artikel: Ekspert: Demokraterne og Republikanerne har nappet hinandens synspunkter. www.dr.dk 23.2.2016

Kilder
Mudsill Theory – uddrag af Hammonds tale
Emancipationserklæringen
Dommen i ”Brown vs. Board of Education of Topeka”-sagen 1954
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina - fra Mao til Deng

Forløbet kan overordnet inddeles i tre dele. Første del omhandlede Kinas udvikling fra 1912 og afsættelsen af den sidste kejser til 1949 og Maos udråbelse af Folkerepublikken Kina. I denne del af forløbet så vi på borgerkrigen mellem Guomindang og Kommunisterne samt deres fælles krig mod japanerne.

Anden del omhandlede Kinas udvikling under Mao frem til hans død i 1976. Her så vi på hvordan Mao forsøgte at udvikle Kina til et kommunistisk samfund, hvordan han med det store spring fremad ønskede at udvikle Kina industrielt og hvordan dette slog fejl og til sidst så på hvordan han med kulturrevolutionen forsøgte at tage et opgør med interne modstandere i partiet, bl.a. Deng Xiaopeng samt revisionistiske elementer i samfundet.   

Tredje del af forløbet omhandlede Kinas udvikling efter Maos død med særlig fokus på perioden under Deng Xiaopeng. Vi så på hvordan han delvis tog et opgør med Mao, men også holdt fast i kommunismen i Kina. Vi så desuden på, hvordan han med sine økonomiske reformer åbnede Kina mod omverden og indførte mere liberale kapitalistiske elementer i den kinesiske økonomi. Dog så vi også hvordan Deng slog hårdt ned på dele af befolkningens krav på mere demokrati bl.a. i forbindelse med demonstrationerne på den himmelske fredsplads i 1989.

Materiale (i finder materialet i vores mappe Materialer til forløb i historie i google):
- Madsen, Jens Peter Fage : Ansigt til ansigt med kineserne. Pantheon (2010): s. 77-102.
Larsen, Henrik Bonne, og Thorkil Smitt: Kina efter 1840. Systime (2010): s. 98-106.
Lene Sønderby Bech m.fl. Kina – Temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2023 ibog. Afsnittet Demokratibevægelser under kap. 5
- Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne. www.dr.dk 4.6.2019

Kilder
Rødgardister siger undskyld – kommunistpartiet siger ingenting
Proklamation  fra rødgardisterne ved en skole i Quinghua, november 1966
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

Vi har i forløbet arbejdet med Romerrigets udvikling fra bystat til imperium og havde i den forbindelse særlig fokus på den politiske udvikling. Vi så på hvad der karakteriserede det politiske system under republikken. Her så vi bl.a. på de forskellige embedsmænds rolle. Derefter så vi på årsager til, at republikken bukkede under og hvordan især de interne magtkampe var med til til ændre Romerriget til et kejserstyre. Vi så i den forbindelse på Cæsars mål og midler til at nå magten og hvordan Augustus efterfølgende lærte af hans adoptivfars fejl da han kom til magten.
Kejsertiden under Augustus karakterises som Romerrigets guldalder og var en periode med stabilitet, udvikling og ekspansion. Vi så i forlængelse af dette, hvordan Romerriget under de efterfølgende skiftende kejsere var præget af mere ustabilitet og bl.a. blev delt i to i 395.
Afslutningsvis så vi på forskellige årsager til at (det vestlige) Romerriget brød sammen.

Materialer
Verden før 1914 (se sidetal i oversigten herunder)
Romerrigets historie (ibog) kap. 1 Marius og Sulla

Kilder:
Historikeres vurdering af Romerrigets fald; Michael Rostovtzeff (1926) og Leo Hjortsø og Erling Bjøl (1983)
Sveton: Caligulas sindssygdom (Caligula 22)
Augustus, Bedrifter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Erindringshistorie og historiebrug

Udgangspunktet for forløbet var vikingetiden som periode. Her så vi på hvad der kendetegnede Danmark i perioden og hvad der kendetegnede vikingerne som folk.

Vi arbejdede dog især med vikingetiden i et erindringshistorisk perspektiv og hvilken rolle perioden spiller for dansk identitet og hvordan den er blevet brugt i forskellige sammenhænge. Her arbejdede vi med begreberne erindringsfællesskab, kollektiv identitet erindringssteder og historiebrug.
Derudover så vi på, hvordan vikingetiden er blevet beskrevet historiografisk og hvordan historikere har beskrevet vikingetiden forskelligt. Her arbejdede vi bl.a. med synkrone og diakrone fremstillinger af perioden.

Materiale:
- Kristian Iversen og Ulla Nedergaard: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Forlaget Columbus 1. udg. s. 12-17, 35-52

Kilder
To tolkninger af vikingetiden: T. Sillasen 1925 og Erik Arup 1926
Vikingerne ved Volga
ÅRBØGERNE FRA ST. BERTIN (FRANKERRIGET) 841-866
Plakat: For Danmark mod bolchvismen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer