Holdet 2022 SA/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Martin Garval
Hold 2022 SA/q (1q SA, 2q SA, 3q SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Hvad kendetegner USA - kulturelt og politisk?
Titel 2 2. Det politiske system i Danmark
Titel 3 3. Ungdomsliv i præstationssamfundet
Titel 4 4. Er dansk økonomi i krise? (del 1)
Titel 5 5. Er dansk økonomi i krise? (del 2)
Titel 6 6. Skotland og skotsk selvstændighed
Titel 7 7. Køn og ligestilling
Titel 8 8. SRO-forløb Ulighed i det britiske klassesamfund
Titel 9 9. Har vi ulighed i Danmark?
Titel 10 10. Danmark og EU
Titel 11 11. IP 1 - Dansk udenrigspolitik i 2020'erne
Titel 12 12. IP 2 - International politik
Titel 13 13. Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 14 14. Integration og medborgerskab
Titel 15 15.Arbejdsmarked, konkurrenceevne og globalisering
Titel 16 Opsamling og repetition
Titel 17 Hjælpemidler til brug ved eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Hvad kendetegner USA - kulturelt og politisk?

Formål

Forløbet fokuserer på forskellige aspekter ved USA: USA som nation, det politiske system, velfærdsstaten, integration og raceopdeling, den politiske kultur under Trump.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof
- Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Grundbogsmateriale
Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen: USA'S udfordringer. Forlaget Systime (2020)(3. udg.): s. 145-149 & s. 175-181.
Kapitel 9: https://samfundsfagb.systime.dk/?id=205

Artikler og andet materiale
"Obama: 'Splittelse i USA skaber farligt politisk klima'". Berlingske 05.11.2022.
Sanders, Bernie: Kampen mod social ulighed er USA’s vigtigste politiske projektInformation. Information, 07.04.2021
Trads, David: Det er ikke længere bare slemt i USA. Det er faktisk værre. Politiken, 25.04.2020.

Dokumentar
Horisont: De fattige amerikanere. DR1. 31.03.2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Det politiske system i Danmark

Formål
Forløbet havde fokus på de tre klassiske ideologier og deres senere forgreninger i bl.a. socialdemokratisme, socialliberalisme og neoliberalisme. Derefter så vi på hvordan de politiske partiers politik afspejler deres ideologiske overbevisning og hvordan partierne placerer sig i forhold til værdi- og fordelingspolitikken på den nye højre-venstre skala. I den forbindelse havde vi fokus på de politiske skillelinjer, klima, skel mellem land og by og indvandring, der kom til udtryk ved de seneste Folketingsvalg. Derudover arbejdede vi med at forklare partiernes valg af standpunkt vha. de forskellige partiadfærdsmodeller, Downs medianvælgerteori, Molins model og Kaare Strøms model.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Kernestof
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Grundbogsmateriale
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!. Forlaget Columbus(3. udg.): s. 108-118, 125-142, 148-151, 154-158.

Artikler og andet materiale
Jonas Wiinblad Overgaard: Det får arbejderfamilien, direktøren og den enlige forsørger ud af regeringens skattereform. Altinget, 21. december 2022.
Forsker: Hvem er egentlig det støjbergske folk? Altinget, 7. juli 2021.
https://gron.luksamfundetop.dk/6/kapitel-6/debatfilm/%23c41980&sa=D&source=docs&ust=1749844418397185&usg=AOvVaw2aqkpy2YoinaJJ06qT8OF2
https://www.medborgerskabsproeve.com/medborgerskabsproeven-den-1-juni-2022/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Ungdomsliv i præstationssamfundet

Formål
Forløbet fokuserede på hvad der karakteriserer det at være ung i det senmoderne samfund. Vi så på hvordan Giddens, Ziehe og Beck karakteriserer det senmoderne samfund. Derefter så vi på hvad der præger identitetsdannelsen og forskellige socialisationsprocesser i det senmoderne samfund. Vi så med Giddens, Ziehes samt Honneths begreber om anerkendelse på unges brug af sociale medier og de sociale mediers betydning for unges identitetsdannelse. Vi så i den forbindelse også på hvordan ungdommens mange krav, valg og muligheder kan fremme en usikkerhed der resulterer i en søgen efter ontologisk sikkerhed og anerkendelse.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof
- Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Grundbogsmateriale
Luk samfundet op!, (3. udg.): s. 63-67, 75-77, 81-85.

Artikler og andet materiale
Anders Ejbye Ernst m.fl.: Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge. DR Nyheder, 09.oktober 2022.
https://gron.luksamfundetop.dk/3/kapitel-3/debatfilm/#c42223
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Er dansk økonomi i krise? (del 1)

Formål
Dette forløb tager udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation i Danmark (foråret 2023) med særligt fokus på den høje inflation.
Formålet med forløbet er at undersøge nærmere hvad der skaber usikkerhed og svingninger i økonomien samt hvilke værktøjer politikerne kan gøre brug af for at styre økonomien

Kernebegreber
- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter, særligt fokus på inflation
- Danmarks betalingsbalance
- Det økonomiske kredsløb

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Grundbogsmateriale
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, (3. udg.)Forlaget Columbus: s. 174-182, s.184-187 & s. 190-200.

Artikler og andet materiale
Ny Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi står stærkere end mange turde håbe på Altinget 17. maj 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Er dansk økonomi i krise? (del 2)

Formål

Centrale begreber og temaer:
De økonomiske mål.
Lempelig og stram finanspolitik
Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer
Keynesianisme: Teori bag finanspolitikken
Finanspolitik i Danmark og betydningen af EU
Pengepolitik, Nationalbanken og rentehop
BNP og HDI som velstandsmål

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Grundbogsmateriale
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, (3. udg.)Forlaget Columbus (2017): s. 174-182, s.184-187 & s. 190-200.
Henrik Kureer: ØkonomiNu (3 udg.) Forlaget Systime (2018): side 79-82

Artikler og andet materiale
Maja Hagedorn Hansen: Politiske analytikere peger på "farlig" modsætning: Finanslov kan ende som en tabersag for regeringen. Altinget31. august 2023.
Maja Lærke Maach: OVERBLIK: Sådan vil regeringen bruge millioner på sundhed, grøn omstilling og kulturpas til unge DR Nyheder31. august 2023
Maja Lærke Maach: Hvad er råderum og forhandlingsreserve? Forstå fem fraser fra finansloven. DR Nyheder31. august 2023
Finansministeriet: "Faktaark: prognosen i økonomisk redegørelse august, 2023."
Økonomi for dummies - med Huxi og Karen (1) Forbrug og vækst (DR2, 2012)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Skotland og skotsk selvstændighed

Formål
Som optakt til klassens studietur til Edinburgh arbejdede vi med et forløb om Skotland og skotsk nationalisme. Forløbet havde fokus på national identitet og nationalisme med fokus på UK og Skotland. Forløbet havde fokus på, hvorfor visse befolkningsgrupper i Skotland ønsker at Skotland skal blive en nationalstat. Forholdet mellem Skotland og UK og betydningen af Brexit for Skotland.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Materiale
Helmersen, Ole: Brexit Britain. Forlaget Columbus (2020): s. 58-75.
Iversen, Kristian: Nationer og nationalisme. Forlaget Columbus (2018): s. 23-32 & s.122-132.

Supplerende materiale
Scotland"s leader Nicola Sturgeon shocks U.K., says she"ll resign from First Minister post. CBS News, 15. februar 2023
Explore the Scottish Social Attitudes survey - What Scotland Thinks
Jesper Vind: "Succes: Hvorfor nationalisme virker?", Weekendavisen, 25. august 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Køn og ligestilling

Formål
Forløb om køn og ligestilling i Danmark. Forløbet tager udgangspunkt i problematikker omkring køn i forskellige områder af samfundet, herunder uddannelse, arbejdsmarked og forskelle mellem drenge og piger. Herefter er forløbet todelt, således at første halvdel fokuserer på arbejdsmarkedet, ligeløn og topposter i erhvervslivet, mens anden halvdel i højere grad fokuserer på køn i et sociologisk perspektiv i forhold til opdragelse og kønsopfattelser.

Gennem arbejdet med forskellige kønsteorier (Bourdieu: maskulin dominans og symbolsk vold, patriarkatsteori, Simone de Beauvoir og Judith Butler)er det formålet med forløbet at give eleverne en dybere forståelse af synet på køn og ligestilling i samfundet.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  

Materiale
Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup: Køn og ligestilling - i samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2017): s. 7-12, s. 13-19, s. 25-30, s. 51-59, og s. 61-70, s. 138-151.
Joachim Ohrt Fehler: Pierre Bourdieu - Den maskuline dominans. Fra: www.teorier.dk

Supplerende materiale
Milla Mølgaard: "De er ikke kvinder - de er ikke mænd." Politiken, 25. januar
2015.
https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/trivsel/art5562443/De-er-ikke-kvinder-de-er-ikke-m%C3%A6nd
Astrid Elkjær Sørensen og Dorthe Boe Danbjørg: 'Forskere: Det er pinligt, at Danmark trækker bundplacering i ligestilling, mens alle vores nordiske naboer topper. Politiken, 18. juli 2017.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/interaktiv-grafik-saa-stor-er-loenforskellen-inden-dit-arbejdsomraade. dr.dk, 24. juli 2017.
René Just Poulsen og Søren Moon Vestergaard.  23-årige Emma gik fra hævnporno-offer til feministisk frontkæmper. DR Nyheder 8. marts 2015
Minister: Køn afgør iværksætteres adgang til kapital. Politiken, 30. oktober 2023.

DR2: "Uden køn" DR. 19. august 2013.
DR3: Hård udenpå (1). DR3, 25. oktober 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. SRO-forløb Ulighed i det britiske klassesamfund

SRO i fagene engelsk og samfundsfag om ulighed og fattigdom i Storbritannien
Formål
Forløbet fungerede som optakt til klassens SRO i fagene engelsk og samfundsfag og social ulighed, fattigdom og (manglende) sammenhængskraft i et britiske klassesamfund.

Vi indledte forløbet med en introduktion til de samfundsvidenskabelige metoder samt styrker og svagheder ved hhv. kvalitative og kvantitative metoder. I den forbindelse har vi bl.a. set nærmere på Brexit for at forstå nogle af baggrundene for Storbritanniens udtrædelse af EU samt hvorledes fattigdom og ulighed dokumenteres vha. statistisk materialer og reportager.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  

Materiale
Ole Helmersen: Brexit Britain. Forlaget Columbus (2023): s. 1-18 + relevante tekstdele ift. partipræsentationer s. 96-107

Supplerende materiale
Mathias Sindberg: En social katastrofe er undervejs i Storbritannien: »Man må bare holde ud«. Information, 28. december 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Har vi ulighed i Danmark?

Formål
I dette forløb har vi arbejdet med social ulighed i Danmark. Det centrale fokus i forløbet har været at undersøge konsekvenserne af, at den "gamle ulighed" er blevet afløst af den "nye ulighed" - både for den enkelte borger mht. levekår og livschancer og for samfundet som helhed.
Indledningsvist stiftede vi bekendtskab med teorier og begreber (Bourdieu, Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen, Lars Denciks ressourcebeholdere), der kan forklare ulighed. Ved hjælp af disse begreber undersøgte hvordan uligheden kommer til udtryk socialt (sundhed, uddannelse og bosætningsmønstre) og økonomisk, samt hvilken betydning den stigende sociale ulighed har for sammenhængskraften i samfundet, tilliden mellem sociale klasser og for samfundsøkonomien.
Undervejs har vi haft fokus på spørgsmålet om hvorvidt fattigdom, arbejdsløshed og manglende ressourcer er selvforskyldt og om ulighed er en "dårlig" ting. Dette mundede ud i en ideologisk diskussion om ulighed.

Kernestof
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Faglige mål
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  

Materiale
Peter Brøndum og Jakob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter -
perspektiver på social ulighed. (2. udg). Forlaget Columbus (2015): s. 49-53, 66-72, 82-85, 99-105, 161-167

Supplerende materiale
Danmarks Statistik - Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022
Susan Knorreborg: Tømrermester: "Vi ender med at skulle tage os af helt almindelig opdragelse, men vi er altså en arbejdsplads." Politiken, 8. januar 2024.
Nyt regeringsudspil skal sikre mangfoldige byer: ”Hovedstaden skal være for alle danskere” Altinget, 12. oktober 2021.
Mia Dalskov Pihl, Gustav Dahl & Anton Lykketoft: Børn på fri- og privatskoler kommer i høj grad fra de mest ressourcestærke hjem. AE-rådet, 25. oktober 2022.
Børne- og Undervisningsministeriet: "Nyhed: 43.000 unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse." Fra: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/aug/230817-43-000-unge-er-hverken-i-uddannelse-eller-beskaeftigelse
AE-rådet:Studerende fra den rigeste femtedel bruger mest SU. 20. december 2023.
Region Sjælland. Projektbeskrivelse af projekt "Sund uddannelse". Fra: https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/forebyggelse/broen-til-bedre-sundhed/sund-uddannelse

Statistisk materiale
Danskernes sundhed. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Fra: https://www.danskernessundhed.dk/
https://www.klassesamfund.dk/klassesamfund/hvem-er-klasserne
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46843
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0127-udvikling-i-antallet-af-relativt-fattige-2000-2021/
Bosætningsmønstre
https://www.altinget.dk/social/artikel/live-regeringen-fremlaegger-boligudspil
Skolemønstre.
https://www.ae.dk/analyse/2022-02-folkeskoler-blander-elever-bedre-end-de-private

TV-udsendelser
Blok bistand (3), DR1, 2014
Realitytjek S1:E5: Alex Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtager. DRTV, 12. marts 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Danmark og EU

Formål
Gennem forløbet har vi beskæftiget os med det forestående valg til Europa-Parlamentet d. 9. juni 2024. Vi har bl.a. arbejdet med:
- Europa-Parlamentets funktion og sammensætning,
- De vigtigste emner for danskere og andre europæiske landes borgere,
- De 7 grupper i Europa-Parlamentet,
- EU-samarbejdet, medlemslandene og en eventuel udvidelse?
- EU's øgede integration
- Danske spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget

Forløbet er afsluttet med et projekt om et selvvalgt emne indenfor temaerne Klima, Sikkerhed eller Migration. Vi har her haft fous på formuleringen af problemformuleringer samt problemstillinger på det redegørende, undersøgende og diskuterende niveau.

Faglige mål
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge (mindre projektarbejde)

Kernestof
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Materiale
Lars Frederiksen: EU's udfordringer - en casebaseret grundbog om EU. Forlaget Columbus (2020): s. 14-16, s. 18-21, s. 26-40, s. 73-83, og s. 214-226.

Supplerende materiale
"Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg." Tænketanken Europa, 2. november 2023.
Lykke Friis: "2024 bliver et europæisk skæbneår." Kristeligt Dagblad, 29. december 2023
Jon Henley: "Crises have split European voters into five ‘tribes’, survey suggests." The Guardian, 17. januar 2024.
Frida Flinch: Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget. Altinget, 22. februar 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. IP 1 - Dansk udenrigspolitik i 2020'erne

I forløbet fokuserede vi på Danmarks position i den nye verdensorden, som den udspiller sig i 2020'erne. Forløbet omhandlede den ændrede verdensorden og de nye rammebetingelser for dansk udenrigspolitik.

Vi fokuserede på Danmarks rolle og muligheder som småstat, og i relation hertil undersøgte vi det skifte i prioriteringerne i Danmarks udenrigspolitiske mål og midler, der har fundet sted siden Ruslands invasion i Ukraine. I den forbindelse brugte vi adaptionsmodellen til at forklare forandringerne i dansk udenrigspolitik og forskellene mellem partiernes vægtning af de forskellige udenrigspolitiske områder (bistandspolitik overfor hård sikkerhedspolitik).

Endelig havde vi fokus på regeringens såkaldte "pragmatiske idealisme", sådan som den bl.a. viste sig i regeringens Afrika-strategi fra 2023, og den kritik af de prioriteringer, der blev rejst i kølvandet på præsentationen.

Vi tog udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Hvilke målsætninger prioriteres i dansk udenrigspolitik?
Hvordan træffer Danmark udenrigspolitiske beslutninger?
Hvad bestemmer udviklingen i den danske udenrigspolitik?
Hvilke muligheder har Danmark i den nye verdensorden?

Kernebegreber:
udenrigspolitiske mål og midler
pragmatisk idealisme
adaptionsmodellen
arenaer for dansk udenrigspolitik: EU, NATO, FN, Nordisk Råd

Faglige mål
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- "anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- ”forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”

Kernestof
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Materiale
Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött: IP-bogen. Forlaget Columbus (2023): s. 88-97, s. 101-104, s. 140-150, s. 231-234 & s. 272-278.
Regeringen: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, 2023 (s. 1-8). Fra: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
Regeringen: Afrikas århundrede. Strategi for et styrket dansk engagement med de afrikanske lande. 2023 (s. 1-3).
Regeringen: Faktaark: Strategi for styrket dansk engagement med de afrikanske lande.
Begge publikationer kan hentes på Udenrigsministeriets hjemmeside: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/afrikas-aarhundrede

Supplerende materiale
Christina Nordvang Jensen: Kofod om ny værdibaseret udenrigspolitik: "Vi skal netop gøre det, selv om det er besværligt." Information, 1. februar 2022.
Sofie Ewertsen Nissen - Løkke klar med ny strategi for dansk udenrigspolitik: "Vi må ikke være naive". Altinget, 16. maj 2023.
Lars Løkke Rasmussen: Vores politik skal være styret af 'pragmatisk idealisme'. Altinget 17. maj 2023
Rasmus Lauge Winding og Cindy Shummontien Green - Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Altinget, 23. maj 2023.
Jens Bostrup: Danmark skifter strategi: Vi har ikke længere råd til at betragte afrikanere som nogle stakler, der skal hjælpes. Politiken, 1. september 2024.
Deadline, 26/8-24. DRTV
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. IP 2 - International politik

Formål
Krigen i Ukraine og den begyndende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina sætter den overordnede ramme for forløbet, hvor vi forsøger at opnå forståelse for betydningen af den ændrede verdensorden.

Vi beskæftiger os med realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme for at give en forståelsesramme ift. at forstå forskellige aktørers handlinger i det internationale system.

Tematisk havde vi fokus på:
- konflikten i Ukraine
- stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina
- den liberale amerikanske verdensorden

Forløbet lå i forlængelse af forløbet IP 1 - Dansk udenrigspolitik i 2020'erne, der omhandlede Danmarks rolle og muligheder som småstat i en verdensorden under forandring.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Materiale
Jesper Harsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skøtt: IP-bogen. (2. udg.) Forlaget Columbus (2023): s. 12-13, s. 17-23, s. 32, s. 37-42, s. 52-57, s. 59, s. 71-78 & s. 79-85, 174-188.

Supplerende materiale
Jesper Vind: Tomt på øverste etage. Weekendavisen, 14. juli 2017.
Flemming Rose: Thukydids fælde. Weekendavisen, 25. april 2018.
Lars Erslev Andersen: Får verden USA’s eller Kinas verdensorden? Ræson, nr. 51, 2022.
Jeffrey Sachs - Vestens dæmonisering af Rusland og Kina bygger på en falsk fortælling om verdensordenen. Information, 29.08.22.
Joseph Stiglitz - USA vil tabe sin nye kolde krig mod Kina, hvis ikke man får styr på indenrigspolitikken. Information, 16. juli 2022.
Stephen Walt: Derfor ændrer Ukraine-krigen ikke alt. Kristeligt Dagblad. 25. april 2022.
Caroline Christensen: Putin: Vesten involverer sig direkte i krigen, hvis Ukraine får våbenønske opfyldt. DR.DK, 13.09.24.
Brita Kvist Hansen: Ukrainsk analytiker om nordkoreanske soldater: De 12.000 er kun begyndelsen. DR Nyheder, 27. oktober 2024.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 - Hypoteser + sammenligning 20-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Det amerikanske præsidentvalg 2024

Amerikansk valg og vælgeradfærd
I forløbet om det amerikanske valg beskæftigede vi os med de forskellige udfordringer for det amerikanske demokrati.

Vi har bl.a. arbejdet med:
- det politiske system og valgsystemet i USA
- De to partier Demokraterne og Republikanerne
- det politiske klima og tillid til de folkevalgte politikere  
- sammenhængskraft og polarisering, herunder Capitol-angrebet
- valgets emner: Immigration, abort, race, økonomi mv.
- medier og politisk kommunikation
- teorier om vælgeradfærd (kernevælgere, marginalvælgere, svingvælgere og issuevoters)
(rational choice-stemmeadfærd, Pocketbook voting og Michiganmodellen)
- teorier om partiadfærd (Downs rational choice-model)
- demokratiteori

Faglige mål i fokus:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser

Materialer:
- Brøndum, Peter og Annegrethe Felter Rasmussen (2024): USA's UdfordringerForlaget Columbus (2024): s. 46-57, s. 78-91, s.102-104 &124-133.

Supplerende materiale:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-10-02-walz-og-vance-har-noeglen-til-sejr-og-den-gemmer-sig-i-midtvesten-siger-ekspert
https://avisendanmark.dk/udland/fakta-vaelgerne-skal-registrere-sig-for-at-stemme-i-usa
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-guess-whos-back-derfor-vandt-donald-trump
https://www.theguardian.com/us-news/ng-interactive/2024/nov/06/donald-trump-wins-election-11-issues-threat
https://www.altinget.dk/artikel/trump-slog-harris-her-er-10-valgloefter-han-har-givet-til-usa-og-verden
Eric Levitz: Can Kamala Harris overcome her Campaign’s biggest challenge. Vox, 19. august 2024.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-06-her-er-fire-vigtige-faktorer-der-banede-vejen-for-trumps-valgsucces
Richard Luscombe: “How Trump won over Latino and Hispanic voters in historic numbers”. The Guardian,  9. november 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14. Integration og medborgerskab

Formål

Forløbet handlede om integration, social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark med fokus på identitetsdannelse for unge med anden etnisk baggrund. Vi undersøgte bl.a. hvad der præger unge nydanskeres identitetsdannelse, og hvordan denne identitetsdannelse til tider er præget af et sammenstød mellem den primære og sekundære socialisation, og hvordan det senmoderne samfund, som Giddens og Ziehe beskriver det, efterlader flere unge nydanskere med muslimsk baggrund splittet mellem forældrenes normer og forventninger og det øvrige samfunds. Desuden ser vi på hvilken rolle anerkendelse spiller, som bl.a. Honneth beskriver, og hvilken rolle den sociale arv, som Bourdieu beskriver, spiller, i forhold til integrationsprocessen.

Faglige mål i fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode.
- statistiske mål, herunder lineær regression og signifikant forskel.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Materialer:
Morten Winther Bülow: Ærkedansker perkerdansker. Forlaget Columbus (2016): s. 68-104.
Kapitel om Medborgerskab Fra: Politikbogen. Forlaget Columbus (2022). https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157

Supplerende materiale:
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17579386/muslimske-stemmer-se-alle-holdningsmaalingerne/
Haidar Ansari - Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed Politiken, 22. august 2022.
Frank Hvilsum: ”Efter Mette Frederiksens tale bruger jeg min dynejakke meget mere end før”, Politiken, 09.11.2020.
Philip Sune Dam: ”Efterkommere af indvandrere stormer frem på videregående uddannelser. Ofte vælger de samme karriere”, Berlingske, 28.04.2021.
Jens Valbjørn Stavnsbjerg: ”Beboerne i Thule følte, at de blev flyttet med en pistol for panden. Lidt samme situation har vi i de udsatte boligområder”, Politiken, 29.08.2020.
Cecilia Lonning- Skovgaard: ”Borgmester forsvarer ghettoplanen: Enhver kan forstå, at det er hårdt at blive smidt ud af sin bolig. Men vi gør det for børnenes skyld”, Politiken, 07.08.2020.
Figur: ”Hvor mange procent af de 14-15 årige elever hænger ud med bandemedlemmer i deres fritid?”, Tingbjergundersøgelsen, Oktober 2017.
Figur: ”Hvor mange procent af de 14-15 årige elever synes temmelig eller vældig godt om at gå i skole?”, Tingbjergundersøgelsen, Oktober 2017.
Kristian Villesen - Dansk kultur udelukker nydanskere fra elitefodbold (Information, 03.10.10)

TV-udsendelser
”Fire muslimske stemmer”
Oprør fra ghettoen
Fra Hamids mor (DR2, 04.05.09)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 15.Arbejdsmarked, konkurrenceevne og globalisering

Forløbet er todelt: Den første del indeholder en gennemgang af grundbegreberne (kernestof; need to know) i forbindelse med arbejdsmarkedet

Derefter tog forløbet form som projektorienteret forløb, hvor udfordringerne for det danske arbejdsmarked behandles af eleverne i gruppearbejde. Her skulle eleverne selv skal supplere bogen med materiale de selv søger og i arbejdet gør sig overvejelser med metode. Denne sidste del af forløbet var således mere orienteret mod de faglige mål samt på at se arbejdsmarkedet i forhold til fagets øvrige discipliner.

Fokuspunkter
- Arbejdsmarkedet (herunder neoklassisk arbejdsmarkedsteori, institutionel arbejdsmarkedsteori, grundbegreber, årsagerne til arbejdsløshed, organisering, arbejdsmarkedspolitik, flexicurity-modellen

- Dansk konkurrrenceevne med fokus på lønkonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne

- I kombination med ovenstående arbejdes der med hvordan makropolitik og strukturpolitik (herunder arbejdsmarkedspolitik) påvirker inflation/arbejdsløshed (Phillipskurven)

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• kvalitativ og kvantitativ metode samt systematisk behandling af forskellige typer data
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Materiale:
Henriksen, Per: Arbejde og arbejdsmarked. Forlaget Columbus (2022), s. .
Kureer, Henrik: ØkonomiNu. En grundbog til samfundsøkonomi (3. udg.) Forlaget Systime (2018): s. 189-198 og s. 230-242.

Artikler/supplerende materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Opsamling og repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Hjælpemidler til brug ved eksamen

Som udgangspunkt må internettet ikke bruges til andet end adgang til Lectio, ordbogen.com og netprøver.dk.

I Lectio må man tilgå prøveholdets dokumenter inkl. afleverede opgaver. Det betyder, at dokumenter fra Google Drev skal downloades på forhånd. Du må dog gerne skrive din besvarelse i et Google Docs, som kun du har adgang til, men det er ikke tilladt at dele mapper eller skrive i dokumenter, som andre har adgang til.

Alt andet materiale skal som udgangspunkt være downloadet.

Digitale hjælpemidler som ikke kan downloades:

Følgende elektroniske hjælpemidler må bruges til eksamen

Skriftlighed i samfundsfag med Marie Berg Carlsen
https://sites.google.com/view/samfundsfag-marie-berg-carlsen/skriftlighed?authuser=0&pli=1

Excel i Samfundsfag + undersider: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0

Delvis adgang til bogpakken fra Columbus - adgang via MitSystime
https://konto.systime.dk/index.php?id=662. Følgende bøger må anvendes i fuld længde:

- IP-Bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Basal IP: https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195
- Brexit Britain: https://brexitbritain.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- International Politiks Kernestof: https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- Knæk Koden: https://knaekkoden.systime.dk/?id=129
- Køn og Ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
- Metode bogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=314
- Politikens Kernestof: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
- Sådan skriver du i samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- Ulighedens mange ansigter: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- USA's udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=250
- Velfærdsstaten under pres: https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177
- Ærkedansker Perkerdansker: https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- Basal Økonomi: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Fri eller fortabt? https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/
- Sociologiens kernestof: https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/


Det er forbudt at anvende online/offline oversættelsesprogrammer, der kan oversætte hele sætninger eller udtryk. Det er ligeledes forbudt at anvende programmer baseret på AI/kunstig intelligens (fx ChatGPT).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer