|
Titel
5
|
Økonomi og velfærd i Danmark og verden
Forløb med politik og økonomi
Vi lærer om den danske velfærdsstat:
- hvad der karakteriserer den i sig selv
- hvad der karakteriserer den i forhold til andre velfærdsmodeller i andre lande
- hvilke problemer og udfordringer og problemer den danske velfærdsstat står overfor
- hvilke løsninger på bruges for at møde udfordringer og problemer ved den danske velfærdsstat
- hvad der ideologisk kendetegner de politikker, der bruges for at løse den danske velfærdsstats problemer
- hvilke midler der i øvrigt kunne bruges
Begreber:
tre velfærdsmodeller:
- den universelle (skandinaviske og socialdemokratiske)
- den korporative (centraleuropæiske og konservative) - forsikringsprincippet
- den residuale (engelsk/amerikanske og liberalistiske)
- fordelingen af vægt mellem stat, marked og civilsamfund definerer forskellen på de tre modelle
begreber om Danmarks velfærdsstats:
- højt skatteniveau med progressivt skattesystem = Robin Hood-modellen: De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder
- stor stat ->
- stor omfordeling: horisontalt: fra rige til fattige + vertikalt: fra livets erhvervsaktive alder til ungdom og alderdom
- fra skønsprincippet til retsprincippet: borgere har ret til bestemte sociale ydelser under bestemte betingelser, fx kontanthjælp
3 udfordringer:
- ældrebyrden - den demografiske udfordring med et stigende antal ældre med længere levetid udenfor arbejdsmarkedet og derfor med stigende sundhedsudgifter og plejebehov - overfor et lavere antal unge i den arbejdsdygtige alder
- forventningspresset: med en lang trandition for retsprincippet og en stor stat forventer borgerne, at staten har løsninger på alle behov
(det giver også en popularitetsklemme på politikerne, som ikke tør skuffe folks forventninger om offentlig service: skuffelse => stemmer på "velfærdspartier"
- den øgede individualisering: folk er ikke loyale skattebetalere til velfærdsstaten, men snyder hvor de kan
Politiske/økonomiske løsningsredskaber:
- udvidelsesstrategien - at øge statens indtægter og spare udgifter ved at:
- gøre den arbejdende og skattebetalende del af befolkningen større med flere erhvervsaktive år for hver borger ved at få dem hurtige/tidligere gennem uddannelse, udskyde pensionsalderen, få arbejdstid ud af folk med nedsat arbejdsevne
- nedskæringsstrategien - at begrænse offentlige udgifterne ved:
- udlicitering (privatisere offentlige opgaver i håb om, at private virksomheder kan løse dem billigere til samme kvalitet)
- brugerbetaling: i retning af den residuale velfærdsmodel, hvor de velhavende bliver bedre stillet end de fattige fx ved at indføre brugerbetaling på lægehjælp o.l.
Økonomibegreber:
Hvad er velfærd egentlig ud fra økonomi: om velfærdsbehov
Maslows behovspyramide
- mangelbehov - de fysiske behov, sikkerhedsbehov
- vækstbehov: behov for påskønnelse + selvrealisering
Økonomiske systemer:
planøkonomi (som i kommunistiske lande indtil Murens fald i 1989): staten sørger for planlægning af produktion for at opfylde politisk bestemte behov
markedsøkonomi: udbud og efterspørgsel afgør, hvad der bliver produceret; nemlig hvad der kan betale sig for private virksomheder at producere og sælge for profit på markedet (passer til den residuale velfærdsmodel)
blandingsøkonomi: stat og marked er ca. 50/50 fordelt i nationaløkonomien som i Danmark
De økonomiske mål for en god nationaløkonomi:
Økonomisk vækst (højt BNP)
lav arbejdsløshed
lav inflation
ligevægt på betalingsbalancen mellem eksport og import i forhold til andre lande
balance på statsbudgettet
bæredygtig økonomi - så muligheden for samme eller højere produktion fortsat eksisterer på længere sigt
Vi lærte også om:
det økonomiske kredsløb med
- husholdningerne
- den offentlige sektor
- virksomhederne
- pengeinstittuterne (banker o.l.)
+ udlandet import/eksport
Økonomiske politiske redskaber:
finanspolitik bruges til at styre aktiviteten i det økonomiske kredsløb:
- ekspansiv (el. lempelig) finanspolitik, når der er brug for at sætte mere gang i hjulene
- kontraktiv (el. stram) finanspolitik, når der er fare for overophedning af økonomien med inflation og mangel på arbejdskraft
- finanspolitik reguleres med at hæve el. sænke skatter og offentlige udgifter
Pengepolitik = regulere renten
Nationalbanken kan hæve eller sænke renterne, så bankerne også kræver højere eller lavere renter for at låne penge ud - hvis det er billigere at låne penge, vil flere gøre det, og dermed kommer der mere gang i det økonomiske kredsløb
Strukturpolitik:
stramningsstrategien
opkvalificeringsstrategien
Læst kernestof:
Luk samfundet op!, 3. udgave, 2017
Kap. 8, Økonomi s. 174-200
kap. 9: velfærdsstat elller konkurrencestat s. 201-220
Supplerende stof:
Vismandsspillet - interaktivt spil med brug af Finansministeriets ADAM-model til eksperimenteren med økonomisk-politiske redskaber
Videoerne fra Luk samfundet op!s hjemmeside om partiernes syn på velfærd og reformbehov
+ Videoerne om fordele og ulemper ved den danske velfærdsmodel - forskellige personers ideologiske udsagn
Youtubevideo: "What makes Denmark so happy?", 20.10.2009
"Kommission foreslår at sløjfe høje karakterkrav og SU til kandidatuddannelser", DR.dk, 6.4.2022
"Slip markedskræfterne løs", Dansk Erhverv, 31.8.2021
"Planøkonomi eller markedsøkonomi?", Marxist.dk, 3.9.2014
"Kina vil bygge ny megaby", e24.no, 28.7.2017
"FAKTATJEK: Har vi den grønneste regering nogensinde?", dr.dk, 17.5.2018
Globalis.dk Tabel over BNP pr. indbygger diverse lande
|