Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Susanne Kudahl Sørensen, Søren Hebsgaard
Hold	2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politik 1 - optakt til Folketingsvalg 2022
Titel 2	Ungdommen nu til dags
Titel 3	Kriminalitet og straf
Titel 4	Ulighed og Velfærd
Titel 5	Skotland og skotsk identitet
Titel 6	Livet i storbyen
Titel 7	Politik 2: Politisk meningsdannelse og medier
Titel 8	Køn og ligestilling på det danske arbejdsmarked
Titel 9	EU og højrefløjens fremgang i Europa
Titel 10	IP - Krigen i Ukraine
Titel 11	Politik 3 - Amerikansk valg og vælgeradfærd
Titel 12	Økonomi
Titel 13	Teknologiske hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politik 1 - optakt til Folketingsvalg 2022 Forløbet omhandlede dansk politik som optakt til Folketingsvalget 2022. Vi startede med at se på partiernes brug af sociale medier og hvilken rolle sociale medier spiller i dansk politik. I den forbindelse diskuterede vi bl.a. hvorvidt de sociale medier var en fordel eller ulempe for demokratiet. I forlængelse heraf så vi på de etablerede mediers rolle og var her omkring begrebet medialisering. Herefter gik vi over til at se på de klassiske ideologier socialisme, liberalisme og konservatisme og forgreninger der udsprunget af disse, bl.a. socialdemokratismen. I forlængelse heraf, var vi kort omkring begreberne populisme og identitetspolitik. Derefter så vi på de politiske partier og hvordan deres politik afspejler deres ideologiske overbevisning og hvordan de placerer sig på den fordelings- og værdipolitiske akse. Afslutningsvis så vi med Molins model på, hvad der kan forklare partiers politiske standpunkt og satte dette i relation til partiernes politik op til valget. Materiale: - Luk samfundet op! 4. udg. (se sidetal i boksen herunder) - Artikel: Ny undersøgelse: Danskerne mener, at sociale medier skader demokratiet. Berlingske 31.1.2022 - I valgkampen sagde de klart nej. Men nu vil S og V alligevel hjælpe udviste syrere. Altinget 9.1.2023
Indhold	Kernestof: Velkommen til samfundsfag. I introduceres til faget og det vi skal arbejde med. Der er ingen lektie til modulet. Intromodul - Hvilke geografiske sammenhænge kan vi se ud fra valget.docx Plan for dagen Hej 1. C vil skal i dag se på hvordan de politiske partier anvender sociale medier og hvorvidt det er et problem for demokratiet. I skal læse artiklen i linket herunder fra Tv2 samt artiklen i den fil som er i dokumentet Politik - 1 - artikel. Politik - 1 - Opg. 1 Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (4 udg.), Columbus; sider: 100-106, 110-120, 125-130, 152-157, 160-164 Vi skal se på danskernes brug af medier og mediernes nyhedskriterier. I skal læse de anførte sider i bogen Luk samfundet op. Lektielæsning.docx Politik - 2 - Opg. 1 - Medialisering og Danskernes forbrug af medier.docx Vi skal arbejde med den politiske deltagelse på sociale medier og se på hvordan der opstår det der hedder digitale bobler og ekkokamre. Politik - 3 - Opg. 1 - De sociale medier og demokratier.docx Politik - 3 - opg. 2.docx Vi skal starte med at arbejde de klassiske ideologier og vi starter med liberalismen, som I muligvis allerede har arbejdet med i folkeskolen, men vi skal gerne udvide jeres viden og genopfriske den. I skal læse de anførte sider. Hej 1. C, vi prøver igen. Vi skal starte med at arbejde de klassiske ideologier og vi starter med liberalismen, som I muligvis allerede har arbejdet med i folkeskolen, men vi skal gerne udvide jeres viden og genopfriske den. I skal læse de anførte si Politik - 4 - Opg. Liberalisme.docx Politik - 3 - Opg. 2 - Unge og Liberal Alliance.docx Hej 1. C, vi skal i dag arbejde med ideologien Konservatisme. Vi skal som med liberalismen se på hvordan konservatismen ser på individet, samfundet og staten, samt forstå hvordan konservatismen ser samfundet som en organisme Politik - konservatisme - opgave Vi skal i dag arbejde med socialismen. I skal læse de anførte sider. Politik - 6 - Socialisme - opgaver Opsamling på ideologierne I skal arbejde med jeres første samfundsfagsopgave. I skal som lektie læse opgaveformuleringen der er vedhæftet her på modulet. Opg. 1 - Eksempel på en besvarelse af en sammenligningsopgave.docx Opg. 1 - opgaver til opgaven.docx I skal arbejde med jeres skriftlige opgave, så der er ingen lektie til dette modul. I har en del opgaver til denne uge så der er ingen lektie til dette modul. I skal dog alle huske jeres bog, så vi læser i modulet og arbejder med de forgreninger der er opstået i forlængelse af de klassiske ideologier. Politik - ideologiske forgreninger Hej 1. C, rigtig godt nytår, håber I har nydt ferien og er klar til at starte igen. Vi skal i dag arbejde med begreberne populisme og identitetspolitik. I skal som lektie læse de anførte sider. Politik - 5 - Oplæg om populisme og identitetspolitik.docx Vi skal arbejde med forskellige typer af vælgere og forstå forskellen på kernevælgere og marginalvælgere og vi skal se på hvordan partierne ser på henholdvis fordelingspolitik og værdipolitik. Vi skal her forstå forskellen på de to former for politik Politik - 8 - Opg. 1 - Vælgerne ved valget 2022.docx Politik - 8 - opg. 2 - Regeringens politik og placering på den nye venstre.docx Vi skal arbejde med det der hedder partiadfærd og forstå hvilke forhold der kan forklare politiske partier indtager de holdninger de gør til forskellige politiske emner. I skal læse de anførte sider. Politik - 9 - Molins model.docx Politik - 9 - Molins model Vi skal i dag arbejde med hvordan demokratiet fungerer i Danmark og vi skal forstå hvad der menes med begrebet parlamentarisme. I skal læse de anførte sider. Politik - 11 - Opg. 1 - Parlamentarisme.docx Politik - 11 - Opg. 2 - Debat om Store bededag og regeringens magt.docx I får en test i vores politikforløb. Det er uden hjælpemidler og med pen og papir så husk en god blyant eller kuglepen. I kan blive spurgt til følgende sider i bogen: s. 100-120 + 125-130. Vi mødes i den lille kantine ved skydedørene ved siden af den Politik - 12 - Opg. 1 - Hvad kan ud fra Molins model forklare Lars Løkkes politiske standpunkt i forhold til de danske børn i Syrien.docx docs.google.com
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ungdommen nu til dags Forløbets udgangspunkt var debatten om unges trivselskrise, der opstod i efteråret 2022. I forløbet forsøgte vi at se på nogle af de strukturelle og aktørmæssige forhold, der kunne være med til at forklare denne trivselskrise. Vi startede med at se på, hvad sociologer som Giddens og Ziehe mener karakteriserer det senmoderne samfund. Vi så her bl.a. på Giddens begreber som bl.a. aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet og ontolologisk sikkerhed. I forhold til Ziehe så vi bl.a. på hans reaktionsmønstre på livet i det senmoderne samfund. Dette blev bl.a. brugt til at belyse unges adfærd på sociale medier, men også til hvordan unge kan opleve en usikkerhed om hvem de er og hvad de skal. Derudover så vi på Hartmut Rosa's begreb Accelerationssamfundet for bl.a. at belyse den stress mange unge føler de er underlagt. Derudover arbejdede vi med Bourdieus habitus- og feltbegreb og forskellige kapitaler for teoretisk at belyse mulige udfordringer i forhold til social arv og muligheder i uddannelsessystemet. Afslutningsvis arbejdede med Honneths teori om betydningen af anerkendelse og forskellige anerkendelsesformer. Dette blev ligeledes sat i relation til unges kamp for anerkendelse og hvilken betydning dette spiller i forhold til deres trivsel. Materiale - Luk samfundet op! 4. udg. (se sidetal i boksen herunder) - Sociologisk set ibog. Kap. 4 (om Hartmut Rosa) - Fri eller fortabt (i-bog) kap. 5.4: Accelerationssamfundet - ungdommen er fanget i et hamsterhjul! - Artikel: Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge. www.dr.dk 9.10.2022 - Ny rapport om stress blandt børn og unge: ”Jeg føler mig som et omvandrende tal” Børns vilkår
Indhold	Kernestof: Vi skal starte på et nyt forløb om Unge og årsager til mulig mistrivsel blandt unge. I skal læse artiklen i dette link Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (4 udg.), Columbus; sider: 61-75, 83-89, 91-95 Vi skal videre i vores forløb om unge og trivsel. Vi skal i dag se på udviklingen frem mod det samfund man inden for samfundsfag kalder det senmoderne samfund. I skal læse om de to samfundstyper der kom før dette, nemlig det traditionelle og det mode Opgave 1 – Det traditionelle og moderne samfund Vi skal i dag arbejde med hvordan sociologen Anthony Giddens karakteriserer det senmoderne samfund. (må gerne springe tekstboksene i lektien over) Ungd. nu til dags - 3 - Opg. 1 - Giddens begreb øget refleksivitet.docx Google Docs: Sign-in I skal læse frem til midt første spalte s. 75 (Stop ved sætning Beck hæfter sig ligesom Giddens...). Vi skal i dag arbejder med hvordan Thomas Ziehe karakterisere det senmoderne samfund og hvordan en anden sociolog Ulrich Beck mener vi lever i et ris Ungdommen nu til dags - 4 - Opg..docx Vi skal i dag arbejde med begrebet Accelerationssamfundet og forstå hvad sociologen Harmut Rosa forklaring på dette. I skal læse det vedhæftede dokument. Ungd. nu til dags - 5 - Tabel og diagramanalyse.docx Vi skal i dag arbejde med livsstilsanalyse og forstå Pierre Bourdieus begreber og teori der kan forklare folks forskellige livsstil. I skal læse de anførte sider. Ungd. nu til dags - 6 - Opg. Bourdieu og Minervamodellen.docx Vi skal i dag arbejde med begreberne social arv og mønsterbrud og forstå Bourdieus teoretiske forklaringer på disse. Ungd. nu til dags - 7 - opg. 1 - Social arv i uddannelse.docx Ungd. nu til dags - 7 - opg. 2 - Begrebet social arv.docx Ungd. nu til dags - 8 - lektie.docx Hej 1. C, i dag skal vi arbejde med begrebet anerkendelse og se en sociolog Alex Honneths teori om betydningen af anerkendelse. I skal læse det vedhæftede dokument. Vi mødes foran byretten på Frederiksberg 12.35.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kriminalitet og straf Forløbet havde fokus på at give forskellige sociologiske forklaringer på hvorfor folk og især unge begår kriminalitet og bandekriminalitet. Indledningsvis så vi på SNAP-modellen og brugte den til at se på forskellige former for kriminalitet og forskellige motiver for at begå kriminaliteten. Derefter så vi teoretikere som bl.a. Merton, Sutherland og Cohens teorier om årsager til kriminalitet. I forhold til bandekriminaliteten og hvorfor unge søger ind i bander brugte vi Maffesiolis teori om neostammer og Honneths teori om anerkendelse til at belyse dette. Disse forskellige teorier blev brugt at belyse forskellige cases bl.a. Haidar Ansari som vi så et klip med. Sidste del af forløbet omhandlede straf og hvordan vi som samfund skal straffe kriminalitet. Vi havde her fokus på, hvorvidt straf skulle have et fremadskuende eller et bagudskuende perspektiv og hvorvidt det skulle være rettet mod den kriminelle eller samfundet som helhed. I den forbindelse stod hensynet til retssikkerhed og resocialisering overfor hinanden. Materiale: Victor Bjørnstrup m.fl. Fra drengestreger til bandekrig (ibog) kap. 1, 1.2, 1.4, 1.5, 2.1, 2.2 og 2.3, 4.1, 4.2, 4.4, 6.1, 7, 7.3, 7.4 Interview med Haidar Ansari: https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/som-17-aarig-blev-haidar-doemt-for-drabsforsoeg-i-faengslet-blev-han-et-litteraert-stjerneskud Film: Straffens formål https://www.forbrydelseogstraf.dk/straffens-formaal
Indhold	Kernestof: Vi skal i dag arbejde med hvad vi kan gøre ved den stigende mistrivsel og se på hvad politikerne vil gøre ved det. Ungd. nu til dags - 9 - Opg. 1 - Unges trivsel.docx Vi skal i dag starte på et nyt forløb om kriminalitet. I skal læse det vedhæftede dokument. Kriminalitet - 1 - Lektie.docx Kriminalitet - 1 - beregningsøvelser.xlsx Vi skal i dag se på hvad der karakterisere kriminelles sociale baggrundsfaktorer og vi skal arbejde videre med beregninger. I skal læse det vedhæftede dokument. Vi skal arbejde med årsager til kriminalitet og I skal læse s. 27-30 i det vedhæftede dokument. Kriminalitet - 3 - Opgave 2.docx Opgave 3 Vi skal arbejde videre med årsager til kriminalitet. I skal læse s. 30-34 i det vedhæftede dokument. Kriminalitet - 4 - Årsager til kriminalitet - Merton og Sutherland.docx Vi skal i dag arbejde med årsager til at nogle unge søger ind i bander og bandekriminalitet. I skal læse det vedhæftede dokument. Kriminalitet 5 - opg. 1 - Årsager til bandekriminalitet.docx Kriminalitet - 5 - opg. 2 Vi skal arbejde med hvordan retssystemet fungerer. I skal læse det vedhæftede dokument i nedenstående link Kriminalitet - 6 - Opg. 1 Fra byret til landsret.docx Vi skal i dag arbejde med hvordan vi som samfund skal straffe kriminalitet. I skal læse det vedhæftede dokument og vær OBS på at lektien er lidt lang så giv jer god tid til det. https://docs.google.com/document/d/1xwVsagB5opuLPojF4Q66hO0VeMCz-qt8tGb9vFqSFDc/edit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ulighed og Velfærd Forløbet startede med at se på forskellige former for ulighed. Vi så her økonomisk ulighed og ny-ulighed, hvor ulighed kan tage andre former end den økonomiske ulighed. Derefter så vi på hvordan ulighed i Danmark kan forklares bl.a. ud fra begreberne om ressourcebeholdere og ud fra Bourdieus begreber. Derudover så vi på hvordan borgerne kan inddeles i forskellige socialgrupper og socialklasser. Forløbets sidste del havde fokus på velfærdsstaten og særligt den universelle model. Vi så på hvordan den universelle model forsøger at begrænse ulighed i samfundet samt hvilke udfordringer den universelle model i Danmark står overfor. Endelig så vi på hvordan den universelle model er ved at udvikle sig til en konkurrecestat.
Indhold	Kernestof: Hej 2. C, velkommen tilbage fra ferien, håber I har nydt det og er klar til at starte igen. Vi skal i dag bl.a. snakke om hvad I kunne tænke jer at se og opleve på studieturen. Så lektien er at undersøge hvad der kunne være interessant at se i Edinbu Google Docs: Sign-in Vi skal i gang med vores forløb om Ulighed og velfærd og I skal læse dokumentet i nedenstående link. Ulighed og velfærd - 1 - opg. 2 - Årsager til ulighed.docx Brøndum, P. (ansv.): ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER (2 udg.), Columbus; sider: 50-61, 66-70, 88-96, 105-112, 126-127, 129-133, 154-179 Vi skal i dag arbejde med økonomisk ulighed og se på hvordan man beregner det der hedder Gini-koefficienten som er et mål for graden af ulighed i et samfund. I skal læse de anførte sider i den nye bog, I fik sidste gang. Jer der ikke fik skal gå ned Ulighed og velfærd - 2 - Opg. Ulighed i Danmark.docx Vi skal i dag arbejde med hvad der påvirker uligheden. I skal læse de anførte sider og være OBS på forskellen mellem de strukturorienterede og de aktørorienterede forklaringer på uligheden. Opgaver til den skriftlige opgave Vi skal arbejde med ny-ulighed og se på hvordan ulighed kan antage andre former end økonomisk ulighed. I skal læse de anførte sider Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (4 udg.), Columbus Gr. 1-3 Gr. 4-6 Gr. 7-9 Vi skal arbejde med hvordan befolkningen er blevet inddelt i socialgrupper af SFI og hvordan denne gruppering har fundet sted. I må gerne hoppe tekstboksen s. 107 over. Poverpoints: Vi skal i dag arbejde med den geografiske ulighed i Danmark og se på hvordan der er forskelle mellem forskellige kommuner og dele af landet. I skal læse artiklen i linket herunder. Ulighed og velfærd - 6 - Opg. Undersøgelse af geografiske forskelle i Danmark.docx Skal præsenterer jeres arbejde fra i fredags for hinanden i nye grupper (se dokumentet på modulet i fredags). I skal desuden alle huske jeres bog Ulighedens mange ansigter. Vi skal repeterer og udvide vores viden om Bourdieus syn på ulighed. Lektien springer ind midt i et afsnit. I skal starte midt på første spalte s. 88, med sætningen "Umiddelbart ligner flere af..." I skal springe tekstboksene over. Vi skal særligt fo Ulighed og velfærd - 8 - Bourdieu og ulighed.docx Vi skal vende tilbage til vores forløb om Ulighed og velfærd og skal i dag arbejde med den danske velfærdsmodel. I lektien skal I ikke læse s. 160-161. Opgave Opgave - Velfærdsudgifter Vi skal i dag arbejde med den residuale og selektive velfærdsmodel. I skal læse de anførte sider. Ulighed og velfærd - 10 - Opgave.docx Ulighed og velfærd - 10 - Beregningsøvelse.docx Arbejde med lineær regression i samf og intro til skriftlig opgave Lineær regression i samfundsfag - Opgave 1.docx Linær regression - opgaver.xlsx HUSK AT AFLEVERE BOGEN LUK SAMFUNDET OP. Studietursprojekt Vi skal i dag arbejde med den universelle velfærdsmodels udfordringer. I skal læse de anførte sider. Ulighed og velfærd - 11 - Opg. Den universelle velfærdsmodels udfordringer.docx Ulighed og velfærd - 11 - Velfærdsstatens udfordringer opg. .xlsx Vi skal se på begrebet Konkurrencestat og forstå hvad der menes med dette. Nogle mener at den universelle velfærdsmodel har udviklet sig til en konkurrencestat, men hvad vil det sige. I skal læse de anføre sider. Opgave til konkurrencestaten Vi skal i dag arbejde med den aktuelle debat om hvorvidt der er råd til både lavere skat og velfærd. Regeringen mener der er råd til begge dele, men det er der mange især ude i kommunerne der ikke er enige i. I skal læse de to vedhæftede artikler her Opgaver Vi skal arbejde med de anførte sider herover. Men vi læser lektien i modulet så I kan prioritere den skriftlige opgave. I skal alle huske bogen så I kan læse i den. Ulighed og velfærd - 14 - opg. Putnams teori om sammenhængskraft.docx Opgave 2 - Lineær regression Vi skal arbejde med begrebet social mobilitet og samle op på forløbet som vi afslutter i dag. OBS kort lektie Ulighed og velfærd - 15 - Opg. Social mobilitet.docx Opsamling på forløbet Ulighed og velfærd
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Skotland og skotsk identitet
Indhold	Kernestof: Vi skal arbejde videre med Skotland og spørgsmålet om uafhængighed. I skal læse artiklen i nedenstående link. I skal alle have jeres bog Ulighedens mange ansigter med. Skotland og skotsk identitet - 2 - opgaver Vi skal arbejde med hvad der ligger i begrebet nation. I skal læse modul 3 i vores kompendium i linket her: Skotland og skotsk identitet kompendium Opgaver Vi skal arbejde videre med nationalismebegrebet og se på hvordan det relaterer sig til Skotland. I skal læse modul 4 i vores kompendium, der er vedhæftet her. Skotland og skotsk identitet - 4 - Opgave 1.docx Skotland og skotsk identitet - 4 - Opg. 2 - Fattigdom og ulighed i Skotland.docx Opgave 2 I skal arbejde med de forskellige skotske partier og forberede en præsentation af et parti på studieturen. Partiprojekt Opg. 2 - Opgaver til opgaven.docx Vi skal arbejde med samfundsfaglig metode og hvordan man laver et godt interview som forberedelse til jeres projekt på studieturen. Vi skal særligt arbejde med kvalitativ metode som I også vil komme ud for at skulle bruge i skriftlige opgaver. I skal Forberedelse til studietur. Se lektie til modulet i tirsdags Skotland og skotsk identitet - 7 - interviewguide.docx Lektier til gruppen inden afrejse: I skal arbejde med jeres filmprojekter. Se projektbeskrivelsen I skal arbejde med jeres innovations- og filmprojekt Explore the Scottish Social Attitudes survey - What Scotland Thinks
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Livet i storbyen Vi har som optakt til SRO-forløbet arbejdet med livet i byen herunder følgende centrale teorier/begreber: - Pierre Bourdieu, Ferdinand Tönnies, Herbert Gans, Anthony Giddens, Habermas - Fælleskab - Magt - Rum: Det private vs. offentlige - Ghetto Grundbogsmateriale: Malte Warburg Sørensen og Mads Strarup: "Bysociologi", kapitel 4, Systime Øvrigt materiale: Henriette Stisen: "Aldrig i livet", 2.12.2018, https://www.dr.dk/mitliv/aldrig-i-livet-derfor-naegter-mikkel-og-tre-andre-i-20erne-flytte-til-storbyen Henrik Molsted Wanscher: "Flere folk i mellemstore byer ønsker at bo i samme størrelse by om ti år ", 12. juni 2018, Danmarks Statistik, https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-12-flere-folk-i-mellemstore-byer-oensker-at-bo-i-samme-stoerrelse-by-om-ti-aar DR udsendelse: "Byernes mestermærk", https://www.dr.dk/drtv/se/byernes-mester_-den-danske-forvandling-af-new-york_403863 Dokumentar: "Ghettodrengen", Filmstriben "Hvem er på listen over udsatte boligonråder 2023", https://bl.dk/politik-og-analyser/temaer/her-er-listen-over-parallelsamfund/
Indhold	Kernestof: Kapitel 4 - Livet i byen - Identitet, livsstil og fællesskabpdf.pdf Arbejdsseddel modul 1 Kære 2.c, Arbejdsseddel modul 2 Arbejdsseddel Kære 2.c Arbejdsseddel modul 6 Arbejdsseddel modul 7 og 8 Arbejdsseddel modul 9
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Politik 2: Politisk meningsdannelse og medier Vi har arbejdet med mediernes rolle i et demokrati. Centrale teorier/begreber: Medier som den fjerde statsmagt Medialisering Retorik, argumentation, diskurser og politisk kommunikation. Kanyleteorien To-trin-hypotesen Referencemodellen Spin Faktalink: "Magt og medier", uddrag Hans Rosling: "Man skal ikke bruge medier til at forstå verden" - Deadline, 2015, https://www.youtube.com/watch?v=bcpjl0mxRvs Statsminister, Mette Frederiksens nytårstale 2023, https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2023/ Laura Kirkebæk-Johansson: "Regering vil afskaffe sjette su år, men danskerne er splittede", DR, 9.4.2023, https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-vil-afskaffe-sjette-su-aar-men-danskerne-er-splittede#!/ Annegrethe Rasmussen: "Er digitale medier en gevinst eller en forbandelse for demokratiet?", 29.11.2011, Information. Mini-projekt med undersøgelse af politikernes kommunikation på sociale medier. Workshop: "Generation news avoidance", arrangeret af Constructive institute
Indhold	Kernestof: Kære 2.c, Modul 1 Kære 2.c Medier og politisk meningsdannelse kap..pdf Arbejdsseddel modul 2 Medier og politisk meningsdannelse kap. (1).pdf Arbejdsseddel modul 3 Arbejdsseddel modul 4 Modul 5 Afsnit Fremlæggelse af præsentationer om folketingspolitikere. Modul 6 Modul 7 Aflevér her
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Køn og ligestilling på det danske arbejdsmarked Forløbet havde primært fokus på køn og kønsforskelle på det danske arbejdsmarked og særligt på kønsforskellene blandt ledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer i dansk erhvervsliv. Vi forsøgte således at belyse kønsforskellene ud fra både strukturorienterede og aktørorienterede forklaringer. I forhold til de strukturorienterede forklaringer så vi bl.a. på Simone de Beauvoir og Judith Butlers teorier om køn som en social og diskursiv konstruktion og hvordan vores syn på køn og italesættelse af køn påvirker kvinders adgang til ledelsesposter i erhvervslivet. Derudover så vi på begreberne Glasloft og Rip, rap og rup effekten, som blev understøttet af Bourdieus begreb symbolsk vold og magtbegrebet institutionel magt. I forhold til de mere aktørorienterede forklaringer brugte vi bl.a. Giddens begreber som individualisering og refleksivitet til at forklare, at kvinderne selv har muligheder for at forme deres karrierer. Vi så desuden på betydningen af netværk og Bourdieus begreb social kapital i forhold til få adgang til ledelsesposter i dansk erhvervsliv. Supplerende materiale - Executive coach og forfatter: Derfor kan din racercykel holde både dig og dit netværk i form. Børsen 10.1.2022 - Kvinder er bryster, mænd er karriere: »Brugen af sproget er meget, meget kønnet« Berlingske 19.12.2019 - Rip, Rap og Rup skal have modspil. Jyllandsposten 3.4.2017 Nej, kvinder og mænd har ikke lige muligheder for at blive ledere (uddrag). Djøfbladet 22.7.2019 Anne Storr-Hansen m.fl. Køn og ligestilling (1. udg. 25-30 + 61-68 (se pdf'er på de første moduler.) Herefter gik vi over til at bruge 2. udg. af bogen som klassen fik udleveret.
Indhold	Kernestof: Hej 2. C, håber I har det godt og Susanne har taget sig godt af jer. Jeg er nu tilbage fra barsel og glæder mig til at se jer. Vi skal starte op på et nyt forløb om køn og ligestilling på arbejdsmarkedet. I skal læse de to artikler i nedenstående lin Køn og ligestilling - 1 - Opg. 1 Køn og ligestilling - 1 - Opg. 2 Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet - 2 - Opg. 1 og 2 - Kønnet socialisering.docx Titel Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet - 3 - Lektie.pdf Vi skal arbejde med teorier om køn. I skal læse det vedhæftede dokument. Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet - 3 - Opg. 1 Teorier om køn.docx Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet - 3 - Opg. 2 - Kvinder i ledelse.docx Storr-Hansen, A. (ansv.): KØN OG LIGESTILLING (2 udg.), Columbus; sider: 31-38, 74-80, 118-122, 158-159 Vi skal se på det kønsopdelte arbejdsmarked. I må gerne springe tekstboksene i lektien over. Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet - 4 - Beregningsøvelser.xlsx Beregningsøvelse Køn og kønsforskelle på arbejdsmarkedet - 4 - opg. 2 Storr-Hansen, A. (ansv.): KØN OG LIGESTILLING, Columbus; sider: 80-85 Vi skal se på begreber som vertikal og horisontal kønsforskelle og på hvorvidt forskellene kan forklares ud fra strukturelle eller aktørmæssige forhold. Derudover bliver I introduceret til jeres næste skriftlige opgave. Opgaven er uploadet under opga Vi skal i dag arbejde med begrebet magt og se på hvordan kan sættes i relation til køn og ligestilling i toppen af erhvervslivet. I skal læse de anførte sider. Modulet er virtuelt og der kommer en opgave I skal lave i modulet. Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet - 6 - Virtuel opgave.docx Se lektien fra i går Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet - 7 - Opgave i Excel.xlsx Opgave i excel Køn og kønsforskelle på arbejdsmarkedet - 7 - Opgave 2.docx Vi skal slutte vores forløb om køn og ligestilling af med at se på mulige løsninger og her bl.a. se på ideen om kvoter, Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet - 8 - Opg. Partiernes syn på ligestilling Begrebsoversigt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	EU og højrefløjens fremgang i Europa Forløbet tog udgangspunkt i Europaparlamentsvalget 2024, hvor vi arbejdede med EU's forskellige institutioner og deres indbyrdes rolle og funktion i forhold til EU's beslutningsproces. Derudover så vi på den løbende politiske integration der er sket i EU, her arbejdede vi bl.a. med hvordan der er sket en inetegration i bredden og i dybden. I forlængelse af dette arbejdede vi med forskellige integrationsteoriers forklaringer på, hvorfor der sker denne integration og hvad EU skal udvikle sig til. Forløbets anden del omhandlede den højrepopulistiske udvikling vi har set i flere europæiske lande som især Ungarn og Italien, hvor højre-nationale populitiske partier er kommet til magten. Vi arbejdede her med begrebet populisme og så på hvilke fordelings- og værdipolitiske holdninger disse partier går ind for og hvordan det også påvirker partiernes syn på EU. Især Ungarn udfordre EU's værdisæt og retsstatsprincip og her arbejdede vi med hvilke muligheder EU har for at sanktionere Ungarn bl.a vha. artikel 7 i EU-traktaten. Orban definerer Ungarn som et iliberalt demokrati. Vi så afslutningsvis på hvad dette indebære. Materiale - EU's udfordringer (i-bog) kap. 1.2 Hvor ligger magten i EU?, Kap. 1.3 Hvordan træffer EU beslutninger? Kap. 5.1 Må medlemslande trodse EU's værdigrundlag? - Populisme og identitetspolitik (ibog) kap. 2 om Højrepopulisme Artikler - Domstol sætter milepæl i EU's interne kamp med Polen og Ungarn. Politiken 16.2.2022 - Flertal i EU-Parlamentet vil fjerne Ungarns stemmeret. tv2.dk 18.1.2024 - Europa rykker mod det yderste højre – i flere lande ser en uventet gruppe ud til at gå forrest. Tv2.dk 3.6.2024 - Nye regler for flygtninge og migranter vedtaget – sådan påvirker det Danmark. Tv2 16.4.2024
Indhold	Kernestof: Hej 2. C, det er efterhånden lang tid siden. Vi skal samle tråden om EU op og vi skal se på hvordan EU træffer beslutninger og laver love. I skal læse fra overskriften Hvordan træffer EU beslutninger der er markeret med rødt og resten af siderne i ko EU parlamentsvalg 24 - kompendium EU-valg 24 - EUs beslutningsproces.pptx Hvilken EU-politiker skal du stemme på? Prøv Altingets kandidattest Vi runder året af med et hyggemodul, rundbold eller lign. og måske en lille samfundsfagsquiz Årsprøve i skriftlig samfundsfag - info.docx Hej 3. C, håber I har nydt ferien og er klar til det sidste år. Der er ingen lektie til dette første modul. Husk bogen Køn og ligestilling, da en anden klasse skal bruge den. I får den tilbage inden eksamen. Første modul https://konto.systime.dk/index.php?id=503 Hej 3. C, vi skal arbejde videre med EU og i dag skal vi se på den højredrejning der er sket i EU. I skal læse artiklen i nedenstående link. Derudover bliver I introduceret til jeres første skriftlige opgave. EU og højrefløjens fremgang i Europa - 2 - Opgave Min søn er desværre faldet og har slået sig så jeg er nød til at tage hjem. I skal arbejde i gruppe á 3 om det I har læst derhjemme. I skal forberede en powerpoint præsentation af afsnittet og fremlægge det næste gang. I kan se grupperne i det vedhæf EU - 2 - EUs formål - grupper og opgaver.docx I skal være klar med jeres PowerPoint præsentationer som I lavede i sidste modul. 3 tilfældigt valgte grupper præsenterer. Føderalisme Vi skal arbejde videre med de teorier der forsøger at forklare hvordan og hvorfor der sker en integration/øget samarbejde i EU. I skal læse afsnit 2.2 og 2.3 i ibogen EUs udfordringer om Neofunktionalisme og Liberal intergovernmentalisme. I finder bo Opgaver Vi skal arbejde med EU's nye asyl og migrationssystem. I skal læse artiklen i nedenstående link. Opg. 1. EU’s aftale nye asyl- og migrationsregler Opg. 2. Beregningsøvelse af asylansøgere i EU lande Der er ingen lektie. Vi skal se film om forholdene i Ungarn. Husk at forsyne jer med vand og hvad I ellers skal bruge. Vi kommer ikke til at holde pause. I skal gå ind i vores ibogspakke fra forlaget Columbus og finde bogen Populisme og identitetspolitik. Her skal I læse om højrepopulisme i kap. 2. I skal læse de forskellige underafsnit i kapitlet frem til casen om Orban EU - 5 - Opg. Højrepopulisme.docx EU - 5 - PowerPoint - Hvad er populisme.pptx Vi skal arbejde videre med Ungarn og se på hvad EU kan gøre ved Ungarns politik der strider mod EUs værdigrundlag. I skal gå ind i vores ibogsbank og finde bogen EU's udfordringer. Her skal I som lektie læse afsnit 5.1. Må medlemslande trodse EU's væ EU - 6 - Opgaver Vi skal arbejde videre med EU's sanktionsmuligheder overfor Ungarn. I skal læse det vedhæftede dokument, som er jeres næste skriftlige opgave og som handler om dette. Opg. 2 - Opgaveformulering.docx EU - Beregningsøvelse - antal asylansøgere.xlsx Modulet er et arbejd-selv modul da jeg er på kursus. I skal læse artiklen i nedenstående link der omhandler højrepopulistiske partier der er vokset frem i flere europæiske lande. I modulet skal I arbejde i grupper omkring et land og parti og forbered Europa rykker mod det yderste højre – i flere lande ser en uventet gruppe ud til at gå forrestTitel Opgave: EU - 7 - Højredrejning i Europa.docx Vi skal slutte vores forløb om EU og højredrejningen i EU af med først at høre nogle oplæg om højredrejningen i forskellige EU-lande og derefter skal vi samle op på de centrale begreber, teorier og pointer vi har været omkring i forløbet. Opgave Titel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	IP - Krigen i Ukraine Forløbet havde som overordnet fokus at belyse krigen i Ukraine, herunder hvorfor krigen startede og hvad der kan forklare såvel Rusland og Ukraines adfærd i krigen, men også det internationale samfund og internationale institutioners adfærd, herunder særligt NATO og FN Derudover så vi også på hvordan krigen påvirker dansk udenrigspolitik og hvordan Danmark har ageret i forhold til krigen. Vi arbejdede i forløbet bl.a. med følgende: - Forskellige former for magt i det internationale system - blød magt, hård magt og smart power - Staters magtressourcer i form af kapabiliteter og determinanter - IP-teorier: Klassisk realisme, Neo-realisme , Liberalisme og konstruktivisme og tilhørende begreber - Adaptionsmodellen og forskellige former for udenrigspolitik - Mål og midler i dansk udenrigspolitik Materiale International politiks kernestof i-bog: Kap. 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 2.3, 2.4, 3, 3.1, 5.1, 5.2, 5.6, 9.1, 9.2 IP-bogen i-bog: Kap. 1.2, 1.5, International PolitikNU (i-bog) kap. 2.4 om konstruktivisme (se linket her https://docs.google.com/document/d/1nARj_wEa2X9NKsCuCqo72BnfV8Vv1x1NmM3alx0tBg8/edit?tab=t.0#heading=h.m2kia52gl7x Supplerende materiale Ruslandsekspert: Her er Putins tre krigsmål. Altinget 6.2.2022 Glemmer vi helt den langsigtede vision i den kortsigtede strategi for at isolere Rusland, vil verden om få år se endnu mere farlig ud. Politiken d. 18. marts 2022.
Indhold	Kernestof: Vi skal starte op på et nyt forløb om international politik med fokus på Ukraine konflikten. I skal læse artiklen i nedenstående link. IP - 1 - Opg. Ruslands forhold til Kina.docx Vi skal i dag bl.a. se på forskellige former for magt i international politik og relaterer det til Ukraine konflikten. I skal læse afsnit 1.2 og 1.5 i bogen IPbogen som ligger inde i vores ibogsbibliotek. Jeg har forsøgt at linke til siderne her Opgave 1 Vi skal i dag se på verdens stormagters magtressourcer som man også kalder for kapabiliteter og determinanter. I skal læse følgende links i ibogen International politiks kernestof kap. 2.3, og 2.4. Se links herunder Opgave - Stormagternes kapabiliteter og determinanter IP - 2 - Opg. 2 - bilag - SIPRI-Milex-data-2013-2023.xlsx Vi skal i dag begynde på at forstå nogle forskellige teoriers forklaringer på hvorfor stater handler som de gør i international politik. I dag skal vi arbejde med teorierne realisme og neorealisme. I skal læse de to nedenstående links 1.1: Den klassiske realisme 1.2: Neorealismen IP - 4 - Opgave - Realisme og Neo-realisme Vi skal i dag arbejde med teorien liberalisme (idealismen). I skal læse nedenstående link. 1.3: Liberalismen IP - 4 - Opgave - Realisme, Neo-realisme og liberalisme Vi skal i dag arbejde med teorien Konstruktisme og forstå hvordan vi med den kan forklare staters adfærd i international politik. I skal læse nedenstående link 1.4: Konstruktivismen IP - 6 - Opgaver IP - 6 - Putins tale 22.2.2022.docx IP - miniprojekt.docx I skal arbejde i grupper om de forskellige teorier vi har arbejdet med. Lektien til modulet er at forberede sig på det projekt. I får dette modul til at lave jeres præsentation og så ser vi nogle af filmene i morgen. Vi starter med at se nogle af jeres film. Derefter bliver I introduceret til jeres næste skriftlige opgave. Opgaven er vedhæftet herunder, så I skal som lektie læse bilaget. Opg. 3 - Opgaveformulering.docx Opg. 3 - Eks. på god besvarelse.docx Vi hopper ud af vores IP-forløb for at se på det amerikanske valg og vender tilbage til IP senere. I skal læse de to nedenstående link og det politiske system i USA. Når I læser skal I have fokus på hvad en føderation er og hvilke områder der er unde 2.2.1: USA er en føderation 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati US-valg - 1 - Opgaver.docx Hej 3. C, håber I har nydt efterårsferien. Vi skal i dag se på hvad de to partier Demokraterne og Republikanerne står for. I skal læse de nedenstående links 2.5.1: Partierne i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER USA-valg - 2 - Opgave - Republikanerne og demokraterne.docx Modulet bliver et opgaveskrivningsmodul, hvor vi arbejder videre med jeres skriftelige opgave og ser på andre typer af skriftlige opgaver og beregninger. Der er kommet en mindre ændring i den skriftlige opgave som I kan se i opgaveformuleringen under Opg. 5 - Udkast til struktur på opgaven.docx USA-Valg - 6 - Opg. Meningsmålinger og valgresultater i svingstaterne.xlsx Vi skal vende tilbage til vores forløb om IP og Rusland-Ukraine konflikten og i forlængelse af vores fokus på det amerikanske valg se på om USA stadig er en supermagt og hvilke sikkerhedspolitiske mål der præger USA's sikkerhedspolitik. I skal læse n Kap. 3: USA, Kina, Rusland og Indien: Målsætninger og udenrigspolitik \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF IP - 10 - Opgaver Vi skal i dag arbejde med FN og FNs muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe fred i verden, herunder i forhold til Rusland-Ukraine konflikten. I skal læse de to nedenstående links. 5.2: FN - IGO"ernes konge \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 5.1: Typer af IGO"er og teoretiske synsvinkler på dem \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Opgaver IP - 10 - Opg. lineær reg. .xlsx Vi skal i dag se på NATO og forstå principperne bag organisationen og hvilken rolle og betydning den har i forhold til konflikten i Ukraine. I skal læse nedenstående link 5.6: NATO - demokratiernes forsvar \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF IP - Opgaver - NATO I skal afleverer opgave i aften, så vi læser i modulet. Brug til gengæld lektietiden på jeres opgave. Vi skal arbejde videre med danske sikkerhedspolitik i relation til Rusland-Ukraine konflikten. På grund af pres med opgaven så er der heller ingen lektie til dette modul. Vi læser nedenstående link i timen. 9.1: Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF IP - 14 - Beregningsøvelse.xlsx Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik Hej 3. C, vi skal i dag se på hvordan dansk sikkerhedspolitik har udviklet sig i en mere aktivistisk retning. I skal læse nedenstående link. 9.2: Danmarks sikkerhedspolitik: fra lav profilering til ivrig krigsnation \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF DK sikkerhedspolitiske mål Vi repeterer hvordan man skriver en sammenligningsopgave. I skal læse de tre bilag der er vedhæftet her på modulet. IP - 16 - Eks. på sammenlignigsopgave.docx Afsnit IP - 17 - Opgave til. Sammenligningsopgave.docx Vi slutter vores forløb om Rusland-Ukraine konflikten af og samler op på de teorier og begreber vi har lært og arbejdet med. Rusland-Ukraine konflikten - Begrebs og teorioversigt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Politik 3 - Amerikansk valg og vælgeradfærd Forløbet havde fokus på det amerikanske valg og vælgernes vælgeradfærd. Vi arbejdede i den forbindelse med det amerikanske politiske system og de forskellige politiske institutioner. Vi arbejdede med valgsystemet, henholdvis Republikanerne og Demokraternes politik og endelig forskellige vælgeradfærdsteorier. I forlængelse heraf arbejdede vi også med den polarisering der præger USA og amerikansk politik. Vi så i den forbindelse på begreber som negativ partisanship og negativ campaigning. Udover det teoretiske så vi på forskellige meningsmålinger og målte den statistiske usikkerhed ved disse. Materiale: USA's udfordringer i-bog kap. 2.2.1 + 2.2.2 + 2.5.1 + 2.7.1 2.7.3 + 2.6.2
Indhold	Kernestof: Vi hopper ud af vores IP-forløb for at se på det amerikanske valg og vender tilbage til IP senere. I skal læse de to nedenstående link og det politiske system i USA. Når I læser skal I have fokus på hvad en føderation er og hvilke områder der er unde 2.2.1: USA er en føderation 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati US-valg - 1 - Opgaver.docx Hej 3. C, håber I har nydt efterårsferien. Vi skal i dag se på hvad de to partier Demokraterne og Republikanerne står for. I skal læse de nedenstående links 2.5.1: Partierne i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER USA-valg - 2 - Opgave - Republikanerne og demokraterne.docx Hej 3. C, vi skal i dag arbejde med de amerikanske vælgere og se på hvad der karakteriserer dem og arbejde med nogle teorier der belyser hvorfor vælgerne stemmer som de gør. I skal læse de to nedenstående links. 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? \| USA"S UDFORDRINGER USA-valg - 3 - Opg. Downs model og Michigan modellen.docx USA-valg - 3 - Lineær reg. opgaver.xlsx Vi skal i dag se på meningsmålinger og I skal lære at beregne den statistiske usikkerhed som er den usikkerhed der er forbundet med en meningsmåling. I skal læse det vedhæftede dokument. Beregning til statistik usikkerhed.docx USA-valg - statistisk usikkerhed.xlsx USA-valg - statistisk usikkerhed 2.xlsx Pennsylvania : President: general election : 2024 Polls Vi skal arbejde med polariseringen i USA mellem demokrater og republikanere. Alle skal læse link 1. Deruder skal alle drengene læse link 2 og alle pigerne læse link 3. I kommer til at arbejde med jeres tekster i grupper og præsenterer det I har arbej Link 1: 2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER Link 2: Negative partisanship and negative campaigning \| USA"S UDFORDRINGER Link 3: Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig \| USA"S UDFORDRINGER Vi evaluere det amerikanske valg, som vi muligvis har nogle resultater fra. Der er ingen lektie til modulet i dag. Konsekvenser for verden I får feedback på jeres seneste opgave og derefter skal I arbejde med jeres SRP-projekt. Opg. 4 - Eks. på god besvarelse2.docx Vi slutter vores forløb om det amerikanske valg af med en skr. opgave. I bliver introduceret til opgaven og pågynder arbejdet med den. Der er ingen lektie til modulet. Opg. 5 - Opgaveformulering - De amerikanske vælgere ved valget 2024.docx Modulet bliver et opgaveskrivningsmodul, hvor vi arbejder videre med jeres skriftelige opgave og ser på andre typer af skriftlige opgaver og beregninger. Der er kommet en mindre ændring i den skriftlige opgave som I kan se i opgaveformuleringen under Opg. 5 - Udkast til struktur på opgaven.docx USA-Valg - 6 - Opg. Meningsmålinger og valgresultater i svingstaterne.xlsx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Økonomi Vi startede med at se på de samfundsøkonomiske mål og en undersøgelse af, hvordan det grundlæggende står til i dansk økonomi, taget de forskellige mål i betragtning. Herefter havde vi et makroøkonomisk perspektiv og så på hvordan penge- og varestrømme bevæger sig rundt i det økonomiske kredsløb. Vi så på forskellige økonomiske politiske redskaber til at regulere den økonomiske aktivitet og hvilke muligheder og begrænsninger der er forbundet med at bruge de forskellige redskaber, herunder bl.a. medlemsskabet af EU i forhold til at føre pengepolitik. Udover finans- og pengepolitik arbejdede vi med strukturpolitik og herunder især arbejdsmarkedspolitik. Derudover så vi på multiplikatoreffekten og hvordan den påvirker den samlede effekt af et bl.a. finanspolitisk indgreb. I forlængelse af dette så vi på de økonomiske teorier Keynesianismen og Ny klassikerne og teoriernes syn på reguleringen af økonomien og brugen af de økonomiske politiske værktøjer. Dette blev sat i relation til den aktuelle økonomiske situation
Indhold	Kernestof: Hej 3. C, rigtig godt nytår, håber I har nydt ferien. Vi skal starte op på et nyt forløb om økonomi. I skal læse de to nedenstående links. 1.1: Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer \| ØKONOMIENS KERNESTOF Økonomi - 1 - Opgave.xls Vi skal i dag se på de økonomiske mål. Alle skal læse de nedentående tre links. I modulet skal I i grupper læse om de andre mål og præsenterer dem for hinanden. Økonomi - 2 - De økonomiske mål.docx Økonomi - 2 - Opg. Undersøgelse af Danmark økonomiske nøgletal.docx Hej 3. C, min datter er syg så I skal arbejde selv med de opgaver der er vedhæftet herunder. Opgaverne er til lektien og til de økonomiske mål vi arbejdede med sidst. Kapitel 3: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen? \| ØKONOMIENS KERNESTOF 3.1: Det økonomiske kredsløb \| ØKONOMIENS KERNESTOF Økonomi - 3 - Opgaver til arbejdsselv modul.docx Hej 3. C, Vi samler op på de opgaver I lavede sidst om de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb. Derudover bliver I introduceret til jeres næste skriftlige opgave. Opgaven er vedhæftet herunder. Opg. 6 - Tabel 2.xlsx Opg. 6 - Opgaveform. De små spørgeord.docx Vi skal i dag se på hvad der forårsager høj- og lavkonjunkturer. I skal læse de nedenstående links https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149 Opgaver: Konjunkturer og stød til økonomien Økonomi - 5 - Opgave 2 - Exceløvelse.xlsx Vi skal i dag se på hvordan politikerne med Finanspolitik kan forsøge at regulere økonomien og begrænse konjunkturudsvingningerne. I skal læse nedenstående links 4.1: Finanspolitik \| BASAL ØKONOMI 4.2: De automatiske stabilisatorer \| BASAL ØKONOMI Økonomi - 6 - Opg. Finanspolitik.docx Vi blev ikke helt færdige med multiplikatoreffekten sidst, så det starter vi lige med. I skal læse linket i ibogen Økonomiens kernestof frem til afsnittet Den automatiske budgetreaktion. Derudover skal I læse artiklen fra DR, hvor vismændene advare r Indbyggede mekanismer \| ØKONOMIENS KERNESTOF Økonomi - 6 - Opgave til multiplikatoreffekten.docx Økonomi -7 - Opg. Notat til finansministeren.docx Vi skal i dag arbejde med pengepolitik. I skal læse de to nedenstående links 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? \| ØKONOMIBOGEN Økonomi - 8 - Skatteaftale og Molins model.docx I skal gå ind på hjemmesiden Mitcfu.dk og se den film der ligger til jer om Nationalbanken. I skal logge ind med jeres unilogin. Jeg kan via hjemmesidens funktioner se om I har set filmen. Hej 3. C, håber I har nydt ferien. Vi skal i dag se på pengepolitik som redskab til at regulere økonomien. I skal læse de to nedenstående links Høje eller lave renter? \| ØKONOMIBOGEN Økonomi - 9 - Opg. pengepolitik Vi skal efter studievalg Danmark arbejde med Strukturpolitik og se på hvordan politikerne med denne form for politik regulere økonomien på lang sigt. I skal læse nedenstående link 4.5: Strukturpolitik \| BASAL ØKONOMI Økonomi - 10 - opgave - Strukturpolitik Vi skal i dag se på arbejdsmarkedspolitik som en del af strukturpolitikken. I skal læse nedenstående link. 8.5: Arbejdsmarkedspolitik \| ØKONOMIENS KERNESTOF Økonomi - 11 - Opgaver til arbejdsmarkedspolitik Økonomi - 11 - beregningsopgave.xlsx Vi skal arbejde med de to økonomiske skoler/teorier om hvordan staten skal regulere den økonomiske aktivitet i samfundet. Keynesianismen og Ny-klassikerne (monetarismen). I skal læse nedenstående links. Kapitel 5: Økonomiske skoler \| BASAL ØKONOMI 5.1: Ny-klassikerne \| BASAL ØKONOMI 5.2: Keynisianisme \| BASAL ØKONOMI Hej 3. C, jeg blev desværre syg i torsdags, så lektien er den samme. I får jeres terminsprøve retur og vi gennemgår opgaverne. Terminsprøve - En sammensat besvarelse.docx Terminsprøve - Rettevejledning .docx Opgaveformulering.pdf Vi skal i lystet af Trumps handelskrig se på hvorfor lande handler sammen og hvilke fordele der kan være ved det. I skal læse nedenstående link. 9.2 Hvorfor handler lande sammen? \| ØKONOMIBOGEN Handelskrig og komparative fordele - OpgaverAfsnit Vi skal i dag se på partiernes økonomiske politik. Der er ingen lektie til modulet. Økonomi - 14 - Opg. Partiernes økonomiske politik.docx Grupperne 4,5 og 6 holder oplæg om deres partiers økonomiske politik. Derudover skal vi snakke om de forskellige afsnit i et SRP og hvad der er af krav til disse. I skal læse nedenstående links. 5.3: Hvordan læser du en SRP-opgaveformulering i samfundsfag? \| METODEBOGEN SRP'en
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Teknologiske hjælpemidler til eksamen Følgende elektroniske hjælpemidler må foruden de anførte materialer fra Columbus i-bogsbank som er anført under de enkelte forløb bruges til eksamen Skriftlighed i samfundsfag med Marie Berg Carlsen https://sites.google.com/view/samfundsfag-marie-berg-carlsen/skriftlighed?authuser=0&pli=1 Excel i samfundsfag https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb