Holdet 2022 BI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Lotte Fly Jørgensen
Hold 2022 BI/z (1z BI, 1z BIøv, 2z BI, 2z BIøv, 3z BI, 3z BIøv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til biologi
Titel 2 Mikrobiologi
Titel 3 Sexologi
Titel 4 Den eukaryote celle
Titel 5 Kost og bæredygtighed
Titel 6 DNA og celledelinger
Titel 7 Proteinsyntesen
Titel 8 Nedarvning - klassisk genetik
Titel 9 Ølbrygning - gæring (katabolismen, enzymer)
Titel 10 Mutationer og kræft
Titel 11 Den aktive krop
Titel 12 Øresund - marint økologi
Titel 13 Økotoksikologi
Titel 14 Nervesystemet og rusmidler
Titel 15 Immunforsvaret
Titel 16 Genteknologi
Titel 17 Evolution og bioinformatik
Titel 18 CRISPr - revolutionerende gentek
Titel 19 Antibiotikaresistens
Titel 20 Fotosyntese /anabolisme
Titel 21 UV planer + links + repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til biologi

Introduktion til biologi i gymnasiet
Yubio
Forventninger :)
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mikrobiologi

Mikrobiologi –
Handler om det man skal bruge et mikroskop for at kunne se.

Mål: at få en grundlæggende forståelse for den mindste levende enhed – cellen.

Prokaryoter, er celler uden en kerne, det er bakterier og arkæer. Bakterier findes i stort antal overalt. Der er de gode, gavnlige bakterier, som vi lever i symbiose med i vores krop, og som vi udnytter i industrien, og de ”onde” bakterier, som vi kan blive syge af.  Arkæer ved vi ikke lige så meget om, men de findes også i stort antal mange steder.

Eukaryoter er celler med en kerne, de inddeles typisk i tre store grupper; planteceller, svampeceller og dyreceller.
Målet er at kende funktionen af de overordnede strukturer i cellen, cellens organeller, her vil der være ekstra fokus på cellemembranen og hvordan stoffer transporteres over den. Her vil begreberne diffusion og osmose blive gennemgået.

Øvelse: Bakterier på Boag
Øvelse: Mikroskopi af celler,
Øvelse: Osmose i kartofler, og i vandplanten elodea


Yubio A, 2022
Introduktion 10-11
Prokaryoter 11 – 40
Eukaryoter 41 – 58
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sexologi

Sexologi - reproduktion
Prævention og kønssygdomme (klamydia)
Hormoner, regulering af hormoner vha. feedback.
Hormonlignende stoffer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den eukaryote celle

Den eukaryote celle

Overordnet introduktion til den eukaryote celles opbygning.
Funktionen af de vigtigste organeller
Membrantransport - diffusion, osmose, faciliteret diffusion og aktiv transport
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost og bæredygtighed

Kost og fordøjelse.

Hvordan er vores fordøjelsessystem opbygget?
Mund, spiserør, mave, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen.
Bugspytkirtlen, der tilsætter enzymer til tolvfingertarmen
Galden, der laves i leveren og tilsættes til tolvfingertarmen.

Hvad er vores mad opbygget af?
Hvor meget energi er der i maden? Hvor meget har vi brug for?
Hvordan påvirker vores kostvalg klimaet?

Nedbrydningen af kosten vender vi tilbage til i 2.g, når vi skal lære om enzymer.

Praktiske øvelser;
Tur på mac'en
Måling af stofskifte på forskellige dyr i zoo
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En tur på Mac'en 17-04-2023
Prøve i biologi 12-05-2023
Kost, sundhed og bæredygtighed 21-05-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DNA og celledelinger

DNA og celledelinger

I dette forløb skal I lære hvordan DNA er opbygget, samt hvordan det replikeres, dvs. kopieres, så det fordobles inden en celledeling. Derudover skal I lære omkring cellecyklus, og celledelingerne mitose og meiose. Mitose er den almindelige celledeling, hvor en ”almindelig” celle bliver til to, samt meiosen, hvor en stamcelle bliver til to kønsceller, som kun indeholder den halve mængde DNA.

Læringsmål:
- Du skal vide hvad DNA er, og hvordan det er opbygget
- Du skal vide hvordan DNA replikeres.
- Du skal kende til celledelingerne mitose og meiose - og du skal kunne beskrive de forskellige faser ud fra en en figur
- Du skal vide at specielt er meiosens 1. profase vigtig - der sker en overkrydsning!

Praktiske øvelser:
Ekstraktion af DNA
Mikroskopering af mitose i løgspidser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Proteinsyntesen

Proteinsyntesen - det centrale dogme!

Hvordan information i DNA omsættes til syntese af bestemte proteiner.

Først om hvad et protein er og hvordan det er opbygget. Dernæst skal vi lære om hvordan DNA aflæses til RNA og hvordan koden i RNA omsættes til et bestemt protein.  
Vi skal også lære lidt om genregulering, dvs. hvorfor nogle gener aflæses, mens andre ikke gør, i bestemte celletyper

Praktisk øvelse:
Produktion af video om proteinsyntesen
Kap 15.1 + 15.2 (aminosyrer + peptidbinding)
Kap. 20.1. 20.2, 20.3, 20.4 (proteinsyntese; RNA, transkription, translation),
20.6.1, 20.6.2 (ned- og opregulering af gener)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Slanger og proteinsynteseregulering 02-10-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nedarvning - klassisk genetik

Nedarvning - klassisk genetik

Dette er et forløb om klassisk nedarvning og nedenfor er er række spørgsmål du sandsynligvis vil kunne svare på efter forløbet :)

Kan to brunøjede forældre få et blåøjet barn?
Og hvad med et barn med grønne øjne?
Hvorfor er rødhårede altid fregnede?
Hvorfor er der flest mænd der er farveblinde?
Kan man regne sandsynligheden ud for om et barn vil arve et bestem gen?
Kan man ved at studere et stamtræ se om et ufødt barn er i risiko for at arve en sygdom, eller kan man ud fra et stamtræ se hvordan en sygdom nedarves?
Hvordan kan man regne hyppigheden af et gen ud i en population?
Kan man påvirke sit DNA?


Læringsmål:

- Du skal vide hvad et gen er og hvordan et gen kan nedarves enten recessivt, dominant, ufuldstændigt dominant eller ved codominans.
- Du skal kende til epistasi og koblede gener, samt kønsbunden (x-bunden og y-bunden) nedarvning
- Du skal vide hvad maternel (mitokondriel) nedarvning er.
- Du kende Mendels 1. Og 2. Lov, og kunne lave et krydsningsskema (både et gens- og to gensudspaltning)
- Du skal kunne analysere et stamtræ
- Du skal kunne forstå hvordan man kan bestemme genotypefrekvenserne i en population vha. Hardy Weinberg

Praktiske øvelser:
Blodtype bestemmelse
2-gensudspaltning i majs
nedarvning af karaktertræk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtypebestemmelse 25-10-2023
Nedarvning, stamtræer og HW 23-11-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ølbrygning - gæring (katabolismen, enzymer)

Gæring og ølbrygning

- Du skal lære om enzymer og de hovedgrupper enzymer inddeles i
- Du skal lære om kulhydrater opbygning og nedbrydning
- Biokemien bag nedbrydningen, katabolismen.
Herunder:
- glykolyse
- gæring
- Krebscyklus og elektrontransportkæden og ATP-produktion

- Du skal have kendskab til hvordan man brygger øl

Praktiske øvelser:
- enzymøvelser
- ølbrygning

Enzymer og fordøjelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mutationer og kræft

Mutationer og kræft
Hvordan opstår mutationer i DNA? Hvordan påvirker punktmutationer proteinstrukturen? Hvilken effekt har det hvis et helt stykke af et kromosom forandres, forsvinder eller vendes om? Hvordan kan kromosomantals mutationer opstå, og hvorfor er disse ofte fatale?

Læringsmål:

- Du skal vide hvad en punktmutation er; både substitution, frameshift og dynamiskpunktmutation
- Du skal have en basal forståelse for hvor protein er opbygget og hvordan det nogle gange kun er af mindre betydning hvis en enkelt aminosyre skiftes ud, mens det andre gange kan have fatale følger.

- Du skal forstå hvad en kromosommutation er; både delition, duplikation, inversion, translokation og ringkromosom.
- Du skal forstå hvad en kromosomantal-mutationen, og hvordan den kan opstå ved nondisjunction.
- Du skal forstå hvorfor kromosom- og kromosomantals mutationer ofte er meget alvorlige.

- Du skal have en overordnet viden om hvorfor kræft kan opstå
- Herunder betydningen af p53

Øvelse: På jagt efter kræftgenet p53
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mindre DNA mutationer 18-01-2024
På jagt efter kræftgenet 19-02-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den aktive krop

Arbejdsfysiologi
- lunger og hjerte
- blod
- iltoptagelse og ilttransport
- Muskler, kontraktion og innervering, muskeltyper
- Muskeltræthed
- Energiomsætning og arbejdsformer
- Doping, EPO og anabolske steroider

Foredrag om diabetes

Praktiske øvelse:
Dissektion af hjerte- og lunger
Hæmatokritværdi
Mælkesyremåling
Hjerteblod på KU (Måling af vitalkapacitet
aerob og anaerob max test)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuelt om diabetes 26-02-2024
Skriftlig opg 1. Vitalkapacitet 04-03-2024
Energiproduktion - analyse af forsøg 14-03-2024
Skriftlig opg 2. Puls og arbejde 18-03-2024
Hypoteser til blodsukkerforsøg 08-04-2024
Blodsukker, træning og diabetes 22-04-2024
Hæmatokrit journal 24-04-2024
Skriftlig prøve om sælen 07-05-2024
Screencast om kreatinfosfat 18-05-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Øresund - marint økologi

Livet forsvinder fra Øresund - hvad sker der, og hvad vedkommer det os?

Økologi med fokus på havet omkring os, samt hvordan vi mennekser påvirker det, med fiskeri, og forurening fra landbrugsproduktion.

Grundlæggende økologi

Energi i økosystemer. hvad er produktion og hvordan måles den?
Primærproducenter, sekundær producenter, konsumenter
N - , P- og S-kredsløb.
Forurening med næringsstoffer (N og P)
Biodiversitet

Praktisk:  
Ekskursion på Øresund, undersøgelse af to forskellige habitater
(CTD scan + vodtræk)
Populationsbestemmelse (bønneforsøg)

Materiale:
Yubio:
Produktion: Kap 26.3
Energistrømme: Kap 26.4
Populationsbiologi: Kap 26.5, kun 25.5.1, 25.5.2, 25.5.3, 25.5.4, 25.5.5
Stofkredsløb: Kap 27.1, 27.2 og 27.4
Havet: 29.4
Forurening primær, sekundær; 30.1, 30.2.1, 30.2.2, 30.2.3

Biodiversitet:
Artiklen: Klimakrise og biodiversitetskrise hænger sammen
+ Miniforelæsning v. professor Karen Timmermann, DTU https://www.youtube.com/watch?v=HwciKNDWodc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økotoksikologi

Økotoksikologi

Forløbet skal give en forståelse for hvordan svært nedbrydeligestoffer kan opkoncentreres gennem en fødekæde (biomagnifikation), sam i det enkelte individ (bioakkumulering).

Fokus på tungmetaller og deres påvirkning på enzymer, samt hormonforstyrrende stoffer


Forsøg:
LD50 forsøg med shampoo og andemad.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nervesystemet og rusmidler

Nervesystemet, sanser, rusmidler og afhængighed

Nervesystemet. Introduktion til nervesystemet CNS og PNS, sensoriske- og motoriske nerver. Hvordan nerver kommunikerer gennem synapser og hvordan synapser kan påvirkes af gifte/rusmidler.

Faglige mål:
At vide hvordan en neuronet og gliaceller er opbygget og fungerer.
At forstå hvordan hvad hvilemembranpotentialet er og hvordan det opretholdes.
At forstå hvordan et aktionspotentiale skabes, hvordan det vandrer gennem aksonet og videreføres til et nyt neuron gennem synapsen.

Hvordan kemiske stoffer kan påvirker synapsen (kokain, curara, sarin)

Forsøg med sanser

Film:
Afhængighedens gåde

Forsøg:
Sanser, tryk, lys, lugt mm
Nerveledningshastighed
Alkohols påvirkning på cellemembranen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Immunforsvaret

Immunologi - hvordan fungerer vores immunforsvar?

Hvordan bekæmper vi fremmede mikroorganismer med antigener, gennem det medfødte uspecifikke forsvar og ved at aktivere det adaptive forsvar?
De vigtigste celler er makrofager, dendritceller, T-celler, B-celler samt plasmaceller, som er de celler der producerer antistoffer.

Vi skal bruge denne viden til at lære om hvordan man kan identificere og behandle slangebid. Både gennem traditionelle metoder, ved at se på hvrodan giften påvirker blod, men også ved ELISA, som tester for antistoffer samt LFA, som er en nyere bioteknologisk metode.

Derudover så skal vi lære om virus, hvordan vira formerer sig samt hvordan vores immunforsvar kan bekæmpe vira med vaccination.

Øvelser:
Fight the Bite:
1. Diagnosticering af slangebid - vedd blanding med blod
2. ELISA - antistoffer bruges for at diagnosticere slangegift (antigener)
3. LFA test (lateral flow assay) - hurtigere diagnosticering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentation om vaccination 04-12-2024
Fight the Bite 18-12-2024
Covid-19 + Surkål 13-04-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Genteknologi

Genteknologi og bæredygtighed
Først i forløbet, skal vi lære om nogle grundlæggende metoder man benytter i arbejdet med DNA.

Genteknologiske metoder:
PCR, elektroforese (repetition fra kræftforløbet med p53), DNA påvisning, cDNA, DNA-chips, DNA-Fingerprinting, DNA sekvensering (Next Generation Sequencing (NGS)).

DNA profiler: Vi skal lære hvordan man laver en DNA-profiler og hvordan disse bruges af politiet til at identificere mennekser.

Gensplejsning/CRISPr:
Vi skal lære om hvordan man laver gensplejsning (transformation) og udnytter bakterier/gær som cellefabrikker, samt CRISPr, som er en nyere metode, hvor man mere præcist kan redigere i DNA.

Etik og bæredygtighed
Forløbet afrundes med at diskutere etiske dilemmaer forbundet med at bruge genteknologi, men også hvordan bioteknologi kan bruges, så vi får en mere bæredygtig produktion af fødevarer.

Øvelser:
Transformation af E.Coli med pGlo
Miniprojekt med GMO og bæredygtighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Evolution og bioinformatik

Evolution og bioinformatik

Evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse, endemiske arter.

Hvordan man vha. bioinformatik kan skabe fylogenetiske stamtræer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 CRISPr - revolutionerende gentek

CRISPr

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Antibiotikaresistens

Antibiotika og antibiotikaresistens.

Hvordan fungerer antibiotika, og hvordan udvikles resistens.

Vi lærer mere om bakterier, hvordan de deler sig og udveksler DNA, horisontal spredning af resistensgener; konjugation, transduktion og transformation).
Hvordan vi bekæmpe bakterier med antibiotika - og hvordan dette massive selektionspres medfører en hurtig evolution (antibiotikaresistens)
( ̶ mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens)

Praktiske øvelser:
Antibiotikaresistens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Fotosyntese /anabolisme

Produktion og bæredygtighed?

Om fotosyntese, dvs. anabolisme, opbygning af stoffer og dermed produktion.

Også en smule om energitab/ bæredygtighed, delvis repetition fra 1.g.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 UV planer + links + repetition

Repetition


Tilknyttet skriftligt arbejde som ikke lige hører til et emne.
Årsprøve 2.g, terminsprøve, repeterende sæt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer