Holdet 3k DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Erik Kirstejn Ahlgreen
Hold 2023 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Familien gennem 1000 år
Titel 2 Argumentationsteori og retorik + mundtligt oplæg
Titel 3 DHO-forløb Døden i tre perioder (værklæsning)
Titel 4 Lyrikkens analyseredskaber
Titel 5 Sagalæsning - vikingetidslitteratur
Titel 6 Selvlæst værk - som lydbog.
Titel 7 Dokumentarfilm
Titel 8 Sindets veje og vildveje - tværepokalt forløb
Titel 9 Romantik og romantisme 1800-1870
Titel 10 Romantik og romantisme 1800-1870 (fortsat)
Titel 11 Nyhedsjournalistik og nyhedsmedier
Titel 12 Det moderne gennembrud 1870-1890
Titel 13 Lovlige links til sk. dansk terminsprøve 2025
Titel 14 Dansksproget rap under danskfaglig lup
Titel 15 Realismer - modernisme (med værklæsning)
Titel 16 Holberg - drama i oplysningstiden 1720-1800

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Familien gennem 1000 år

Familien

Forløbet er afholdt i elevernes grundforløbsklasser fra august til oktober.

Motivation og formål
Grundforløbet i dansk er tilrettelagt med udgangspunkt i genreteori. Formålet er, at eleverne gennem forløbet lærer at skelne mellem fagets overordnede fiktionsgenrer og de grundlæggende begreber, der knyttes til disse. Eleverne medbringer forskellige faglige forudsætninger fra folkeskolen, men gennem grundforløbet oparbejdes en fælles viden, som skal udgøre fundamentet for det videre arbejde på de blivende danskhold i studieretningsforløbet.

Indhold
Der veksles i forløbet mellem teori og praksis, således eleverne lærer at beherske begreberne i mødet med autentiske tekster, filmklip og billeder.  Det samlede materiale kredser om forløbets gennemgående tema, Familien. Temaet tager udgangspunkt i den enkelte elevs personlige erfaringer og viden, som herefter udfordres og afprøves i gennem arbejdet med de forskellige skønlitterære genrer, som introduceres i forløbet.   

Omfang: 40 sider

Materialer
- “Jesper og prinsessen”, folkeeventyr, fundet i: Langdahl, Berit Riis m.fl (2011): “Krydsfelt - antologi”, s. 35-36
Langdahl, Berit Riis m.fl. (2011): “Krydsfelt”, s. 88 (om novellegenren)
- Aidt, Naja Marie (2006): “Torben og Maria”, fra novellesamlingen “Bavian”
- Ditlevsen, Tove (1943): “Barndommens gade”, fra digtsamlingen “Lille Verden”
- Munch-Petersen, Gustaf (1932): “til mine forældre”, fra digtsamlingen
- Andersen, Hans Christian (1850): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://andersen.sdu.dk/rundtom/borge/danmark.html
- Natasja (2007): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://www.letssingit.com/natasja-lyrics-i-danmark-er-jeg-f%C3%B8dt-rjlbdhj#ixzz4kcUHcz8S
- Schultz Larsen, Ole (2015-2017): “Håndbog til dansk”, s. 84-86 (om dramaet som genre)
- Holberg, Ludvig (1722): “Jeppe paa Bjerget”, 1.akt, scene 1-3
- Kjær-Hansen, Barbara og Tinne Serup Bertelsen (2013): “Litteraturhistorien på langs og på tværs”, s. 184-185 (om romanen som genre)
- Hesselholdt, Christina (1998): af “Hovedstolen”
- Billedmateriale: “Bjørn Frøysaak og hans familie” (1699), Bærentzen: Familiestykke (1828), Henningsen: Sat ud (1892), Wilhelm Marstrand: Familien Waagepetersen (1836), P.S. Krøyer: Hip, hip, hurra (1884-1888), Anonym: Familiebillede (fra starten af 1900-tallet), Smilehuller: Familiefoto, dr.dk: Familiefoto
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Overdragelsesopgaver fra grundforløbet 31-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentationsteori og retorik + mundtligt oplæg


Forløbet har som udgangspunkt fokuseret på mundtlighed både produktivt og receptivt med strejftog til brug af nogle af de samme faglige redskaber til skriftlig indkodning og afkodning. Med afsæt i afkodning af et taler på video og lydoptagelse har eleverne forberedt og selv afholdt et mundtligt oplæg i grupper og for nogles vedkommende for klassen, som de som tilhørere til har analyseret receptivt. Der blev her fokuseret på forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige fremlæggelser. Eleverne har læst om og anvendt retorikkens, kropssprogsanalysens, argumentationsteoriens og transaktionsanalysens grundbegreber.
Eleverne forventes i forlængelse af forløbet om mundtlighed at have erhvervet følgende kompetencer:
• De kan skelne mellem nonverbal, verbal og ekstraverbal kommunikation
• De er i stand til at skelne mellem forskellige mundtlige genrer som lejlighedstaler, politiske taler og faglige oplæg mv.
• De er i stand til at skelne mellem retorikkens 3 grundlæggende overbevisningsformer
* etos, logos og patos – og de er bevidste om, hvilke mundtlige genrer, de hver især egner sig til
• De er bevidste om, hvilke retoriske virkemidler, man kan bruge for at lave en sammenhængende mundtlig præsentation
• De er i stand til at analysere en mundtlig eller skriftlig kommunikationssituation med brug af argumentationsteoriens begreber fra Toulmins udvidede analysemodel:
*påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør optoning/nedtoning
• De er i stand til at analysere en mundtlig eller skriftlig kommunikationssituation med brug af transaktionsanalysens begreber

Eleverne er blevet præsenteret for forskellige videoklip, debatudsendelser og taler med forskellige mundtlige talesituationer, som de har analyseret med analyseredskaberne. Kilderne blev brugt til at fokusere på relationen mellem det nonverbale og det verbale og til at fokusere på hhv. transaktionsanalyse og argumentationsanalysen i praksis. Transaktionsanalysen og argumentationsanalysen er sideløbende blevet anvendt både receptivt og produktivt i små skriftlige øvelser.

Indhold:
Kernestof:
Faglige forbindelser 1; sider: 195-203
Lützen, Peter H.: Det sproglige i dansk, kap. 5, Dansklærerforeningen 2005

Dokumenter:

TRANSAKTIONSTEST.doc
transaktionanalyse teoritekst.doc
Et foredrag 3-5 minutter.docx

Litteratur til brug af transaktionsanalyse:
Helle Helle: Roligt ungt par, 1996
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb Døden i tre perioder (værklæsning)

Forløb mellem fagene Historie (A) og Dansk (A) med temaet døden undersøgt i tre historiske perioder: Enevælden/barokken, industrialiseringen/Det moderne gennembrud og nutiden det 21. århundrede.

Eleverne har i forløbet lært at skelne mellem forskellige måder at forholde sig til døden på i forskellige historiske periode, som det kommer til udtryk i for forskellige litterære og kunstneriske udtryk. I historiefaget har de arbejdet med samme emne fra en historiefaglig tilgang.

Læst materiale:
Grundbog for forløbet: Sidehenvisninger i nedenstående oversigt er herfra, hvor intet andet er nævnt.
Hyllested og Olsen: Døden - fra sagatid til senmodernitet, Dansklærerforeningens Forlag 2018
Fibiger, Johannes: Litteraturens veje, Systime 2003 (se sidetal i nedenstående oversigt)

Enevælde og barok (1660-1720)
periodeintroduktion s. 54-56
Overordnet: døden gennem 1000 år s. 24-25: Philippe Ariès 4 epokers død + en femte
Litteraturens veje,  Barokken s. 91-92 + Vanitas-motivet s. 97-99 + Ked af verden s. 99-103 + Thomas Kingo 105-7
DA Kingo Keed af verden, kier ad himmelen
DA Kingo: Sorrig og glæde de vandre tilhobe

Industrialisering/moderne gennembrud
introduktion s. 87-90
DA introduktions. 91-93 Problemer til debat.
DA Amalie Skram: Karens Jul s. 238-42
DA Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
DA supl. L. A. Ring, H. A. Brendekilde (Udslidt), Frants Henningsen malerier (SMK Det moderne gennembrud) (supplerende materiale)


Nutiden - senmoderniteten
introduktion s. 126ff
DA Blendstrup: Gud er død (romanuddrag, sidste ca. ⅓ af romanen)
DA Astrid Saalbach: Kødet (novelle i Faglige Forbindelser antologi )
Fastpoholmen: Dudu (sangtekst 2019)
Per Vers og Benny Andersen: Sidste omgang (2023)
De eneste to: Jeg har ikke lyst til at dø
DA ex Aidt: Hvis døden har taget noget fra dig, giv det tilbage (findes i DHO-bogen antologi)
Forord til Gopler ældes baglæns - vedr. tanker om udødelighed


Værklæsning af roman af Jens Blendstrup: Gud taler ud, Samlerens Forlag 2004.

Romanen er læst med henblik på at kunne indgå i elevers dansk-historie-opgave senere på foråret i 1.g, hvor temaet for DHO-forløbet er døden. Det vil være et uddrag af romanen fra s. 99-148, der er relevant for behandling af dette tema.

Eleverne har arbejdet meget med at tegne tegninger til romanens mange, små fragmenter/episoder for at skærpe fokus på litteraturens sproglige fremstilling af miljø og personer/litterære figure.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lyrikkens analyseredskaber

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sagalæsning - vikingetidslitteratur

Vi læser en islandsk saga - Gunlaug Ormstunges saga (værk) - og lærer om vikingetiden (750-1050), dens kulturelle kendetræk, dens tidsmæssige afgrænsning, dens geografiske udbredelse, dens placering i nordisk kultur og litteratur og dermed i danskfaget med studiet af de litterære kilder fra perioden og genremæssige træk ved saga, ædda, kvad osv.

Vi ser første afsnit af HBO-serien Vikings fra 2013ff og lærer af det afsnit om forhistorien til og baggrunden for koloniseringen af Island, sejladsen fra Norge mod vest og indledningen af landnamstiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Selvlæst værk - som lydbog.

Eleverne har kunnet vælge mellem en række udvalgte roman-værker, som de har læst som lydbog i hjemlig forberedelsestid og derpå fremstillet bograpporter omkring i grupper af elever med samme værk.


Askov, Stine: Nøjsomheden: Maya, Leah
Bang Foss, Kristian: Frank vender hjem: Emilie Hess, Karoline, Katrine
Madsen, Svend Åge: Lad tiden gå: Lærke, August, Mathilde
Aburas, Lone: Den frie verden. En first-world tragedie: Selma Hornbæk, Filippa, Naya, Caroline
Ørntoft, Theis: Solar: Arthur, Harald
Korsgaard, Thomas: Man skulle nok have været der: Ellen, Lara
Helle, Helle: Forestillinger om et ukompliceret liv med en mand: gr. 1: Liva, Eva, Amanda, Anna, Annabella
Gr. 2: Valdemar, Bertil, Selma BW, Emilie Feldvoss
Løppenthin, Lea Maria: Livet går over sine bredder: Hilde, Laura, Julia, David




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm

Dokumentarfilm analyseret for form og indhold med interesse for, hvilke grænser der er for, hvad dokumentaristen kan tillade sig med sit stof og sine medvirkende i produktionen af en dokumentar.

Om grundtype indenfor dokumentargenren samt andre undertyper indenfor genren.
Om autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder samt etiske hensyn til medvirkende og til publikum.
Om 4 analyseniveauer:
udtryk - diverse tekniske/filmiske virkemidler
form - komposition/opbygning/fortællestruktur
indhold - emnet og miljøet, der portrætteres i dokumentaren
budskabet - hvad vil dokumentaren bevæge seeren til?

Materiale:
Granild og Wolfhagen: Dox, kap. 2 og 3, Lindhardt og Ringhof, 2016.
Harboe og Horsbøl: Den iscenesatte virkelighed, Systime 2004-09.
Film-X. Håndbog i filmiske virkemidler, Det Danske Filminstitut 2003.

Film/video:
Kandis for livet, Jesper Dalgaard 2021 (værklæsning)
diverse klip af eksempler fra forskellige undergenrer af dokumentaren

Debatterende artikler:
Vi har læst 5 forskellige artikler med anmeldelser og kritik/forsvar for Kandis for livet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sindets veje og vildveje - tværepokalt forløb

Forløb om sindets bevidste og ubevidste ved læsning af en tekstrække, der repræsenterer epokale nedslag fra middelalderen til mellemkrigstiden.
Der er gennemgående brugt psykoanalytisk metode til analyse og fortolkning af alle teksterne til at finde ind til det gennemgående tema om psykiske blokeringer og bindinger i relationer mellem mor-søn, fader-datter, fader-søn, menneskets rationelle-sanselige side mv.
Strukturalistisk metode har også været anvendt i en ganske lille grad til analyse af eventyrteksterne, og nykritisk metode mere generelt:

Folkeviser: (ballader) "Harpens Kraft" og "German Gladensvend"
Folkeeventyr: "Kong Lindorm"
H.C.Andersen "Skyggen" (1847) (romantik/romantisme)
F. Kafka "Foran Loven" (1935) og "Dommen" (1912)

Skriftlig opgave, valgfrit tekstvalg mellem:
Rifbjerg, Klaus: Såret (1964 i antologi til Faglige forbindelser)
Ridderens runeslag - ballade fra Falkenstjerne 1

Sekundære tekster:
"Franz Kafka" artikel fra Forfatterweb.dk
"Litteraturens veje" side 14-25 (at analysere litteratur)
Krogh, Ebbe og Schmidt, Finn Lykke: "Gys, splat & Freud", Dansklærerforeningen 2003 s. 20-36
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel Sindets veje og vildveje 19-03-2025
Mindre skriveopgave - Studietursreportage 06-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantik og romantisme 1800-1870

Periodeforløb om romantikken fra 1800-1870 indenfor dansk litteratur og billedkunst med de forskellige understrømninger, som den romantiske strømning løb ud i i løbet af perioden.
NB forløbet fortsættes i starten af 3.g.

Bemærk, at de sidste 20 år i perioden fra 1850 til begyndelsen af det moderne gennembrud i 1870 med naturalisme og samfundskritisk fokus på dårlige sociale forhold er mindre tydeligt romantiske, så få tekster er valgt fra denne tid.

Eleverne skal kunne identificere de romantiske træk i en teksts sprog og tema. Herunder skal de også kunne identificere træk fra romantikkens understrømninger og derigennem skelne periodens tekster fra hinanden.
De forskellige strømninger i romantikkens samlede periode:
Højromantik/universalromantik
nyplatonisme/dualisme
biedermeier
poetisk realisme
romantisme

Eleverne skal på samme måde kunne genkende typisk billedkunst fra den romantiske periode.
Tekster skal kunne skelnes fra de dominerende strømninger i både den forudgående og den efterfølgende periode, hhv. oplysningstiden/rationalismen og Det moderne gennembrud/naturalismen og realismen, og malerkunst skal kunne skelnes fra malerier fra den efterfølgende periode.

Digitale reproduktioner af guldaldermalerier har indgået i undervisningen som supplement til litteraturlæsning.
Malerier af følgende malere:
Casper David Friedrich, Christian Købke, J. Th. Lundbye, Martinus Rørbye.

NB mht. H.C. Andersens indplacering af hans eventyr under romantikkens forgreninger skal man huske, at hans tekster ofte har træk af flere end én af periodens understrømme, og at Andersen som forfatter dækker dem alle i højere eller lavere grad.

Note:  Romantik, romantisme (1800 – 1870).
(Hvor intet andet er opgivet, er teksterne fra Bjerring-Hansen m.fl.: Falkenstjerne bd 1:

Universalromantik og nationalromantikken:
Ingemann: I Østen stiger Solen op + Lysets Engel gaaer med Glands s. 306-307

Oehlenschläger: Guldhornene, s. 255 + Morgen-Vandring, s. 275

Grundtvig: I al sin Glands nu straaler Solen, s. 300 + Oplysning, s. 302

Dualisme/nyplatonisme:
Staffeldt: Indvielsen, 1804

Biedermeier:
HC Andersen: Hist hvor vejen slår en bugt (kopi)
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (kopi)
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (kopi)

Romantisme:
HC Andersen: Den standhaftige Tinsoldat (Falkenstjerne 2, s. 17-21)
Emil Aarestrup: Til en Veninde, Advarsel, Skovensomhed.
Blicher, Steen Steensen: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, s. 327-351 (værk)
Blicher, Steen Steensen: Hosekræmmeren (læst som lydbog sammen med tekst fra Det Kongelige Bibliotek)

Fibiger, Johannes og Lütken: LITTERATURENSVEJE NY UDGAVE, Gads Forlag; sider: 137-140, 150-152, 158-168
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantik og romantisme 1800-1870 (fortsat)

(forløbet påbegyndt i slutning af 2.g og fortsætter her i starten af 3.g som ét sammenhængende undervisningsforløb).

Periodeforløb om romantikken fra 1800-1870 indenfor dansk litteratur og billedkunst med de forskellige understrømninger, som den romantiske strømning løb ud i i løbet af perioden.
NB forløbet fortsættes i starten af 3.g.

Bemærk, at de sidste 20 år i perioden fra 1850 til begyndelsen af det moderne gennembrud i 1870 med naturalisme og samfundskritisk fokus på dårlige sociale forhold er mindre tydeligt romantiske, så få tekster er valgt fra denne tid.

Eleverne skal kunne identificere de romantiske træk i en teksts sprog og tema. Herunder skal de også kunne identificere træk fra romantikkens understrømninger og derigennem skelne periodens tekster fra hinanden.
De forskellige strømninger i romantikkens samlede periode:
Højromantik/universalromantik
nyplatonisme/dualisme
biedermeier
poetisk realisme
romantisme

Eleverne skal på samme måde kunne genkende typisk billedkunst fra den romantiske periode.
Tekster skal kunne skelnes fra de dominerende strømninger i både den forudgående og den efterfølgende periode, hhv. oplysningstiden/rationalismen og Det moderne gennembrud/naturalismen og realismen, og malerkunst skal kunne skelnes fra malerier fra den efterfølgende periode.

Digitale reproduktioner af guldaldermalerier har indgået i undervisningen som supplement til litteraturlæsning.
Malerier af følgende malere:
Casper David Friedrich, Christian Købke, J. Th. Lundbye, Martinus Rørbye.

NB mht. H.C. Andersens indplacering af hans eventyr under romantikkens forgreninger skal man huske, at hans tekster ofte har træk af flere end én af periodens understrømme, og at Andersen som forfatter dækker dem alle i højere eller lavere grad.

Note:  Romantik, romantisme (1800 – 1870).
(Hvor intet andet er opgivet, er teksterne fra Bjerring-Hansen m.fl.: Falkenstjerne bd 1:

Universalromantik og nationalromantikken:
Ingemann: I Østen stiger Solen op + Lysets Engel gaaer med Glands s. 306-307

Oehlenschläger: Guldhornene, s. 255 + Morgen-Vandring, s. 275

Grundtvig: I al sin Glands nu straaler Solen, s. 300 + Oplysning, s. 302

Dualisme/nyplatonisme:
Staffeldt: Indvielsen, 1804

Biedermeier:
HC Andersen: Hist hvor vejen slår en bugt (kopi)
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (kopi)
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (kopi)

Romantisme:
HC Andersen: Den standhaftige Tinsoldat (Falkenstjerne 2, s. 17-21)
Emil Aarestrup: Til en Veninde, Advarsel, Skovensomhed.
Blicher, Steen Steensen: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, s. 327-351 (værk)
Blicher, Steen Steensen: Hosekræmmeren (læst som lydbog sammen med tekst fra Det Kongelige Bibliotek)

Fibiger, Johannes og Lütken: LITTERATURENSVEJE NY UDGAVE, Gads Forlag; sider: 137-140, 150-152, 158-168
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyhedsjournalistik og nyhedsmedier

Forløb om journalistisk formidling af nyheder i skrevne tekster og levende billeder. Herunder forskellige nyhedsgenrer fra den klassiske, stramt opbyggede nyhed til reportagejournalistik og andre nyhedsgenrer.

Analysebegreber i undersøgelsen af nyhedsformidling:
- de fem nyhedsbehov, som får modtagere - læsere og seere - af nyheder til at følge med i nyhedsformidlingen
> informationsbehov af arkivviden
> holdningsberedskab
> handlingsberedskab
> underholdning
> det samfundsmæssige behov for at sikre bevarelsen af demokrati og menneskerettigheder mod korruption og magtmisbrug

De 5 nyhedskriterier:
AVIS med K:
> Aktualitet
> Væsentlighed
> Identifikation
> Sensation
> Konflikt

Jürgen Habermas' offentlighedsteori:
Den private sfære med intimssfæren og privatsfæren
Den offentlige sfære med den kulturelle og den politiske svære
Staten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det moderne gennembrud 1870-1890

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Lovlige links til sk. dansk terminsprøve 2025

Ligger i dette dokument, som downloades før prøven og bruges til direkte adgang til de lovlige netsteder.

https://docs.google.com/document/d/18Qs-Kg4Hh3f6u1ej5Tg9E5l5XHV4nnXukUEISiWy42s/edit?tab=t.0
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dansksproget rap under danskfaglig lup

Dansk hiphop under danskfaglig lup

Dette forløb dækker perioden 'nyeste tid'. Forløbet inkluderer værklæsning af albummet "Sidste omgang" af rap-kunstneren Per Vers og lyrikeren Benny Andersen.
Forløbet dækker desuden norsk og svensk, da en rap-tekst på hvert af disse sprog har indgået i undervisningen.

Fokus på sproglig opmærksomhed i dansksprogede raptekster fra det 21. århundrede med et kort historisk overblik over hiphopkulturen fra dens opståen i USA i 1970'erne og i Danmark fra ca. 1984.
Flow - rim og rytme i raplyrik
billedsprog: metaforik, sammenligninger, sprogspil
intertekstuelle referencer: den særlige "lavkulturelle" brug af aktuelle og populærkulturelle referencer
Bukdahls 13 sprogcirkler/-sfærer

Rapperens fiktive selviscenesættelse - de klassiske roller player, hardcore og jamhiphop
konstative og performative talehandlinger:  (performativ = hvordan rapperen bliver andre overlegen i og med udsigelse af sin raptekst)
storytelling
argumenterende tekster - typisk hvorfor rapperen er andre overlegen
centrale tamatikker:
hiphop som modkultur: herunder drengerøven, samfundskritik og perkerrappen
rapperens autenticitet i hiphopkulturen: herunder performativt at lave ægte hiphop og ved at udtrykke rodfæste i hiphop
rappens formater (undergenrer): (herunder diverse hybridformer)
Prale/håne/disse-rap
Nedturs- og bekendelsesrap
historierap (Storytelling)
kærligheds-/kærlighedstabsrap
Erotisk-pornografisk rap
tematisk rap
portrætrap
Vrøvlerap

Undervisningen har taget udgangspunkt i 3 danskfaglige PowerPoint-præsentationer baseret på følgende ikke-læste kilder:
Bejder & Holt: ”Hiphop dér”, 2005
Lars Bukdahl: ”Poesi dér. Danske raptekster 1988-2004”, 2004
"Hiphop i Skandinavien, Århus Universitetsforlag, 2008
Jan Aasbjerg Petersen: "Det' Sprog til et beat", Dansklærerforeningen, 2010


Læste litterære tekster:
Per Vers: B.A.T.T.L.E., 2004
Den Gale Pose: Vi nævner ingen navne, 1996
Hvid Chokolade: Lortedag, 1997
Clemens: Den anden verden, 1999
L.O.C.: Hvor de henne?, 2003
Suspekt: Tabuisme, 2007
Sund Fornuft feat. Kenneth Kold: Yeah, 1997
Supajan; Ikke dum, bare doven, 2009
Mund de Carlo: Travlheden blænder, 2011
Marwan: Det os, 2009
M-Cnatet: 1 pen & 1 blok, 2010
Jooks: Ny dag, 2009
Jøden: Hvad nu hvis, 2007

Norsk:
Klovner i kamp: "Konger i kamp", 2003
Svensk:
1. Cuz: "Swedens Most Wanted", 2019

Elevernes selvvalgte tekster:
Artigeardit: Længe leve
Tessa: Blæstegn
Suspekt: Gonzo
L. Ron Harald: Langs i Køffenhaun
Natasja: Gi' mig Danmark tilbage
Tessa, Natasja, Karen Mukupa: Til banken
Annika og Lamin: Stolt




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Realismer - modernisme (med værklæsning)

Realismer og modernismer i litteraturen fra Det moderne gennembrud til i dag
særligt fokus på kanonforfattere:
Fokus på sprogets forhold til omverdenens virkelighed og sprogets repræsentativitet. Forskellige måder at repræsentere virkeligheden i litteratur eller forholde sig mere frit til en konkret omverdens virkelighed.

Materiale:
S. Auring og E. Svendsen: Realismer - modernismer, Systime 2010, s. 5-32 + nedenstående tekster.

Læste tekster:
Johannes V. Jensen: Oktobernat (1898)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900)
Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmaal (1920)
Rudolf Broby-Johansen:  FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN (1922)
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Karen Blixen: De blå øjne (1942/1960)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960) + I skumringen (1997)
Peter Seeberg: Patienten (1962)

Kernestof:
Realismer - Modernismer s. 7-32.
S. Auring og E. Svendsen: Realismer - Modernismer, 2010; sider: 16-32, 57-61, 85-88, 107-110, 112-114
Fibiger, Johannes og Lütken: LITTERATURENSVEJE NY UDGAVE, Gads Forlag; sider: 108-122, 252-256, 301-306, 326-328, 342-352

Supplerende stof:
Forskellige elever har parvis lavet oplæg om forfatterne og har i den forbindelse læse om deres biografier i Forfatterweb, Litteraturens veje og andre kilder.

Som værk har vi læst Klaus Rifbjergs debutdigtsamling "Under vejr med mig selv", 1956.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Holberg - drama i oplysningstiden 1720-1800

Kort forløb om oplysningstiden med fokus på kanonforfatteren Ludvig Holberg og hans teaterdramatik som udtryk for periodens oplysningstænkning.

Vi har set Holbergs Erasmus Montanus som filmdrama (fra 1973) og læst med i manuskriptet udvalgte steder i starten og slutningen af de 5 akter.
Til perspektivering af Holbergs rolle i oplysningstiden i Danmark har vi slæst efterskrift til Erasmus Montana og læst om perioden i Litteraturens veje.

Nøgleord: Kants dannelsesbegreb, oplysningsideal, rationalisme, liberalisme, oplysningsprojektet med encyklopædisterne i Frankrig, borgerlig offentlighed, karnevalisme og sofistikeret humor.

Materiale i forløbet:
Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus (1723)
Film: Erasmus Montanus, Kasper Rostrup (1973)
Litteraturene veje, 2. udg., Systime 2010,  s. 108-122 om oplysningstiden, Holbergs drama-produktion mv.
Efterskrift af Thomas Bredsdorff til Erasmus Montanus, s. 70-73

Dramapapir med Aristoteles model for det klassiske 5-aktsdrama samt model af berettermodellen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer