Holdet 3t DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Andrea Juliane Mandrup, Mads Jensen
Hold 2023 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Familien
Titel 2 Argumenter for forandring
Titel 3 Litterær analyse
Titel 4 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 5 Diskursanalyse og metode
Titel 6 Medieforløb: Dogme 95
Titel 7 Medieforløb: Nyhedsformidling
Titel 8 Litteratur: Romantikken
Titel 9 Hjælpemidler til skriftlig årsprøve
Titel 10 Et Dukkehjem (værk)
Titel 11 Selvvalgt værk (roman)
Titel 12 Modernisme og realisme
Titel 13 Eksistentialisme
Titel 14 Dansk litteratur i anden halvdel af 20. årh.
Titel 15 Dokumentarforløb
Titel 16 Samtaleanalyse og sprog
Titel 17 Nyeste tid
Titel 18 Hjælpemidler til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Familien

Motivation og formål:
Grundforløbet i dansk er tilrettelagt med udgangspunkt i i. Formålet er, at eleverne gennem forløbet lærer at skelne mellem fagets overordnede fiktionsgenrer og de grundlæggende begreber, der knyttes til disse. Eleverne medbringer forskellige faglige forudsætninger fra folkeskolen, men gennem grundforløbet oparbejdes en fælles viden, som skal udgøre fundamentet for det videre arbejde på de blivende danskhold i studieretningsforløbet.

Indhold:
Der veksles i forløbet mellem teori og praksis, således eleverne lærer at beherske begreberne i mødet med autentiske tekster, filmklip og billeder.  Det samlede materiale kredser om forløbets gennemgående tema, Familien. Temaet tager udgangspunkt i den enkelte elevs personlige erfaringer og viden, som herefter udfordres og afprøves i gennem arbejdet med de forskellige skønlitterære genrer, som introduceres i forløbet. Alle elever modtager et kompendium i første danskmodul.   

Forløbsplan:
Hvert modul er bygget op med fokus på en udvalgt genre, som præsenteres teoretisk og derefter efterprøves i praksis. Eleverne vil både i det enkelte modul, men også gennem hele forløbet, møde varierede øvelser med en stigende taksonomisk progression. Ud over de 10 moduler tillægges grundforløbet et skrivemodul (modul 6), som læreren selv skal oprette i klassens skema.
   Forløbet sætter efter introduktionsmodulet (modul 1) fokus på skønlitteraturens hovedgenrer; epik og lyrik og drama (modul 2, 3, 4, 5, 7 og 8). Her præsenteres eleverne indledningsvist for de tre hovedgenrers særtræk og anvender dem praktisk i mødet med en række repræsentative tekster. Undervejs stifter eleverne bekendtskab med nogle mere komplekse undergenrer, hvormed deres faglige viden omkring hovedgenrerne efterprøves og udvides. Som supplement til tekstarbejdet præsenteres eleverne for billedanalyse (modul 9). I forløbets næstsidste modul (modul 10) arbejder eleverne på tværs af de gennemgående genrer og tekster. Grundforløbet afrundes (modul 11) med en skriftlig opgave, som har til formål at træne elevernes begrebsapparat og deres personlige sprog. Opgaven overdrages til elevernes (nye) dansklærer i studieretningsforløbet.

Materialer:
- “Jesper og prinsessen”, folkeeventyr, fundet i: Langdahl, Berit Riis m.fl (2011): “Krydsfelt - antologi”, s. 35-36
- Langdahl, Berit Riis m.fl. (2011): “Krydsfelt”, s. 88 (om novellegenren)
- Aidt, Naja Marie (2006): “Torben og Maria”, fra novellesamlingen “Bavian”
- Ditlevsen, Tove (1943): “Barndommens gade”, fra digtsamlingen “Lille Verden”
- Munch-Petersen, Gustaf (1932): “til mine forældre”, fra digtsamlingen
- Mose, Susan og Ole Ravn om sproglige billeder, sammenskrevet fra “Digtbogen”, 2003
- Andersen, Hans Christian (1850): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://andersen.sdu.dk/rundtom/borge/danmark.html
- Natasja (2007): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://www.letssingit.com/natasja-lyrics-i-danmark-er-jeg-f%C3%B8dt-rjlbdhj#ixzz4kcUHcz8S
- Schultz Larsen, Ole (2015-2017): “Håndbog til dansk”, s. 84-86 (om dramaet som genre)
- Holberg, Ludvig (1722): “Jeppe paa Bjerget”, 1.akt, scene 1-3
- Kjær-Hansen, Barbara og Tinne Serup Bertelsen (2013): “Litteraturhistorien på langs og på tværs”, s. 184-185 (om romanen som genre)
- Hesselholdt, Christina (1998): af “Hovedstolen”
- Billedmateriale: “Bjørn Frøysaak og hans familie” (1699), Bærentzen: Familiestykke (1828), Henningsen: Sat ud (1892), Wilhelm Marstrand: Familien Waagepetersen (1836), P.S. Krøyer: Hip, hip, hurra (1884-1888), Anonym: Familiebillede (fra starten af 1900-tallet), Smilehuller: Familiefoto, dr.dk: Familiefoto

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumenter for forandring

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne til retorik og argumentation gennem et tematisk fokus på klimadebatten og dens aktører.
Vi har således arbejdet intensivt med retorisk analyse og  argumentationsteori. Derudover har eleverne ved forløbets afslutning skullet demonstrere deres viden ved at skrive og fremføre en klimatale.

Materialer:
Håndbog til dansk, s. 150-155
Thunberg, Gretha (2018): School Strike for Climate – Save the World by Changing the Rules
Kampagnevideoerne ”Nature is Speaking” fra organisationen Conversation International
Perspektiver I dansk, s. 144-159
Trailer til filmen Before the Flood (2016): https://www.youtube.com/watch?v=SoCtp4QF7_o
Desholm, Garn, og Woolhead (2016): Planeten står ved en skillevej, fra Altinget.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litterær analyse

I dette litterære forløb har klassen fået en kortere intro til litterær analyse. Vi har bygget videre på det grundforløb om familien, som alle elever har haft på gymnasiet (se beskrivelsen af dette). I dette forløb er klassen blevet introduceret til danskfaglige begreber som motiv, konflikt, tid og miljø, personkarakteristik, komposition (ydre/indre), fabula/sjuzet, fortællere, synsvinkel, fremstillingsformer, tema og perspektivering. Vi har arbejdet med forskellige tekster som analysegenstand. Forløbet inddrog en opgave om Tove Ditlevsens novelle "Nattens Dronning".

Det litterære perspektiv:
- litteraturanalyse og -fortolkning.

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Pensum:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog), kapitel 3 (afnit 3.1 ("Hvad handler teksten om?"), 3.2("Komposition"), 3.3("Fortæller"), 3.4 ("Fremstillingsformer") og 3.5 ("Tema og perspektivering"))
Tekster til genstand for analyse:
Tove Ditlevsen: "Tårer".
Tove Ditlevsen: "Nattens Dronning".

Omfang: 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - Det moderne gennembrud

I dette forløb har klassen arbejdet med deres DHO under emnet Det moderne gennembrud. Klassen har i de første moduler arbejdet ganske kort med romantikken, som en optakt til arbejdet med Det moderne gennembrud. Arbejdet med teksterne i dansk har været centreret om Brandes motto om at "litteratur skal sætte problemer under debat". På denne måde kunne de litterære tekster sættes i spil i forhold til deres samtid. Parallelt har eleverne arbejdet med industrialiseringen i historie og flettet de to fag sammen i deres opgave, der har været forsvaret ved en mundtlig prøve. Forløbet hører ind under det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1g, og eleverne har undervejs modtaget undervisning i at skriveforskellige dele af en akademisk opgave (fx indledning, redegørelse, analyse, diskussion mv). De har arbejdet i par med deres opgave og undervejs modtaget vejledning.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herundersamspillet mellem tekst, kultur og samfund
- undersøge problemstillinger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Tekster:
Oehlenschläger, Adam: Fædrelandssang
Drachmann, Holger: Ude og Hjemme
Pontoppidan, Henrik: Naadsensbrød
Jacobsen, JP: Så Standsed'
Bang, Herman: Den sidste balkjole
Hassan, Yahya: Barndom (som eksempeltekst i forbindelse med metode)
Sarvig, Ole: Sen eftermiddag (eksempeltekst i forbindelse med metode)

Teori:
Fibiger, Johannes (m.fl): Litteraturens veje, Gads Forlag, s. 137 (om romantikken)

Film:
1800-tallet på vrangen (episode 6) - (uddrag på 20 minutter)
https://www.dr.dk/tv/se/18-tallet-pa-vrangen/1800-tallet-pa-vrangen-2/18-tallet-pa-vrangen-6-8#!/09:37

Omfang: 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Diskursanalyse og metode

Eleverne har i dette sproglige forløb fået et kursus i diskursanalysens grundbegreber:
- Nodalpunkt
- Ækvivalenskæde
- Differenskæder
- Hegemonisk diskurs
- Antagonisme
- Flydende betegner

Diskursanalyse handler om, at sproget er med til at bestemme den måde, vi forstår verden på. Sproget er således ikkeneutralt, men indeholder værdier og holdninger, der sætter sig i voresvirkelighedsforståelse. Vi har i den forbindelse kigget på forskellige hegemoniske diskurser: Fx har vi undersøgt en reklame for fastelavnstøj til piger og drenge, der viser noget om, hvorledes kønsdiskurseretableres.
Eleverne har i slutningen af forløbet arbejdet med valgvideoer fra Folketingsvalget i 2019 for at undersøge, hvilke diskurser, der forsøges etableret, og hvilke retoriske virkemidler partierne bruger i deres forsøg på at overtale vælgerne.

Vi begyndte forløbet med en repetition af de tre metoder, som vi anvendte i DHO'en - nemlig nykritik, socialhistorisk og biografisk metode. Den værktøjskasse udvidede vi med to metoder - psykoanalyse og ideologikritisk metode, hvor vi forsøgte at læse folkeeventyret Den Lille Rødhætte med de to metoder.

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Pensum:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til Dansk, kapitel 4.11: Diskursanalyse,
https://hbdansk.systime.dk/?id=202
) samt kapitel 3.7 om litterære metoder (dog kun siderne om socialhistorisk og psykoanalytiskmetode).

Andet:
Et udpluk af partiernes valgvideoer for Folketingsvalget 2019.
Udpluk af dame- og herremagasiner for at undersøge kønsdiskurser.
Folkeeventyr: Den lille Rødhætte.

Omfang: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medieforløb: Dogme 95

I dette mediefaglige forløb har vi arbejdet med Dogmebevægelsen, der for alvor prægede dansk film i slutningen af halvfemserne. Vi har hvorledes bevægelsen bryder med "almindeligt" Hollywood-filmsprog (fx Titanic, som vi brugte som eksempel) og set Lars von Triers "Idioterne" (1998), som vi har analyseret som værk. I analysen har vi undersøgt, hvorledes filmens tekniske side har understøttet det tematiske indhold. Vi har også analyseret filmen i forhold til Dogmereglerne, der som bekendt blev skrevet af Trier selv og Thomas Vinterberg - og offentliggjort i 1995. Vi har desuden også set og analyseret Vinterbergs "Festen" (1998) med lignende optik.

Forløbet har således også spillet en rolle i forhold til at lære filmsproglige virkemidler endnu bedre at kende. Vi har her benyttet Håndbog til Dansk og kapitlet om filmiske virkemidler.

Forløbet blev afbrudt midt i, da dansk og matematik skulle samarbejde om et innovationsforløb, hvor eleverne undersøgte hvorledes de kunne formidle matematik i nogle artikler. Her arbejdede vi med forskellige spoglige stillejer.

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier

Medie:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Sprog:

Pensum:
Trier og Vinterberg: Kyskhedsløftet (13. marts 1995)
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til Dansk, kapitel om filmiske virkemidler (under kapitlet analysevejledninger - oversigt til film) (https://hbdansk.systime.dk/?id=222).

Værk: Lars von Trier: Idioterne (1998)

Andre film:
Thomas Vinterberg: Festen (1998)
Cameron, James: Titanic (kun traileren!), 1997
https://www.youtube.com/watch?v=jUm88F3MEbQ

Omfang: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Medieforløb: Nyhedsformidling

I dette medieforløb (som i slutningen blev til et sprogligt forløb) har eleverne arbejdet med nyhedsformidling og aviser i Danmark. De har arbejdet med avisgenrer, -typer og stofområder. Som redskab til at analysere den klassiske nyhedshistore er eleverne blevet introduceret fornyhedskriterierne, nyhedstrekanten mm. Vi har også arbejdet med nyhedsgenrer, der bryder med den klassiske genre og inddrager fiktionskoder, som fx new journalism. Eleverne har også leget nyhedsjournalister og skrevet egen nyhedsartikel.

I anden halvdel af forløbet har vi arbejdet med journalistikkens sprog og herunder kommet ind på billedsprog, hvor vi har introduceret de centrale begreber til dette.

Faglige mål:
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltagereflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier.

Mediemæssigt perspektiv:
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog), (afsnit 5.1 om Avisjournalistik).
Eksempel på fortællende nyhedsjournalistik:
Kim Faber: Frivilligt: Blod mod blod. Politiken, 24. april 2005. (uddrag)

Omfang: 30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Litteratur: Romantikken

I dette litterære forløb har vi læst tekster af både fag- og skønlitterær art fra romantikken. Vi har gennemgået strømningerneuniversalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier og romantisme. Eleverne har gennem læsninger af centrale tekster fået præsenteret væsentligeåndshistoriske linjer fra perioden, der er blevet koblet til samtidshistoriskebegivenheder og perspektiveret til i dag. Desuden har eleverne i forløbet arbejdet med remediering af Hulelignelsen og kanonforfatterne Grundtvig, Andersen, Oehlenschläger og Blicher. I undervisningen er såledesinddraget flere forskelligeteksttyper.
I slutningen af forløbet arbejdede eleverne med folkeviserne (i særdeleshed ridderviserne) fra middelalderen og udarbejdet deres egne podcasts om emnet. Grunden til at arbejdet er lagt her, skyldes at folkeviserne netop blev taget op i romantikken i et forsøg på at genskabe national stolthed.

Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herundersamspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.

Litterære perspektiver:
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- læsning af tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme.
- læsning af en afgrænset periode før 2000.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Mediemæssige perspektiver:
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Pensum:
Folkeviser: Torbens Datter (folkevise)
Fibiger, Johannes (m.fl.): Litteraturens Veje, 2000, s. 38-44 (øverst)
Universalromantik og nyplatonismen:
Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803)
Steffens: "Indledning til filosofiske forelæsninger" (uddrag)
Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Nationalromantikken:
N.F.S. Grundtvig: "Langt Højere Bjerge"
Biedermeier:
Hans Christian Andersen: "Hist hvor vejen slår en bugt"
Romantisme:
Emil Aarestrup: "Paa Sneen"
Steen Steensen Blicher: "Sildig Opvågnen"

Teori/litteraturhistorie:
Litteraturens Veje (s. 137-138)
Litteraturens Perioder s. 50-51
Brug litteraturhistorien (om Aarestrup og Blicher) 81-82 + 90-91
Sammenklippet fil om teori om romantikken (korte uddrag fra Litteraturens Veje og Litteraturens Perioder)
Lærerproduceret powerpoint om nyplatonismen og om biedermeier.
Uddrag af bogen "Sofies Verden" af Jostein Gaarder - kapitlet om Platons hulelignelse (s. 100-101).
Tv: "1800-tallet på vrangen" (dr.dk), 1. afsnit (de første 25 min)
Eleverne har anvendt
ordnet.dk
til opslag. Dette hjælpemiddel må gerne anvendes til eksamen.

Omfang: 130 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hjælpemidler til skriftlig årsprøve

Tilladte hjemmesider til årsprøven:

- ordnet.dk (ordbog, hvor man kan slå gamle ord fra før 1750 (brug ODS) og nyere end 1750 (brug DDO).
- Synonymbog.dk
https://synonymet.dk/
HÅNDBOG TIL DANSK: https://hbdansk.systime.dk/
https://indidansk.dk
https://www.ordbogen.com/da/
Med Andrea har I brugt MinLæring: https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60634/sektion/62877

Alle siderne skal dog bogmærkes af jer, før de må benyttes.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Et Dukkehjem (værk)

Forløbet er stået på en læsning af Henrik Ibsens verdensberømte drama Et Dukkehjem (1879) som værk på originalsproget (norsk). Forløbet er fortrinsvist litterært med fokus på den samfundskritik, der er i stykket. Eleverne er dog også blevet introduceret til grundbegreber fra transaktionsanalysen, som de skulle pode på relationen mellem Helmer og Nora. Vi har også ganske kort talt om forskelle på norsk og dansk sprog i forhold til tiden dengang.

Eleverne har skrevet en alternativ slutning på stykket, og vi har undersøgt feministiske perspektiver -herunder modsætningen mellem individ og samfund, som løber som en tematisk tråd gennem stykket.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektivtil litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herundersamspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Litterære perspektiver:
- Læsning af naturalisme.
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Pensum:
Lærerproduceret power point som opsamling på naturalisme og recap på Det moderne gennembrud fra1g.
Ibsen, Henrik: Et Dukkehjem, Dansklærerforeningen. (værk)
Youtubevideo om transaktionsanalyse (Peder Petersen):
https://www.youtube.com/watch?v=8qd4H9MYg2E

Omfang: 90 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Selvvalgt værk (roman)

dette forløb (som egentlig blot er to modulers intro) har klassen forberedt til den skriftlige årsprøve og så har vi valgt det selvvalgte værk, som klassen har skullet læse individuelt. Hver elev har valgt og individuelt arbejdet med en selvvalgt roman (værk) fra det 20. eller 21. århundrede som optakt til arbejdet med disse perioder i 3g. Klassen har læst romanen i sommerferien og afleveret en lille vodcast efter ferien. Her er en oversigt over den selvvalgte roman, som eleverne har valgt:

Alberte: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Anton: Fodboldenglen
Caroline: Den, der lever stille
Casper: Meter i sekundet
Christian: Midt i en jazztid
Emil: Det forsømte forår
Emilie H: Meter i sekundet
Emilie K: Den, der lever stille
Fione: Undtagelsen
Jonathan AT: Midt i en jazztid
Jonathan N: Det forsømte forår
Karoline: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Katrine: Barndommens Gade
Lea: Undtaglesen
Liva: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Malou: Meter i sekundet
Mathias: Midt i en jazztid
Mie: Den, der lever stille
Mikkel: Midt i en jazztid
Naja: Meter i sekundet
Natasha: Den, der lever stille
Naya: Rødby-Puttgarden
Nete: Den kroniske uskyld
Nikolaj: Nordkraft
Silje P: Undtagelsen
Silje H: Den kroniske uskyld
Sofie: Undtagelsen
Tobias: De nøgne træer
William: Midt i en jazztid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Modernisme og realisme

Dette litterære forløb har været båret af litteraturhistoriske nedslag ud fra modernisme/realisme-synsvinklen som en begyndelse på arbejdet med det 20. århundrede. Derefter har vi arbejdet medJohannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø og Tom Kristensen ud fra en modernisme/realisme-prisme. Hvad er hovedforskellene på modernisme og realisme? Hvordan kan de enkelte forfatterekendetegnes som enten modernister eller realister? Hvordan løber realismen og modernismenskiftevis som to strømninger op gennem litteraturhistorien? Sideløbende har vi inddraget analyse afbilleder fra hhv. modernistiske og realistiske billedkunstnere. Denne vinkel har vi også anvendt i læsningen af Edith Södergrans digt "Dagen Svalnar", som klassen har læst på svensk. Et fokus har også været forholdet mellem form og indhold i de enkelte tekster.

Eleverne har undervejs skrevet egne digte med inspiration fra Johannes V. Jensens modernistiske digt "På Memphis Station".

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektivtil litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herundersamspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes,herunder i samspil med andre fag.
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.

Litterære perspektiver:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Pensum:
Litterære tekster:
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (en idyl)"
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station"
Tom Kristensen: "Landet Atlantis"
Rudolf Broby-Johansen: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" (i filen om modernismer i det 20. århundrede)
Edith Södergran: "Dagen Svalner"

Faglitteratur:
Svendsen, Erik og Steffen Auring: Realismer og modernismer, Systime, s. 12-16 (øverst), s. 20-25
Martinov, Niels: Litterære ismer, Systime, s. 35-41 (om ekspressionisme, futurisme og modernisme imellemkrigstiden)
Lærerproduceret powerpoint om modernisme og realisme
Omfang: 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme

I dette forløb læste vi værker ud fra et eksistentialistisk perspektiv - og har som overskrift arbejdet med den humanistiske eksistentialisme (Sartre/Camus) og den kristne (Søren Kierkegaard). Under den kristne eksistentialisme har vi hovedsagligt set på Kierkegaards stadielære, som eleverne er blevet introduceret til. Vi har i forløbet læst tekster af Albert Camus og Jean-Paul Sartre (verdenslitteratur i oversættelse) samt arbejdet med modellen af den eksistentialistiske udviklingsroman. Vi har også læst værker af kanonforfatterne Peter Seeberg, Martin A. Hansen og Karen Blixen i eksistentialistisk perspektiv. Den sidste forfatter var sværest at få ind i forløbet, så vi har diskuteret hendes tekst ud fra andre perspektiver også. I forhold til Karen Blixen brugte vi også tid på at diskutere hendes placering som eneste kvinde blandt en masse mænd i den danske litteraturkanon - der på dette tidspunkt stod til at blive ændret. Forløbet afsluttede vi med et mere bredt eksistentialistisk perspektiv med Victor Boy Lindholms digt "Jeg sidder og tænker", hvor ansvaret bliver bredere og orienteret mod klimaet.

Faglige mål:
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herundersamspillet mellem tekst, kultur og samfund
Litterære perspektiver:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Pensum:
Albert Camus: Sisyfosmyten (uddrag)
Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er en humanisme (uddrag)
Peter Seeberg: Patienten
Søren Kierkegaard: "Enten-Eller" (meget kort uddrag med æstetikeren)
Martin A. Hansen: Høstgildet
Karen Blixen: Ringen
Victor Boy Lindholm: "Jeg sidder og tænker"

Teori:
Lærerproduceret power point om eksistentialismen.
Litteraturhåndbogen, s. 282-283 (om den eksistentialistiske udviklingsmodel), udleveret i pdf
Omfang: 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dansk litteratur i anden halvdel af 20. årh.

I dette litterære overbliksforløb har vi tegnet et billede af denne perioden 1960-1986 med fokus på følgende:

1960'erne:
Opgøret med kunsten som institution, blandingen af fin og lav-kultur og opgøret med kunstnerrollen. Iden henseende har vi KORT talt om Hans-Jørgen Nielsens tre-fasemodel over modernismen med Heretica (1. fase - godt nok før 1960'erne), Konfrontationsmodernisme (Rifbjerg, 2. fasemodernismen), og systemdigtning og konkretpoesi (3. fasemodernismen). Vi har dog hovedsagligt fokuseret på de førnævnte kendetegn og indsat 60'ernes kunst i en samtid ("de glade 60'ere").

Klassen har i forlængelse af arbejdet med 1960'erne læst Inger Christensens digtsamling "Alfabet" (1983) som værk. Værket er ikke skrevet i 1960'erne, men kan læses i forlængelse af systemdigtningen fra slut-60'erne.

1970'erne:
Socialrealisme og bekendelseslitteratur. Vi har lagt mest vægt på bekendelseslitteratur, fx Lola Baidel og Kresten Bjørnkær og undersøgt, hvorledes litteraturen er vævet tæt sammen med det politiske i denne tid. Derudover har vi læst feministiske sange, der gør det personlige politisk og bryder tabuer om fx menstruation. Vi har også læst Dan Turells digt "At være beat", der ikke er bekendelseslitteratur, men forholder sig til beatpoterne i USA, jazz og andet.

1980'erne: Her har vi læst digte af lyrikerne Michael Strunge, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen. Udgangspunktet har været modernismen, der gjorde op med 1970'ernes politiske kunst og vendte blikket mod storbyen, ensomheden og kroppen. Disse digtere skrev under postmoderne vilkår - altså opgivelsen af de store samlende fortællinger, som man fx havde i 1970'erne og under tiden med ungdomsoprøret. Vi har set den berømte udsendelse Bazar, hvor de to generationer (bekendelseslitteraturen fra 1970'erne vs 1980'er-digterne) går i verbal kamp med hinanden.

Faglige mål:
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herundersamspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Litterære perspektiver:
- litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Pensum:
Ole Wivel: "Forvandling" (1943)
Klaus Rifbjerg: "Terminologi" (1960)
Hans Jørgen Nielsen: "Om praksis" (1968)
Vagn Steen: "Sproganvendelse" (1964)
Jørgen Leth: "Min Påklædning" og "Fausto Coppi" (1967)
Inger Christensen: Alfabet (digtsamling - værk)
Michael Strunge: "19. juni 1983..." (1983), "Natmaskinen" (1981)
Søren Ulrik Thomsen: "De berusedes vej" og "Vent" (1981)
Lola Baidel: "Handicap" (1978)
Kresten Bjørnkjær: "Hvis du forlader mig..." (1976)
Pia Tafdrup: "Min inderste hjernehinde" (1983)
Matrixarbejde med 1970'er-digte/sange: "Vampyren", "Øjenbrynene" og "Lesbiske parforhold".

Teori:
Henrik Poulsen: System og eksperiment, L&R, s. 28 + 30-36.
Lærerproduceret powerpoint om kunst i 1960'erne.
Udsendelser:
Dr.dk: "Digtere, divaer og dogmebrødre - 1960-1970"
Dr.dk: "Digtere, divaer og dogmebrødre - 1970-1980" (38 min)
Dr.dk: "Digtere, divaer og dogmebrødre - 1980-1990" (39 min)
Bazar 84, udsendelse med Jens Winther, Michael Strunge, Pia Tafdrup, Lola Baidel, Kresten Bjørnkjær(og Poul Borum), DR 1984.

Omfang: 210 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dokumentarforløb

I dette medieforløb har eleverne arbejdet med dokumentarfilm som genre - med udgangspunkt i 6 forskellige typer. Vi har set et uddrag af dokumentarserien Muldvarpen ("Muldvarpen - undercover iNordkorea 1. del: Metamfetamin og krydsermissiler") og arbejdet med"Operation X: Narret til Porno" som værk.

Fokus i forløbet har været på den filmsproglige analyse med brug af mediefaglige begreber og genrensbrug af fakta/fiktionskoder samt autenticitetsmarkører. Vi har også diskuteret de etiske problemstillinger, der kan være ved at lave dokumentarfilm - samt begrebet "objektivitet" i dokumentarfilm. Dokumentarfilmen Muldvarpen afstedkom en del polemik, eftersom den Nordkoreanske stat var ude og angribe Brøgger efter filmens udgivelse.
Forløbets anden halvdel har været med fokus på og dokumentarserien Operation X - afsnittet "Narret til Porno", hvor vi i forlængelse har diskuteret dokumentaristens iscenesættelse af personerne og ansvar i forhold til folkedomstolen osv.

Faglige mål:
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier.

Mediemæssigt perspektiv:
- kommunikationsanalyse.
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.

Pensum:
Værk: Operation X: Narret til Porno (TV2, 2006)
Brøgger, Mads (ins): Muldvarpen - undercover i Nordkorea (kun 1. del), DR, 2021 (46 min).
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog), s. 228-235 (om dokumentarfilm)
Omfang: 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Samtaleanalyse og sprog

Gennem dette sproglige forløb har klassen arbejdet med sproghandlinger og samtaleanalyse med udgangspunkt i pragmatikkens sprogsyn, hvor man undersøger samtaler og sproget som det rent faktisk bruges. Vi har analyseret samtaler med fokus på turtagning, emnefællesskab og gambitter. Det gælder blandt andet Anne Grethe Bjarup Riis og Susannes Møllers samtale i Go' Morgen Danmark og Ghita Nørbys samtale med Iben Marie Zeuthen, som Radio24/7 bragte. Sidstnævnte afstedkom temmelig meget debat, fordi Nørby i den grad ikke overholder gængse principper for høflighed. Centrale begreber har været sproghandlingerne, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, optoning/nedtoning mm.

Forløbet sluttede med en skriveø, hvor eleverne skrev på en analyserende artikel, der havde kommunikation i centrum, så de på den måde kunne bruge begreberne fra forløbet.

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Pensum:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk (ibog), kapitel 4.12 om kommunikationsanalyse.
Youtubeklip (5 min): Anne Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller i GoMorgen Danmark:https://www.youtube.com/watch?v=rU1_AaC-EiA
Omfang: Ca. 15 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Nyeste tid

I dette delvist litterære og delvist sproglige forløb har klassen arbejdet med Yahya Hassans anden digtsamling Yahya Hassan 2 (2019) som er læst som værk. Bogen er læst som en del af et forløb om nyeste tid med særlig fokus på autofiktion. I den sproglige side del af forløbet har klassen undersøgt Yahya Hassans brug af modsætningsfigurer i sine tekster, som en understregning af det "splittede" indhold. Vi har også arbejdet med andre forfattere fra nyeste tid, herunder Naja Maria Aidt og Caspar Eric.

Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Sidste del af forløbet er dedikeret til repetition og eksamenstræning.

Pensum:
Yahya Hassan: Yahya Hassan 2 (værk)
Martin Krasnik: "Jeg blev træt af at være præmieperkeren" (Weekendavisen, artikel d. 8. november2019).
Caspar Eric: "Crip" (uddrag - læst tidligere i forbindelse med ekskursion).
Naja Maria Aidt: Uddrag af Har døden taget noget fra dig, giv det tilbage - Carls bog (2017)
Lærerproduceret powerpoint om autofiktion.

Omfang: ca. 140 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Hjælpemidler til skriftlig eksamen

- ordnet.dk (ordbog, hvor man kan slå gamle ord fra før 1750 (brug ODS) og nyere end 1750 (brug DDO).
- sproget.dk
https://www.synonymbog.com/
HÅNDBOG TIL DANSK: https://hbdansk.systime.dk/
https://indidansk.dk
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler

Alle siderne skal dog bogmærkes af jer, før de må benyttes.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer