Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2025/26
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Nis Deleuran, Søren Hebsgaard
Hold	2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Danmarks historie i overblik
Titel 2	Industrialiseringen i Danmark
Titel 3	Velfærdsstatens udvikling
Titel 4	Den kolde krig og opstande i Østeuropa
Titel 5	Første verdenskrig
Titel 6	Hitlers Tyskland
Titel 7	Forholdet mellem Grønland og Danmark
Titel 8	Romerriget
Titel 9	Vikingetid og erindringshistorie
Titel 10	Kina - fra Mao til Deng
Titel 11	Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Danmarks historie i overblik Formål Formålet med dette første forløb er dels at introducere eleverne til historie på STX samt at give et overblik over Danmarks historie fra oldtiden til ca. 1914. Vi har arbejdet med forskellige måder at forklare og formidle historiske ændringer på, herunder flowcharts, kreative formidlingsøvelser (explainer og "skriv-din-egen-kilde"), Faglige mål Eleverne er blevet introduceret til følgende: - rudimentær kildeanalyse - forskellige typer forklaringer på samfundsmæssige forandringer - periodiseringsprincipper - historiebrug (her dyrkelsen af oldtiden og vikingetid i 1800-tallet) - begrebsparret aktør/struktur Indhold Kernestofsområder - Hovedlinjer i Danmarks historie - forandringer i levevilkår (teknologi og produktion) gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - historiebrug og -formidling Metode Kildeanalyse Remediering Materiale Lars Peter Visti Hansen, Jakob Buhl Jensen & Bente Thomsen, Overblik. Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2010, ss. 9-14, 14-18, 19-24, 24-30, 31-37, 37-43, 45-50, 50-55, 56-62, 67-77, 79-89, 91-97. Uddrag af "Historien om Danmark", DR, 2017, uddrag fra afsnittet om "Senmiddelalder" Kilder Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde Lundbye: En Gravhøj fra Oldtiden ved Raklev på Refsnæs, 1839 Uddrag af N.F.S. Grundtvig: Gunderslev Skov (1808) En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950 Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand Kong Eriks kroningsbrev, 13. juli 1397 Christian 4. til hest foran Rosenborg Slot. Fra: Kongernes Samling - Rosenborg Wilhelm Marstrands portræt fra ca. 1864 af Christian 4. på Trefoldigheden. "Kong Christian stod ved højen mast" Wolfgang Heimbach, “Arvehyldningen” (malet 1666) Foto fra tronskiftet 14/1-2024, taget af Steen A. Jørgensen Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848 Evaluering Lærerstyret evaluering, quiz, gruppearbejde, klassediskussioner
Indhold	Kernestof: Ingen lektier Moduplan Lektie Modulplan Pladser Overblik, Danmarkshistorie i korte træk, Oplysningstid og reformpolitik ca.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Industrialiseringen i Danmark Forløbet fungerede som klassens DHO-forløb. Vi så på den industrielle revolution tog sit udgangspunkt i Storbritannien og derfra spredte sig til resten af Europa herunder Danmark. Vi så på hvordan udviklingen på landet med kornsalgsperioden og udlandets efterspørgsel efter dansk korn satte skub i en økonomisk udvikling der satte skub i en udvikling i byerne. Vi så på hvordan der på landet var forskellige levevilkår blandt gårdmænd, husmænd og landarbejdere og hvordan der i forbindelse med omlægningen til animalsk produktion satte skub i andelsbevægelsen. Vi så desuden på hvordan der fra midten af 1800-tallet skete en urbanisering i takt med industrialiseringen og efterspørgslen efter arbejdskraft i byerne. Vi arbejdede desuden med arbejderens levevilkår og arbejdsvilkår samt hvordan disse kunne ses som en kontrast til borgerskabets levevilkår. Her så vi bl.a. på hvordan familien Christensen i et Klunkehjem boede og levede. I forbindelse med arbejdernes vilkår så vi på hvordan fagbevægelsen med Pio i spidsen begyndte en kamp for bedre vilkår til arbejderen og hvordan dette bl.a. resulterede i Socialdemokratiets opståen. Materiale Verden før 1914 (i-bog) Kap. 9 afsnit: Industrilismen og arbejderbevægelsen, Den industrielle revolution i England 1760-1850, Befolkningsvækst og landbrugsproduktion, Industrialiseringens anden fase1850-1900 Kühle, Ebbe: Danmark - historie, politik og samfund s. 88-112 - 116-127. De danske kvinders historie (ibog) Kap. 2 afsnit Industrialiseringen, Alkohol og hattedamer, uddannelse, Kilder Læserbrev i socialisten 28. okt. 1871 Horsens avis bringer et svar 2. nov. 1871 Emil Hornemann til sundhedskommisionen Nielsine Nielsens ansøgning om studentereksamen, 1874 Om Ægtepagter
Indhold	Kernestof: Hej 1. U. Håber Nis har taget sig godt af jer. Jeg kommer i dag tilbage fra barsel og glæder mig til at se jer igen, selvom det blev ret kort tilbage i november. Vi skal starte op på et forløb om industrialiseringen med primært fokus på Danmark. I da Industrialiseringen - 1 - Opg. 1.docx description Industrialiseringen - 1 - Opgave 2.docx description Vi skal i dag se på hvordan industrialiseringen som allerede er godt i gang ude i Europa begynder at brede sig til Danmark. Det starter især i landbruget så det er der vi også starter. I skal læse s. 88-92 i det vedhæftede kompendium herunder. Industrialiseringen - 2 - Opg. 1 - Udviklingen i landbruget.docx description Industrialiseringen - 2 - Ogp. 2 - Kildeøvelse - Andelsbevægelsen.docx description Vi skal i dag se på leveforholdene på landet under industrialiseringen. I skal læse s. 94-96 + 99-100 i kompendiet der er vedhæftet herunder. Industrialiseringen - 3 - Opgave - Sociale skel på landet Vi skal lige en sidste gang omkring de sociale forhold på landet. I skal læse s. 101-105 i det vedhæftede kompendium. Industrialiseringen - 4 - Opgave 1. Husmænd og fattigfolk.docx description Skærmbillede 2024-03-19 kl. 12.10.57.png description Industrialiseringen - 5 - Opg. 2 - Kildeanalyse af avisen Demokratens artikel om børnene fra Skejby s.docx description Vi skal se på hvordan industrialiseringen bryder igennem i byerne og hvordan borgerskabet som tidens overklasse levede og havde det i byerne. I skal læse det nedenstående vedhæftede dokument. description Industrialiseringen - 6 - opg. 1 - Billedeanalyse.docx description Udstillinger - Klunkehjemmet Vi skal i dag se på hvordan arbejderklassen opstår som klasse og begynder at organisere sig i fagbevægelsen. I skal læse s. 116-118 + 122-123 i kompendiet (se vedhæftet) Industrialiseringen - 7 - Opgaver Industrialiseringen - 7 - Kildeøvelse.docx description Vi skal i dag arbejde med arbejdernes sociale vilkår, herunder bolig og sundhedsforhold. I skal læse nederst s. 118 til s. 122. Vi ses Industrialiseringen - 8 - Opgave 1.docx description Industrialiseringen - 8 - Opg. 2 - Emil Hornemanns til sundhedskommissionen.docx I dag skal vi arbejde med kvindernes rolle og stilling under industrialiseringen i Danmark. Vi skal se på både arbejderkvinden og kvinden fra borgerskabet. I skal læse dokumentet i nedenstående link Vi starter med at arbejde med kvindernes rettigheder i perioden. I skal læse dokumentet i linket herunder. Derefter skal I vælge jer ind på en problemstilling I vil arbejde med i DHO. Derudover skal I lærer hvad det vil sige at lave en redegørelse so Industrialiseringen - 9 - Opgaver Industrialiseringen - 9 - Kilder til kvindernes rettigheder og stilling.docx description DHO redegørelse - Opgave til eksempel på redegørelse
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Velfærdsstatens udvikling Forløbet undersøgte udviklingen af den danske velfærdsstat. Vi startede i slutningen af 1800-tallet og så på de første spæde tiltag til velfærd rettet mod samfundets svageste. Vi så på hvordan disse tiltag primært var bygget op om forsikringsprincippet og krav om borgernes egen indbetaling til bl.a. sygekasser. Herefter sprang vi frem til mellemkrigstiden og så på hvordan krisen i 1930'erne fremmede Kanslergadeforliget og herunder også Steinckes socialreform der bl.a indførte retsprincippet. Derefter så vi på hvordan den universelle velfærdsmodel for alvor begyndte at tage form i 1950'erne og 1960'erne med velfærdsstatens guldalder med indførelsen af bl.a. folkpensionen som det tydeligste eksempel. Perioden var præget af vækst og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i bl.a. velfærdsjobs. Men fra 1970'erne løb velfærdsstaten ind i en række udfordringer bl.a. en lavkonjunktur der begrænsede velfærdsstatens mange udgifter. Vi så på disse udfordringer bl.a. også den kritik der løbende havde været fra liberal side. Afslutningsvis så vi på de udfordringer velfærdsstaten står overfor i dag. Materiale Fokus 2 kernestof i historie - kap. Fra fattighjælp til velfærdsstat. (ibog og kopier) Kilder Livet som arbejdsløs i 1930'erne Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996)
Indhold	Kernestof: Vi skal starte op på et nyt forløb om velfærdsstatens udvikling som ligger meget godt i forlængelse af vores forløb om industrialiseringen. Vi starter med at runde det gamle forløb af og derefter går vi igang med det nye forløb. I skal alle til modul DHO grupper og opgaveformuleringer Velfærdsstaten -1 - Opgave Vi skal arbejde videre med velfærdsstatens udvikling. I skal læse modul 2 i det vedhæftede kompendium Velfærdsstatens udvikling - 2 - Opg. 1.docx description DHO kilde og tekstbank Vi skal i dag se på velfærdsstatens udvikling i efterkrigsårene. I skal læse modul 3 i kompendiet der er vedhæftet her.Velfærdsstatens udvikling - kompendium Velfærdsstatens udvikling - 3 - Opgaver Vi skal arbejde med hvordan man skriver en analyse i DHO. I skal læse følgende link SRP og flerfaglige forløb på BOAG - Analyse Derudover skal I læse følgende om kildekritik i historie Kildekritik i historie Kopi af Analyse i historiefaget - til DHO-camp DHO skrivecamp 2 - Opgave 2 - Kilde til DHO.docx description Vi skal arbejde videre med vores velfærdsstats forløb. I skal læse modul 4 i kompendiet i linket herunder Velfærdsstatens udvikling - opgaver Velfærdsstatens udvikling - 4 - Kildeøvelse - Anker Jørgensen og Brixtofte.pdf description Vi skal se på hvor velfærdstaten står i dag og hvordan den muligvis har udviklet sig til det nogle betegner som en konkurrencestat. I skal læse modul 5 i vores kompendie i linket herunder. Velfærdsstatens udvikling - 5 - Opg. Konkurrencestaten I skal arbejde med jeres DHO. Lektien er at få læst på de kilder I tænker at bruge i opgaven. DHO arbejdsmodul.docx description Se nedenstående vejledningstider
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Den kolde krig og opstande i Østeuropa Forløbet fungerede som optakt til klassen studietur til Budapest. Vi fokuserede indledningsvist på hvordan den kolde krig begyndte og hvordan de to blokke begyndte at tage form. Vi så på hvordan henholdvis østblokken og vestblokken ideologisk, politisk og økonomisk stod overfor hinanden og hvordan de med udviklingen af henholdsvis NATO og Warzawa-pagten også militært stod overfor hinanden. Herefter så vi på den sociale, politiske og økonomiske udvikling i Østblokken, der leder op til en række opstande. Her så vi på årsagerne til opstandende i Ungarn i 1956 og i Tjekkoslovakiet i 1968, samt hvilke konsekvenser de fik. Derudover så vi på forholdene i DDR og argumenterne for opførslen af Berlinmuren. Afslutningsvis så vi forskellige årsager til den kolde krigs afslutning og østblokken og kommunismens i østeuropas sammenbrud. Materiale Verden efter 1914 s. 149-161 + 169-171 + 174-175 + 275-279 Vores verdenshistorie (i-bog) kap. 21 afsnit Østtyskland (DDR), Livet i DDR og Berlinmuren, Berlinmuren, 1961-1989
Indhold	Kernestof: Hej 2. U, håber I har haft en god sommerferie. Vi skal starte op på et forløb om Den kolde krig og opstande i østeuropa som bl.a. er aktuelt for jeres studietur til Budapest. I skal læse artiklen i linket herunder som handler om konflikten i Ukraine, Kilde - Putins tale 25.2.2022 Hej 2. U, vi skal i dag se på den kolde krigs begyndelse. I skal læse s. 149-156 i kompendiet i linket herunder. I må gerne springe tekstboksene over. Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 2 - Opgaver - Begyndelsen på den kolde krig.docx description Vi skal i dag se på hvordan de to blokke - med henholdsvis USA og Sovjet i spidsen tager form. I skal læse s. 156-161 i det vedhæftede dokument. description Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 3 - Opg. 1.docx description Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 3 - Kildeøvelse - Trumandoktrinen.docx description Vi skal i dag arbejde med styrkeforholdet mellem østblokken og vestblokken. I skal læse s. 169-171 + 174-175 i det vedhæftede dokument. description Vi skal i dag arbejde med styrkeforholdet mellem østblokken og vestblokken. I skal læse s. 169-171 + 174-175 i det vedhæftede dokument. Vi mødes i 3.12 Vi skal se på situationen i Østblokken i starten af den kolde krig. I skal læse s. 275-279 i det vedhæftede kompendium. Den kolde krig og opstande i Østeuropa - kompendium.pdf description Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 4 - Opgaver Vi skal arbejde videre med opstanden i Ungarn i 1956 og I skal læse artiklen i nedenstående link. Danmark modtog ungarske flygtninge med åbne arme Rollespil om Peter Eszterhas’s oplevelser Vi skal i dag se på hvordan forholdene var i det gamle Østtyskland (DDR). I skal læse teksten i det vedhæftede link. Der er flere sider end normalt, men det er også til 2 moduler (1. og 3. modul). I 3. modul ser vi filmen De andres liv. Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 7 - lektie Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 7 - Opg. Livet i DDR.docx description Vi hopper i dag til 1968 og Tjekkoslovakiet der lidt som i Ungarn forsøgte at ændre det kommunistiske system med det der blev kaldt kommunisme med et menneskeligt ansigt. Resultatet blev meget det samme som i Ungarn. I skal læse det vedhæftede dokume Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 7 - Lektie - Foråret i Prag 1968 (Tjekkeslovakiet).pdf description Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 8 - Opg. 1 Foråret i Prag 1968.docx description Opgave - Foråret i Prag Hej 2. U velkommen tilbage fra studieturen, håber I havde en god tur. Vi skal arbejde videre med situationen i Østeuropa og se på hvordan planøkonomien løb ind i en række problemer. I skal læse s. 282-286 i kompendiet (se vedhæft) Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 8 - Opgave 2.docx description Vi skal se på hvordan situationen udvikler sig i slutningen af 1970'erne og 1980'erne og bl.a. se på hvordan der i Polen opstår opstande der leder frem mod kommunismens sammenbrud i Østeuropa. I skal læse s. 287-289 i kompendiet. Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 9 - Opgave 1.docx description Hej 2. U, vi skal i dag se på den kolde krigs afslutning og årsager til at østblokken bryder sammen. I skal læse s. 290-294 i vores kompendie der er vedhæftet herunder Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 11 - Kilde.pdf description Den kolde krig og opstande i Østeuropa - 11 - opg. Gorbatjovs møde med Egons Krenz.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Første verdenskrig Forløbet undersøgte for det første baggrunden for 1. verdenskrigs udbrud, herunder magtspillet mellem de europæiske stormagter, kampen om kolonierne og den øget nationalisme der havde udviklet sig i perioden op til krigen. For det andet så vi på centrale nedslag i krigens forløb. Her så vi bl.a på forholdene i skyttegravene belyst ved breve fra soldaterne samt hvordan man forsøgte at hverve nye soldater på tysk og engelsk side. For tredje så vi på krigens afslutning og konsekvenser. Her så vi bl.a. på betydningen af USAs indtræden i krigen og Versailles traktatens bestemmelser.
Indhold	Kernestof: Bryld, C.: VERDEN EFTER 1914, Systime; sider: 9-14, 18-20, 22-25, 34-44, 46-51 Hej 2. U, vi skal i dag starte op på et forløb om 1. verdenskrig. I dag skal vi se på en del af optakten til krigen og fokusere på imperialismen i slutningen af 1800-tallet, der var med til at lede op til krigen. Der er et par stykker af jer der ikke 1. verdenskrig - 1 - Opgaver.docx description Vi skal arbejde videre med optakten til 1. verdenskrig. I skal læse de anførte sider herover. 1. verdenskrig - 2 - Opgaver - Europa frem mod krigen.docx description Vi skal i dag arbejde med begrebet nationalisme og se på hvilken rolle det spillede i forhold til 1. verdenskrigs udbrud. I skal læse dokumentet i nedenstående link. 1. verdenskrig - 3 - Lektie om Nationalisme 1. Verdenskrig - 4 - Opg. 1 - Udviklingen af nationalisme i 1800-tallet Der er ingen lektie til i dag. Vi læser i modulet, men I skal alle huske jeres bog - Verden efter 1914 1. Verdenskrig - 4 - Opgaver Hej 2. U. Vi skal arbejde videre med 1. verdenrkrigs udbrud og forrstå den kædereaktion der leder op til krigen, samt diskutere hvorvidt vi kun kan give Tyskland skylden for krigens udbrud. I skal læse siderne anført herover. I må gerne springe tekst 1. verdenskrig - 5 - Opgaver Vi skal se filmen Intet nyt fra vestfronten, der er Netflix filmatisering af romanen af samme navn. I skal som lektie have læst anmeldelsen i vedhæftede link ’Saving Private Ryan’ har mødt sin overmand i ny krigsfilm på Netflix Filmanalyse i historie.docx description Vi skal i dag se nærmere på selve krigens forløb. I skal læse de anførte sider. 1. verdenskrig - 6 - opgaver Hej 2. U, rigtig godt nytår, håber I har nydt ferien. Det er efterhånden lang tid siden vi har haft historie, men hvis I skulle have glemt det over julesnapsen så har vi om 1. verdenskrig. Vi er dog ved at være igennem forløbet og skal i dag se på fr 1. verdenskrig - 7 - Uddrag af den tyske repræsentant.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Hitlers Tyskland Forløbet fokuserede til at starte med på Hitler og nazisternes vej til magten og de politiske og økonomiske udfordringer Tyskland stod i op gennem 1920'erne og starten af 1930'erne. Herefter fokuserede vi på hvordan Hitler og nazisterne fik nazificerede og indoktrinerede den tyske befolkning og især ungdom i den nazistiske ideologi og verdenssyn. Vi så i den forbindelse på hvilke rolle Hitler jugend spillede, men også brug af anden form for propaganda. Til sidst så vi på, hvordan nazisternes jødeforfølgelser der løbende blev optrappet igennem 1930'erne til sidst kulminerede i holocaust og folkedrabet på jøderne. I den forbindelse så vi på forholdene i koncentrationslejrene og især Auschwitz. Vi så på, hvad der karakteriserede forskellige former for gerningsmænd i processen samt hvordan der efter krigen blev taget et retsopgør med Nürnberg-processen.
Indhold	Kernestof: Frederiksen, P.: DET TREDIE RIGE (2 udg.), Systime; sider: 15-18, 21-29, 37-43, 55-63, 72-73, 75-79, 109-112 Hej 2. U, vi går videre til vores næste forløb om Nazismen og jødeforfølgelserne som ligger godt i forlængelse af vores forløb om 1. verdenskrig. I skal læse de anførte sider i den sorte bog I fik udleveret ved skoleårets start. På side 18 skal I læs Hitlers Tyskland - 1 - Opg. Tyskland efter Første verdenskrig I skal arbejde med det tyske nazistpartis oprindelse og Hitlers indtræden i partiet. I skal læse nedenstående sider og besvarer opgaverne i det vedhæftede google dokument og uploade jeres svar i lectio under opgaven. Hitlers Tyskland - 2 - opgaver I skal læse hvordan Tyskland løber ind i en økonomiske krise i slutningen af 1920'erne og baner vejen for Hitlers magtovertagelse. Hitlers Tyskland - 3 - Opgaver Vi skal i dag se på hvordan nazisterne forsøgte at skabe en åndelig mobilisering af det tyske folk efter magtovertagelsen. I skal læse de anførte sider. HUSK BOGEN VERDEN EFTER 1914. HUSK BOGEN VERDEN EFTER 1914. Jer der mangler at aflevere. Hitlers Tyskland - 5 - Opg. Nazificeringen og den åndelige mobilisering af tyskerne i 1930’erne Hej 2. U, vi skal se på jødeforfølgelserne i 1930'erne. I skal læse de anførte sider herunder. Hitlers Tyskland - 6 - Opgaver Vi skal se på den nazisternes beslutning om at udrydde jøderne og hvordan og hvorfor de/Hitler kom frem til den beslutning. I skal læse de anførte sider herunder Opgaver Vi skal arbejde videre med holocaust. Vi ser filmen fra sidst færdig og snakker om spørgsmålene I lavede sidst. Derefter skal vi arbejde med forskellen på udryddelses- og arbejdslejre og vi sonderkommandoen i Auschwitz. I skal læse de to nedenstående Udryddelseslejrene Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd Hitlers Tyskland - 8 - kildeøvelse - Én dag i krematoriet føltes som et år.docx description Vi skal i dag arbejde med spørgsmålet Hvordan kunne de gøre det? og se på gerningsmændenes rolle. I skal læse nedenstående link Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust Opgave - Gerningsmænd Vi skal slutte vores forløb af med at se på retsopgøret som startede med Nürnberg processen. I skal læse nedenstående link Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen Hitlers Tyskland - 10 - Opgaver - Nürnbergprocessen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forholdet mellem Grønland og Danmark Forløbet har fokuseret på udviklingen i forholdet mellem Grønland og Danmark fra Hans Egede kom til Grønland i 1721 og frem til i dag. Indledningsvis så vi på den grønlandske historie og fangerkultur før mødet med danskerne. Herefter så vi på hvordan det dansk-grønlandske forhold udviklede sig og hvordan den danske stat på forskellig vis forsøgte at administrere Grønland. I forlængelse herad så vi på hvordan Grønland efter 2. verdenskrig i forskellige omgange fik mere og mere selvstændighed Forløbet fokuserede især på det dansk-grønlanske forhold efter 2. verdenskrig og hvordan Danmark med tiltag som G50 og G60 forsøgte at sætte gang i en økonomisk og velfærdsmæssig udvikling i Grønland, men også hvordan sagen om de grønlandske børn der blev sendt til Danmark i 1951 og spiralsagen, muligvis var gjort i de bedste hensigter, men endte galt og skabte problemer i det dansk-grønlandske forhold. Materiale Winnie Færch: Undskyld!, (ibog), forlagtet Columbus. Kap. 3 (minus afsnit 3.9) Film: I den bedste mening (mitcfu) Artikel: 300 år efter koloniseringen ulmer oprøret i Grønland: »En mental kolonisering, vi skal ud af«- Informtion https://www.information.dk/moti/2021/07/300-aar-koloniseringen-ulmer-oproeret-groenland-mental-kolonisering »Det er direkte folkedrab«: Spiralsag får landsstyreformand til at komme med hård anklage. Politiken 12.12.2024 Kilder: Hans Egedes syn på grønlænderne Knud Rasmussens tale i Haag 1932
Indhold	Kernestof: Vi skal starte på et forløb om Grønland og forholdet til Danmark. I skal læse det dokumentet i nedenstående link. Vi skal i dag se på den tidlige grønlanske historie. Grønland og forholdet til DK - Lektie Grønland - 1 - Opgaver - Grønlands tidlige historie Vi skal se på hvordan Hans Egede og Danmark i 1700-tallet forsøgte missionere og styrke koloniseringen af Grønland. I skal læse modul 2 i vores kompendium. Se herunder. Grønland og identitet og forholdet til Danmark Grønland - 2 - opgaver Vi skal se på hvordan Grønlands rolle som koloni ændres op igennem 1800-tallet. I skal læse modul 3 i kompendiet. Kompendium Grønland - 3 - Opgaver Vi skal arbejde med hvordan forholdet mellem Danmark og Grønland udvikler sig efter 2. verdenskrig. Vi læser i modulet så ingen lektie der skal læses hjemmefra. Grønland - modul 4 - Opgaver Vi kører lidt samme model som i torsdags. Der er ingen lektie, men vi læser i modulet. Grønland - 5 - opgaver Grønland - kompendium Vi slutter af med lidt sommerferie hygge. Hej 3. U, velkommen tilbage fra ferien, håber I har haft en dejlig sommer og er klar til at starte igen. Vi blev ikke helt færdige med vores Grønlandsforløb før ferien så der starter vi op igen og har de næste 3 moduler med dette. I dag ser vi på den »Det er direkte folkedrab«: Spiralsag får landsstyreformand til at komme med hård anklage Opgave: Grønland - Spiralsagen Grønland - 6 - Tidslinje over forløb.pptx description Vi skal i dag arbejde med Grønlands øget selvstyre diskussionen om fremtidens muligheder for Grønlandsk selvstændighed. I skal læse modul 5 i nedenstående link til vores kompendium Grønland og forholdet til Danmark Grønland - 7 - Grønland fra hjemmestyre til selvstyre Vi skal slutte vores forløb af med at se på hvordan grønlænderne i dag ser på kolonitiden og forholdet til Danmark. I skal læse artiklen i nedenstående link. Vær OBS på at artiklen er lidt lang. Vi starter med at se på argumenterne for og imod selvst 300 år efter koloniseringen ulmer oprøret i Grønland: »En mental kolonisering, vi skal ud af« Grønland - 8 - opgaver Grønland - 8 - Black lives matter og synes på kolonismen.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Romerriget Vi har i forløbet arbejdet med Romerrigets udvikling fra bystat til imperium og havde i den forbindelse særlig fokus på den politiske udvikling. Vi så på hvad der karakteriserede det politiske system under republikken. Her så vi bl.a. på de forskellige embedsmænds rolle. Derefter så vi på årsager til, at republikken bukkede under og hvordan især de interne magtkampe var med til til ændre Romerriget til et kejserstyre. Vi så i den forbindelse på Cæsars mål og midler til at nå magten og hvordan Augustus efterfølgende lærte af hans adoptivfars fejl da han kom til magten. Kejsertiden under Augustus karakterises som Romerrigets guldalder og var en periode med stabilitet, udvikling og ekspansion. Vi så i forlængelse af dette, hvordan Romerriget under de efterfølgende skiftende kejsere var præget af mere ustabilitet og bl.a. blev delt i to i 395. Afslutningsvis så vi på forskellige årsager til at (det vestlige) Romerriget brød sammen. Materialer Verden før 1914 (se sidetal i oversigten herunder) Historieportalen (ibog) - Afsnit: - Kampen om den politiske magt i Rom - Det Første Triumvirat - Senatets manglende autoritet - Cæsars diktatur - Octavian og arven efter Cæsar - Det Andet Triumvirat - Opgøret med politiske modstandere - Octavian opnår eneherredømme - Augustus og Pax Romana - Fra Octavian til Augustus - Republik af navn, enevælde af gavn Kilder Ciceros valgkamp Sveton om kejser Caligula Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926) Leo Hjortshøj og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bd. 5 - Romeriget
Indhold	Kernestof: Vi skal starte op på et forløb om Romerriget. I skal læse de anførte sider. Bryld, C.: VERDEN FØR 1914, Systime; sider: 37-47, 51-52, 54-57, 59-66 Romerriget - 1 - PP intro.pptx description Vi skal arbejde videre med det politiske system under republikken og I skal læse kilden i nedenstående link. Romerriget - 2 - Kilde - Ciceros valgkamp Romerriget - 2 - Opgave - Kilden Cicero’s valgkamp Vi skal se på hvordan Rom under republikken udvikler sig til en regional stormagt i forbindelse med de puniske krige og kampen mod Karthago i nordafrika. I skal læse nedenstående sider. Hej 3. U, da jeg havde barn syg i torsdags er lektien den samme. Vi ses, Søren Romerriget – 4 - Opgaver - fra bystat til supermagt Vi skal i dag se på Cæsars magtovertagelse og afslutningen på republikkens tid. I skal læse nedenstående sider samt det vedhæftede dokument. Det Første Triumvirat og Cæsars diktatur Romerriget - 5 - Opgaver - Republikkens undergang og mordet på Cæsar Vi skal se på hvordan Octavian der senere fik tilnavnet Augustus og som var Cæsars adoptivsøn tog hævn over Cæsar og med større held end sin adoptivfar fik gjort Rom til et kejserstyre. I skal læse s. 1-6 i det vedhæftede dokument (OBS sidetal i vens Octavian/Agustus Romerriget - 6 - Opgaver Vi skal se lidt nærmere på Augustus og hans magt og rolle. I skal læse fra s. 6 og resten af dokumentet i nedenstående link Romerriget - 5-6 - Lektie: Octavian og arven efter Cæsar Romerriget - 7 - opgaver Vi skal arbejde med kejsertiden efter Augustus. I skal læse de anførte sider herunder Romerriget - 8 - opgaver Romerriget - 8 - Kilde - Sveton om kejser Caligula .pdf description Vi skal i dag se på Romerrigets sammenbrud. I skal læse de anførte sider herunder. Hej 3. U, da jeg var syg i går er lektien den samme som til modulet i går. Romerriget - 9 - Opgaver - Romerrigets fald Romerriget - 9 - Kilder til Romerrigets fald..pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Vikingetid og erindringshistorie Udgangspunktet for forløbet var vikingetiden som periode. Her så vi på hvad der kendetegnede Danmark i perioden og hvad der kendetegnede vikingerne som folk. Vi arbejdede i forlængelse af med vikingetiden i et erindringshistorisk perspektiv og hvilken rolle perioden spiller for dansk identitet og hvordan den er blevet brugt i forskellige sammenhænge. Her arbejdede vi med begreberne erindringsfællesskab, kollektiv identitet erindringssteder og historiebrug. Derudover så vi på, hvordan vikingetiden er blevet beskrevet historiografisk og hvordan historikere har beskrevet vikingetiden forskelligt. Her arbejdede vi bl.a. med synkrone og diakrone fremstillinger af perioden. Som afslutning på forløbet var vi på Nationalmuseet og se udstillingen om Vølven og hvordan vikingetiden som periode er bleve brugt og fremstillet. Kilder til historiografisk analyse - T. Silasen (1925) - Erik Arup (1926) - Peter Frederiksen - Vikingesamfundet (2021) Kilder om vikingerne - Vikingerne ved Volga - ÅRBØGERNE FRA ST. BERTIN (FRANKERRIGET) 841-866
Indhold	Kernestof: Vi springer videre til det næste forløb som handler om Vikingetiden og erindringshistorie. I var omkring vikingetiden i jeres første forløb med Nis i 1. g, så der vil være lidt repetition og overlap i de to forløb. I skal læse modul 1 i kompendiet i Vikingetiden og erindringshistorie - 00 - kompendium Vikingetiden og erindringshistorie - 1 - Opgaver Vi skal arbejde videre med vikingetiden. I skal læse modul 2 i kompendiet. Vi skal se nærmere på vikingesamfundet og bl.a. se nærmere på kongemagten og kvindernes rolle. I skal læse modul 3 i kompendiet. Vikingetiden og erindringshistorie - 3 - Opgaver - Vikingesamfundet I bliver introduceret til forskellige muligheder for at skrive SRP i historie. Derefter får I tid til at arbejde med jeres synopsis. Der er ingen lektier til modulet, så brug tiden på at blive færdige med jeres SRP-projekt. Vi skal i modulet arbejde med et begreb og metode i historie, der hedder erindringshistorie, som vi skal sætte i relation til vikingetiden. Vi læser det vi ska Vikingetiden og Erindringshistorie - opgaver Vi skal arbejde videre med analysemetoden Erindringshistorie og se nærmere på begrebet Historiografi, som betyder en analyse af hvordan forskellige historikere har beskrevet den samme periode/begivenhed. I skal læse modul 5 i kompendiet. Historiografisk analyse VI starter med at samle op på opgaven fra sidst om historiografisk analyse. Derefter skal vi arbejde med begrebet erindringssteder. I skal læse modul 6 i vores kompendium. (se vedhæftet). Vær OBS på I ikke skal læse hele modul 6 i kompendiet, I kan Vikingetiden og erindringshistorie - 7 - Opgaver Som optakt til vores tur til Nationalmuseet i næste uge skal I læse om Vølven og dens rolle i vikingetiden. Derudover skal vi arbejde med begrebet Historiebrug . I skal læse nedenstående links. Vikingetiden og erindringshistorie - 8 - Lektie - historiebrug Vikingernes vølver - spådomsevner og sejd Vikingetiden og erindringshistorie - 8 - Opgaver Historiebrug Vi mødes foran Nationalmuseet kl. 12.45
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kina - fra Mao til Deng Forløbet kan overordnet inddeles i to dele. Første del omhandlede Kinas udvikling under Mao frem til hans død i 1976. Her så vi først på Mao og kommunisternes kamp mod nationalisterne i Goumindang under borgerkrigen i i1930'erne og hvordan en begivenhed som den lange march var med til at forme kommunisternes og Maos selvforståelse. Herefter så vi på, hvordan Mao efter magtovertagelsen og udråbelsen af Folkerepublikken Kina i 1949, med forskellige reformer forsøgte at udvikle Kina til et kommunistisk samfund. Vi så bl.a. hvordan han med Det store spring fremad ønskede at udvikle Kina industrielt og hvordan dette slog fejl og til sidst så på hvordan han med kulturrevolutionen forsøgte at tage et opgør med interne modstandere i partiet, bl.a. Deng Xiaopeng samt revisionistiske elementer i samfundet. Anden del af forløbet omhandlede Kinas udvikling efter Maos død med særlig fokus på perioden under Deng Xiaopeng. Vi så på hvordan han delvis tog et opgør med Mao, men også holdt fast i kommunismen i Kina. Vi så desuden på, hvordan han med sine økonomiske reformer åbnede Kina mod omverden og indførte mere liberale kapitalistiske elementer i den kinesiske økonomi. Dog så vi også hvordan Deng slog hårdt ned på dele af befolkningens krav på mere demokrati bl.a. i forbindelse med demonstrationerne på den himmelske fredsplads i 1989. Materiale Vores verdenshistorie (ibog) - afsnit - Rød stjerne over Kina - Borgerkrigen i Kina 1927-1937 Kina - temaer i moderne kinesisk historie (ibog) - kap. 5 - de første 5 afsnit Madsen, Jens-Peter Faage: Ansigt til ansigt med kineserne s. 100-101 Kilde: - Mao Zedongs tale om folkerepublikken, juni 1949 - Kinas sultne spøgelser https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-kina/kildetekst-36/ - En rødgardist beretning - https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-33/ - Den femte modernisering -
Indhold	Kernestof: Hej 3. U Rigtig godt nytår, håber I har nydt ferien. Vi skal starte på et nyt forløb om Kinas moderne historie. I skal læse modul 1 i det vedhæftede kompendium. Vi ses Kina - fra Mao til Deng Kina - Fra Mao til Deng - 1 - Kina før Mao og kommunisternes magtovertagelse Vi skal arbejde videre med Kinas udvikling og se på Maos magtovertagelse. I skal læse modul 2 i kompendiet. https://docs.google.com/document/d/1_eQkPxkMxwDIOWw_RIM6ReSZqYyxvetBkWuQvKIhbXI/edit?tab=t.0#heading=h.y4h92abl6lni Kina - 2 - Opgaver - Mao og kommunisterne ved magten efter 1949 Vi skal arbejde med de reformer Mao satte igang. I skal læse modul 3 i kompendiet Efter studievalg skal vi arbejde med Mao stort anlagt reform Det store spring fremad. I skal læse modul 4 i kompendiet. Kina - 4 - Opg. Det store spring fremad Vi arbejder videre med det store spring fremad. I skal læse kilden i nedenstående link Kildetekst 36 Kina - 5 - Det store spring fremad Vi skal arbejde med kulturrevolutionen. I skal læse modul 5 i kompendiet Kina - fra Mao til Deng - kompendie De 4 gamle på Borupgaard 3. U Historie - fællesmappe med materialer mm. – Google Drev Kina - 5 - Opgave - Kulturrevolutionen - Kildeanalyse Hej 3. U, vi skal se på hvordan vi skal vurdere Mao og hans politik. I skal læse modul 6 i kompendiet. Modulet bliver virtuelt og I skal lave de vedhæftet opgaver. Kina - 6 - Vurderingen af Mao - Opgaver til virtuelt modul Vi samler op på jeres opgaver fra i onsdags og derefter skal vi se på hvordan Deng Xiaoping overtager magten og fører Kina i en mere åben retning. I skal læse modul 7 i kompendiet. Kina - 7 - Opgaver Vi skal arbejde med de demokratibevægelser og ønsker om mere demokrati i den kinesiske befolkning, der opstod under Deng og især med studenteroprøret i 1989. I skal læse modul 8 i kompendiet Kina - 8 - opgaver - Demokrati-bevægelserne 1978 og 1989 Vi skal arbejde med kildekritik og det der indenfor kildekritikken hedder Det funktionelle kildebegreb. Vi sætter det i relation til kilder fra vores forløb om Kina. I skal læse nedenstående link. Det funktionelle kildebegreb Kilde - den femte modernisering Det funktionelle kildebegreb - Slides Kina - 9 - Problemstillinger til kilde Vi skal slutte vores forløb om Kina af med at se på Kina i dag under Xi jingping. I skal læse modul 9 i kompendiet. Kina - 10 - opgaver - Kina i dag
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kronologiforløb
Indhold	Kernestof: Vi starter kronologi og repetitionsforløb. Vi ser på det første forløb I havde i 1. g. I skal læse i den grønne bog Overblik over Danmarkshistorien. Hansen, L. (ansv.): OVERBLIK (GRØN), Gyldendal; sider: 22-26, 31-35, 91-93, 95-99 Ønsker om karaktersamtaler Kongemagten i vikingetiden og middelalderen Vi springer lidt frem i tid og repeterer vores forløb om industrialiseringen som I også skrev DHO i. I skal læse nedenstående sider. Kronologi og repetition - 2 - opgaver - industrialiseringen Hej 3. U, håber I er kommet godt tilbage fra SRP og påske. Vi skal i dag repetere og udvide vores velfærdsforløb. I skal læse det vedhæftet dokument. Supplerende tekst om velfærdsstatens udvikling Kronologi og repetition - 3 - Opgaver til Velfærdsstaten Kronologi og repetitions projekt I skal arbejde med jeres projekt. I kan se beskrivelsen på modulet i fredags. Får tid til at lave jeres film færdig i den resterende tid Vi ser jeres film og så repeterer vi de vigtige begreber i kildekritikken. I skal uploade jeres film i mappen herunder. Repetition og kronologi - Film – Google Drev Vi repeterer vores forløb om den kolde krig. I skal læse s. 276 (nederst) og frem til s. 284 (øverst) Den kolde krig og opstande i Østeuropa - kompendium.pdf description Kildeopgave Vi skal se hvordan eksamen i historie fungerer i filmen Ved det grønne bord. I skal læse bilagene som eleven i filmen er oppe i. Se vedhæftet herunder. Historie-A-2020-Bilag VDGB.pdf description Vi repeterer Romerriget. I skal læse nedenstående link om Augustus. Kronologi og repetition - 8 - Lektie - Fra Octavian til Augustus Kronologi og repetition - 7 - Opgaver Augustus’s mål og midler Materialer mm. til div. forløb 3. U historie – Google Drev
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb