Holdet 3r SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henrik Hebsgaard, Mads Herskind, Søren Hebsgaard
Hold 2023 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Klima og bæredygtighed
Titel 2 Dansk politik
Titel 3 Politik og valg
Titel 4 Social ulighed og samfundets sammenhængskraft
Titel 5 Det amerikanske præsidentvalg
Titel 6 Velfærdsstaten under pres
Titel 7 Integration og medborgerskab
Titel 8 Dansk udenrigspolitik
Titel 9 Økonomi og international handel
Titel 10 Køn og ligestilling
Titel 11 International politik
Titel 12 Individualisering og identitet
Titel 13 Tilladte hjemmesider til skriftlige prøver

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Klima og bæredygtighed

I dette forløb arbejdes med klima fra en sociologisk, politisk og økonomisk vinkel. Valg relaterer sig til forbrugsvalg, interesseorganisationerne og deres kamp ifht. at få det politiske system i tale, og de valg de foretager i den henseende.
Forløbet starter med en introduktion til den antropocæne tidsalder samt årsager til klimaforandringerne. I forløbets sociologiske del undersøges   forskellige årsager til at individet handler eller undlader at handle klimavenligt.

I den politiske del fokuseres først der på klimabevægelser samt argumenter for og imod civil ulydighed som middel til at påvirke klimadagsordenen. Dernæst arbejdes der med begreberne institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse i forhold til at få indflydelse på klimadagsordenen. I forlængelse heraf hvordan en konkurrencedemokrat og deltagelsesdemokrat vil forholde sig hertil.  

I den økonomiske del undersøges hvordan klimaafgifter påvirker det økonomiske kredsløb.




Materiale:

https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=173 + 174 + 175, 161, 162  (i kompendiet modul 6 side 26-33)  https://denstoredanske.lex.dk/civil_ulydighed (første afsnit om civil ulydighed)
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148 (Tekstboks 2.18: Forskere kritiserer politikere og opfordrer til civil ulydighed)
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=22-29, 74-79
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg. s. 190-192
Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020): s. 22-29 + 50-56 + 74-79.

Artikler:
Lotte Bilberg, “Forskere opfordrer til civil ulydighed for at redde kloden fra klimakastrofe” (uddrag) i Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020)  

Statistik
Tabeller om politisk deltagelse fra:
https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=706
https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=707
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik

I forløbet arbejdede vi indledningsvis med de klassiske ideologier og deres forgreninger. I forlængelse heraf så vi på de politiske partiers adfærd. Vi arbejdede med Molins model og begreberne værdi- og fordelingspolitik.
Herefter så vi på vælgerne og på begreberne kernevælger og marginalvælger og hvordan vælgerne havde bevæget sig ved folketingsvalget i 2022.
I forlængelse af dette arbejdede vi med forskellige former demokrati og så i den forbindelse på de klassiske medier og de sociale mediers rolle og indflydelse på dansk politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og valg

I dette forløb vil vi arbejde med den politiske situation i Danmark i forbindelse med kommunalvalget 2025.
Med udgangspunkt i de tre klassiske ideologier (liberalisme, socialisme og konservatisme) undersøges politiske partier og magtbalancen i dansk politik.
Omdrejningspunktet for forløbet vil bl.a. være Socialdemokratiets vælgertilslutning på landsplan og hvorvidt det vil påvirke resultatet til kommunalvalget, særligt i de større byer.
Til at forklare valgresultatet og de nuværende meningsmålinger vil vi beskæftige os med værdipolitik/fordelingspolitik, vælgeradfærd og partiadfærd.
Forløbet har samlet set til formål at gøre eleverne i stand til at kunne analysere den politiske situation i Danmark med særligt fokus på udvalgte partier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Social ulighed og samfundets sammenhængskraft

I dette forløb vil vi arbejde med social ulighed i Danmark og forsøge at finde svar på følgende spørgsmål:
1. Hvad vil det sige at vokse op i fattigdom?
2. Hvordan påvirker en opvækst i fattigdom ens livschancer?
3. Hvorfor ændrer man ikke bare sin situation til det bedre?

Omdrejningspunktet for forløbet vil være konsekvenserne ved social ulighed - både for den enkelte borger mht. levekår og for samfundet som helhed.
Derudover vil vi, gennem relevante teorier og begreber, undersøge hvad en stigende social ulighed har af betydning for sammenhængskraften i samfundet, tilliden mellem sociale klasser og for samfundsøkonomien. Flere centrale spørgsmål vil blive forsøgt besvaret gennem forløbet, bl.a. hvorvidt fattigdom, arbejdsløshed og manglende ressourcer er selvforskyldt og om ulighed nødvendigvis er en dårlig ting. Dette munder ud i en ideologisk diskussion om ulighed.

Læsestof (uddrag fra bogen Ulighedens mange ansigter, 2. udg.):
Kapitel 1: Introduktion til ulighed (s. 3-7)
Kapitel 2: Fattigdom (s. 8-13)
Kapitel 3: Udviklingen af ulighed (s. 14-19)
Kapitel 4: Årsager til ulighed (s. 20-37)
Kapitel 5: Pierre Bourdieus teorier om ulighed (s. 38-45)
Kapitel 6: Bourdieu og felter (s. 46-50)
Kapitel 7: Klassesamfundet (s. 50-59)
Kapitel 8: Den sociale sammenhængskraft (59-63)
Kapitel 9: Ideologiernes syn på ulighed (s. 64-68)
Kapitel 10: Løsninger på ulighed (s. 68-76)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det amerikanske præsidentvalg

I dette forløb arbejder vi med det amerikanske præsidentvalg 2024.
Formålet med forløbet er at undersøge nærmere, hvad det er for et land der går til valg, hvad der er op og ned i det amerikanske valgsystem, hvad kandidaterne vil og hvorfor det amerikanske samfund betragtes som enormt splittet.
Gennem forløbet vil eleverne arbejde med:
- Det amerikanske valgsystem og betydningen af svingstaterne
- Kandidaternes politik
- Trumps populisme
- Det splittede USA, herunder mediernes rolle
- Vælgere og vælgeradfærden

Forløbet danner grundlag for elevernes SRO i samarbejde med engelsk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten under pres

I dette forløb tager vi udgangspunkt i de tre velfærdsmodeller og har særligt fokus på velfærden i Danmark. Vi vil bl.a. beskæftige os med hvilken betydning den danske velfærdsstat har for den almindelige borger i samfundet samt  hvilken betydning solidaritet har for opbakningen til denne velfærdsstat.
Det interne og eksterne pres på velfærdsstaten undersøges med særligt fokus på fordele og ulemper ved EU og mulige løsninger på velfærdsstatens udfordringer diskuteres.
Løbende vil det blive vurderet hvilke konsekvenser forskellige reformer har for det sociale sikkerhedsnet samt betydningen af konkurrencestaten for den enkelte borger.

Temaer i forløbet:
- De tre velfærdsmodeller
- Borgere og politikeres holdninger til velfærdsstaten
- Interne og eksterne udfordringer
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer, herunder arbejdsmarkedspolitik og konkurrencestaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Integration og medborgerskab

Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i og viden om social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark. Som udgangspunkt vil forløbet have en induktiv tilgang til emnet, hvor aktuelle problemstillinger diskuteres.
Omdrejningspunktet for forløbet er identitetsdannelse for unge med anden etnisk baggrund. På baggrund af dette vil konkrete strukturer og aktører blive diskuteret i forhold til påvirkningen af integrationsprocesser i Danmark. Centrale begreber og teorier vil blive anvendt til at diskutere konsekvenser ved henholdsvis succesfuld og fejlslagen integration. I denne forbindelse vil begreberne medborgerskab og modborgerskab bringes i anvendelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk udenrigspolitik

Med udgangspunkt i Danmarks status som småstat og rapporten "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035" ser vi på de trusler Danmark står over for samt hvilke muligheder landet har for at imødegå disse trusler.
Fokus vil bl.a. være på den aktivistiske udenrigspolitik fra slutningen af 1990'erne til i dag, og deraf en vurdering af om den tjener Danmarks interesser bedst. Afslutningsvis har vi beskæftigede os med nyere udfordringer for Danmark i form af USA, Rusland, Kina og Arktis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi og international handel

Forløb om økonomi og international handel. Forløbet er todelt, hvor der lå et kort forløb om økonomi helt grundlæggende i slutningen af 2g og sidste del i 3g.
Indledningsvis var vi omkring:
- De samfundsøkonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb
- Finanspolitik

I anden del af forløbet så vi nærmere på hvordan man ifølge de to økonomiske skoler, keynesianismen og neo-liberalismen bedst styrer økonomien. Derudover havde forløbet også til formål at undersøge forskellige aktuelle temaer, som påvirker dansk økonomi, herunder:
- Inflation og forbrugertillid
- Dansk konkurrenceevne
- Globalisering
- International handel og handelskrig

Målet er således at belyse forskellige økonomiske områder, som samlet set har betydning for en åben økonomi, som den danske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn og ligestilling

Forløbet tager udgangspunkt i problematikker omkring køn i forskellige områder af samfundet, herunder sundhed, uddannelse, arbejdsmarked og forskelle mellem mænd og kvinder.
Herefter er forløbet todelt, således at første halvdel fokuserer på køn i et sociologisk perspektiv med et særligt fokus på drenge og fænomenet omkring manosfæren. I denne forbindelse vil det blive undersøgt:
1. Hvad manosfæren dækker over.
2. Hvilket kvindesyn og mandeidealer der florerer i manosfæren.
3. Hvorfor nogle unge drenge tiltrækkes af dette primære onlinemiljø.

I anden halvdel af forløbet fokuserers der på det danske arbejdsmarked, ligeløn og fordelingen af topposter i erhvervslivet. I denne del af forløbet vil det primære fokus være på kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, herunder mulige forklaringer på det til tider meget kønsopdelte arbejdsmarked.

Gennem forskellige kønsteorier er det samlede formål med forløbet at give eleverne en dybere forståelse af ligestillingen i samfundet og hvad der er på spil for henholdsvis mænd og kvinder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik

Omdrejningspunket for forløbet er at undersøge USA's position i verden og vurdere i hvilken grad denne position udfordres af lande som f.eks. Kina og Rusland.
I den forbindelse er der blevet arbejdet med at analysere og forklare staters adfærd i det internationale system med det formål at vurdere hvad der kendetegner den nye verdensorden som ser ud til at vokse frem i disse år.

I forløbet er der blevet arbejdet med centrale begreber og teorier fra international politik, herunder realisme, liberalisme (IP), hård vs. blød magt, forskellige verdenssystemer, forklaringsmodeller osv.
Hovedformålet var at gøre eleverne i stand til at kunne forklare og analysere staters adfærd i det internationale system.

Læringsmål:
I skal kunne forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system.
I skal have viden om magtforholdene i verden, og hvilke rolle udvalgte lande spiller.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Individualisering og identitet

Forløbet tager udgangspunkt i forskellen mellem det traditionelle, moderne og senmoderne samfund og dermed i forløbet Identitetsdannelse i det senmoderne samfund fra 1g - og bygger ovenpå dette.

Omdrejningspunktet for forløbet har herefter været at give mulige forklaringer på unges trivsel vha. forskellige sociologers teorier og blik på det senmoderne, bl.a. Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Thomas Ziehe og Ulrich Beck.

Fokus har været på forholdet mellem aktør og struktur i det senmoderne samfund og individualiseringens betydning for identitetsdannelsen. Her har vi særligt arbejdet med teorier om det senmoderne samt hvilke grundvilkår individet må håndtere i dette og hvorledes det kan påvirke identitetsdannelsen.
Forløbet har således forsøgt at belyse den dobbelthed der er forbundet med individets vilkår i det senmoderne samfund, bl.a. hvordan de mange muligheder og den megen frihed også kan give mange udfordringer.

Læringsmål:
I skal kunne anvende samfundsfaglige teorier og begreber om det senmoderne samfund til at undersøge unges identitetsdannelse.
I skal kunne forklare den dobbelthed der er forbundet med graden af frihed, individualisering og de mange muligheder for det enkelte individ i det senmoderne samfund.
I skal vha. sociologisk teori kunne give mulige forklaringer på unges trivsel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer