Borupgaard Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Borupgaard Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 SA/r - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Henrik Hebsgaard, Mads Herskind, Søren Hebsgaard
Hold
2023 SA/r (
1r SA
,
2r SA
,
3r SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Grundforløb: Klima og bæredygtighed
Titel 2
Dansk politik
Titel 3
Politik og valg
Titel 4
Social ulighed og samfundets sammenhængskraft
Titel 5
Det amerikanske præsidentvalg
Titel 6
Velfærdsstaten under pres
Titel 7
Integration og medborgerskab
Titel 8
Dansk udenrigspolitik
Titel 9
Økonomi og international handel
Titel 10
Køn og ligestilling
Titel 11
International politik
Titel 12
Individualisering og identitet
Titel 13
Tilladte hjemmesider til skriftlige prøver
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Grundforløb: Klima og bæredygtighed
I dette forløb arbejdes med klima fra en sociologisk, politisk og økonomisk vinkel. Valg relaterer sig til forbrugsvalg, interesseorganisationerne og deres kamp ifht. at få det politiske system i tale, og de valg de foretager i den henseende.
Forløbet starter med en introduktion til den antropocæne tidsalder samt årsager til klimaforandringerne. I forløbets sociologiske del undersøges forskellige årsager til at individet handler eller undlader at handle klimavenligt.
I den politiske del fokuseres først der på klimabevægelser samt argumenter for og imod civil ulydighed som middel til at påvirke klimadagsordenen. Dernæst arbejdes der med begreberne institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse i forhold til at få indflydelse på klimadagsordenen. I forlængelse heraf hvordan en konkurrencedemokrat og deltagelsesdemokrat vil forholde sig hertil.
I den økonomiske del undersøges hvordan klimaafgifter påvirker det økonomiske kredsløb.
Materiale:
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=173
+ 174 + 175, 161, 162 (i kompendiet modul 6 side 26-33)
https://denstoredanske.lex.dk/civil_ulydighed
(første afsnit om civil ulydighed)
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
(Tekstboks 2.18: Forskere kritiserer politikere og opfordrer til civil ulydighed)
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=22-29
, 74-79
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg. s. 190-192
Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020): s. 22-29 + 50-56 + 74-79.
Artikler:
Lotte Bilberg, “Forskere opfordrer til civil ulydighed for at redde kloden fra klimakastrofe” (uddrag) i Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020)
Statistik
Tabeller om politisk deltagelse fra:
https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=706
https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=707
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Dansk politik
I forløbet arbejdede vi indledningsvis med de klassiske ideologier og deres forgreninger. I forlængelse heraf så vi på de politiske partiers adfærd. Vi arbejdede med Molins model og begreberne værdi- og fordelingspolitik.
Herefter så vi på vælgerne og på begreberne kernevælger og marginalvælger og hvordan vælgerne havde bevæget sig ved folketingsvalget i 2022.
I forlængelse af dette arbejdede vi med forskellige former demokrati og så i den forbindelse på de klassiske medier og de sociale mediers rolle og indflydelse på dansk politik.
Indhold
Kernestof:
Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (3 udg.), Columbus; sider: 108-123, 127-131, 133-137, 159-163, 167-171
Dansk politik - 1 Ideologi overbliksskema.docx
description
Dansk politik - 1 - Opg. 2 - Liberalisme .docx
description
Dansk politik - 2 - Ideologi overbliksskema.docx
description
Dansk politik - 2 - Opg. 2 - Konservatismen og socialismen.docx
description
Dansk politik - 5 - Opg. Forgreninger til de klassiske ideologier
Vi skal arbejde med de to former for politik - fordelingspolitik og værdipolitik og se på hvordan partierne adskiller sig i forhold til disse. Derudover bliver I introduceret til jeres næste skriftlige opgave.
Vi skal arbejde med ideologien Den grønne ideologi og begreber populisme. Der kommer en opgave I skal lave i modulet. I skal læse/genlæse de anførte sider herunder. Opgaven er vedhæftet her på modulet. I skal aflevere senest 15.20 og I får fravær hvi
Dansk politik - 5 - opgaver til virtuelt modul.docx
description
Vi skal i dag arbejde med begreberne kernevælger og marginalvælger samt klasseparti og catch-all parti. I skal læse de anførte sider.
Dansk politik - 6 - opg. 1 Udviklingen i de politiske partier.docx
description
Dansk politik - 7 - opg. til virtuelt modul . Hvad kendetegner de politiske partiers vælgere ved folketingsvalget i 2022.docx
description
I bliver introduceret til et lille partiprojekt I skal lave og præsenterer næste fredag. Der er ingen lektie til modulet.
Dansk politik - Partiprojekt.docx
description
I skal arbejde med jeres partiprojekt. Der er ingen lektie fra min side, men I bør bruge noget lektietid på jeres projekt.
I skal præsentere jeres partiprojekt
Vi holder de sidste fremlæggelser. Dem der holdt deres fremlæggelse i fredags kan møde kl. 8.45. I andre møder kl. 8. og vi starter oplæggene med det samme.
Dansk politik - 9 - Opg. Kan Venstre gå med til at indføre en afgift på landbruget.docx
description
Vi skal i dag se på partiers adfærd. I skal de to sider i Luk samfundet op som er anført herover
Dansk politik - 10 - Opg. Downs model og Molins model.docx
description
Dansk politik - 10 - Opg. 2 - Venstre og en CO2 afgift på landbruget.docx
description
Opgave 2 i google docs
Vi skal arbejde med jeres næste skriftlige opgave. I skal læse opgaven i det vedhæftede link. Samfundsfagsopgave 3
Opgave 3 - Opgaveformulering.docx
description
Opgave intro opgaver
VI skal i dag arbejde med forskellige former for demokrati og forskellige syn på hvordan demokrati skal være. I skal læse de anførte sider.
Dansk politik - 11 - Demokrati - Opgaver
Hvor skal testcenteret placeres.docx
description
Vi skal se på mediernes betydning og rolle i forhold til demokratiet og se på hvordan medierne arbejder. Modulet bliver et arbejdselv modul, da min datter er syg. I skal besvare opgaverne i det vedhæftede dokument.
description
Vi skal til at slutte vores forløb af med at se på videre på mediernes rolle og hvilke udfordringer der er særligt i forhold til de sociale medier. I skal læse de anførte sider.
Hyggemodul, samfundsfaglig quiz, rundbold mm.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Politik og valg
I dette forløb vil vi arbejde med den politiske situation i Danmark i forbindelse med kommunalvalget 2025.
Med udgangspunkt i de tre klassiske ideologier (liberalisme, socialisme og konservatisme) undersøges politiske partier og magtbalancen i dansk politik.
Omdrejningspunktet for forløbet vil bl.a. være Socialdemokratiets vælgertilslutning på landsplan og hvorvidt det vil påvirke resultatet til kommunalvalget, særligt i de større byer.
Til at forklare valgresultatet og de nuværende meningsmålinger vil vi beskæftige os med værdipolitik/fordelingspolitik, vælgeradfærd og partiadfærd.
Forløbet har samlet set til formål at gøre eleverne i stand til at kunne analysere den politiske situation i Danmark med særligt fokus på udvalgte partier.
Indhold
Kernestof:
Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (3 udg.), Columbus; sider: 108-118
Dansk politik - 1 Ideologi overbliksskema.docx
description
Dansk politik - 1 - Opg. 2 - Liberalisme .docx
description
Dansk politik - 2 - Ideologi overbliksskema.docx
description
Dansk politik - 2 - Opg. 2 - Konservatismen og socialismen.docx
description
Dansk politik - 5 - Opg. Forgreninger til de klassiske ideologier
1. Hvad rager kommunen og byrådet mig? | BYRÅDET
4. Vælgeradfærd | BYRÅDET
4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg? | BYRÅDET
4.2. Vælgeradfærd | BYRÅDET
Landspolitisk valgvind | BYRÅDET
Naboeffekt | BYRÅDET
Interviewguide
3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik | VORES SAMFUND
Strøms teori | POLITIKKENS KERNESTOF
Molins model | POLITIKKENS KERNESTOF
2.7: Troløse vælgere | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Kapitel 3: Partiidentifikation | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
3.2: Michiganmodellen | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Kapitel 5: Issue voting | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
5.2: Issue voting | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Omfang
Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Social ulighed og samfundets sammenhængskraft
I dette forløb vil vi arbejde med social ulighed i Danmark og forsøge at finde svar på følgende spørgsmål:
1. Hvad vil det sige at vokse op i fattigdom?
2. Hvordan påvirker en opvækst i fattigdom ens livschancer?
3. Hvorfor ændrer man ikke bare sin situation til det bedre?
Omdrejningspunktet for forløbet vil være konsekvenserne ved social ulighed - både for den enkelte borger mht. levekår og for samfundet som helhed.
Derudover vil vi, gennem relevante teorier og begreber, undersøge hvad en stigende social ulighed har af betydning for sammenhængskraften i samfundet, tilliden mellem sociale klasser og for samfundsøkonomien. Flere centrale spørgsmål vil blive forsøgt besvaret gennem forløbet, bl.a. hvorvidt fattigdom, arbejdsløshed og manglende ressourcer er selvforskyldt og om ulighed nødvendigvis er en dårlig ting. Dette munder ud i en ideologisk diskussion om ulighed.
Læsestof (uddrag fra bogen Ulighedens mange ansigter, 2. udg.):
Kapitel 1: Introduktion til ulighed (s. 3-7)
Kapitel 2: Fattigdom (s. 8-13)
Kapitel 3: Udviklingen af ulighed (s. 14-19)
Kapitel 4: Årsager til ulighed (s. 20-37)
Kapitel 5: Pierre Bourdieus teorier om ulighed (s. 38-45)
Kapitel 6: Bourdieu og felter (s. 46-50)
Kapitel 7: Klassesamfundet (s. 50-59)
Kapitel 8: Den sociale sammenhængskraft (59-63)
Kapitel 9: Ideologiernes syn på ulighed (s. 64-68)
Kapitel 10: Løsninger på ulighed (s. 68-76)
Indhold
Kernestof:
Ulighedens mange ansigter
Kapitel 1: Introduktion til ulighed (s. 3-7)Kapitel 2: Fattigdom (s. 8-13)Kapitel 3: Udviklingen af ulighed (s. 14-19)Kapitel 4: Årsager til ulighed (s. 20-37)Kapitel 5: Pierre Bourdieus teorier om ulighed (s. 38-45)Kapitel 6: Bourdieu og felter (s.
Ik' så mange penge: Fire videoer om fattigdom
Tekst: Konsekvenser af fattigdom
Enlig mor på integrationsydelse ønsker sig et køleskab, der virker, og senge til sine børn
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Det amerikanske præsidentvalg
I dette forløb arbejder vi med det amerikanske præsidentvalg 2024.
Formålet med forløbet er at undersøge nærmere, hvad det er for et land der går til valg, hvad der er op og ned i det amerikanske valgsystem, hvad kandidaterne vil og hvorfor det amerikanske samfund betragtes som enormt splittet.
Gennem forløbet vil eleverne arbejde med:
- Det amerikanske valgsystem og betydningen af svingstaterne
- Kandidaternes politik
- Trumps populisme
- Det splittede USA, herunder mediernes rolle
- Vælgere og vælgeradfærden
Forløbet danner grundlag for elevernes SRO i samarbejde med engelsk.
Indhold
Kernestof:
Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen: "USA's udfordringer", Columbus, 2024; sider: 46-52, 91-92, 100-104, 109-114, 120-135
Øvelser til virtuelt modul
Jensby, Jakob Glenstrup, m.fl.: Politikbogen, Columbus, 2017; sider: 64-67
Politikbogen - Populisme.pdf
description
USA's udfordringer kap. 2 - Splittelsen.pdf
description
Francis Fukuyama: Her er vejen ud af USA’s polarisering
Modul 10: Opsamling
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Velfærdsstaten under pres
I dette forløb tager vi udgangspunkt i de tre velfærdsmodeller og har særligt fokus på velfærden i Danmark. Vi vil bl.a. beskæftige os med hvilken betydning den danske velfærdsstat har for den almindelige borger i samfundet samt hvilken betydning solidaritet har for opbakningen til denne velfærdsstat.
Det interne og eksterne pres på velfærdsstaten undersøges med særligt fokus på fordele og ulemper ved EU og mulige løsninger på velfærdsstatens udfordringer diskuteres.
Løbende vil det blive vurderet hvilke konsekvenser forskellige reformer har for det sociale sikkerhedsnet samt betydningen af konkurrencestaten for den enkelte borger.
Temaer i forløbet:
- De tre velfærdsmodeller
- Borgere og politikeres holdninger til velfærdsstaten
- Interne og eksterne udfordringer
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer, herunder arbejdsmarkedspolitik og konkurrencestaten
Indhold
Kernestof:
Velfærdsstaten under pres del 1.pdf
description
Bjørnstrup, V. (ansv.): VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES; sider: 36-43, 58-63, 113-1114
P.M. Christiansen og Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal, 3. udg., 2018; sider: 236-239
Demokrati magt og politik i DK.pdf
description
Velfærdsstaten under pres del 2.pdf
description
Øvelser til modulet
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Integration og medborgerskab
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i og viden om social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark. Som udgangspunkt vil forløbet have en induktiv tilgang til emnet, hvor aktuelle problemstillinger diskuteres.
Omdrejningspunktet for forløbet er identitetsdannelse for unge med anden etnisk baggrund. På baggrund af dette vil konkrete strukturer og aktører blive diskuteret i forhold til påvirkningen af integrationsprocesser i Danmark. Centrale begreber og teorier vil blive anvendt til at diskutere konsekvenser ved henholdsvis succesfuld og fejlslagen integration. I denne forbindelse vil begreberne medborgerskab og modborgerskab bringes i anvendelse.
Indhold
Kernestof:
Ærkedansker perkerdansker - uddrag.pdf
description
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker perkerdansker, Columbus, 2011; sider: 10-16, 68-88, 93-99, 105-109
Forskellige partiers udlændingepolitik
Sociolog - Derfor ender børn som Daniell som voldsm.pdf
description
Samfundsfag på tværs - Modborgerskab
Der er ballade i Socialdemokratiet – her er talen, der begyndte det hele
Apoteker_ Kære Frederik Vad. Jeg er mindst lige så dansk som dig, og måske endda lidt mere.pdf
description
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Dansk udenrigspolitik
Med udgangspunkt i Danmarks status som småstat og rapporten "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035" ser vi på de trusler Danmark står over for samt hvilke muligheder landet har for at imødegå disse trusler.
Fokus vil bl.a. være på den aktivistiske udenrigspolitik fra slutningen af 1990'erne til i dag, og deraf en vurdering af om den tjener Danmarks interesser bedst. Afslutningsvis har vi beskæftigede os med nyere udfordringer for Danmark i form af USA, Rusland, Kina og Arktis.
Indhold
Kernestof:
Global politik - uddrag - Dansk udenrigspolitik.pdf
description
Branner, H.: GLOBAL POLITIK (3 udg.), Columbus; sider: 25-29, 220-224, 230-249
Eksperter afviser risikoen for en storskalakrig i Europa
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Økonomi og international handel
Forløb om økonomi og international handel. Forløbet er todelt, hvor der lå et kort forløb om økonomi helt grundlæggende i slutningen af 2g og sidste del i 3g.
Indledningsvis var vi omkring:
- De samfundsøkonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb
- Finanspolitik
I anden del af forløbet så vi nærmere på hvordan man ifølge de to økonomiske skoler, keynesianismen og neo-liberalismen bedst styrer økonomien. Derudover havde forløbet også til formål at undersøge forskellige aktuelle temaer, som påvirker dansk økonomi, herunder:
- Inflation og forbrugertillid
- Dansk konkurrenceevne
- Globalisering
- International handel og handelskrig
Målet er således at belyse forskellige økonomiske områder, som samlet set har betydning for en åben økonomi, som den danske.
Indhold
Kernestof:
Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (3 udg.), Columbus; sider: 184-198
8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb | LUK SAMFUNDET OP!
Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor | LUK SAMFUNDET OP!
Den finansielle sektor og udlandet | LUK SAMFUNDET OP!
Fremgangen i dansk økonomi hviler på et usikkert grundlag - DI
Kapitel 5: Økonomiske skoler | BASAL ØKONOMI
5.1: Ny-klassikerne | BASAL ØKONOMI
5.3: Ny-klassikernes betydning for den økonomiske politik | BASAL ØKONOMI
5.2: Keynisianisme | BASAL ØKONOMI
5.4: Keynesianismens betydning for den førte økonomiske politik | BASAL ØKONOMI
Den strukturelle konkurrenceevne
9.2 Hvorfor handler lande sammen? | ØKONOMIBOGEN
9.3 Hvordan kan international handel forklares? | ØKONOMIBOGEN
10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme? | ØKONOMIBOGEN
Told | ØKONOMIBOGEN
EU har 'bazookaen' liggende, men er man parat til at affyre den?
4.3: Globalister og skeptikere | GLOBAL POLITIK
Har globaliseringen gjort verden mere retfærdig? | GLOBAL POLITIK
8.3: Globaliseringens vindere og tabere | BASAL ØKONOMI
6.9: Nye politisk-økonomiske tendenser | BASAL ØKONOMI
Synopsisøvelse
Manual for udarbejdelse af synopsis
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Køn og ligestilling
Forløbet tager udgangspunkt i problematikker omkring køn i forskellige områder af samfundet, herunder sundhed, uddannelse, arbejdsmarked og forskelle mellem mænd og kvinder.
Herefter er forløbet todelt, således at første halvdel fokuserer på køn i et sociologisk perspektiv med et særligt fokus på drenge og fænomenet omkring manosfæren. I denne forbindelse vil det blive undersøgt:
1. Hvad manosfæren dækker over.
2. Hvilket kvindesyn og mandeidealer der florerer i manosfæren.
3. Hvorfor nogle unge drenge tiltrækkes af dette primære onlinemiljø.
I anden halvdel af forløbet fokuserers der på det danske arbejdsmarked, ligeløn og fordelingen af topposter i erhvervslivet. I denne del af forløbet vil det primære fokus være på kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, herunder mulige forklaringer på det til tider meget kønsopdelte arbejdsmarked.
Gennem forskellige kønsteorier er det samlede formål med forløbet at give eleverne en dybere forståelse af ligestillingen i samfundet og hvad der er på spil for henholdsvis mænd og kvinder.
Indhold
Kernestof:
samfundsfagsnyt_238 På vej mod en mangfoldig maskulinitet.pdf
description
Kapitel 1: Køn i sociologisk perspektiv | KØN OG LIGESTILLING
1.1: Familien før og nu | KØN OG LIGESTILLING
Kapitel 7: Sammenlign | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
1.2: Socialisering hjemme og ude | KØN OG LIGESTILLING
Forord | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Hvad er magt? | KØN OG LIGESTILLING
Intersektionalitet, det valgfrie køn og Michael Kimmel | KØN OG LIGESTILLING
1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner | KØN OG LIGESTILLING
Kapitel 3: Køn i økonomisk perspektiv | KØN OG LIGESTILLING
3.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked | KØN OG LIGESTILLING
Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked | KØN OG LIGESTILLING
3.5: Mål og midler i ligestillingspolitikken | KØN OG LIGESTILLING
Taberdrenge og 12-talspiger | KØN OG LIGESTILLING
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
International politik
Omdrejningspunket for forløbet er at undersøge USA's position i verden og vurdere i hvilken grad denne position udfordres af lande som f.eks. Kina og Rusland.
I den forbindelse er der blevet arbejdet med at analysere og forklare staters adfærd i det internationale system med det formål at vurdere hvad der kendetegner den nye verdensorden som ser ud til at vokse frem i disse år.
I forløbet er der blevet arbejdet med centrale begreber og teorier fra international politik, herunder realisme, liberalisme (IP), hård vs. blød magt, forskellige verdenssystemer, forklaringsmodeller osv.
Hovedformålet var at gøre eleverne i stand til at kunne forklare og analysere staters adfærd i det internationale system.
Læringsmål:
I skal kunne forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system.
I skal have viden om magtforholdene i verden, og hvilke rolle udvalgte lande spiller.
Indhold
Kernestof:
2.1: IP-systemets udvikling i de seneste århundreder | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.1: Den klassiske realisme | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.2: Neorealismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
USA abdicerer fra sine internationale forpligtelser. Det er en gave for Kina
1.3: Liberalismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald? | IP-BOGEN
3.1: USA: Stadig supermagt | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Taberne ved Trumps nye udenrigsdoktrin: Taiwan, Ukraine og EU
3.3: Rusland: Den tirrede bjørn | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
DRTV - Explainer: Hvordan kan Rusland true mægtige Nato?
DRTV - Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland
Kapitel 6: Undersøg | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Harvard-professor ser flere grunde til, at Ukraine-krigen ikke ændrer alt
3.2: Kina: Dragen flyver igen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
At forklare international politik - uddrag.pdf
description
DRTV - Explainer: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?
Kinas geopolitiske udfordringer - Det Udenrigspolitiske Selskab
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Individualisering og identitet
Forløbet tager udgangspunkt i forskellen mellem det traditionelle, moderne og senmoderne samfund og dermed i forløbet Identitetsdannelse i det senmoderne samfund fra 1g - og bygger ovenpå dette.
Omdrejningspunktet for forløbet har herefter været at give mulige forklaringer på unges trivsel vha. forskellige sociologers teorier og blik på det senmoderne, bl.a. Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Thomas Ziehe og Ulrich Beck.
Fokus har været på forholdet mellem aktør og struktur i det senmoderne samfund og individualiseringens betydning for identitetsdannelsen. Her har vi særligt arbejdet med teorier om det senmoderne samt hvilke grundvilkår individet må håndtere i dette og hvorledes det kan påvirke identitetsdannelsen.
Forløbet har således forsøgt at belyse den dobbelthed der er forbundet med individets vilkår i det senmoderne samfund, bl.a. hvordan de mange muligheder og den megen frihed også kan give mange udfordringer.
Læringsmål:
I skal kunne anvende samfundsfaglige teorier og begreber om det senmoderne samfund til at undersøge unges identitetsdannelse.
I skal kunne forklare den dobbelthed der er forbundet med graden af frihed, individualisering og de mange muligheder for det enkelte individ i det senmoderne samfund.
I skal vha. sociologisk teori kunne give mulige forklaringer på unges trivsel.
Indhold
Kernestof:
3.1: Det traditionelle samfund | LUK SAMFUNDET OP!
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund | LUK SAMFUNDET OP!
4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens) | SOCIOLOGIBOGEN
5.4: Når anerkendelsen foregår i hastighed - om Hartmut Rosa | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Den teknologiske acceleration | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Acceleration af social forandring | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Acceleration af livstempoet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
4.3 Hvad belaster individerne i individsamfundet? | SOCIOLOGIBOGEN
Depression som den tidstypiske lidelse (Alain Ehrenberg) | SOCIOLOGIBOGEN
Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck) | SOCIOLOGIBOGEN
Fem grafer viser, hvordan børn og unges trivsel har udviklet sig de seneste 12 år.pdf
description
Børn og unges mistrivsel vækker dyb bekymring.pdf
description
Ny udsathed - om unges mistrivsel
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund | LUK SAMFUNDET OP!
Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering | LUK SAMFUNDET OP!
1.1: Hvorfor bliver folk overvægtige? To perspektiver | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 8: Diskutér | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Tilladte hjemmesider til skriftlige prøver
https://ibog.dk/?id=494
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0
https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/altinget-snittet-hvem-er-vaelgerne-egentlig-og-hvilket-parti-vil-de-stemme-paa
https://quizlet.com/dk/1172177305/genopfriskning-af-ulighed-flash-cards/
Indhold
Kernestof:
Meet
Omfang
Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59011552163", "T": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59011552163", "H": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59011552163" }