Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Borupgaard Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Karen Yde Callisen
|
|
Hold
|
2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb: Klima og samfund
Klima og samfund
I dette forløb arbejdes med klima fra en sociologisk, politisk og økonomisk vinkel. Valg relaterer sig til forbrugsvalg, interesseorganisationerne og deres kamp ifht. at få det politiske system i tale, og de valg de foretager i den henseende.
Forløbet starter med en introduktion til den antropocæne tidsalder samt årsager til klimaforandringerne. I forløbets sociologiske del undersøges forskellige årsager til at individet handler eller undlader at handle klimavenligt.
I den politiske del fokuseres først der på klimabevægelser samt argumenter for og imod civil ulydighed som middel til at påvirke klimadagsordenen. Dernæst arbejdes der med begreberne institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse i forhold til at få indflydelse på klimadagsordenen.
I den økonomiske del undersøges hvordan klimaafgifter påvirker det økonomiske kredsløb.
Materiale:
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=173 + 174 + 175, 161, 162 (i kompendiet modul 6 side 26-30) https://denstoredanske.lex.dk/civil_ulydighed (første afsnit om civil ulydighed)
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=22-29, 74-79
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg. s. 190-192
Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020): s. 22-29 + 50-56 + 74-79.
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=I6-958ZwlQU
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005013/antropocaen---den-menneskeskabte-tidsalder
Klassen var på ekskursion til Ungdommens Folkemøde i Valby, hvor de i grupper udarbejdede et projekt med fokus på Klima.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvem har magten i Danmark?
Fokus
- forskellige former for magt: magt som ressource, magt som relation mellem mennesker, definitionsmagt og magt som struktur
- demokratiopfattelser: konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- det parlamentariske demokrati og det præsidentiale system
- vælgertyper (kerne- og marginalvælgere), valgmåder
- partier (herunder klassepartier og catchall-partier), interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
- lovgivningsprocessen samt folketinget og regeringens kontrolmuligheder
- positiv og negativ parlamentarisme.
- EU og andre aktørers indflydelse på Danmark. Herunder forskellen på EU-direktiver og EU-forordninger.
- diskussion af hvorvidt demokratiet er under pres set fra et konkurrencedemokratisk perspektiv og et deltagelsesdemokratisk perspektiv.
Materiale:
Grundbogsstof
Brøndum og Hansen: Luk samfundet op! Columbus 3. udgave: 125-147, 154-158 minus side 130,146-147,
https://docs.google.com/document/d/1vmXs4SJe2f539V6WngVTEu4WlpM7w0Z6OFGL9w0D7e0/edit?tab=t.0 (afsnit 7.1 om magt).
Artikler
- brugt i skriftlig aflevering.
Søren Schulz Hansen: ”Politik er et uattraktivt og virkelighedsfjernt job”. Berlingske. 8.8.2021. Uddrag.
Lasse Danielsen: ”Følelser forpester den politiske debat, og det kan ende med at ødelægge vores demokrati”, Politiken. 17.4.2021. Uddrag.
Sine Riis Lund: “Vælgernes ønsker forsvinder alt for ofte op i den blå luft. Interview med Sigge Winther Nielsen”, Altinget. 22.5.2021. Uddrag.
Dokumentar:
Social dilemma
Kampen om kemikalierne
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ulighed og fattigdom i DK (2)
Fokus
I dette forløb har vi arbejdet med fattigdomsbegrebet, herunder forskellen på absolut og relativ fattigdom. Vi har set på, hvordan den relative fattigdom kan opdeles i 3 målemetoder (indkomst-, budget- og afsavnsmetoden).
Vi har arbejdet med konsekvenserne af børnefattigdom: Stigmatisering, social devaluering og social eksklusion.
Vi har arbejdet med "den gamle ulighed", altså den økonomiske ulighed, hvor ginikoefficienten står centralt. Her er overførselsindkomster og det progressive skattesystem ulighedsreducerende, mens fx. inddirekte skatter og moms er ulighedsskabende.
I grupper er der arbejdet med forskellige former for "den nye ulighed", som går på sociale og kulturelle aspekter, samt hvordan forskellige resourcebeholdere spiller sammen.
Forløbet blev afsluttet med en vurdering af hvorvidt uligheden har konsekvens for samfundet som helhed. Her anvendtes Putnams begreb om social kapital, som indikator for sammenhængskraften i samfundet.
Materiale:
Jensby og Brøndum: Ulighedens mange ansigter. 2. udgave. Columbus: 30-33, 50-57, 66-83, 126-130 1. spalte øverst
https://docs.google.com/document/d/11P_lYCxbmf61ul8SBWyQywI4Jag8y7xVWMucwl4Ty3A/edit (om social eksklusion, stigmatisering og social devaluering)
https://www.ae.dk/debatindlaeg/2023-12-den-faldende-boernefattigdom-er-en-bedre-nyhed-end-som-saa
Dokumentarer:
Montricepigerne afsnit 1 og 2
https://www.dr.dk/skole/dansk/mellemtrin/ekstra-se-dokumentaren-ik-saa-mange-penge
Montricepigerne afsnit 1 og 2
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Amerikansk valg
Det politiske system i USA er kendetegnet ved at være en føderation, republik (konstitutionelt monarki), præsidentielt system (modsat parlamentarisk system) og et liberalt konstitutionelt demokrati (modsat fx et autoritært styre)
Fokus
- Valgmåde: flertalsvalg i enkeltmandskredse (modsat DK, hvor vi har forholdstalsvalg).
- Svingstat
- Valgmandssystemet, forklaringer på lav valgdeltagelse samt udemokratiske elementer i det amerikanske demokrati.
- Om Republikanernes og Demokraternes politiske synspunkter samt vælgere der kan betegnes som liberal, progressive og conservative.
- Negative partianship - Rachel Bitecofer
- Partiadfærd: Downs model
- Vælgeradfærd: Downs model, Michiganmodellen, Issuevoting
- medier og politisk kommunikation
Materiale:
Brøndum og Rasmussen: USAs udfordringer. Columbus 2024, 4. udgave: 44-52, 102-104, 78 inklusiv figur 2.18 + tekstboks 2.2 (side 81-82) inklusiv figur 2.20, 84-91, 109-111 (negative partianship)
Issuevoting: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177#c627 (uddrag) + Christiansen og Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark. Gyldendal 2009, 1. udg, 5. oplag: boks 5.2 side 82: Issuevoting (figur om issuevoting)
Medier og politisk kommunikation. Afsnit 2.6.3: https://docs.google.com/document/d/1ZF7QsJO7pKE15KD6vLSZ_H4Q6UXPdQfkbmWmrDcQEoU/edit?tab=t.0#heading=h.s99kbjbpebl4
Artikler
Om valgmandssystemet:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
https://avisendanmark.dk/udland/fakta-vaelgerne-skal-registrere-sig-for-at-stemme-i-usa
Republikanerne er blevet USAs arbejderparti. Information den 8. november 2024.
Amerikanske professorer om Trumps popularitet: Han er en enhjørning, vi aldrig får at se igen. 26. oktober 2024 Politiken
https://www.theguardian.com/us-news/2024/nov/04/election-musk-pac-michigan-ads-israel-gaza
Dokumentar:
https://www.dr.dk/drtv/se/trump-vs-harris_-ungdom-og-fascisme_484070 (de første 17 min. om betydningen af de unge vælgere).
Valgvideoer:
• ”Kamala Harris: ”I am radical” Add - dangerously Liberal
• “Fearless”
• “Duelling Trump vs. Harris ads: Making the border safe”
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Køn og ligestilling
Fokus
- Det kønsopdelte arbejdsmarked (horisontal og vertikal arbejdsdeling, crossovers, - hegemonisk maskulinitet, kønsnormer, kønssymbolik)
- det sociale køn (de Beauvoir), Butlers teori om køn patriarkatet)
- Bourdieu (Kapitaler, Habitus, felt, symbolsk vold).
- samfundsfaglig metode
Materiale:
Brejnrod 2. udgave: Bourdieu side 171-177
Storr-Hansen, Ditlevsen og Studstrup: Køn og ligestilling. Columbus. 2022.: 7-12, 63-68, 75-80
Selvstændigt samfundsfagligt projekt udarbejdet i grupper: https://docs.google.com/document/d/131qv8zlk6kHp3RhY-hYEB60wwxgf1zcmCU5797ExW0c/edit?tab=t.0
Artikler:
De er ikke kvinder - de er ikke mænd: https://politiken.dk/danmark/forbrug/livsstil/art5562443/De-er-ikke-kvinder-de-er-ikke-m%C3%A6nd
Dokumentarer
Deadline fra den 2. august 2017 (ca 22 min.) Her debatteres kvindefodbold.
https://www.dr.dk/drtv/se/copa-71-_-da-danmark-vandt-vm-i-fodbold_457778
https://www.youtube.com/watch?v=UD9IOllUR4k
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59020974059",
"T": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59020974059",
"H": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59020974059"
}