Holdet 2024 ps/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Signe Mortensen
Hold 2024 ps/2 (ps/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsliv
Titel 2 Ondskabens psykologi
Titel 3 Læring og motivation
Titel 4 Omsorgssvigt og mønsterbrud
Titel 5 Stress og coping i en moderne verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsliv

I forløbet ”Ungdomsliv” arbejder vi i særlig grad med ungdomsliv med udgangspunkt i begreberne grupper, roller og identitet.

Forløbet går på tværs af kernestofområder og beskæftiger sig blandt andet med:
- Personlighed
- Social adfærd, herunder i særlig grad gruppetilhørsforhold og roller
- Ungdom og identitet
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Spørgsmål, som vil blive undersøgt gennem forløbet, er:
- Hvad karakteriserer en gruppe, og hvilken betydning har ind- og udgrupper i ungdomslivet?
- Hvad er roller, og hvordan spiller fx kønsrolleforventninger ind i ungdomslivet?
- Hvordan udvikler unge en identitet?
- Hvad karakteriserer ungdomslivet i det senmoderne samfund?

I forløbet indleder vi med at arbejde med ungdomslivet ud fra et gruppeperspektiv, hvor vi arbejder med Sherifs fire karakteristika for gruppen og ind- og udgrupper med udgangspunkt i Røverhule-eksperimentet (og Den Realistiske Konfliktteori) og den sociale identitetsteori.
Herudfra arbejder vi med Allports rollemodel, i særlig grad med fokus på kønsrolleforventninger og kønsstereotyper.
Dernæst ser vi på, hvilket samfund som unge vokser op i i dag, og hvilken indflydelse dette samfund har på unges identitetsdannelse. Vi har i forlængelse heraf arbejdet med Erikson og Giddens’ identitetsteori.
Som afslutning på forløbet arbejder vi med personlighed med udgangspunkt i Høgh-Olesens den risikovillige og forsigtige personlighedstype samt den neuropsykologiske forklaring på denne forskel i personlighed.
Gennem forløbet arbejder vi primært med caseanalysen, og hvordan vi i caseanalysen primært anvender kvalitativ metode.


Materialer:

Ole Schultz Larsen: “Psykologiens Veje”, 3. udgave, 2008-2018.
- s. 378-381 (definition af en gruppe, kategorisering af grupper samt ind- og udgrupper)
- s. 396-400 (roller, herunder Allports rollemodel, intra- og interrollekonflikter)
- s. 323-326 (fire karakteristika for det senmoderne samfund)
- s. 328-330 (Eriksons identitetsteori)
- s. 335-337 (Giddens identitetteori med model 337ø)
- s. 309-312 (Big Five og den risikovillig og forsigtige personlighedstype)
- s. 315-315 (En neuropsykologisk forklaring på den risikovillige og forsigtige personlighedstype)
Magnus Riisager: "PsykC", online-udgave via Systime, 2022-2025
- afsnittet: 3.5: Gruppetilhørsforhold og venskaber og 3.5.1: Social identitetsteori, 3.5.2: Effekten af venskaber og sociale bånd (uddrag)
- Afsnit: 5.2.8 Identitetsskabelse og sociale medier
- Afsnit: 5.2.10 Kønsidentitet og kønsroller
- Afsnit: 5.2.11 En eksperimenterende samfundstendens
Flemming André Philip Ravn, Troels Wolf: "Psykologi - fra celle til selfie", 2. udgave (online via systime), 2020-2025
- Camilla Mehlsen, Vincent F. Hendricks: Like: Digital identitet. Uddrag af Kapitel 2.1,  https://digitaluddannelse.org

Vi har brugt mest materiale fra "Psykologiens Veje", men man kan se de specifikke tekster under "materialer". Det er filerne der hedder "Kernestof..." De fleste tekster har været udformet til pdf-filer.

Supplerende materiale:
- ”Alt for kliken”, DR3, 2019 (1:6)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ondskabens psykologi

Forløbet “ondskabens psykologi” tager udgangspunkt i en refleksion omkring hvad ondskab i grunden er. Her diskuteres ud fra Svendsens skelnen mellem “det naturligt onde” og “det moralsk onde”, de fire moralske ondskabstyper.

Til at forstå, hvad der kan drive et menneske til at begå ondskabsfulde/skadelige handlinger, har vi:

Indledningsvist er arbejdet med personorienterede forklaringsmodeller, med inddragelse af:
Simon Baron-Cohens teori omkring fravær af empati
Gottfredson og Hirschis teori om lav selvkontrol
Carl Goldbergs udviklingspsykologiske teori omkring udvikling af destruktiv adfærd.
Vi har desuden berørt betydningen af forebyggelsestiltag i den tidlige barndom.

Dernæst har vi arbejdet mere indgående med socialpsykologiske forklaringsmodeller. Vi har her stiftet bekendtskab med teorier om gruppepåvirkningsprocesser, herunder:
Ind- og udgruppe-mekanismer
Gruppepolarisering
Intergruppekonflikter
Social identitetsteori
Stereotyper, fordomme og diskrimination.

Slutteligt har vi arbejdet med Albert Banduras teori om moralsk frakobling, med fokus på, hvordan mennesket gennem forskellige moralske frakoblingsstrategier, søger at retfærdiggøre deres skadelige handlinger over for sig selv.
Vi har undervejs inddraget og haft metodiske refleksioner omkring klassiske socialpsykologiske eksperimenter såsom Asch’s konformitetsforsøg, Milgrams lydighedsforsøg og Sherifs Robbers Cave eksperiment.

I forløbet har eleverne arbejdet med cases omkring mobning og udstationerede soldater, som eksempel på skadende handlinger, hvis fremkomst kan anskues fra et gruppepsykologisk perspektiv.

Vi har også arbejdet med dokumentaren "The Act of Killing" som case-materiale.

Slutteligt har eleverne har gennemført et miniprojekt, hvor de i grupper lavede og fremlagde en psykologifaglig analyse på en selvvalgt case.


Materiale:

Larsen, O: Psykologiens veje, Systime:
p5627 - Det onde som frihed
p5632 - Fravær af empati
p5633 - Opvækstens betydning
p5631 - Fravær af selvkontrol
p5535/c12430 - Solomon Asch - konformitet
p5630 (minus c12732) - Lydighedens dilemma
p5665/c13135 - Robbers Cave
p5628 -  Moralsk frakobling
p5535/c12423 - Mobning

Psykc.ibog. Frydenlund:
uddrag fra:
Id=260,261,262,263 (Når gruppen og situationen tager magten)
Id=245 (Stereotyper, fordomme, diskrimination)

Vi har brugt mest materiale fra "Psykologiens Veje", men man kan se de specifikke tekster under "materialer". Det er filerne der hedder "Kernestof..." De fleste tekster har været udformet til pdf-filer.


Supplerende materiale:
Nye oplysninger om massemorderen: Så forfærdelig var Breiviks barndom. BT. 17. mar. 2016
23-årig asiat slået ned i London: »Jeg vil ikke have din coronavirus i mit land«. Berlingske 06. marts 2020
’Vi gør hvad vi kan for at slå dem ihjel’. Information. 12. december 2009 (uddrag).

Programmer/videoklip - ikke opgivet:
"The act of Killing" (2012) dokumentar
Jane Elliots eksperiment -”Brown Eyes vs. Blue Eyes” - https://www.youtube.com/watch?v=1CtrpLh6TKk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Læring og motivation

I forløbet ”Læring og motivation” ser vi på, hvordan vi som mennesker lærer – i en moderne skolekontekst. En moderne verden er fyldt af distraktioner, og vi ser på, hvordan det påvirker vores opmærksomhed, hukommelse og læring. Som en del af forløbet vender vi tilbage til viden om grupper og roller, og hvordan de påvirker et læringsmiljø i en klasse. Her inddrager vi også viden om sociale perception og Rosenthaleffekten. Desuden arbejder vi med de digitale mediers betydning for læring, idet vi blandt andet arbejder med flow, multitasking og switchtasking. Afslutningsvis ser vi på samfundstendenser, der kan påvirke skolen som et læringsrum.

Kernestofområder i fokus i forløbet
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Spørgsmål, som vil blive undersøgt gennem forløbet:
- Hvad er opmærksomhed og hukommelse, og hvordan hænger det sammen med læring?
- Hvad er motivation, og hvordan kan vi arbejde med at øge – især unges – motivation?
- Hvilken betydning har digitale medier for unges læring?
- Hvilke faktorer i omgivelserne har betydning for vores læring?

Materialer
- Ole Schulz Larsen (2008-2018): "Psykologiens Veje", 3. udg., s. 176-178 (opmærksomhed), s. 186-192 (hukommelse), s. 236-238 (motivation), s. 304-308 (fokus på flow), s. 183-186 (social perception)  
- Riisager, Magnus: PsykC, tilpasset fra PsykC, 4.1: Læring og kognitive processer, ” 4,2 ”Multitasking og switchtasking”, uddrag, Eksperiment om betydningen af brug af internettet til søgning i en undervisningssituation
- Riisager, Magnus: PsykB, s. 468-481, men tilpasset vores forløb. Begreber: Præsentationssamfundet, påbuds- og handlingskultur og Højhastighedssamfundet og acceleration
- Jensen, Signe Mette og Behrendt, Maria: ”5 former for motivation”, bragt i EVA og en gennemgang af forskningsprofekt på CeFU, januar 2016. Kan findes her: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/5_former_for_motivation.web%20%281%29_0.pdf
- "Derfor klarer indvandrerdrenge sig så dårligt i skolen", videnskab.dk, 05.05.15
- “Ny gratis bog: “Fortæl eleverne, at skolen kun handler om vigtige ting”. Fra Sebastian Bjerril,
folkeskolen.dk, 07.12.17
- Who dunnit: https://www.youtube.com/watch?v=8ctyBHr2HO0
- Håndskrift er guf for din hjerne: Derfor husker du bedre med pen og papir, dr.dk 28.08.24
- Hukommelse er vigtigere end intelligens for børns læring, Kristeligt Dagblad, 26.11.11
- ”Mesterhjerner: Hukommelse”, dr.dk, sæson 1, afsnit 3, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Omsorgssvigt og mønsterbrud

I forløbet "Omsorgssvigt og mønsterbrud" arbejder vi med menneskets udvikling, i særlig grad i de tidlige leveår med fokus på arv og miljø. Forløbet indledes med en definition af den gode nok omsorg. I forlængelse heraf ser vi på de tidlige leveår og i særlig grad tilknytningens betydning med udgangspunkt i Bowlbys teori om tilknytningens faser og Ainsworths tilknytningsmønstre.

Dernæst arbejder vi med omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt. I forhold til mønsterbrydere og omsorgssvigt arbejder vi med de centrale begreber risiko- og resiliens med udgangspunkt i Kauai-undersøgelsens resultater. Endelig definerer vi, med udgangspunkt i Søgaard, hvad der karakteriserer en mønsterbryder, og vi ser på den mønsterbryderproces, som et menneske skal igennem for at opnå et endeligt mønsterbrud.

Spørgsmål, vi vil undersøge gennem forløbet, er:
- Hvad er den gode nok omsorg, og hvad er vigtig for barnets udvikling i de første leveår?
- Hvad er omsorgssvigt?
- Hvilke faktorer har betydning for, at et barn, der har været udsat for omsorgssvigt, alligevel kan klare sig godt i livet?
- Hvad er en mønsterbryder?

Schultz Larsen, Ole (2008-2018): Psykologiens Veje, 3. udgave
- S. 75-77 (Eriksons psykosociale udviklingsteori)
- s. 100-105 (Tilknytning - Bowlby og Ainsworth),  + 119-120 (Harlows abeforsøg)
- s. 125-134 (Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt samt risiko- og resiliensfaktorer)
-164-165 (Dobbeltsocialisering)
- Søgaard, Ulla (2010): "Mønsterbrud", s. 59-67, definition af mønsterbryder og mønsterbryderprocessen (eleverne har læst en sammenskrivning af de centrale pointer)
- Thormann, Inger: "Omsorg, hvad er det?", Psykologihåndbogen
- "Når de blå mærker mangler", Kronik i Politiken, 02.10.08
- “Blodets Bånd”, dokumentar fra 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stress og coping i en moderne verden

I forløbet “Stress og coping i en moderne verden” ser vi på, hvordan udfordringer med kronisk stress tilsyneladende er stigende i en moderne verden. Vi ser på kronisk stress som en belastningstilstand, der bliver påvirket af både ydre og indre faktorer, og vi arbejder med, hvordan man kan cope med forskellige belastninger, som man møder gennem livet.

Forløbet fungerer også som opsamling på vores andre forløb, idet vi inddrager viden herfra til at forklare, hvad der kan forårsage kronisk stress, og hvordan det kan påvirke eksempelvis den enkeltes læring og hukommelse. Her talte vi om begreber som grupper, roller, identitet, opmærksomhed, hukommelse, læring og det senmoderne samfund.

Spørgsmål, der vil blive undersøgt gennem forløbet
- Hvad er kronisk stress, og hvilke symptomer ses i forbindelse med belastningstilstanden?
- Hvilke indre og ydre faktorer kan påvirke, om en person får kronisk stress?
- Hvordan ser det moderne arbejdsliv ud, og hvordan kan vi koble det til viden om det senmoderne samfund mere generelt?
- Hvad er coping, og hvordan bruger vi som mennesker copingstrategier til at håndtere belastende situationer?

Kernestofområder i forløbet
- Individuelle forskelle og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
- Social indflydelse og gruppepsykologiske processer, særligt med fokus på grupper og roller

Materialer
- Ole Schulz Larsen (2008-2018): "Psykologiens Veje", 3. udg, s. 439-447 (definition af kronisk stress, symptomer på kronisk stress, ydre faktorer i særlig grad typer af krav og krav-kontrolmodellen), s. 447-449 (Høgh-Olesen - den risikovillige og forsigtige, Seligmans forklaringsstile, Antonovsky - Oplevelse af Sammenhæng), s. 450-452 (afsnittet om det moderne arbejdsliv samt om coping)
- Theis: Livet er for kort til at spekulere på, om jeg får stress igen, dr.dk, 02.10.17
- “Fældet af stress” (afsnit 1), TV2, marts 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer