Holdet 2024  2m Ng - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Rikke Stokholm Riemer
Hold 2024 2m Ng (2m Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Bornholm - geologi og landskabsdannelse
Titel 2 2. Minedrift og den grønne omstilling
Titel 3 3. Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv?
Titel 4 4. SRO - Danmarks klimamål - når vi det?
Titel 5 5. Klimaforandringer i Arktis
Titel 6 6. Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 7 7. Hvorfor så meget blæst om vindmøller?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Bornholm - geologi og landskabsdannelse

Forløbet fokuserede på den geologiske cyklus (bjergarternes kredsløb), istidernes påvirkning af landskabet, og hvordan geologiske ressourcer udnyttes/har været udnyttet på Bornholm ved at undersøge mineralske råstoffer (stenbrud), såvel som jordbund og landbrugsdrift. Formålet med opholdet på Bornholm var afprøvning af feltgeografisk metode.

Vi undersøgte geologiske forhold især på:
- Hammerknude
  - rundklipper og skurestriber efter Istiderne i Kvartær
    - bestemmelse af retning på isfremstød

- NaturBornholm
  - forkastning og jordskælv
  - Bornholms geologiske udvikling
    - Observation

- Strøby Sandstensbrud
  - sedimentære bjergarter og aflejringsmiljø i Kambrium
    - observation

- Årsdale strand
  - erosion fra grovkornet granit og pegmatitgange
    - observation + indsamling af prøver

- langs Læsåen
  - sedimentære bjergarter og aflejringsmiljøer i Ordovicium, Silur
    - observation

- Skelbro Kalkstensbrud
  - sedimentær aflejring fra Silur
    - fossiljagt og syretest

- Dueodde
  - jordbundsudvikling og landskabsudvikling i Holocæn
    - Udtagning af jordbundsprøver fra strand, fyrreskov og eng
    - Infiltrationsundersøgelse ved strand, fyrreskov og eng
    - Overordnede observationer og beskrivelse af plantevækst og sammenhæng mellem plantevækst og jordbund

- Lundegård, Svaneke
  - landbrugsdrift på morænejord
  - Interview med gårdejer Jens Brandt om bedriftens historie og opbygning
  - Staldbesøg
  - undersøgelse af pløjningsfri drift med fordele og ulemper især mhp. pesticider og pløjning, harve arbejde
    - Afgrødevalg og sædskifte
    - udtagelse af jordbundsprøve og undersøgelser (jf. Duedodde)

Hjemme: GIS-øvelse: Bornholms geologi set fra oven og fra siden

Fremlæggelse som afslutende aflevering


Materiale:

- Butzbach, J. (2000): Bornholm igennem 1700 millioner år. s. 6-9, 18-20, 28-37, 51-57, Jørgen Butzbach & William Dams Boghandel A/S, Rønne. + lokaliteter: 33-41, 51-57/85, 66, 74- 77

- Andersen, T., Brande - Lavridsen, H., et al. (2005): Geografihåndbogen. Systime, Århus. s. 161-167

- Justesen og Poulsen, Naturgeografiportalen, iBog, 1.8.2 Jordbundens opbygning + 1.8.3 Jordbundstyper i Danmark, Systime

- Friis Bach mf. (2005), Alverdens Geografi, s. 146-147, Geografforlaget

- Nørrekjær mf., Naturgeografi C, 3. udg. (2014), s. 156-160, Lindhardt og Ringhof

- Pløjefrit landbrug: Naturvenlig trend eller miljøsvineri? 06.01.2020, Videnskab.dk

- Tekst om Weichsel - Ca. 115.000-11.700 år siden (arbejdsseddel 5. Isens eroderende kræfter)

- Danmark og istiderne: https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI, Natur- og Udeliv, Vejle Kommune
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Minedrift og den grønne omstilling

Tværfaglige innovationsforløb med historie

Et kort forløb hvor vi har arbejdet med minedrift i DR Congo for at sætte fokus på en af de udfordringer, der er forbundet med en bæredygtig, grøn omstilling.

Vi har forsøgt at besvare problemformuleringen:  Hvad er problemerne forbundet med mineraludvindingen til den grønne omstilling?

Vi har haft særligt fokus på:
- bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner
- FN's verdensmål, særligt målet omhandlende Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
- Kobolt til batterier til den grønne omstilling
- Minedrift i DR Congo

Forløbet blev afsluttet med en innovationsworkshop med opgaveformuleringen:

"Undersøg et konkret, afgrænset problem, der er knyttet til minedrift i DR Congo og FN's verdensmål 12 om "Ansvarligt forbrug og produktion". Undersøg, hvem problemet er et problem for, hvad det går ud på, og hvad der er årsagerne til, at problemet findes.
Udarbejd og præsentér en konkret idé, der kan bidrage til at problemet bliver løst."


Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af large scale open-pit mining/åben minedrift i DR Congo
- Innovationsopgave

Materialer:
- The cobalt challenge - The dark side of the energy transition | DW Documentary: https://www.youtube.com/watch?v=0Q2IW7UEclI (fra begyndelsen til minuttal 1:08) OBS! Ikke længere tilgængelig.

- Kullberg, Kalvig og Jørgensen (2020), Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, Kap. 3: Bæredygtighed og bæredygtig udvikling, s. 53, 65-66 om Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion i kap. 6: FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling og Kap .13: Batterier og den grønne omstilling + fig. 206 og 207, MiMa og GEUS

- De finder mineralerne til vores elbiler og solceller. Nu vil afrikanerne have del i gevinsten, 15.05.2023, Information

- Flere millioner elbiler vil ramme vejene: Hvad gør vi med de udtjente batterier? 13.04.2022, Videnskab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv?

Vi vender tilbage til hvor vi slap på Bornholm og arbejder videre med dansk landbrug. Vi arbejder videre med én af de udfordringer, som er forbundet med konventionelt landbrug, nemlig kvælstofudledning til vandmiljøet med iltsvind til følge.

(Vi har også haft en afstikker til de voldsomme oversvømmelser i Spanien sidste år i oktober)

Følgende spørgsmål har dannet rammen for den faglige forståelsen af problematikken:

- Hvorfor er dansk jordbund så velegnet til landbrug? (Istiderne og deres påvirkning på det danske landskab + jordbundsundersøgelse: kornstørrelsesfordeling, porøsitet og permeabilitet)
- Hvordan har dansk landbrug udviklet sig fra ca. 1950 og frem? (fokus på mekanisering, specialisering og strukturudvikling samt betydning heraf miljø og landskab)
- Hvad er problemet ved kvælstofudvaskning til vandmiljøet? (Kvælstofkredsløbet, iltsvind og den grønne trepartsaftale)

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Forsøg: Kornstørrelsesfordeling og permeabilitet i jord
- Statistisk undersøgelse af landbrugets udvikling


Materialer:

- Nørrekjær mf. Naturgeografi C 4. udg. (eBog - adgang via Praxis), s. 137-153 (Geomorfologi)

- Arendrup Nielsen, Naturgeografiportalen (iBog) (5.5.2 og 5.5.2.2), Landbrugets påvirkning af landskabet, Systime

- Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder, dr.dk, 06.06.2016

- Dokumentar/historisk udsendelse: Dengang vi var bønder, S1:E6 - Landmænd og økohippier, 1930-1980, dr.dk, https://www.dr.dk/drtv/se/dengang-vi-var-boender_257837

-  Beskrivelse af jord - https://ign.ku.dk/god-vaekstjord/ → beskrivelse af jord

- OVERBLIK Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale. 18.11.2024, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-hovedpointerne-i-den-groenne-trepartsaftale

- Tekst om iltsvind (Problemet med kvælstof, arbejdsseddel), uddrag fra miljøstyrelsen: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/havet/iltsvind.

- Dokumentar: Ørken under vandet https://youtu.be/ooKcxZDJXFA, Greenpeace Danmark  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. SRO - Danmarks klimamål - når vi det?

SRO'en er et samarbejde mellem samfundsfag og naturgeografi. Opgaveformuleringen til forløbet er:

Hvorvidt vil klimaafgifter på forbrug føre til mere klimavenlige forbrugsvalg, og vil afgifterne sikre, at Danmark når i mål med en 70%-reduktion af drivhusgasudledninger i 2030?

I naturgeografi har vi bl.a. beskæftiget os med følgende:
- Hvad er Danmarks klimamål frem mod år 2023?
- Hvad er status på Danmarks klimamål?
- Repetition af strålingsbalancen og drivhuseffekten i relation til klimaforandringer og klimapolitik

Empiribaseret arbejde:
- Undersøg Danmarks drivhusgasudledninger fordelt på sektorer og forbrug samt status på Danmarks klimamål

Materialer:

- Ressourcerum, SRO 2.m 2024 (selvstændig udvælgelse af materialer. Ikke alle har læst alt): https://docs.google.com/document/d/1UnXpTPqJ2peYdIYuhol5iCe7foplOCQWigC2fV1eNZg/edit?tab=t.0  

- CONCITO - Danmarks grønne tænketank(August 2023): Danmarks globale forbrugsudledninger, s. 3-6

- The History of Climate Change Negotiations in 83 seconds,
CICERO klima, https://www.youtube.com/watch?v=B11kASPfYxY

- The Paris Agreement - in 97 seconds, CICERO klima, https://www.youtube.com/watch?v=qfAeoBGS3Ek

- Geoviden, Figur over jordens strålingsbalance (med tekst), https://www.geoviden.dk/du-bor-i-et-drivhus/

- Uddrag fra: Vidensmønstre, Materialet er fra bogen Vidensmønstre af Rangvid, Mads og Benoni, Torben
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Klimaforandringer i Arktis

Forløbet beskæftiger sig med klimaforandringernes konsekvenser i det arktiske område, med særligt fokus på Grønland.

Forløbets overordnede problemformulering: Hvordan påvirker klimaændringerne Arktis og hvilke konsekvenser har det til følge?

Gennem forløbet har vi beskæftiget os med:

- Indlandsien, massebalance og afsmeltning
- Gletsjerafsmeltning
- Havisens ændrede udbredelse
- Permafrost
- Albedo og feedback-mekanismer
- Grønlandspumpen (konvektion og havstrømme)

Afslutningsvist ser vi nærmere på, hvorledes klimaforandringer også har konsekvenser for bl.a. handelsruter og geopolitik.

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Gletsjerafsmeltning (aflevering) vha. analyse af data fra IceFrontiers (http://icefrontiers-tool.dk/)
- Havets betydning for albedoen i Arktis: Opgave 4: Udforsk albedoen’ https://www.ikff.dk/4-udforsk-albedo-u/
- Eksperimentelt arbejde: Opvarmning som følge af forskellige overfladefarve
- Forsøg, Konvektion i havene, Grønlandspumpen
- Hvad er problemet ved at permafrosten tør? (aflevering) Med inddragelse af https://www.ikff.dk/1-permafrost-u/ (opgave 1: Permafrost)


Materialer:

- Geoviden, nr. 3 okt. 2019, Indlandsisen, s. 5-7, Geocenter Danmark

- Bjørgheim Abildgaard, 03.10.2022, Brændpunkt i Arktis, dmi.dk

- Naturvidenskab for alle, nr. 3 2008, Iskerner - vindue til fortidens klima, s. 4 (De dynamiske iskapper)

- Dokumentar: Den nye Arktiske virkelighed - Sne, vand, is og permafrost i de arktiske områder, https://vimeo.com/45953591

- Dokumentar ‘Into the Ice’ fra 2022 af instruktør Lars Henrik Ostenfeld. Hele filmen kan ses her: https://vimeo.com/687626648. Brug kode: ICE22

- Isen på Grønland revner, og det er dårligt nyt for klimaet, 18.02.2025, TV2 Vejret, https://vejr.tv2.dk/2025-02-18-isen-paa-groenland-revner-og-det-er-daarligt-nyt-for-klimaet

- Hjemmesiden 'I klimaforskernes fodspor' --> undersider:
  - Indlandsisens balancer, https://www.ikff.dk/indlandsisens-balancer-u/#1676115556827-1521bc00-a450
  - Explainer, Grønlands indlandsis: https://www.ikff.dk/indlandsisens-balancer-u/#1676115556827-1521bc00-a450
  - Albedo, https://www.ikff.dk/albedo-u/
  - Havisen er vigtig i Arktis: https://www.ikff.dk/havisen-i-arktis-er-vigtig-u/
  - Havisen kan påvirke havstrømme, https://www.ikff.dk/havstroemme-u/
  - Permafrost: Den frosne jord i Arktis tør, https://www.ikff.dk/permafrost-u/

- The Gulf Stream Explained, https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U

- Verdens mest kendte klimaforsker taler med store bogstaver: 'Sovende kæmpe' er vores største trussel, 06.02.2025, dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/verdens-mest-kendte-klimaforsker-taler-med-store-bogstaver-sovende-kaempe-er

- Når indlandsisen smelter dukker der nye muligheder op – og oprustning mellem stormagter - TV 2, Munck Seidelin, 16. janu. 2025, TV2.dk


Andet: Foredrag med Sebastian Mernild
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Forløbet er bygget op omkring Geodetektivens casebaserede forløb 'Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?'. Følgende spørgsmål har dannet rammerne for forløbet:

- Hvad ved vi om Afrikas Horn?
- Hvordan er klimaet på Afrikas Horn? (rep. af det globale vindsystem og corioliseffekten, ITK-zonen, klimazoner og plantebælter samt nedbørsdannelse, nedbørstyper)
- Hvornår og hvor meget regner det på Afrikas Horn? (Nedbør og fordampning, aktuel fordampning, potentiel fordampning og nettonedbør)
- Hvorfor er Afrikas Horn ramt af tørke? (Miniprojekt: Tørkens humanitære konsekvenser)
- Hvordan ændres nedbørsmønstrene sig under El Niño og La Niña (og IOD)?
- Hvad lever befolkningen af på Afrikas Horn? (bl.a. om subsistenslandbrug og pastoralisme, højland vs. lavland)
- Er skoven velegnet som landbrugsjord? (Skovlandbrug i Etiopien, fremlæggelse)
- Er der drikkevand nok på Afrikas Horn? (vandets kredsløb og grundvandsdannelse, vandbalanceligningen)
- Hvordan påvirker klimaændringer Afrikas Horn? (Fokus på klimarelateret migration)


Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Miniprojekt: Tørkens humanitære konsekvenser (egen empiriindsamling vha. ressourcerum, arbejdsseddel 4)
- Undersøgelse af vejrsituationer under El Niño eller La Niña
- Undersøgelse af økonomi på Afrikas Horn (arbejdsseddel 6.) (bl.a. BNP, udviklingsbistand, remitter)
- Fremlæggelse: Undersøgelse af skovlandbrug i Etiopien


Materialer:

- Birk, T. og Niels Vinther (2019), GEOdetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi,
kap. 9 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?, Lindhardt og Ringhof https://geodetektiven.praxis.dk/1

- Jørgensen, J (2023), NaturgeografiGrundbogen B, kapitel 10.10 El Niño og La Niña, Systime, https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1

- Ny rapport slår fast: Tørke på Afrikas Horn er menneskeskabt, 27.04.2023, https://www.dr.dk/nyheder/udland/ny-rapport-slaar-fast-toerke-paa-afrikas-horn-er-menneskabt

- Dokumentar, Et liv på kanten (2), 18. oktober 2014. DR2, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031410181825 (adgang via MitCFU med unilogin)

- Etiopien-Danmark: Landepolitik 2025-2029, Introduktion s. 4-6, https://um.dk/danida/lande-og-regioner/partnerlande/etiopien

- Johnson, N (2020), Meet ENSO’s neighbor, the Indian Ocean Dipole, NOAA Climate.gov https://www.climate.gov/news-features/blogs/enso/meet-enso%E2%80%99s-neighbor-indian-ocean-dipole

- Derfor stopper klima-tilpasningsprojekter ikke klima-migration, GlobalNyt 12. september 2023, https://globalnyt.dk/derfor-stopper-klima-tilpasningsprojekter-ikke-klima-migration/

- Dokumentar fra det nordlige Etiopien om udfordringer, muligheder og tørke. When the Rain Fails, Kort version, 13 min: https://www.youtube.com/watch?v=Xf9QNPaYfl8

- Før ryddede de markerne. Nu dyrker småbønder på tværs af Afrika millioner af træer på deres jorde | Verdens Bedste Nyheder, 28. januar 2024

- I Etiopien arbejder vi med skovlandbrug og bæredygtig udnyttelse af skovene, Verdens Skove: https://www.verdensskove.org/lokale-indsatser/etiopien/

Hjemmesider brugt til dataindsamling:

- NOAA.gov,  Ocean Temperature Departure: https://www.nnvl.noaa.gov/view/globaldata.html#SSTA

- NOAA.gov, Precipitation Departure, https://www.nnvl.noaa.gov/view/#GPCP

- NOAA.gov,  Surface Temperature Departure, https://www.nnvl.noaa.gov/view/#ANOM

- Data Commons: https://datacommons.org/explore/economics

- CIA, The World Factbook, Field Listing, GDP - composition, by sector of origin: https://www.cia.gov/the-world-factbook/field/gdp-composition-by-sector-of-origin/

- The World Bank, https://data.worldbank.org/indicator/DT.ODA.ODAT.XP.ZS?end=2022&most_recent_year_desc=false&start=1972&view=chart

- African Countries by Population (2025), https://www.worldometers.info/population/countries-in-africa-by-population/

- Treefoundation.org

- Ethiopia Deforestation Rates & statistics:  https://www.globalforestwatch.org/dashboards/country/ETH/?category=forest-change

- IRI: http://bit.ly/2GM0rrw (eller denne hvis det driller: https://climatecharts.net/)

- https://www.unicef.org/ethiopia/every-child-clean-water

- https://ourworldindata.org/clean-water (søg selv på Etiopien på diverse kort)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Hvorfor så meget blæst om vindmøller?

Et kort opsamlende forløb hvor vi vender blikket mod Danmark og ser nærmere på vindmøllers rolle i den grønne omstilling.

Vi har arbejdet med forløbet under følgende overskifter:

- Hvordan ser det ud med energiforbruget globalt og regionalt? (Andelen af forskellige energityper i produktion og forbrug, Globalt og regionalt)

- Hvorfor er det en god ide med vindmøller i Danmark? (Repetiton af det globale vindsystem med særligt fokus på vestenvindsbæltet)

- Hvilken betydning har landskabsdannelse for placering af landvindmøller? Østerild Testcenter som case - hævet havbund (samt Vestjyllands smeltevandsslette vs. moræneflade og dødislandskab (Sjælland og Borupgaard), ruhedsklasse og turbulens).

- Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med placeringen af et nyt testcenter for vindmøller ved Østerild? (Fokus på lokalmiljø og natur, land vs. hav)

- Hvor skal møllen stå? Ved Borupgaard Gymnasium?


Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af verdens og Danmarks energiforbrug vha. udvalgte statistikker fra Energistatistik 2022 og bp Statistical Review of World Energy 2022 | 71st edition
- Øvelse: at aflæse topografiske kort (Østerild)
- Miniprojekt: Hvor skal møllen stå? Placering af en vindmølle ved Borupgaard?

Materialer:

- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen, Naturgeograf C, 4. udg. s. 98-102, 169-172, Praxis Forlag, adgang via: https://naturgeografi-c-4.praxis.dk/169

- Kristiansen, Kjær og Fosgaard (2011), Naturgeografi - Vores verden 3. udg. s. 143, 285-292, 295-299, GO Forlag

- Udvalgte statistikker fra Energistatistik 2022, https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik_2022.pdf

- Udvalgte statistikker fra bp Statistical Review of World Energy 2022 | 71st edition, https://www.bp.com/content/dam/bp/business-sites/en/global/corporate/pdfs/energy-economics/statistical-review/bp-stats-review-2022-full-report.pdf

- Viden om vind, Hvor er det bedst at opstille en vindmølle? https://videnomvind.dk/svar-paa-rede-haand/hvor-er-det-bedst-at-opstille-en-vindmoelle/

- Verdensmål 7: Bæredygtig energi, https://www.verdensmaalene.dk/maal/7

- Østerild er oplagt til test af fremtidens vindmøller | 01.02.2024, Green Power Denmark (inkl. s. 3 om Green Power Denmark), http://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13777965/osterild-er-oplagt-til-test-af-fremtidens-vindmoller?publisherId=13560944&lang=da

- Pilen endte på Østerild: Over 100 mennesker bliver berørt af nye gigavindmøller | 01.02.2024, TV MIDTVEST, https://www.tvmidtvest.dk/testcenteret-i-oesterild/pilen-endte-paa-oesterild-over-100-mennesker-bliver-beroert-af-nye-gigavindmoeller,  

- Gruppe protesterer mod vindmøller på 450 meter: - Få dem nu ud på havet | TV MIDTVEST , 08.10.2023, https://www.tvmidtvest.dk/testcenteret-i-oesterild/gruppe-protesterer-mod-vindmoeller-paa-450-meter-faa-dem-nu-ud-paa-havet

- Danmarks Topografiske Kortværk 1:25.000, https://dataforsyningen.dk/map/956

- Arealinformation: https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/ → vælg lag → søg fx på ‘vindmøller’ og ‘geomorfologi’

- ArcGIS, Vindmøllekort, https://www.arcgis.com/apps/dashboards/1110f160c6844e4785e4c739b38acf85



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer