Holdet 2024 Ng/1 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 Ng/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Niels Peter Nielsen
Hold	2024 Ng/1 (Ng/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Felttur til Bornholm
Titel 2	Dansk bacon - et globalt produkt
Titel 3	Arktis -- Langt væk og tæt på
Titel 4	Energ! og landskabet i Danmark
Titel 5	Kernestof -- repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Felttur til Bornholm Forløbet fokuserede på den geologiske cyklus (bjergarternes kredsløb), istidernes påvirkning af landskabet, og hvordan geologiske ressourcer udnyttes på Bornholm ved at undersøge mineralske råstoffer (diverse stenbrud), såvel som jordbund og landbrugsdrift. Formålet med opholdet på Bornholm var afprøvning af feltgeografisk metode. Vi undersøgte geologiske forhold især på: - Hammerknude - rundklipper og skurestriber efter Istiderne i Kvartær - bestemmelse af retning på isfremstød - NaturBornholm - forkastning og jordskælv - Bornholms geologiske udvikling - Observation - Strøby Sandstensbrud - sedimentære bjergarter og aflejringsmiljø i Kambrium - observation - Årsdale strand - erosion fra grovkornet granit og pegmatitgange - observation indsamling af prøver - langs Læsåen - sedimentære bjergarter og aflejringsmiljøer i Ordovicium, Silur - observation - Skelbro Kalkstensbrud - sedimentær aflejring fra Silur - fossiljagd og syretest - Dueodde - jordbundsudvikling og landskabsudvikling i Holocæn - Udtagning af jordbundsprøver fra strand, fyrreskov og eng ved hjælp af bor - Bestemmelse af makroplantenæringsstoffer (N, P, K) fra indsamlede prøver - Overordnede observationer og beskrivelse af plantevækst og sammenhæng mellem plantevækst og jordbund - Lundegård, Svaneke - landbrugsdrift på morænejord - Interview med gårdejer Jens Brandt om bedriftens historie og opbygning - undersøgelse af pløjningsfri drift med fordele og ulemper især mhp. pesticider og pløjning, harve arbejde - Afgrødevalg og sædskifte - udtagelse af jordbundsprøve og undersøgelser (jf. Duedodde) Pensum: Bornholm igennem 1700 millioner år: - Bornholms geologi, side 28-41; 51-60 - Geologiske lokaliteter: 63, 66, 74-77, 85 Geografihånndbogen: Den dynamiske jord: 35-47, 61-68, 71-72, 78 Det dynamiske landskab: 87-90, 131-147, 152, 155 Jordbunden: 161-171 Materiale: Andersen, T., Brande - Lavridsen, H., et al. (2005): Geografihåndbogen. Systime, Århus. Butzbach, J. (2000): Bornholm igennem 1700 millioner år. Jørgen Butzbach & William Dams Boghandel A/S, Rønne. Aflevering: Rapport over Bornholmturen med bestemmelse af prøvernes NPK og pH-forhold på skolen.
Indhold	Kernestof: Ingen lektier, husk bøgerne! Bornholms geologi Butzbach, J.: BORNHOLM GENNEM 1700 MILLIONER ÅR, William Dams Boghanden A/S; sider: 33-42, 51-57 Modulplan Sestoft, A. (ansv.): GEOGRAFIHÅNDBOGEN FRA SYSTIME, Systime; sider: 161-171, 304-306, 308-318 Modul 5: Jordbund og miljø Husk opgavehæftet fra ekskursionen Liste med nyheder Bornholm Kompendium 2024
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Dansk bacon - et globalt produkt

Forløbet tog udgangspunkt i gårdbesøget på Lundegården, Svaneke, Bornholm.

Forløbet undersøger kødproduktion i Danmark og de deraf følgende påvirkninger af miljøet med særlig fokus på nitratforurening og drivhusgas-udledning på input og output siden (næringsstofcirkulation og kulstofkredsløbet).

Vi undersøgte landbrugets varekæde. Begyndende med hvordan dyrenes kraftfoder (korn og soja) produceres. Her undersøgte vi produktionen af NPK-gødningen (minedrift), sojaproduktionens konsekvenser to steder: 1) i Brasilien med afskovning af regnskov og XX og 2) omlægning af landbrugsland i Mozambique fra lokal fødevareforsyning til eksport af industriel sojaproduktion.
Sidst og ikke mindst undersøgte udvaskningen af næringsstoffer til vandløb og fjorde i Danmark ved at undersøge iltsvind, kvælstofkredsløbet og eutrofiering.

Klimapåvirkning blev undersøgt i form af methanudledning fra dyr og potentielle løsninger, ved at sammenligne dyrearter og dyrefoder. For det andet beskrev vi CO2 udledningen i de forskellige produktionsled med særligt fokus på industriel kvælstoffiksering.

Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Materialer:
Andersen, T., Brande - Lavridsen, H., et al. (2005): Geografihåndbogen. Systime, Århus.
Det dynamiske landskab:145-146
Jordbunden: 161-168
Vandets kredsløb: 241-242, 250-256

Film: Hvor farligt er kød?
https://en.wikipedia.org/wiki/Potash#Fertilizers
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/nitrogens-kredsl-b
https://www.yara.dk/godning/artikler/vakstaktuelt-1.-2020/cirkular-okonomi-er-fremtiden/
The Economist: Brazil and Japan plotted a farming revolution in Mozambique,14. november 2019
https://www.wwf.dk/nyhed/ny-rapport-danmark-paa-kedelig-top-3/
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/urenset-spildevand-loeber-ud-i-havet-men-hvor-stort-er-problemet
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-grundvand/vi-paavirker-grundvandet
https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/grundvand/kilder-til-forurening/

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Bornholm-rapport	22-09-2024
Genaflevering: Bornholm	23-09-2024
Landbrug i Danmark	29-10-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Arktis -- Langt væk og tæt på

Formålet med forløbet er at opnå en faglig forståelse for det "nye" Arktis, som følge af klimaforandringerne.

Forløbet begyndte med repetition af klima fra c-niveau - herunder strålingsbalance, det globale vindsystem samt havstrømme. Dernæst arbejdede vi med klimaændringer gennem tid samt samfundsudviklingens klimapåvirkning, herunder drivhuseffekten, det globale kulstofkredsløb.

Dansk krav om territorial farvand op til Norpolen er en gennemgående case med henvisning til øget oprustning pga Arktis' øgede militær-strategisk betydning, mulige geologiske ressourcer (eksemplet var olie) og øget skibstrafik (nø/nv-passage, containerskibe, krydstogtskibe).

De danske territorialkrav er baseret på FN's havretskonvention og dermed undersøgte vi de geologiske forholde, der skal til, for at Danmark kan udvide sine territorialkrav ud over de 200 sømil fra Grønlands kyst, ved at indsamle data om forløbet af foden af kontinentalskråningen og sedimenttykkelser.

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og havstrømme
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Den pladetektoniske model med fokus på kontinentalsokkel

Jordens geologiske processer
- Det globale kulstofkredsløb
- Pladetektonik
- oliedannelse

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering

Øvelser:
- Havisens udbredelse
- Gletsjerafsmeltning
- havspejslsstigning som følge af gletsjer eller havis-afsmeltning
- tværsnitsprofil i Google Earth i Nordatlanten og Beringstrædet
- Måling af densitet af bjergarter fra hhv. oceanbundplade og kontinentalplade

Materialer
Naturgeografi-c
Andersen, T., Brande - Lavridsen, H., et al. (2005): Geografihåndbogen. Systime, Århus.
Side 35-52, 196-197, 226-238
polarportalen.dk
Geodetektiven. Kapitel: Hvem ejer Nordpolen?
http://icefrontiers-tool.dk/da/