Holdet 2024 ol/a22 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Siv Linnea Strandberg
Hold 2024 ol/a22 (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til Oldtidskundskab
Titel 2 Antigone
Titel 3 Homers Iliade
Titel 4 Styreformer
Titel 5 Kunst
Titel 6 Romersk Filosofi: Stoicisme
Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Antigone

I det første forløb læses tragedien Antigone.

Formål og Indhold:
Forløbet skal introducere mange af fagets arbejdsformer. Eleverne skal opnå et kendskab til dramaets funktion og form i antikken og skal derudover også kende til Aristoteles dramateori med fokus på virkningsæstetikken, samt begreberne for et dramas opbygning.
De skal derudover kunne bruge relevante begreber for tragedien Antigones centrale tematikker og forstå den som eksempel på antik tragedie og på hvordan antikke tragedie har haft indflydelse på senere litteratur og kunst.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Metode:
I forløbet arbejdets med autoptisk tekstlæsning, hvor teksten står som udgangspunkt for alt arbejdet. Derudover struktureres meget af undervisningen omkring dialogiske former, hvor eleverne gennem samtale med hinanden og læreren vender teksten og træner at bruge relevante begreber.

Materiale:
Antik tekst:
Antigone (Sofokes), oversat v. Otto Steen Due, 2004, Århus Universitetsforlag

Baggrundstekst
Indledningen fra Otto Steen Dues oversættelse af Antigone: Antigone (Sofokes), oversat v. Otto Steen Due, 2004, Aarhus Universitetsforlag
Paideia, s. 101-110, 115-116, 123-128, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2015, Systime

Perspektivtekst
Uddrag fra Antigone, Jean Anouilh, 1942

(Underviser SLS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Homers Iliade

Forløbsbeskrivelse for Iliaden



Formål med kursusforløbet: Gennem læsning af basisteksten skal eleverne se eksempler på det homeriske helteideal / forskellige heltetyper, herunder det homeriske normsæt, hvor begreber som Areté, Timé og Kleos spiller en vigtig rolle. Under den litterære analyse skal eleverne få kendskab til det antikke epos og den mundtlige tradition; den homeriske stil (prooimion, musepåkaldelsen, formelvers, homeriske lignelser, patronymika og epiteter), sproget og det særlige forhold mellem guder og helte/mennesker "do ut des". Forløbet giver dermed en indføring i den tidlige oldgræske kultur, betydningen af Oikos, tanker og verdensopfattelse / livssyn / skæbnesyn. Perspektivtekst og film/ses læses med henblik på heltebegrebet og genren og skal vise eleverne hvorledes Homers Iliade sidenhen er brugt.
• Basistekst:
1) Homers Iliade: 1.sang v.1-351, 6. sang v.337-529, 22. sang v..1-515, ved Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 1999

• Perspektivtekst:
1) Uddrag af Colleen McCullough: Sangen om Troja, s.266 (Hektor beretter) 1998.
2) Filmen: "Troja", Wolfgang Petersen, 2004.
Supplerende stof:
1) B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Paideia, kap.1. (Epos), s.11-19, 23-30, Systime 2012.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Styreformer

Formål: Eleverne skal gennem læsning af de antikke tekster gøres bevidste om, at der i antikken var både fortalere og modstandere af denne styreform og opnå kendskab til både fortalernes og modstandernes argumenter for/imod demokratiet. I forløbet har vi desuden fokuseret på demokratiets udformning og dets institutioner og beskrivelsen af den demokratiske borger samt definitionen af en sådan og det athenske samfund.
Med udgangspunkt i vores dages udformning af demokratiet og et moderne syn på demokratiet, fremstillet i ”Hal Kock” teksten undersøges og diskuteres det athenske demokrati.
Basistekster:
1) Thukydid (2.34-46) Perikles’ gravtale, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
2) Herodot (3.80-83) Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Perspektivtekster:
1) Hal Koch, Hvad er demokrati? fra: Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag 2005.
2) Marcus Tullius Cicero, Om staten (De re publica I, 39-42), s. 135-137, fra: Cicero, Ciceros filosofiske skrifter bind I, ved F. Blatt, T. Hastrup og P.Krarup, 1971.
Supplerende materiale:
Ann-Kristin Nielsen, Athenernes demokrati, kap.2, Athenernes direkte demokrati, s. 102-145, Systime 2023.
Om Thukydid og Perikles’ gravtale, baggrund s. 27-30, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Om Herodot og forfatningsdebatten, baggrund s. 25-27, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Lærer oplæg om reformer der baner vejen for demokratiets udfoldelse under Perikles og om Perikles (ppt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kunst

Forløbsbeskrivelse: Kunst med fokus på fritstående skulptur
Formål gennem beskrivelse, analyse og fortolkning af græske skulpturer (fritstående) fra dædalisk, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid, skal eleverne opnå fortrolighed med kunstens indhold og formsprog. Eleverne skal desuden opnå forståelse for antikkens indflydelse på senere perioders kunst.
Som optakt til forståelse af skulpturens fremkomst og udvikling er eleverne blevet introduceret til Minoisk og Mykensk kultur samt figurative fremstillinger på vasemaleri fra geometrisk og frem til arkaisk tid.  Ydermere har vi arbejdet med skulpturens oprindelige formål og udseende.
Vi har i undervisningen gennemgået følgende skulpturer:
Arkaisk: NY, Sounion, Anavysos, Aristodikos, Kritios drengen
Tidlig: Zeus Artemision, Vognstyreren fra Delfi, Diskoskasteren
Højklassisk: Polyklet: Spydbæreren (Doryphoros), Diadembæreren (Diadumenos)
Senklassisk: Praxiteles: Hermes med Dionysosbarnet og Venus fra Knidos
                    Lysippos: Skraberen (Apoxymenos) og Herakles Farnese
Hellenistisk: Relief fra Pergamon alteret, Boxeren, Hellenistisk hersker, Laokoon
Romersk: Tivoli generalen, Augustus Prima Porta, kejserfremstillinger og Augustus som forlæg for kyradsklædte kejsere.
Klassen arbejder i grupper med disse kendte skulpturer, som fremvises i form af en ppt.

Perspektiverende skulpturer:
Renæssancen:
Donatellos skulptur ”David” (ca. 1430 - 1440)
Nyklassicismen:
Bertel Thorvaldsens skulptur ”Venus med æblet” (1813-1816)
Bertel Thorvaldsens skulptur ”Håbets gudinde” (
Moderne:
Italo Griselli ”Sportens Genius” (1937-39)
Relevante links:
http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/antikkenhttp://www.ancientgreece.co.uk/ http://www.glyptoteket.dk/udforsk/kunstsamlingen/antikken/graekenland-og-romerriget
https://ribekatedralskole.dk/
https://www.britannica.com/
https://lex.dk/
https://www.perseus.tufts.edu/hopper/
Supplerende litteratur:
Katja Holm, Maria Kluge, Kunsten at se på Skulptur, Kap.1-3. Systime 2023
Kompendium om græsk kunst fra Paidea.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romersk Filosofi: Stoicisme

I dette forløb tages der udgangspunkt i spørgsmålet om hvordan, man opnår i et godt liv, og den moderne fascination af stoicismen. Ud fra dette læses  brev af Seneca og uddrag fra Marcus Aurelius' "Tanker til sig selv".

Centrale begreber (der bruges overvejende latinske begreber som fag-termer, da der læses romerske forfattere):
- Kardinaldyderne: visdom (prudentia), retfærdighed (justitia), mod (fortitudio), selvbeherskelse/mådehold (temperantia)
- stoicisme
- epikuræisme
- logos/verdensfornuft





Kernestof:
Romersk Antologi, Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen, Museum Tusculanums Forlag, 2006, følgende uddrag: s. 189-190, 190-195, Seneca baggrund og brev 47.

Marcus Aurelius, uddrag fra Tanker til sig selv :
1,17.: Hvad jeg har at takke guderne for
II, 1.: Aldrig vredes
(overs. K. G. Brøndsted 1956 og 2021, Lindhardt og Ringhof)

Baggrundsstof:
Paideia, s. 160-166, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2015, Systime

Perspektivering:
Gladiator (film) instrueret af Ridley Scott (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer