Holdet 2024 ol/d22 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Siv Linnea Strandberg
Hold 2024 ol/d22 (3d ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til Oldtidskundskab
Titel 2 Odysseen
Titel 3 Medea
Titel 4 Styreformer: fokus på det athenske demokrati
Titel 5 Kunst: fokus på skulptur
Titel 6 Romersk Filosofi
Titel 7 Romersk Filosofi: Stoicisme
Titel 8 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Odysseen

I dette forløb læses uddrag fra Homers Odyssé

Formål og indhold:
Forløbet introducerer eposgenren, Homer og den mundtlige overlevering. Vi læser sange fra Odysseen med fokus på Odysseus som et eksempel på det homeriske helteideal.

Igennem forløbet skal følgende dele af læreplan opfyldes følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Vigtige begreber: kléos, areté, timé, daktylisk heksameter, patronymikon, epitet (epiteton ornans), formelvers, homerisk lignelse, (evt: nostos, oikos, polis, moira, do ut des.)

Materiale:
Kernestof:
Homers Odyssé, oversat v. Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2002, følgende uddrag:
1. sang, vers 1-95
5. sang, vers 1- 312
9. sang (hele sangen)

Perspektivering:
På vej mod Ithaka (digt), Henrik Nordbrandt, fra: Glas (1976)

Baggrundstekster:
Paideia, Grundbog til Oldtidskundskab, s. 11-29, Systime, 2015, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen

(Underviser SLS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Medea

Formål med kursusforløbet: I undervisningen er eleverne blevet præsenteret for rammerne om den græske tragedie, herunder Dionysos festerne, tragedie konkurrencer, det græske teaters arkitektoniske rammer, samt opbygningen af det græske drama i stasima og epeisódia. I læsningen af tragedien er der fokuseret på temaerne tilknytningen til familien, vrede/ hævn/konflikt, kærlighed/svigt, moderskabet, mand/kvinde, hellener/barbar samt gravlæggelsesritualer. På baggrund af Aristoteles’ poetik har eleverne blandt andet fået kendskab til, hvordan en tragedie iflg. Aristoteles opbygges og til begreberne peripeti, lysis, desis, anagnorisis, eleos og fobos samt khatarsis og de er anvendt i analysen af tragedien.    
Det vil sige tragediens komposition samt den bagvedliggende myte og værkets efterliv (reception) er alle relevante dele af arbejdet med teksten.

•  Basistekst:
   1) Euripides Medea, oversat af A. Garff & L. Hjortsø, Gyldendal 1954.


• Perspektivtekst:
   2) Uddrag af Henrik Ibsen: Et dukkehjem, (3.akt), 1879.  
    

Supplerende materiale:
  3) B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Paidea, kap.X: Drama, s.101-116, Systime 2012.
       Inger Yde, Livet i det klassiske Athen, Ægteskab og kærlighed, kap.2, s. 67-76, Systime 1990.
       Læreroplæg om det græske teaters udvikling (ppt).
       Dionysosteatret | lex.dk – Gyldendals Teaterleksikon
       Gruppearbejde/fremlæggelse: omskrivning af epeisodion til moderne sprog (3x).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Styreformer: fokus på det athenske demokrati

Formål: Eleverne skal gennem læsning af de antikke tekster gøres bevidste om, at der i antikken var både fortalere og modstandere af denne styreform og opnå kendskab til både fortalernes og modstandernes argumenter for/imod demokratiet. I forløbet har vi desuden fokuseret på demokratiets udformning og dets institutioner og beskrivelsen af den demokratiske borger samt definitionen af en sådan og det athenske samfund.
Med udgangspunkt i vores dages udformning af demokratiet og et moderne syn på demokratiet, fremstillet i ”Hal Kock” teksten undersøges og diskuteres det athenske demokrati.
Basistekster:
1) Thukydid (2.34-46) Perikles’ gravtale, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
2) Herodot (3.80-83) Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Perspektivtekster:
1) Hal Koch, Hvad er demokrati? fra: Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag 2005.
2) Marcus Tullius Cicero, Om staten (De re publica I, 39-42), s. 135-137, fra: Cicero, Ciceros filosofiske skrifter bind I, ved F. Blatt, T. Hastrup og P.Krarup, 1971.
Supplerende materiale:
Ann-Kristin Nielsen, Athenernes demokrati, kap.2, Athenernes direkte demokrati, s. 102-145, Systime 2023.
Om Thukydid og Perikles’ gravtale, baggrund s. 27-30, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Om Herodot og forfatningsdebatten, baggrund s. 25-27, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Lærer oplæg om reformer der baner vejen for demokratiets udfoldelse under Perikles og om Perikles (ppt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kunst: fokus på skulptur

Forløbsbeskrivelse: Kunst med fokus på fritstående skulptur
Formål gennem beskrivelse, analyse og fortolkning af græske skulpturer (fritstående) fra dædalisk, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid, skal eleverne opnå fortrolighed med kunstens indhold og formsprog. Eleverne skal desuden opnå forståelse for antikkens indflydelse på senere perioders kunst.
Som optakt til forståelse af skulpturens fremkomst og udvikling er eleverne blevet introduceret til Minoisk og Mykensk kultur samt figurative fremstillinger på vasemaleri fra geometrisk og frem til arkaisk tid.  Ydermere har vi arbejdet med skulpturens oprindelige formål og udseende.
Vi har i undervisningen gennemgået følgende skulpturer:
Arkaisk: NY, Sounion, Anavysos, Aristodikos, Kritios drengen
Tidlig: Zeus Artemision, Vognstyreren fra Delfi, Diskoskasteren
Højklassisk: Polyklet: Spydbæreren (Doryphoros), Diadembæreren (Diadumenos)
Senklassisk: Praxiteles: Hermes med Dionysosbarnet og Venus fra Knidos
                    Lysippos: Skraberen (Apoxymenos) og Herakles Farnese
Hellenistisk: Relief fra Pergamon alteret, Boxeren, Hellenistisk hersker, Laokoon
Romersk: Tivoli generalen, Augustus Prima Porta, kejserfremstillinger og Augustus som forlæg for kyradsklædte kejsere.
Klassen arbejder i grupper med disse kendte skulpturer, som fremvises i form af en ppt.

Perspektiverende skulpturer:
Renæssancen:
Donatellos skulptur ”David” (ca. 1430 - 1440)
Nyklassicismen:
Bertel Thorvaldsens skulptur ”Venus med æblet” (1813-1816)
Bertel Thorvaldsens skulptur ”Håbets gudinde” (
Moderne:
Italo Griselli ”Sportens Genius” (1937-39)
Relevante links:
http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/antikkenhttp://www.ancientgreece.co.uk/ http://www.glyptoteket.dk/udforsk/kunstsamlingen/antikken/graekenland-og-romerriget
https://ribekatedralskole.dk/
https://www.britannica.com/
https://lex.dk/
https://www.perseus.tufts.edu/hopper/
Supplerende litteratur:
Katja Holm, Maria Kluge, Kunsten at se på Skulptur, Kap.1-3. Systime 2023
Kompendium om græsk kunst fra Paidea.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romersk Filosofi

I dette forløb tages der udgangspunkt i spørgsmålet om hvordan, man opnår i et godt liv, og den moderne fascination af stoicismen. Ud fra dette læses udvalgte breve af Seneca og uddrag fra Marcus Aurelius' "Tanker til sig selv", samt enkelte digte som nedslag på epikuræismen.

Centrale begreber (der bruges overvejende latinske begreber som fag-termer, da der læses romerske forfattere):
- Kardinaldyderne: visdom (prudentia), retfærdighed (justitia), mod (fortitudio), selvbeherskelse/mådehold (temperantia)
- stoicisme
- epikuræisme
- logos/verdensfornuft




Basistekst:
Romersk Antologi, Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen, Museum Tusculanums Forlag, 2006, følgende uddrag: s. 189-190, 190-195, Seneca baggrund og brev, 47, 54
Verdenslitteratur 2: Rom, Alex Garff, Thure Hastrup, Alf Henriques, Gyldendal 1963, s. 101-106 (Seneca brev 2, 98)
Seneca, brev 16
Catul, digt 5
Horats, ode 1.11
Marcus Aurelius, uddrag fra Tanker til sig selv (overs. K. G. Brøndsted)

Baggrundsstof:
Paideia, s. 160-166, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2015, Systime

Perspektivering:
Stoicismens genkomst afspejler en fornyet interesse for etiske og eksistentielle spørgsmål, artikel på kristeligtdagblad.dk, af Jakob Houmann Mortensen, 13/1 2018: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/stoicismens-genkomst-afspejler-en-fornyet-interesse-etiske-og-eksistentielle-spoergsmaal

https://www.lederne.dk/ledelse-i-dag/ny-viden/2011/ledelse-i-dag-september-2011/gamle-dyder-og-nye-historier-lederidealer-og-storytelling-foer-og-efter-krisen

Gladiator (film), 2000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romersk Filosofi: Stoicisme

I dette forløb tages der udgangspunkt i spørgsmålet om hvordan, man opnår  et godt liv, og den moderne fascination af stoicismen. Ud fra dette læses et  brev af Seneca og uddrag fra Marcus Aurelius' "Tanker til sig selv".

Centrale begreber (der bruges overvejende latinske begreber som fag-termer, da der læses romerske forfattere):
- Kardinaldyderne: visdom (prudentia), retfærdighed (justitia), mod (fortitudio), selvbeherskelse/mådehold (temperantia)
-stoicismen
-logos/verdens fornuft
-epikuræismens begreber som kontrast til stoicismens




Kernestof:
Romersk Antologi, Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen, Museum Tusculanums Forlag, 2006, følgende uddrag: s. 189-190, 190-195, Seneca baggrund og brev 47.

Marcus Aurelius, uddrag fra Tanker til sig selv :
1,17.: Hvad jeg har at takke guderne for
II, 1.: Aldrig vredes
(overs. K. G. Brøndsted 1956 og 2021, Lindhardt og Ringhof)

Baggrundsstof:
Paideia, s. 160-166, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2015, Systime

Perspektivering:
Gladiator (film) instrueret af Ridley Scott (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Repetition og eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer