Titel
2
|
Antigone (sls)
I det første forløb læses tragedien Antigone.
Formål og Indhold:
Forløbet skal introducere mange af fagets arbejdsformer. Eleverne skal opnå et kendskab til dramaets funktion og form i antikken og skal derudover også kende til Aristoteles dramateori med fokus på virkningsæstetikken, samt begreberne for et dramas opbygning.
De skal derudover kunne bruge relevante begreber for tragedien Antigones centrale tematikker og forstå den som eksempel på antik tragedie og på hvordan antikke tragedie har haft indflydelse på senere litteratur og kunst.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Metode:
I forløbet arbejdets med autoptisk tekstlæsning, hvor teksten står som udgangspunkt for alt arbejdet. Derudover struktureres meget af undervisningen omkring dialogiske former, hvor eleverne gennem samtale med hinanden og læreren vender teksten og træner at bruge relevante begreber.
Materiale:
Antik tekst:
Antigone (Sofokes), oversat v. Otto Foss
Baggrundstekst
Paideia, s. 101-110, 115-116, 123-128, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2015, Systime
Perspektivtekst
Uddrag fra Antigone, Jean Anouilh, 1942
Begrebsliste for forløbet:
Fysis, nomos, oikos, polis, moira/skæbne, hybris, nemesis, peripeti, anagnorisis (+ resten af Aristoteles spændingskurve: desis, lysis), agón, stichomyti, lidt begreber for teatre (orkéstra, skéne, téatron), tragediens opbygning (prologos, parodos, stasimon, epeisodion, kommos, exodos), virkningsæstetik (fobos, eleos, katarsis).
|