Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Borupgaard Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Liv Carøe
|
|
Hold
|
2024 ol/z22 (3z ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Drama Medea
Forløbsbeskrivelse: Drama: Medea (I.søjle)
Formål med kursusforløbet: I undervisningen er eleverne blevet præsenteret for rammerne om den græske tragedie, herunder Dionysos festerne, tragedie konkurrencer, det græske teaters arkitektoniske rammer, samt opbygningen af det græske drama i stasima og epeisódia. I læsningen af tragedien er der fokuseret på temaerne tilknytningen til familien, vrede/ hævn/konflikt, kærlighed/svigt, moderskabet, mand/kvinde, hellener/barbar samt gravlæggelsesritualer. På baggrund af Aristoteles’ poetik har eleverne blandt andet fået kendskab til, hvordan en tragedie iflg. Aristoteles opbygges og til begreberne peripeti, lysis, desis, anagnorisis, eleos og fobos samt khatarsis og de er anvendt i analysen af tragedien.
Det vil sige tragediens komposition samt den bagvedliggende myte og værkets efterliv (reception) er alle relevante dele af arbejdet med teksten.
• Basistekst:
1) Euripides Medea, oversat af A. Garff & L. Hjortsø, Gyldendal 1954.
• Perspektivtekst:
2) Uddrag af Sara Stridsberg: Medealand (scene 6), 2007.
Supplerende materiale:
3) B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Paidea, kap.3: Drama, s.101-116, Systime 2012.
Inger Yde, Livet i det klassiske Athen, Ægteskab og kærlighed, kap.2, s. 67-76, Systime 1990.
Læreroplæg om det græske teaters udvikling (ppt).
Dionysosteatret | lex.dk – Gyldendals Teaterleksikon
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Homer Iliaden
Formål med kursusforløbet: Gennem læsning af basisteksten skal eleverne se eksempler på det homeriske helteideal / forskellige heltetyper, herunder det homeriske normsæt, hvor begreber som Areté, Timé og Kleos spiller en vigtig rolle. Under den litterære analyse skal eleverne få kendskab til det antikke epos og den mundtlige tradition; den homeriske stil (prooimion, musepåkaldelsen, formelvers, homeriske lignelser, patronymika og epiteter), sproget og det særlige forhold mellem guder og helte/mennesker "do ut des". Forløbet giver dermed en indføring i den tidlige oldgræske kultur, betydningen af Oikos, tanker og verdensopfattelse / livssyn / skæbnesyn. Perspektivtekst og film/ses læses med henblik på heltebegrebet og genren og skal vise eleverne hvorledes Homers Iliade sidenhen er brugt.
• Basistekst:
1) Homers Iliade: 1.sang v.1-351, 6. sang v.337-529, 22. sang v..1-515, ved Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 1999
• Perspektivtekst:
1) Uddrag af Colleen McCullough: Sangen om Troja, s.266 (Hektor beretter) 1998.
2) Filmen: "Troja", Wolfgang Petersen, 2004.
Supplerende stof:
1) B. Andreasen & J. Refslund Poulsen, Paideia, kap.1. (Epos), s.11-19, 23-30, Systime 2012.
Gruppearbejde/elevoplæg om guder og helte.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Styreformer:fokus på demokratiet i Athen
Formål: Eleverne skal gennem læsning af de antikke tekster gøres bevidste om, at der i antikken var både fortalere og modstandere af denne styreform og opnå kendskab til både fortalernes og modstandernes argumenter for/imod demokratiet. I forløbet har vi desuden fokuseret på demokratiets udformning og dets institutioner og beskrivelsen af den demokratiske borger samt definitionen af en sådan og det athenske samfund.
Med udgangspunkt i vores dages udformning af demokratiet og et moderne syn på demokratiet, fremstillet i ”Hal Kock” teksten undersøges og diskuteres det athenske demokrati.
Basistekster:
1) Thukydid (2.34-46) Perikles’ gravtale, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
2) Herodot (3.80-83) Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Perspektivtekster:
1) Hal Koch, Hvad er demokrati? fra: Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag 2005.
2) Marcus Tullius Cicero, Om staten (De re publica I, 39-42), s. 135-137, fra: Cicero, Ciceros filosofiske skrifter bind I, ved F. Blatt, T. Hastrup og P.Krarup, 1971.
Supplerende materiale:
Ann-Kristin Nielsen, Athenernes demokrati, kap.2, Athenernes direkte demokrati, s. 102-145, Systime 2023.
Om Thukydid og Perikles’ gravtale, baggrund s. 27-30, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Om Herodot og forfatningsdebatten, baggrund s. 25-27, fra: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Lærer oplæg om reformer der baner vejen for demokratiets udfoldelse under Perikles og om Perikles (ppt)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kunst
Forløbsbeskrivelse: Kunst med fokus på fritstående skulptur
Formål gennem beskrivelse, analyse og fortolkning af græske skulpturer (fritstående) fra dædalisk, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid, skal eleverne opnå fortrolighed med kunstens indhold og formsprog. Eleverne skal desuden opnå forståelse for antikkens indflydelse på senere perioders kunst.
Som optakt til forståelse af skulpturens fremkomst og udvikling er eleverne blevet introduceret til Minoisk og Mykensk kultur samt figurative fremstillinger på vasemaleri fra geometrisk og frem til arkaisk tid. Ydermere har vi arbejdet med skulpturens oprindelige formål og udseende.
Vi har i undervisningen gennemgået følgende skulpturer:
Arkaisk: NY, Sounion, Anavysos, Aristodikos, Kritios drengen
Tidlig: Zeus Artemision, Vognstyreren fra Delfi, Diskoskasteren
Højklassisk: Polyklet: Spydbæreren (Doryphoros), Diadembæreren (Diadumenos)
Senklassisk: Praxiteles: Hermes med Dionysosbarnet og Venus fra Knidos
Lysippos: Skraberen (Apoxymenos) og Herakles Farnese
Hellenistisk: Relief fra Pergamon alteret, Boxeren, Hellenistisk hersker, Laokoon
Romersk: Tivoli generalen, Augustus Prima Porta, kejserfremstillinger og Augustus som forlæg for kyradsklædte kejsere.
Klassen arbejder i grupper med disse kendte skulpturer, som fremvises i form af en ppt.
Perspektiverende skulpturer:
Renæssancen:
Donatellos skulptur ”David” (ca. 1430 - 1440)
Nyklassicismen:
Bertel Thorvaldsens skulptur ”Venus med æblet” (1813-1816)
Bertel Thorvaldsens skulptur ”Håbets gudinde” (
Moderne:
Italo Griselli ”Sportens Genius” (1937-39)
Relevante links:
http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/antikkenhttp://www.ancientgreece.co.uk/ http://www.glyptoteket.dk/udforsk/kunstsamlingen/antikken/graekenland-og-romerriget
https://ribekatedralskole.dk/
https://www.britannica.com/
https://lex.dk/
https://www.perseus.tufts.edu/hopper/
Supplerende litteratur:
Katja Holm, Maria Kluge, Kunsten at se på Skulptur, Kap.1-3. Systime 2023
Kompendium om græsk kunst fra Paidea.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Romersk Stoicisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64984438336",
"T": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64984438336",
"H": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64984438336"
}