Holdet 2024 ng/r - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Jens Arne Antoft
Hold	2024 ng/r (1r ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Kan vi bremse klimaforandringerne?
Titel 2	Hvorfor er der plastik i havet?
Titel 3	Hvad bruger vi det danske landskab til?
Titel 4	Hvorfor findes der vulkaner?
Titel 5	Hvordan sikre vi os mod farligt vejr?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Kan vi bremse klimaforandringerne? Forløbsbeskrivelse I dette forløb har vi arbejdet med problemstillingen “kan vi bremse klimaforandringerne?”. I den første halvdel af forløbet arbejder vi med kernestof såsom strålingsbalance, drivhuseffekt, drivhusgasser og kulstofkredsløbet, mens anden halvdel vil omhandle CO2 fangst og lagring (CCS) som en løsning på problemstillingen. Første halvdel klæder eleverne på til at kunne drage faglige pointer og sammenhænge i anden halvdel, som indeholder mere selvstændige arbejdsformer. Forløbet afrundes med en gruppeopgave, hvor hver gruppe laver en videnskabelig poster som fortæller om mulighederne for at udnytte og anvende CCS i Danmark. Eksperimentel og andet empirisk arbejde: - Forsøg/feltarbejde: Strålingsbalance i november - Demonstrationsforsøg: CO2 som drivhusgas - Forsøg: Porøsitet af kalksten, sandsten og lerskifer - Demonstrationsforsøg: Permeabilitet af kalksten, sandsten og lerskifer Emner: - Strålingsbalance - Drivhuseffekt og drivhusgasser - Udledning af drivhusgasser og udledningsscenarier - CO2-fangst og lagring - Den danske undergrund
Indhold	Kernestof: Nørrekjær, T. W. (ansv.): NATURGEOGRAFI C (4 udg.), Praxis; sider: 81-89, 182-188 Artikel: Kulstofkredsløbet styrer Jordens klima \| Geoviden Danmarks geologi er supergod til CO₂-lagring \| Geoviden CCS virker, men skal anvendes med omtanke DRTV - Jorden kalder: Skal vi bo på CO2? Er CO2 fangst og lagring en løsning på klimakrisen? - 1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap Supplerende stof: EGR2024 (3).pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 2	Hvorfor er der plastik i havet? I dette forløb undersøger vi problemstillingen “Hvorfor er der plastik i havet?”. Til at starte med genbesøger vi noget af kernestoffet fra NV og undersøger hvilken del af hydrologiske kredsløb som er relevant i forhold til problemstillingen. Dernæst undersøger vi det lineære og cirkulære livscyklus for et plastikprodukt, og hvordan og hvor det eventuelt kan ende op ude i verdenshavet. Afslutningsvis arbejder vi med forskellige løsninger af hele eller dele af problemet med plastik i havmiljøet. Gruppevis dykker vi med udgangspunkt i et af FNs verdensmål ned i et tiltag som kan mindske plastikforureningen. Eksperimentel og andet empirisk arbejde: - Undersøgelse: Nedbørsdata fra DMIs vejrarkiv - Forsøg: Permeabilitet i forskellige jordtyper - Undersøgelse: Tegneserie med livscyklus for plastik - Undersøgelse: Befolkningspyramider og befolkningsudvikling - Demonstrationsforsøg: Grønlandspumpe i et kammer - Undersøgelse: Plastic Tracker - Hvor ender plastikken op henne? Emner: - Vandets kredsløb med fokus på overfladeafstrømning - Permeabilitet, porøsitet og sorteringsgrad - Produktionskæder herunder lineær og cirkulær økonomi - Befolkningsudvikling og -pyramider - Den termohaline cirkulation - Plastikforurening og løsninger på problemet
Indhold	Kernestof: Nørrekjær, T. W. (ansv.): NATURGEOGRAFI C (4 udg.), Praxis; sider: 43-51, 119-124 Vandbevægelser og vandmængder – Naturen i Danmark \| Lex Artikel 1: Mere end bare en håndfuld: Over 1000 floder fører plastik ud i havet og Artikel 2: Skal vi redde havene fra plastik, er disse 10 floder et godt sted at starte Plastik - fra affald til ressource Litteratur - Havstrømme Danske forskere med vild udmelding: Afgørende havstrømme kollapser omkring 2057 Verdensmålene Supplerende stof: Where Does My Plastic End Up in the Ocean? Plastic Tracker
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 3	Hvad bruger vi det danske landskab til? I dette forløb starter vi med at undersøge arealanvendelsen i Danmark som den er i dag. Her vil vi finde ud af at landbrug fylder rigtig meget i det danske landskab. Vi undersøger hvorfor det er sådan og diskuterer fordele og ulemper ved at have så stor en landbrugssektor i Danmark. Vi vil også arbejde med de landskabsdannende processer, som har skabt det danske landskab, samt de klimatiske forudsætninger der er for at dyrke fødevarer i Danmark. I forlængelse af det vil vi også undersøge, hvorfor klimaet er forskelligt rundt omkring på Jorden og hvilke betingelser der er for fødevareproduktion andre steder end i Danmark. Til sidst vil vi vende blikket tilbage på Danmark og undersøge hvordan en alternativ arealanvendelse kunne gavne os som bor i Danmark samt naturen omkring os. Eksperimentel og andet empirisk arbejde: - Undersøgelse: Statistik om dansk landbrug - Undersøgelse: Tegneserie med isfremstød de seneste 130.000 år. - Undersøgelse: Find en boring i dit nærmiljø med Geostudy Atlas - Undersøgelse: Sammenhæng mellem klimazoner og hydrotermfigur - Undersøgelse: Klimaforandringernes konsekvenser i Danmark med DMIs Klima Atlas - Felttur: Globale fødevarer i vores lokale Føtex. - Undersøgelse: Hvor bliver vores fødevarer produceret henne med Our World in Data Emner: - Arealanvendelse i Danmark - Landbrug og fødevareproduktion i Danmark - Glacialmorfologi og landskabsdannelse - Klimazoner og plantebælter - Klimaforandringer i Danmark - Global fødevareproduktion - Naturgenopretning og biodiversitet
Indhold	Kernestof: Alternativt kort over Danmark: Så meget fylder dansk landbrug Afsnit Landbrug, gartneri og skovbrug Nørrekjær, T. W. (ansv.): NATURGEOGRAFI C (4 udg.), Praxis; sider: 30-35, 104-115, 137-149 Podcast: Danmarks kæmpesten \| Geoviden Hvad er rewilding? og Naturnationalpark eller bare nationalpark? Om biodiversitet COP29: Drop ideen om billige, hurtige naturbaserede løsninger på klimakrisen Mere land, mindre mad: Sådan dominerer kødproduktionen det globale areal Supplerende stof: Geostudy Atlas Landskabstyper Hydrotermfigurhjemmeside DRTV - Jorden kalder Klimaatlas Verdenskort: Agricultural Production Mål 2: Stop sult Naturnationalparker
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 4	Hvorfor findes der vulkaner? Dette forløb strækker sig kun over 4 moduler. Vi arbejder med de overordnede geologiske processer, som har skabt Jordens overflade og undersøger hvorfor der opstår vulkaner og jordskælv. I forløbet vil vi lave flere forsøg og undersøgelser end vi normalt gør og i mindre omfang arbejde problemorienteret. Vi får styr på de grundlæggende principper for det pladetektoniske model, dannelsen af vulkaner, samt målinger af jordskælv. Eksperimentel og andet empirisk arbejde: - Forsøg: Bjergarternes densitet - Hvorfor sker der subduktion? - Undersøgelse: Hvor finder vi vulkaner og hvordan er de forskellige i Google Earth - Fælles forsøg: Magmaens viskositet med sirup. - Undersøgelse: Hvilke fordele kan vi finde i nærheden af vulkaner? - Undersøgelse: bestemmelse af epicenter ud fra 3 seismogrammer. Emner: - Jordens opbygning - Den pladetektoniske model - Vulkandannelse - Jordskælv
Indhold	Kernestof: Nørrekjær, T. W. (ansv.): NATURGEOGRAFI C (4 udg.), Praxis; sider: 62-79 PODCAST: Ubegribeligt \| Vulkaner \| DR LYD Supplerende stof: The Graveyard at the Center of the Earth
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter	Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 5	Hvordan sikre vi os mod farligt vejr? I dette forløb skal vi repetere noget vigtigt kernestof fra i år, nemlig strålingsbalance og nedbørsdannelse. Det gør vi ved at undersøge problemstillingen “Hvordan sikre vi os mod farligt vejr”. Vi ser på risikoen for voldsomme skybrud og hvordan vi kan sikre os mod det med forskellige regnvandshåndteringsløsninger. Afslutningsvis arbejder hver elev individuelt med at forberede en besvarelse af et eksamensspørgsmål, som omhandler nedbør og klimaforandringer i Danmark. Eksperimentel og andet empirisk arbejde: - Forsøg/feltarbejde: Strålingsbalance på forskellige overflader i maj - Fælles forsøg: Måling af meteorologiske parametre Emner: - Nedbørsdannelse og -typer - Skybrud - Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR)
Indhold	Kernestof: Nørrekjær, T. W. (ansv.): NATURGEOGRAFI C (4 udg.), Praxis; sider: 87-94 LAR: Generelt om metoder Supplerende stof: Information forklarer klimaet \| Podcast
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb