Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Borupgaard Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Mads Jensen
|
Hold
|
2024 sa/y (1y sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb: Identitetsdannelse og sociale medier
Identitet og sociale medier.
I dette forløb fokuseres der på identitetsdannelse og de sociale medier.
Der arbejdes med forskellige socialiseringsbegreber (primær/sekunddær og dobbeltsocialisering) samt hvordan individet vha. social kontrol, normer, sanktioner påtager sig forskellige sociale roller. Der arbejdes også med forskellige identitetsformer samt Honneths anerkendelsesbegreber.
I forlængelse heraf arbejder vi med, hvorvidt sociale medier påvirker unges trivsel og risiko for udvikling af stress. I den forbindelse arbejdes der med Hartmut Rosas teori om Accelerationssamfundet.
I forløbet arbejdes der med forskellige former for empiri til at belyse problemstillingerne ligesom eleverne reflektere over, henholdsvis kvantitativ og kvalitativt materiales muligheder og begrænsninger.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Materiale:
Grundbogsstof:
Peter Brøndum og Thor Banke Jensen: Luk samfundet op!. 4. udgave. Forlaget Columbus, s. 29-37, figur 2.16 side 49 (Honneth), 52-58.figur 2.16 side 49)
https://vimeo.com/524216641 (om forskellige identitetsformer)
https://vimeo.com/582936964/0e6d526779 (om Internettets betydning for individet)
Særlige fokuspunkter:
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Sociologi: Forskellige liv i Danmark
I dette forløb har overskriften været social differentiering og social arv. Vi har i den forbindelse arbejdet med Thomas Højrups livsformsbegreb, begreber der knytter sig til social arv og set på de fem sociale klasser i det danske samfund. Et par moduler er blevet dedikeret til den franske sociolog Pierre Bourdieu og hans kapitalformer, habitus- og feltbegreb. Det danske forsøg på at operationalisere Bourdieus begreber – Minervamodellen. Vi har også diskuteret social arv og forskellige begreber, der knytter sig dertil. Der har eleverne undersøgt forskellige statistikker, der fortæller noget om den sociale arv i uddannelse og sundhed.
En anden hovedoverskrift for sidste del af forløbet har været ulighed og fattigdom. Hvordan kan man forstå ulighed? Hvad er relativ og absolut fattigdom? Har vi fattigdom i Danmark?
Forløbet dækker følgende i forhold til lærerplanen:
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode.
Pensum:
Brøndum & Banke Hansen: Luk Samfundet Op!, Columbus, 2021, 4. udgave s. 79-99.
Artikel: Thomas Flensborg:
"Flere børn lever i fattigdom trods gode tider: »En sådan udvikling vil normalt medføre, at færre børn lever i fattigdom", Politiken, 24/11 2024.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Find en spændende artikel om det amerikanske valg, som du kan præsentere for din tryghedsgruppe og tag den med på computeren. Du skal bare kunne give et lille resume af, hvad artiklen handler om - ikke ret meget.
-
Medbring din bog Luk Samfundet Op! Hvis du ikke har bogen, skal du hente den på bogdepotet i blok 1.
-
Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! (4 udg.), Columbus; sider: 79-99
-
Tænk over forskellen på de tre forskellige livsformer, når du læser lektien.
-
Jeg har oploadet kapitlet fra bogen digitalt her, hvis man hellere vil læse det på skærmen. Husk det kun er s. 79-83, du har for.
-
Hvis du foretrækker teksten som pdf-fil, ligger den på det aflyste modul fra i sidste uge,
-
docs.google.com
-
Slides fra i går.
-
Spørgsmål
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Politik og ideologier
I dette forløb er eleverne blevet introduceret for de grundlæggende ideologier og Folketingets partier. Vi har arbejdet med konservatisme, socialisme og liberalisme, hvortil vi har diskuteret flere grundlæggende problematikker, der kan rejses i forbindelse med de enkelte ideologier. I forlængelse af ideologierne har eleverne arbejdet med Folketingets partier og indsat dem i forhold til værdi- og fordelingspolitiske skalaer og ideologi. Vi har undersøgt forskellige partiprogrammer for ideologisk indhold, og eleverne har desuden arbejdet selvstændigt med et projekt om de enkelte partier. Vi har også haft hænderne i Molins model, hvorudfra vi har kigget på aktuelle problemstillinger.
Den anden del af forløbet tog hul på centrale dele af demokrati og politologi, herunder den parlamentariske styringskæde, deltagelsesdemokrati vs konkurrencedemokrati, magtens tredeling, forholdet mellem regering og opposition, lovgivningsprocessen, forskellige valgsystemer præsidentialisme vs parlamentarisme samt forskellige teorier om partiadfærd. Vi har brugt et modul på EU, hvor eleverne har diskuteret et forslag til direktiv om kønskvoter, hvor eleverne har debatteret.
Eleverne er til slut blevet kort introduceret til emnet rettigheder og pligter samt forskellige former for deltagelse. I det senmoderne samfund er partimedlemskaber faldet og deltagelsen er flyttet andre steder hen.
Forløbet dækker følgende i forhold til lærerplanen:
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Pensum:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! (4. udg, 2021), s. 100-151.
Video om hvad EU bestemmer: https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY
Video om hvordan EU lovgiver: https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Økonomi og velfærdsstaten
I dette forløb er eleverne blevet introduceret til grundlæggende økonomiske begreber som udbud/efterspørgsel og prisdannelse. De er blevet introduceret til Maslows behovspyramide og velfærdstrekanten. De har desuden arbejdet med forskellige økonomiske mål for, hvad en god økonomi er og forskellige måder at indrette økonomien (planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi). Det økonomiske kredsløb som model for, hvorledes pengestrømmen er i samfundet, har vi også arbejdet med, samt forskellige værktøjer, som politikerne har til at påvirke økonomien, såsom finans-, penge- og strukturpolitik (herunder stramnings og opkvalificeringsstrategien). Den økonomiske del slutttede med at diskutere plan-, blandings- og markedøkonomi. Undervejs har vi også drøftet konsekvenserne af de aktuelt indførte toldsatser fra Donald Trump.
Vi har fokuseret på den danske velfærdsstat og de tre velfærdsmodeller med udgangspunkt i velfærdstrekanten. Det har ledt til en diskussion af, hvorvidt den danske velfærdsstat er på vej bort fra den universelle model. Klassen er blevet introduceret til den danske velfærdsstats interne udfordringer - først og fremmest forsørgerbyrden og de nye familiemønstre (demografisk udfordring), forventningspresset. Herunder har vi diskuteret forskellige svar på velfærdsstatens demografiske udfordring – udvidelsesstrategien og nedskæringsstrategien m.fl.. Eleverne har også kort stiftet bekendtskab med et par eksterne udfordringer for velfærdsstaten – nemlig den globale konkurrence, hvor hvor begrebet outsourcing var vigtigst og immigration, samt udfordringer på arbejdsmarkedet.
I sidste del af forløbet har vi talt om konkurrencestaten, som en ny måde at forstå den danske velfærdsstat på. Vi har hertil inddraget Rasmus Willigs kritik af konkurrencestaten og hans ide om "kritikkens uvending". Det er en kritik, der er over 10 år gammel, men eleverne har i undervisningen selv søgt materiale frem, der kunne underbygge ideen, fx statistikker over trivsel mm.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Pensum:
Peter Brøndum og Thor Banke Jensen: Luk samfundet op!. 4. udgave. Forlaget Columbus, s. 167-220
Lærerproduceret powerpoint om Rasmus Willigs kritik af konkurrencestaten
Artikler:
Mette Højbjerg: Konkurrencestaten æder os op - interview med Rasmus Willig, Politiken d. 24. oktober 2014.
Michael Olsen: "Privat velfærd får vokseværk: Vi tror ikke længere på, at det offentlige kan levere god omsorg, pleje og behandling", Politiken, d. 5/1 2025.
Forløbet er ikke afsluttet op til denne deadline for studieplanerne.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65411752872",
"T": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65411752872",
"H": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65411752872"
}