Holdet 2024 ke/t23 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ke/t23 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)	Henrik Dyrbye
Hold	2024 ke/t23 (2t ke, 2t keøv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundstoffer
Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Titel 3	Kovalente bindinger
Titel 4	Mængdeberegninger
Titel 5	Blandinger
Titel 6	Organisk kemi
Titel 7	Syrer og baser
Titel 8	Redoxreaktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundstoffer
Indhold	Kernestof: Kære alle. Velkommen til kemiens verden! Jeg glæder mig til at møde jer. Der er ingen lektier til dette modul, men I må gerne tænke over, om I har oplevet noget, der har med kemi at gøre. Det kan enten være i løbet af sommerferien eller i det hele taget. Hvis I har fået jeres kemibog, bedes I kigge i den og gøre jer fortrolige med den. Det betyder: Læg mærke til indholdsfortegnelsen, figurer og tabeller (ikke mindst bagerst i bogen). Grundstoffer. Altså alt det, vi kender som "stof", materiale, ting, gas, væske, hvad som helst. Det hele består af grundstoffer. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 6-26 Bemærk atomets opbygning. Positiv kerne på grund af protonerne. Skyer af elektroner rundt om. Elektronerne er negativt ladede, og som udgangspunkt er der lige mange protoner og elektroner, I kernen findes desuden neutroner uden ladning. Det simpleste Laboratorieøvelse: Flammefarver Læs øvelsesvejledningen Elektronskaller_Flammefarver.pdf
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 30-48 En ion er et stof, hvor antallet af elektroner ikke er det samme som antallet af protoner. Altså har ioner ladninger. Som I ved fra jeres NV-forløb, kan mange ioner relativt let blandes med vand. Hvorfor er det nu lige, at de kan det? Bemærk tabel 8 side 43. Det er en meget vigtig tabel, som vi ofte bruger og henviser til. Tabel 8 side 43 viser, hvilke ionforbindelser der er let- og tungtopløselige (i vand), forkortet L eller T. I virkeligheden er det ikke et enten-eller, men snarere et kontinuum. Grænsen er sat ved 2 g opløst stof pr. 100 mL vand. En fældningsreaktion sker, når et ionpar i en opløsning danner et tungtopløseligt salt. På engelsk hedder en fældning precipitation, hvilket også kan betyde nedbør.
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kovalente bindinger
Indhold	Kernestof: Laboratorieøvelse: Fældningsreaktioner Fældningsreaktioner.pdf Fældningsreaktioner.doc Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 52-74 Når to atomer bindes sammen ved at deles om et elektrompar, er der tale om en kovalent binding. Dette er molekylernes verden. Bemærk tilstandsformerne. Det er nærmest universelt, at stoffer kan være på fast form, væskeform og gasform. Typisk handler det om at varme eller køle stofferne, se figur 52 side 63. Der er virkelig mange molekyler, der består af to ens atomer. Altså stofferne eksisterer som diatomige molekyler. Svovl (S) er en sjov undtagelse, da det optræder i molekyler, der består af otte svovlatomer (octasvovl). Løs opgave 37 side 67, Basiskemi C Elektronegativitet er et atoms evne til at tiltrække elektroner. Vand er, som I ved, polært, fordi oxygenatomet tiltrækker elektronerne mere end hydrogenatomerne. De forskellige grundstoffers relative elektronegativitet fremgår af figur 61 side 68.
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Mængdeberegninger
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 74-99 Elektronegativitet er et atoms evne til at tiltrække elektroner. Når atomer sidder sammen i et molekyle, vil elektronerne dermed sværme mest omkring det mest elektronegative atom, hvilket kan gøre bindingen mellem to atomer polær. Men hvad så med mol Prøve i kemi. Alt hidtil gennemgået stof er emnet for prøven. Laboratorieøvelse: Blandbarhed. Læs øvelsesvejledningen. Øvelse_Stoffers_opløselighed_HD.pdf Om et stof er blandbart med (eller opløseligt i) vand eller ej afgøres, som I ved, af forholdet mellem antal hydrofobe og hydrofile grupper i de molekyler, stoffet består af. Vi skal nu se fænomenet udfolde sig i praksis. Vi skal lave en laboratorieøvelse om alkoholers blandbarhed med vand. Læs øvelsesvejledningen. Vi begynder et nyt tema: Mængdeberegninger. Kemi er en kvantitativ videnskab, og en del kemi handler om at kunne beregne masse, udbytte og (stof)mængde for kemiske reaktioner. Her står det klart, hvorfor vi går så meget op i at afstemme reaktionsskemaer. I den kommende tid vil det stå klart, hvorfor vi går så meget op i at afstemme reaktionsskemaer. Man kan tælle antallet af mennesker, antallet af huse, cykler og alle mulige andre ting. Med hvad med antallet af molekyler? Selv den mindste smule stof består af ufatteligt mange molekyler. Alligevel har vi faktisk et tal for antallet af molekyler. Med mængdeberegninger bliver I introduceret til den systematiske brug af afstemte reaktionsskemaer. Bemærk eksempel 8 side 90 og eksempel 9 side 92. Disse eksempler forklarer, hvordan man bruger de tre begreber: Masse (m), Molarmasse (M) og stofmængd Læg særligt mærke til eksempel 8 side 90-91 og eksempel 9 side 92-93. Bemærk at man kan regne på mængder i en kemisk reaktion med udgangspunkt i det afstemte reaktionsskema. En idealgas (ikke at forveksle med en ædelgas) opfører sig i sagens natur ideelt. Kort fortalt er den ideelle gas en glimrende tilnærmelse for en reel gas, idet den meget fint følger idealgasloven pV=nRT. Kære alle. Velkommen tilbage efter ferien. I dette modul har vi noget vigtigt at følge op på; det drejer sig om det koncept, der hedder mængdeberegninger. Læs det sidste i kapitlet og lad os se på nogle (flere) opgaver for at få godt greb om emnet. Dette modul er virtuelt I skal løse opgave 60 side 95 og opgave 66 side 97-98, Basiskemi C. Afleveringen skal lægges under "Elevfeedback" her på modulet. Det er vigtigt, at I afleverer.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Blandinger
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med et nyt tema: Blandinger. Vi må udsætte laboratorieøvelsen om mængdeberegninger, fordi vi skal bruge gas, og den virker ikke stabilt. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 100-115 Når vi taler om blandinger, handler det i høj grad om koncentration. Når salt blandes med vand, findes det i vandet i en vis koncentration. Vi skal se nærmere på, hvordan det skal forstås. Koncentration er som bekendt udtrykt med en brøk. I tælleren det stof, vi er interesserede i, og i nævneren hele blandingen. Stofmængdekoncentration har enheden mol/liter eller molær forkortet M. Stofmængdekoncentrationen har symbolet c, men vi skal Dette modul er virtuelt. Løs opgave 77 side 111. Læg besvarelsen under elevfeedback. Husk at aflevere da fraværsregistreringen baserer sig på jeres aflevering. God fornøjelse Afsnit Vi har været igennem det meget vigtige tema om mængdeberegninger og snart er vi også igennem dette ligeledes vigtige tema om blandinger og koncentration. I har mødt definitionen på stofmængde, som er formlen "måge over bjerg" n=n/M, og nu er I også s Der findes en vifte af metoder til bestemmelse af koncentration. Én metode stødte I på i forbindelse med jeres NV-forløb, nemlig spektrofotometri. Den med det blå farvestof (E133) og de små kuvetter. En anden metode til koncentrationsbestemmelse er titrering. Denne metode vil vi vende tilbage til igen i forbindelse med kapitlet om syrer og baser.
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Organisk kemi
Indhold	Kernestof: Organisk kemi handler om ét grundstof: Carbon. Det er utroligt, hvad dette grundstof kan. Eksemplevis kan carbon danne "uendelige" kæder, altså kæmpestore molekyler hvor C-atom sidder i forlængelse af C-atom. Andre grundstoffer i lavere antal, som fo Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 112-129 Prøve i kemi. Alt hidtil gennemgået stof er emnet for prøven. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul: Mængdeberegninger. Læs øvelsesvejledningen. Elevforsøg_mængdeberegninger_HD.pdf Elevforsøg_mængdeberegninger_HD.docx Vi har været igennem det meget vigtige tema om mængdeberegninger og snart er vi også igennem dette ligeledes vigtige tema om blandinger og koncentration. I har mødt definitionen på stofmængde, som er formlen "måge over bjerg" n=n/M, og nu er I også s Der findes en vifte af metoder til bestemmelse af koncentration. Én metode stødte I på i forbindelse med jeres NV-forløb, nemlig spektrofotometri. Den med det blå farvestof (E133) og de små kuvetter. En anden metode til koncentrationsbestemmelse er titrering. Denne metode vil vi vende tilbage til igen i forbindelse med kapitlet om syrer og baser. Alkanerne betragtes som udgangspunktet for den organiske kemi. En alkan ender altid på -an. Den indeholder kun C-C-enkeltbindinger og H. Og de ringformede alkaner hedder cycloalkaner (dem kommer vi til). Uforgredede alkaner www.socrative.com
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Syrer og baser
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 129-151 Alkaner og alkener er to nærtbeslægtede familier af molekyler. Alkaner består af C-C, altså carbonatomer forbundet til hinanden i enkeltbindinger) og H. Alkener indeholder mindst én C=C-dobbeltbinding. Gå ind på socrative og gå med på øvelserne (følg anvisningerne) www.socrative.com Bemærk de beslægtede men forskellige stofgrupper: Alkaner (C-C-enkeltbindinger), Alkener (C=C-dobbeltbindinger) og alkyner (hvor mindst to C-atomer sidder bundet til hinanden med tripelbinding). Desuden findes der cykliske forbindelser (cycloalkaner Substitution og addition, demo Laboratorieøvelse: Gæring og destillation Vi skal lave en laboratorieøvelse. Læs øvelsesvejledningen. Destillation_Alkohol_HD.docx
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Redoxreaktioner
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 152-188 Vores næste tema er syrer og baser. Man kan sige, at en base er det modsatte af en syre. Bemærk at definitionen på en syre er, at det er et stof (molekyle eller ion), der kan afgive en hydron. En hydron er en H-plus-ion. Prøve i kemi. Læs op på alt hidtil gennemgået, men vær særligt fokuseret på kapitel 4, 5 og 6, Basiskemi C. Afsnit Husk at syre- og basereaktioner altid foregår i vand (med specielle eksotiske undtagelser). En syre, der opløses i vand, vil afgive nogle hydroner til vandmolekylerne, som dermed skal optræde som base (fordi de optager hydroner). Vands evne til at optræde som både syre og base er central for at forstå, hvordan syrer og baser opfører sig i vandige opløsninger. Begrebet pH-værdi tager udgangspunkt i koncentrationen af hydroner i (rent) vand, hvor pH=7 Læs eller genlæs også side 112-114 Basiskemi C om titrering Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul: Titrering af eddike Læs øvelsesvejledningen Eddiketitrering_HD.pdf Eddiketitrering_HD.docx Mange af de reaktioner, der kan generere energi, er redoxreaktioner. Eksistensen af levende organismer bygger for eksempel på redoxreaktioner. Ved en redoxreaktion sker der en udveksling af elektroner, altså der overføres (helt eller delvist) elektro Forståelsen af redoxreaktioner gør det muligt at afstemme reaktionskemaer, der ellers vill være temmelig svære at afstemme. Lad os mødes og sige pænt farvel til hinanden
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb