Holdet 2024 1d ke - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 1d ke - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)	Henrik Dyrbye
Hold	2024 1d ke (1d ke, 1d keøv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundstoffer
Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Titel 3	Kovalente bindinger
Titel 4	Mængdeberegninger
Titel 5	Blandinger
Titel 6	Organisk kemi
Titel 7	Syre-basereaktioner
Titel 8	Redoxreaktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundstoffer
Indhold	Kernestof: Kære alle. Velkommen til vores forløb om kemi. I skal nu præsenteres for kemi som selvstændigt område, men kemi og fysik har meget til fælles. Jeg glæder mig til at møde jer. MVH Henrik (kemilæreren) Vi skal tale om, hvilke erfaringer med kemi I har fra tidligere. Vi skal tale om kemiens historie. Og vi skal kigge på bogen Basiskemi C. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 6-29 Den første bid af kapitel 1 i Basiskemi C handler om ting, I ved fra tidligere, men måske er noget af det blevet lidt tåget. Læg mærke til hvordan et atom er opbygget: Positiv kerne og negative elektroner i en sværm rundt om. Atomer sidder (næsten) altid sammen med andre atomer og danner for eksempel molekyler. Det periodiske system er ikke bare en tabel. Det er et logisk opbygget system, hvor alle universets grundstoffer er organiseret. Groft sagt kan man sige, at jo længere til højre og jo længere ned man bevæger sig i det periodiske system, des tungere b Vi skal lave en laboratorieøvelse. Læs øvelsesvejledningen. Elektronskaller_Flammefarver.pdf
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 30-51 Ioner er simpelt sagt stoffer med ladninger. Det kan være atomer med en eller flere positive eller negative ladninger. Det kan også være flere atomer, der sidder sammen, og deles om én eller flere (positive eller negative) ladninger. Ioner har ladinger, som tidligere nævnt. Men ionforbindelser? De har tilsyneladende ikke nogen ladning, for der står ingen ladning på deres kemiske formel (eksempelvis NaCl). Men bagved formlen for en ionforbindelse gemmer sig et ionpar. Der er en ne Læs også dette om mærkning af kemikalier. I behøver ikke læse det grundigt. Ioner har selvsagt ladninger, men hvorfor følges en negativ ion altid med en positiv? Det skyldes, at samlet set kan man ikke have en opløsning med en netto positiv eller negativ ladning. Derfor er negative ioner altid "blandet" med positive ioner. Modulet er virtuelt. Løs nedenstående opgaver og upload løsningen under "Elevfeedback" her på modulet. Det er vigtigt at aflevere. I skal i dette modul løse opgave 27 og 28 side 50, Basiskemi C.
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kovalente bindinger
Indhold	Kernestof: Vi skal lave en laboratoreiøvelse: Fældningsreaktioner. Læs øvelsesvejledningen. Fældningsreaktioner.pdf Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 52-77 Vi skal i gang med et nyt tema: Kovalente bindinger Vi har talt om ionbindinger. Her sidder et ionpar sammen, fordi de tiltrækkes af deres modsatte ladninger. En kovalent binding indebærer, at to atomer deles om et elektronpar. På samme måde som med ionbindinger handler det om, at få opfyldt oktetreglen. Prøve i kemi. Alt hidtil gennemgået stof er emnet for prøven. Læs i Basiskemi C. Molekyler består af atomer, der sidder sammen i kovalente bindinger. Selv meget "store" molekyler er ekstremt små. Molekyler kan være sammensat på vidt forskellige måder. En kovalent binding: To atomer sidder omkring et fælles elektronpar, hvilket holder dem fast i forhold til hinanden. Selvom atomerne deles om elektronerne, kan elektronerne godt være mere ved det ene atom end ved det andet. Et elektronegativt atom, s Bemærk det meget lange ord: Elektronegativitetsforskel Vi slutter modulet klokken 13:10, fordi jeg skal vejlede SRP-elever. MVH Henrik Modulet er virtuelt. Løs opgave 38 og 39 side 70 Basiskemi C. Læg besvarelsen under elevfeedback. Jeres aflevering er vigtig for fraværsregistreringen. Polære bindinger, polære molekyler, hydrofobe og hydrofile molekyler og betydningen af molekylernes sammensætning. Vi skal gøre os klart, hvordan man kan gennemskue, om et molekyle (altså et stof) er blandbart med vand (hydrofilt) eller om det ikke e Laboratorieøvelse: Blandbarhed.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Mængdeberegninger
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 71-99 Vi skal lave en laboratoreiøvelse i dette modul: Blandbarhed/opløselighed. Hydrofile grupper er opløselige i vand, mens hydrofobe er uopløselige. En gruppe er en lille del af et molekyle. Så hvad med selve molelylet? Det viser sig, at der skal fire hydrofobe grupper til at opveje virkningen af en hydrofil gruppe (side 75, B Et stort molekyle med både hydrofile og hydrofobe grupper kan altså blandes med vand (opløses), hvis der højst er fire hydrofobe grupper for hver hydrofil. Læs øvelsesvejledningen. Øvelse_Stoffers_opløselighed_HD.pdf Øvelse_Stoffers_opløselighed_HD.docx Vi skal i gang med et nyt emne: Mængdeberegninger. Emnet mængdeberegninger er meget centralt for den generelle forståelse af faget kemi. Hvad vil det sige, at man har en bestemt mængde stof? Det indlysende svar er vel, at man bare kan veje det på en vægt. Men massen af et stof hjælper os ikke til at gennemskue, hvor mange molekyler, vi har. Molekylerne kan jo være både store og små, tunge og lette. Derfor har vi begrebet stofmængde. Stofmængden har enheden mol. Et mol er et tal. Husk det: Et mol er simpelthen et tal! Studér nøje eksempel 9 side 92-93, Basiskemi C Bemærk hvordan man håndterer mængdeberegning på en kemisk reaktion (se ovennævnte eksempel). Lav et skema. Indsæt rækker under reaktionsskemaet med m (masse), M (molar masse) og n (stofmængde). Vi skal gøre opgave 56 side 94 færdig. Bemærk om en gas: Gasser fylder enormt meget i forhold til molekylernes størrelse. I en gas har molekylerne stor afstand til hinanden og voluminet for en gas er derfor nærmest kun forårsaget af, at molekylerne bevæger sig hurtigt rundt i mellem hinan Idealgasloven pV=nRT gør det muligt at bestemme volumen, tryk, stofmængde eller temperatur for en gas.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Blandinger
Indhold	Kernestof: Laboratorieøvelse: Mængdeberegninger Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Elevforsøg_mængdeberegninger_HD.pdf Elevforsøg_mængdeberegninger_HD.docx Vi skal afslutte arbejdet i matrixgrupper, som vi indledte torsdag. Vi slutter temaet om mængdeberegninger. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 100-115 Vores næste programpunkt handler om koncentration. Når to stoffer blandes, kan man tale om en koncentration; det ene stofs koncentration i det andet. Eksempelvis salt i vand. Bemærk begrebet stofmængdekoncentration. Som navnet antyder, handler det om en bestemt stofmængde pr. volumenenhed. En titrering er en kemisk metode til bestemmelse af en koncentration. Ofte involverer metoden et farveskift. I kan læse dette afsnit lidt mindre intensivt.
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Organisk kemi
Indhold	Kernestof: Løs opgave 75 side 111, Basiskemi C Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 116-141 Vi runder blandinger og koncentration af og indleder et nyt tema: Organisk kemi. Måske kan I huske, at carbonatomet kan binde sig til et ubegrænset antal andre C-atomer samt en masse andre grundstoffer. Desuden er der ofte mange H-atomer i organiske Alkaner er molekyler, der kun indeholder C-C (altså carbonatomer forbundet til hinanden i enkeltbindinger) og H. Bemærk, at jo større alkenerne bliver, des højere bliver smelte- og kogepunkterne (se figur 102 side 128). Løs opgave 76 side 111 Basiskemi C De uforgrenede alkaner De mange måder at tegne eller vise organiske molekyler på har forskellige kvaliteter, eksempelvis zigzagformlen, som er hurtig at lave og giver et godt overblik uden overflødige detaljer. Bemærk, at kogepunkt og smeltepunkt stiger i takt med molekylstørrelse, forudsat at molekylerne er sammenlignelige, se figur 102 side 128. En alken er næsten som en alkan, men endelsen -en afslører forskellen. En alken indeholder mindst én C=C-cobbeltbinding.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Syre-basereaktioner Syre-basereaktioner Forløbsplanen findes her.
Indhold	Kernestof: Laboratorieøvelse: Gæring og destillation. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Destillation_Alkohol_HD.docx Vi skal runde den organiske kemi af. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 141-166 I kan læse side 148-151 lidt mindre intensivt Prøve i kemi. Læs op på alt hidtil gennemgået, men vær særligt fokuseret på kapitel 4, 5 og 6, Basiskemi C Vores næste tema er syrer og baser. Man kan sige, at en base er det modsatte af en syre. Bemærk at definitionen på en syre er, at det er et stof (molekyle eller ion), der kan afgive en hydron. En hydron er en H-plus-ion. Hvad er forskellen på en stærk og en svag syre? Svaret er, at tilbøjeligheden (eller "lysten") til at afgive en hydron afgør, om syren er stærk eller svag. For at forstå det ordentligt, at man nødt til at forstå begrebet ligevægt.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Redoxreaktioner Redoxreaktioner Forløbsplanen findes her.
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 166-188 Læs eller genlæs eventuelt side 112-114 Basiskemi C om andre typer af titrering Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul: Titrering af eddike. Læs øvelsesvejledningen Eddiketitrering_HD.pdf Eddiketitrering_HD.docx Mange af de reaktioner, der kan generere energi, er redoxreaktioner. Eksistensen af levende organismer bygger for eksempel på redoxreaktioner. Ved en redoxreaktion sker der en udveksling af elektroner, altså der overføres (helt eller delvist) elektro At afstemme et reaktionsskema kan være udfordrende, særligt når der er tale om en redoxreaktion. Prøv at gennemgå de 8 punkter på side 183 og studér eksempel 20 (side 184-185). Laboratorieøvelse: Elektromotoriske celler. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Elektromotoriske_celler_HD.pdf Elektromotoriske_celler_HD.docx Repetition og info om eksamen Gennemgang af laboratorieøvelserne og udstyret Grupper
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb