Holdet ps/11 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Ninna With-Nielsen
Hold 2025 ps/11 (ps/11)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intromoduler
Titel 2 Fortællingen om dig selv
Titel 3 Barndommens betydning
Titel 4 Hævn og ondskab
Titel 5 Gymnasieliv - læring, stress og coping

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intromoduler

Intromoduler med intro til faget og fagets metoder

Materiale:

Kernestof: Metoder i psykologi (7 s.)
Kilder: Jensen og Quorning: Undersøgelser i psykologi, Ibog, 2019, Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje, Ibog, 2017, Riber, Anders: Eksamensguide og metode - Psykologi C. FIP. 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fortællingen om dig selv

I forløbet er arbejdet med forskellige kernestofområder, med det formål at opnå kendskab til, hvordan vi med forskellige forståelsesrammer indenfor psykologien kan forstå os selv og andre - med særligt fokus på ungdomslivet. Betydningen af og samspillet mellem individuelle egenskaber og miljøpåvirkninger i vores selvfortælling har vi arbejdet med gennem en personlighedsteoretisk vinkel (fokus på Høgh-Olesens risikovillige og forsigtige personlighedstyper og OSN), en socialpsykologisk vinkel (gruppetilhør, social identitetsteori og roller) og en identitetsteoretisk vinkel (Erikson & Giddens), herunder kort om kønsroller og kønsidentitet. Vinklerne er blevet koblet til karakteristika ved det senmoderne samfund, samt til indflydelsen af sociale medier. De teoretiske vinkler er løbende anvendt til psykologifaglige analyser med fokus på unges identitetsdannelse og fællesskaber, samt udvalgte udfordringer ved ungdomslivet - herunder ensomhed.

Slutteligt er temaet perspektiveret til ekstremsport, med fokus på faktorer med indflydelse på, i hvilket omfang vi, som individer, opsøger ekstremsport og inddrager dette i fortællingen om os selv. Som supplement til de allerede præsenterede teorier og begreber, er her inddraget grundlæggende kendskab til Maslows behovspyramide, flowteori, personlighedstrækket “Sensation-seeking”, dopamins betydning for trangen til ekstremoplevelser samt Giddens perspektiv på identitet og ekstremsport.

Materiale:

Kernestof: Grupper, roller og social identitetsteori
Kernestof: Identitet, krop og køn
Kernestof: Identitetsdannelse og ungdomsliv i det senmoderne samfund
Supplerende: Ensomhed
Kernestof: Personlighedspsykologi
Kernestof: Ekstremsport
Hjernekemi og trang til oplevelser: https://videnskab.dk/krop-sundhed/hjernekemi-afsloerer-din-trang-til-oplevelser/

Cases - ikke opgivet:  
Vi er ligesom søstre ik’
‘Scooterboys’, DR
‘Basejumper’, DR, 2013


Detaljeret materialeopgivelse - til censor (IKKE RELEVANT FOR JER ELEVER)

Kernestof: Grupper, roller og social identitetsteori - socialpsykologi  (11 s.):
Hvad er en gruppe? Kilde: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje. i bog. Systime. p5536
Gruppetilhørsforhold og venskaber (Kilde: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=164) (3.5, 3.5.1 og uddrag fra 3.5.2)
Roller: (Kilde: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje. i bog. Systime. p5534 - forkortet)

Kernestof: Identitet, krop og køn (3,8 s):
Hvad er identitet ( Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje,Ibog, 2017, Systime. - 1,8 s.)
Kønsidentitet og kønsroller(https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=226 - 1,3 s.)
En eksperimenterende samfundstendens (https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=227 (0,7 s.)

Kernestof: Identitetsdannelse og ungdomsliv i det senmoderne samfund (8,2 s.):
En flodbølge af muligheder (Psykologiens veje, Ibog, Systime, pp5425)
Tvangen til at vælge (Psykologiens veje, Ibog, Systime, p5424)
Sociale arenaer, roller og identitet (Psykologiens veje, Ibog, Systime, p5419 - minus c13229)
Identitetsskabelse og sociale medier(1,3 s. https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=224)
Like: Digital identitet (Faglige bidragsydere: Camilla Mehlsen, Vincent F. Hendricks. https://digitaluddannelse.org Uddrag af Kapitel 2.1 )

Supplerende: Ensomhed (1,2 s.)
Riisager, M. (2025). Kapitel 5: Tema: Unges udfordringer. I PsykC. Frydenlund. https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=137

Kernestof: Personlighedspsykologi (8 s.)
Den risikovillige og forsigtige personlighedstype
Ole Schultz Larsen (2008-2018): Psykologiens Veje (3. udgave), s. 311-312
Dobbeltheden i neuropsykologisk belysning
Ole Schultz Larsen (2008-2018): Psykologiens Veje (3. udgave), s. 315-316
The Big Five
Ole Schultz Larsen (2008-2018): Psykologiens Veje (3. udgave), s. 310-311
SSS (Sensation Seeking Scale)
(Sammenskriv af uddrag fra https://www.berlingske.dk/samfund/er-du-forlystelsessyg samt Høgh-Olesen &
Dalsgaard: “Mærkelige mennesker”, 2014, s. 176-178)

Kernestof: Ekstremsport (7,5 s.)
Identitet, personlighed og ekstremsport: (Kilde: Sporten i samfundet. Systime. Ibog. Afsnittet “Identitetens dimensioner”, uddrag), (https://psykveje.systime.dk/?id=5732), (Kilde: Hassmén, Peter, Nathalie Hassmén og Johan Plate: “Idrætspsykologi”, 2015)
Maslows behovspyramide: ( Yubio Idræt - uddrag af kap. 5.5.1 )
Flowteori: (kilde: Yubio Idræt - uddrag af kap. 5.5.1) (Kilde: Psykologiens Veje - i-bog. uddrag af p5384)
Hjernekemi og trang til oplevelser: https://videnskab.dk/krop-sundhed/hjernekemi-afsloerer-din-trang-til-oplevelser/

i alt: 40 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Barndommens betydning

Forløbet tager udgangspunkt i viden om den gode omsorg og forældrerollen i den tidlige barndom samt hvordan, og hvorfor, tidlig omsorg og tilknytning har central betydning for et barns udvikling - på kort og langt sigt. Herefter er arbejdet med, hvordan forskellige typer af omsorgssvigt kan forstyrre en normal udvikling samt hvordan børn kan reagere på omsorgssvigt. I forlængelse heraf har fokus været på at besvare spørgsmålene: Hvilke faktorer giver en forhøjet risiko for at få problemer på længere sigt, og modsat: hvilke faktorer kan understøtte en god udvikling trods oplevet omsorgssvigt i opvæksten? Her er arbejdet med resilienfaktorer (indre og ydre), der er blevet knyttet til DPI´s bud på en mønsterbrydningsproces, med fokus på hvilke faktorer mønsterbrydere selv tillægger betydning i bruddet med deres sociale arv, samt hvilke faser man, som omsorgssvigtet, ifølge den danske undersøgelse, ofte går igennem, på vejen mod et mønsterbrud.

Eleverne er i forløbet blevet præsenteret for en række undersøgelser, herunder: Harlows abeforsøg, Ainsworths fremmedsituationstest, Kauai undersøgelsen omkring risiko og resiliens (Werner & Smith), DPI´s undersøgelse “den sociale arv og mønsterbrydere” (Ulla Søgaard).

Fokuspunkter:
- Den gode omsorg og tilknytning i den tidlige barndom
- Erik Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel - fokus på første fase
- John Bowlbys tilknytningsteori
- Tilknytningsmønstre (Mary Ainsworths fremmedsituationstest)
- Omsorgssvigt (former for omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt)
- Resiliens, herunder Kauai undersøgelsen
- Den trefasede mønsterbrydningsproces

Materiale:
Kernestof: Vores første leveår - omsorg og tilknytning
Kernestof: Livet i dagsinstitutioner
Kernestof: Omsorgssvigt
Kernestof: Sårbarhed og resiliens
Kernestof: Undersøgelse om mønsterbrydningsprocesser

Supplerende cases/artikler - ikke opgivet:
Case om Preben og Tobias
Case om Mikkel
Case: ‘Når de blå mærker mangler’
Artikeluddrag: Rovdyret sidder stadig i mig. Uddrag. Kilde: Politiken, 10. juli 2010
Videotek - Forstå din baby https://forstaadinbaby.dk/videotek (Eleverne har set selvvalgte videoer)
Artikeluddrag: Nu mestrer Moni sit liv (Maria Rørbæk, Socialpædagogen, 2.oktober 2009)
Dokumentar: Sådan overlever du en lortebarndom. DR. 2018


Detaljeret materialeopgivelse - til censor - IKKE RELEVANT FOR JER ELEVER

Kernestof: Vores første leveår - omsorg og tilknytning (15 s.)
Wolf & Ravn: Psykologi - Fra Celle til Selfie. Forlaget Columbus. I-bog. p137 (den gode omsorg),
Psykologiens veje. I bog. p5052 (Erikson), p5050 - forkortet (kritik af faseteorier), p5043 (Bowlby og Ainswoth), p5132 (Eksperiment med abeunger)

Kernestof: Undersøgelse om mønsterbrydningsprocesser (4 s.)
Søgaard, U.: Mønsterbrud. Teorier, forskning og eksempler. Billesø & Baltzer 2010. (Forkortet uddrag fra s. 59-69)

Kernestof: Omsorgssvigt (8 s.)
Wolf & Ravn: Psykologi - Fra Celle til Selfie. Forlaget Columbus. I-bog. p138 - kun afsnit c690, c259, c264
Larsen, O: Psykologiens veje. I-bog. Systime: Børns reaktioner på omsorgssvigt (p5128)

Kernestof: Sårbarhed og resiliens (6 s.)
Riisager, M. (2025). Kapitel 3: Tema: Udvikling og livsforløb. I PsykC. Frydenlund. https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=135 - kap. 3.7.1
(uddrag), 3.7.2 og 3.7.3

Kernestof: Livet i dagsinstitutioner (2 s.)
Riisager, M. (2026). Kapitel 3: Tema: Udvikling og livsforløb. PsykC. Frydenlund. https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=135

I alt 35 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hævn og ondskab

Fokus i forløbet har været at opnå forståelse for, hvad der kan drive et menneske til at hævne sig og begå ondskabsfulde/skadelige handlinger:

Indledningsvist er arbejdet med personorienterede forklaringsmodeller, med inddragelse personlighedspsykologi (fokus på den mørke triade), Simon Baron-Cohens teori omkring fravær af empati, Gottfredson og Hirschis teori om lav selvkontrol samt Carl Goldbergs udviklingspsykologiske teori omkring udvikling af destruktiv adfærd.

Dernæst har vi arbejdet mere indgående med socialpsykologiske forklaringsmodeller. Vi har her stiftet bekendtskab med teorier om gruppepåvirkningsprocesser, herunder in- og udgruppemekanismer, gruppepolarisering, intergruppekonflikter, social identitetsteori, stereotyper, fordomme og diskrimination.

Slutteligt har vi arbejdet med Albert Banduras teori om moralsk frakobling, med fokus på, hvordan mennesket gennem forskellige kognitive moralske frakoblingsstrategier, søger at retfærdiggøre deres skadelige handlinger over for sig selv. Vi har undervejs inddraget og haft metodiske refleksioner omkring klassiske socialpsykologiske eksperimenter såsom Asch’s konformitetsforsøg, Milgrams lydighedsforsøg og Sherifs Robbers Cave eksperiment.

I forløbet er temaet talt ind i individuel adfærd (fx. Breikvik), adfærd som del af en gruppe (bander, mobning, hooligans), og eleverne har gennemført et miniprojekt med psykologifaglig analyse af en selvvalgt case.


Materiale:
Kernestof: Den mørke triade og øget hævngerrighed
Kernestof: Barndommens betydning for hævn og ondskabsfulde handlinger
Kernestof: Når grupper og situationer påvirker individets adfærd
Kernestof: Moralsk frakobling
Kernestof: Mobning

Supplerende materiale - Ikke opgivet:
Nye oplysninger om massemorderen: Så forfærdelig var Breiviks barndom. BT. 17. mar. 2016
23-årig asiat slået ned i London: »Jeg vil ikke have din coronavirus i mit land«Berlingske 06. marts 2020
’Vi gør hvad vi kan for at slå dem ihjel’. Information. 12. december 2009 (uddrag).
Hjernevask: Hvornår vil du skade et andet menneske? DR2. 22. januar 2013
Danske hooligans mødes i skoven for at slås. Euroman.dk, 14. februar 2019. uddrag.
Selvvalgt casemateriale til miniprojekt.

Detaljeret materialeopgivelse - til censor - IKKE RELEVANT FOR JER ELEVER

Kernestof: Den mørke triade og øget hævngerrighed - 3,4 s.
Consensus: AI-genereret forskningssammenfatning, baseret på videnskabelige kilder.

Kernestof: Barndommens betydning for hævn og ondskabsfulde handlinger - 3,9 s.
Larsen, O: Psykologiens veje. I-bog. Systime: id=5633 (Goldberg: Opvækstens betydning. Forkortet), id=5632 (Baron-Cohen: Ondskab som fravær af empati. Forkortet), id=5631 (Gottfredson og Hirschi: Fravær af selvkontrol. Forkortet).

Kernestof: Når grupper og situationer påvirker individets adfærd - 11 s.
Larsen, O: Psykologiens veje. I-bog. Systime: id=5535 (Gruppepres og konformitet - Aschs stregforsøg), id=5665#c13135 (Robbers Cave eksperimentet - Muzafer Sherif), id=5630 (Lydighedens dilemma)
Riisager, M. (2026). kapitel 6: Tema: Fordomme, diskrimination og ekstremisme. PsykC. Frydenlund. https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=138. Udvalgte afsnit: Id=260 (Social identitetsteori og vores adfærd over for ’de andre’), id=261 (Italesættelse af udgruppen), id=262 (gruppepolarisering), id=263 (teoretiske forklaringer af gruppepolariseringseffekten), id=245 (Stereotyper, fordomme og diskrimination).

Kernestof: Moralsk frakobling - 3,4 s.
Larsen, O: Psykologiens veje. I-bog. Systime: id=5628. (Ill. 24.11 udeladt)

Kernestof: Mobning - 2,3 s.
Larsen, O: Psykologiens veje. I-bog. Systime.id=5535#c12423. Uddrag.

I alt: 24 s.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Gymnasieliv - læring, stress og coping

I forløbets første del har fokus været på læring. Her har været fokus på en kognitionspsykologisk forståelse af læring: hvordan opmærksomheden og hukommelse som kognitiv proces fungerer, hvordan læring foregår, og hvordan læring hænger sammen med opmærksomhed og hukommelse. Herunder dannelse af langtidshukommelse, kendskab til hvordan information kan fastholdes og bearbejdes i arbejdshukommelsen,samspillet mellem arbejds- og langtidshukommelse samt forhold der kan fremme eller forhindre indlæring. Ift. sidstnævnte har vi arbejdet med læringsmæssige udfordringer forbundet med forstyrrelser af vores opmærksomhed - herunder multitasking og digitale medier. Faktorer der understøtter motivation i forhold til at lære er belyst med Ryan og Decis selvbestemmelsesteori og Banduras motivationsteori om mestringsfornemmelse.

I sidste del af forløbet  har fokus været på en central udfordring blandt mange unge: stress. Her er taget afsæt i karakteristika ved konkurrencesamfundet, det senmoderne samfund og de medfølgende krav, forventninger og mulige udfordringer forbundet hermed. I arbejdet med emnet stress og coping er taget udgangspunkt i unge gymnasielever. Fokus har været på forskellen mellem akut og kronisk stress, konsekvenser ved langvarig stress (herunder konsekvenser for læring), faktorer som kan forårsage kronisk stress, individuelle forskelle i sårbarhed overfor stress samt individers forskellige copingstrategier, når de oplever belastende situationer.

Materiale:
Kernestof: Læring i den moderne digitaliserede verden
Kernestof: Netzapperi ødelægger indlæringen
Kernestof: Stress og coping
Kernestof: Skærpet individuel konkurrence og unge i konkurrencestaten

Supplerende materiale - ikke opgivet:
- Diverse små øvelser og klip vedr. hukommelse og opmærksomhed
- En film om hjernen: En film om hjernen
Case: “Vi har jo det samme skema – hvorfor kan du godt klare det?”
Case: Alexander besvimede mens han børstede tænder


Detaljeret materialeopgivelse - til censor (IKKE RELEVANT FOR JER ELEVER)

Kernestof: Læring i den moderne digitaliserede verden (ca. 28 s.)
Riisager, M. PsykC. Frydenlund. Kapitel 4: Tema: Læring i den moderne digitaliserede verden (s. 101-114, s.116, s.118-128,  130-137(overfladisk berørt))

Kernestof: Stress og coping (10 s.)
Riisager, M. PsykC. Frydenlund. Kapitel 5: Tema: Unges udfordringer (s. 164-173)

Kernestof: Netzapperi ødelægger indlæringen (2 s.)
Artikeluddrag fra Berlingske Tidende. Fredag d. 28. marts 2014, kl. 22.30.  Anette Prehn.

Kernestof: Skærpet individuel konkurrence og unge i konkurrencestaten (3,3 s.)
Ravn & Wolf: Psykologi - fra celle til selfie. I bog. Forlaget Columbus: Rasmus Willig: id=p158.
Larsen, O: Psykologiens veje, Systime. I bog.id=p5414.

I alt ca. 43 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer