Holdet ps/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Signe Mortensen
Hold 2025 ps/1 (ps/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsliv
Titel 2 Læring og motivation
Titel 3 Omsorg, omsorgssvigt og mønsterbrud
Titel 4 Hævn
Titel 5 Stress og coping i en moderne verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsliv

I forløbet ”Ungdomsliv” arbejder vi i særlig grad med ungdomsliv med udgangspunkt i begreberne grupper, roller og identitet. Desuden arbejder vi med, hvorfor unge potentielt kan tiltrækkes af ekstremoplevelser.

Spørgsmål, som vil blive undersøgt gennem forløbet
- Hvad karakteriserer ungdomslivet?
- Hvad er grupper og roller, og hvilken betydning har indgrupper for unges identitetsdannelse?
- Hvordan udvikler unge en identitet, og hvad kan være udfordringer ved identitetsudvikling?
- Hvorfor tiltrækkes nogle unge af ekstremoplevelser?

Forløbet går på tværs af kernestofområder og beskæftiger sig blandt andet med:
- Personlighed
- Social adfærd, herunder i særlig grad gruppepsykologiske processer og roller
- Ungdom og identitet
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

I forløbet indleder vi med at arbejde med ungdomslivet ud fra et gruppeperspektiv, hvor vi arbejder med Sherifs fire karakteristika for gruppen og ind- og udgrupper med udgangspunkt i Tajfel og Turners sociale identitetsteori. Herudfra arbejder vi med Allports rollemodel, blandt andet med fokus på kønsrolleforventninger og kønsstereotyper. Dernæst arbejder vi med unges identitetsdannelse med brug af Erikson og Giddens’ identitetsteorier. Som et perspektiv i forhold til unge arbejder vi også med venskaber og ensomhed. Endelig arbejder vi i den første del af forløbet med digitale medier med fokus på flertalsmisforståelser og social sammenligning.

I 2. del af forløbet arbejder vi med unge og ekstremoplevelser. Udgangspunktet er Høgh-Olesens den risikovillige og forsigtige personlighedstype samt den neuropsykologiske forklaring på denne forskel i personlighed. Desuden arbejder vi med Csikszentmihalyis flowteori.

Gennem forløbet arbejder vi primært med caseanalysen, og hvordan vi i caseanalysen primært anvender kvalitativ metode.



Materialer

Teori
Ole Schultz Larsen: “Psykologiens Veje”, 3. udgave, 2008-2018,
- s. 378-379ø, s. 380n (definition af gruppen, ind- og udgrupper)
- s. 396-399 (roller, Allports rollemodel)
- s. 321-322 (ungdomsliv)
- s. 328-329 (Eriksons identitetsteori)
- s. 335-336 (Giddens’ identitetsteori) + figur s. 337ø
- s. 405-406, 409-410 (Social sammenligning og selvværd)
- s. 311-312, 315-316 (risikovillige og forsigtige personlighedstype + den neuropsykologiske forklaring)
- s. 304-308 (flow)
- Riisager, Magnus: ”PsykC”, 2023, s. 74-76 eller ibog afsnit 3.5.1 (Social identitetsteori), s. 158-159 (kønsidentitet og kønsroller), s. 79-80 (venskaber og sociale bånd), s. 184-185 (ensomhed), s. 155-157 (flertalsmisforståelse)

Analysematerialer
-  “Scooterboys”, DR, maj, 2025, afsnit 1, afsnit 3 (de første fem minutter), afsnit 4
- Eleverne har kort arbejdet med forskellige vinkler på køn anno 2025, fx “Adolescence”, “Incels IRL” fra Weekendavisen, “Han tog på kursus, hvor man lærer at droppe “nice guy syndromet”, faktalink om kvindekamp
- ”Der er så mange hylder, så mange valg”, Popstarsgenerationen, 2009
- "Limbo - når sabbatåret er fucked", afsnit 1, de første 4 minutter
- "Unge føler sig ensomme: Svært at finde nogen, man kan snakke med om alt", dr.dk, 7. mar 2018
- “Resten af dit liv - farvel til telefonen”, dr-dokumentar, december 2024
- Basejumper (2013), dr-dokumentar
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Læring og motivation

I forløbet ”Læring og motivation” ser vi på, hvordan vi som mennesker lærer i en moderne skolekontekst. En moderne verden er fyldt af distraktioner, og vi ser på, hvordan det påvirker vores opmærksomhed, hukommelse og læring. Som en del af forløbet vender vi tilbage til viden om grupper og roller, og hvordan de påvirker et læringsmiljø i en klasse. Her inddrager vi også viden om sociale perception og Rosenthaleffekten. Desuden arbejder vi med de digitale mediers betydning for læring, idet vi blandt andet arbejder med flow, multitasking og switchtasking.

Kernestofområder i fokus i forløbet
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Spørgsmål, som vil blive undersøgt gennem forløbet, er:
- Hvad er opmærksomhed og hukommelse, og hvordan hænger det sammen med læring?
- Hvad er motivation, og hvordan kan vi arbejde med at øge – især unges – motivation?
- Hvilken betydning har digitale medier for unges læring?
- Hvilke faktorer i omgivelserne har betydning for vores læring?

Materialer
- Ole Schulz Larsen (2008-2018): "Psykologiens Veje", 3. udg., s. 176-178 )(opmærksomhed), 180-181 (perception), s. 236-238 (motivation), s. 233-234 (Vygotsky)  s. 304-308 (fokus på flow), s. 185-186 (Rosenthaleffekten)  
- Riisager, Magnus: PsykC, tilpasset fra PsykC, 4.1: Læring og kognitive processer, ” 4,2 ”Multitasking og switchtasking”, uddrag, 4.3: Hukommelse (nogle afsnit er udeladt), 4.3.6: Afsnit om situeret læring
- Jensen, Signe Mette og Behrendt, Maria: ”5 former for motivation”, bragt i EVA og en gennemgang af forskningsprofekt på CeFU, januar 2016. Kan findes her: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/5_former_for_motivation.web%20%281%29_0.pdf
- Desuden har eleverne brugt begreber fra tidligere forløb med fokus på: Ind- og udgrupper, Sherifs fire karakteristika for gruppen, roller og den sociale identitetsteori
- Hukommelse er vigtigere end intelligens for børns læring, Kristeligt Dagblad, 26.11.11 (uddrag, brugt til skriveøvelse om langtidshukommelse
“ChatGPT gør opgaver nemmere - men min hjerne sløvere”, videnskab.dk, 14.07.25
- Who dunnit: https://www.youtube.com/watch?v=8ctyBHr2HO0
“Gutter på randen”, nrk. 2023, uddrag af første afsnit
- “Naturen fremmer læring”, Folkeskolen, 14.09.07, Helle Lauritsen (uddrag)
- Lærerne vil undervise mere i naturen, Friluftsrådet, 2020 (uddrag) https://friluftsraadet.dk/aktuelt/laerere-vil-undervise-mere-ude-naturen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Omsorg, omsorgssvigt og mønsterbrud

I forløbet "Omsorg, omsorgssvigt og mønsterbrud" arbejder vi med menneskets udvikling, i særlig grad i de tidlige leveår med fokus på arv og miljø. Forløbet indledes med en definition af den gode nok omsorg. I forlængelse heraf ser vi på de tidlige leveårs udvikling og i særlig grad tilknytningens betydning med udgangspunkt i Bowlbys teori om tilknytningens faser og Ainsworths tilknytningsmønstre.

Dernæst arbejder vi med omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt. I forhold til mønsterbrydere og omsorgssvigt arbejder vi med de centrale begreber risiko- og resiliens med udgangspunkt i Kauai-undersøgelsens resultater. Endelig definerer vi, med udgangspunkt i Søgaard, hvad der karakteriserer en mønsterbryder, og vi ser på den mønsterbryderproces, som et menneske skal igennem for at opnå et endeligt mønsterbrud.

Spørgsmål, vi vil undersøge gennem forløbet, er:
- Hvad er den gode nok omsorg, og hvad er vigtig for barnets udvikling i de første leveår?
- Hvad er omsorgssvigt?
- Hvilke faktorer har betydning for, at et barn, der har været udsat for omsorgssvigt, alligevel kan klare sig godt i livet?
- Hvad er en mønsterbryder?

Materialer
Schultz Larsen, Ole (2008-2018): Psykologiens Veje, 3. udgave
- S. 75-77 (Eriksons psykosociale udviklingsteori)
- s. 100-105 (Tilknytning - Bowlby og Ainsworth),  + 119-120 (Harlows abeforsøg)
- s. 125-134 (Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt samt risiko- og resiliensfaktorer)
-164-165 (Dobbeltsocialisering)
- - Riisager, Magnus: PsykB, ibog: 5.1.1: Forskellige kategorier af følelser (kobling til Ekman), 5.5.1: Barretts teori om konstruerede følelser
- Søgaard, Ulla (2010): "Mønsterbrud", s. 59-67, definition af mønsterbryder og mønsterbryderprocessen (eleverne har læst en sammenskrivning af de centrale pointer)
- Thormann, Inger: "Omsorg, hvad er det?", Psykologihåndbogen
- Video: Harlovs abeforsøg: https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I&t=127s og Ainsworths fremmedsituationstesten: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&t=4s
- Babyernes vidunderlige verden”, DR2-tema, 2019: De første 30 minutter af programmet. Tilgængelig på. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000116546
- “Inderst Inde”, 2015 / de første 12 minutter
- "Når de blå mærker mangler", Kronik i Politiken, 02.10.08
- “Blodets Bånd”, dokumentar fra 2013
- “Nu mestrer Moni sit liv”, 2009, Socialpædagogen.dk
- “Karakteristik af udsatte forældre”, pjece, 2019, oversigt over udsathedsfaktorer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hævn


Forløbet “Hævn” tager udgangspunkt i definitionen af hævn, som lyder: “(Hævn er en) straffende handling, som en person udfører mod en anden for at gengælde en af vedkommende tilføjet (formentlig) fornærmelse, krænkelse, ondsindet handling osv. og derved tilfredsstille sin retfærdighedsfølelse”.

Spørgsmål, vi vil undersøge, er,
Hvad er hævn?
Er der nogle særlige personlighedstræk forbundet med at være hævngerrig?
Hvorfor hævner nogle grupper sig på andre grupper?
Hvordan forklarer man sig, hvis man begår en hævngerrig handling?

Ud fra psykologisk teori arbejder vi med, hvad der kan forklare, at vi hævner os. Vi indleder med teorier om personlighed med særlig fokus på Eysencks personlighedsteori og den nyere teori om den mørke kerne eller D-faktorer. Herefter arbejder vi med aggression som en menneskelig adfærd, hvor vi både definerer begreber og ser på Goldbergs teori om, hvordan aggressiv adfærd kan opstå som følge af ens opvækst. Fra personlighed og barndommens betydning vender vi os mod socialpsykologien, hvor vi repeterer viden om Sherifs fire karakteristika for gruppen, ind- og udgrupper og Den Sociale Identitetsteori. Vi tilføjer viden om konformitet, gruppepolarisering samt stereotyper, fordomme og diskrimination. Ud fra den teori har vi arbejdet med, hvordan hævn kan opstå mellem grupper.

Som afslutning på forløbet ser vi på, hvordan vi udvikler vores holdninger med fokus på trekomponentsmodellen for holdninger og kognitiv konsonans og kognitiv dissonans. Det bruges som afsæt til at se på, hvordan vi via moralsk frakobling forsøger at forklare over for andre, men nok også os selv, hvorfor vi kan finde på at hævne os på andre.

Materialer
- Schultz Larsen, Ole (2018) : “Psykologiens Veje”, 3. udgave, s. 462-463 (aggression), s. 364-465 (Goldberg), s. 465-467 (empati), s. 382-384 (konformitet), s. 385-386 (gruppepolarisering), s. 411-414 (holdninger), s. 477-481 (moralsk frakobling)
- Repetition fra tidligere forløb: Sherifs fire karakteristika for gruppen, ind- og udgrupper og Den Sociale Identitetsteori,
- Schultz Larsen, Ole (2018) : “Psykologiens Veje”, ibog: Afsnit om "Eysencks personlighedsteori”, findes under supplerende materialer
- Riisager, Magnus: PsykC, ibog, afsnit, 6.2, 6.3.3 og 6.3.4: Stereotyper, fordomme og diskrimination samt socialkognitiv og mediemæssig forklaring på stereotyper og fordomme
“Forskere afslører personlighedens mørke kerne”, 24.10.18 (uddrag), Tilgængelig på https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-afsloerer-personlighedens-moerke-kerne/
“Unge vil forsvare gruppen med deres liv”, Fra: www.videnskab.dk, 23.03.09 (uddrag)
“Station 2 - drab i familien”, 24.08.17 (00.00-23.00)
“The iceman and the psychiatrist”, dokumentar om lejemorderen Kuklinski, 28.09.05
“I politiets vold - mørk og mistænkt”, DR2-dokumentar, 21.05.18 (Afsnit 1, 00.00-00.35)
“Massakren, som blev glemt - og husket”, 28. april 2005, Information (uddrag)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stress og coping i en moderne verden

I forløbet “Stress og coping i en moderne verden” ser vi på, hvordan udfordringer med kronisk stress tilsyneladende er stigende i en moderne verden. Vi ser på kronisk stress som en belastningstilstand, der bliver påvirket af både ydre og indre faktorer, og vi arbejder med, hvordan man kan cope med forskellige belastninger, som man møder gennem livet.
Forløbet fungerer også som opsamling på vores andre forløb, idet vi inddrager viden herfra til at forklare, hvad der kan forårsage kronisk stress, og hvordan det kan påvirke eksempelvis den enkeltes læring og hukommelse. Her talte vi om begreber som roller, identitet, opmærksomhed, hukommelse og læring.

Som et afsluttende perspektiv talte vi om, hvad psykologi ved om, hvad der skal til for at mennesker trives. Her talte vi blandt andet om Rosas resonans begreb, Ryan og Decis selvbestemmelsesteori og Antonovskys Oplevelse af Sammenhæng med særlig fokus på meningsfuldhed.

Spørgsmål, der vil blive undersøgt gennem forløbet
- Hvad er kronisk stress, og hvilke symptomer ses i forbindelse med belastningstilstanden?
- Hvilke indre og ydre faktorer kan påvirke, om en person får kronisk stress?
- Hvordan ser det moderne arbejdsliv ud, og hvordan kan vi koble det til viden om det senmoderne samfund mere generelt?
- Hvad er coping, og hvordan bruger vi som mennesker copingstrategier til at håndtere belastende situationer?

Kernestofområder i forløbet
- Individuelle forskelle og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
- Social indflydelse og gruppepsykologiske processer, særligt med fokus på grupper og roller

Materialer
- Ole Schulz Larsen (2008-2018): "Psykologiens Veje", 3. udg, s. 441-442 (definition af kronisk stress, symptomer på kronisk stress), s. 445-447 (typer af krav og krav-kontrolmodellen), s. 447-449 (Høgh-Olesen - den risikovillige og forsigtige, Seligmans forklaringsstile, Antonovsky - Oplevelse af Sammenhæng), s. 450-452 (afsnittet om det moderne arbejdsliv), s. 455-456
- Riisager, M. (2021). PsykC: Grundbog til psykologi på C-niveau. Frydenlund. (Originalværk udgivet 2021), ibog: 5.5.1: Akut stress, 5.5.3 Konsekvenser af kronisk stress, 5.5.6:  Kun afsnittet om  “Høje idealer”, 5.5.7: Kun afsnittet om aktiv og passiv coping
Riisager, M. (Red.). (2023). PsykB: Temaer til psykologi på B-niveau. Frydenlund. (Originalværk udgivet 2023), s.  s. 470-475 (Rosa og acceleration)
- "Theis på 24: Livet er for kort til at spekulere på, om jeg får stress igen", dr.dk, 02.10.17
- "Fældet af stress - afsnit 1", dokumentar, tv2, 2015
- "Ias historie: »Jeg var ikke selv klar over, at jeg var stresset, men døjede med søvnløshed, dårlig hukommelse og en følelse af manglende overblik«", Politiken, 23.03.18
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer