Holdet ps/7 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Nicoline Griffin
Hold 2025 ps/7 (ps/7)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mønsterbrud og resiliens
Titel 2 Ondskabens psykologi
Titel 3 Fortællingen om dig selv
Titel 4 Ekstremoplevelser
Titel 5 Læring, stress og coping

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mønsterbrud og resiliens

Forløbet tager udgangspunkt i viden om den gode omsorg og forældrerollen i den tidlige barndom. Fokusset har været på, hvordan den tidlige barndom og tilknytning har en vigtig betydning for et barns udvikling. Der er blevet arbejdet med forskellige typer af tilknytningsforstyrrelser, og hvordan børn på institutioner har været grundlag for vores viden om vigtigheden af tilknytning og omsorg. Yderligere har klassen arbejdet med forskellige typer af omsorgssvigt og børns reaktioner på omsorgssvigt. I forløbet har vi diskuteret spørgsmålet om risiko vs årsdagssammenhænge, når man har oplevet omsorgssvigt. I forlængelse heraf har fokus været på hvilke faktorer, der giver en forhøjet risiko for at få problemer på længere sigt og modsat, hvilke faktorer der kan understøtte en god udvikling trods oplevet omsorgssvigt i opvæksten. Klassen har arbejdet med begrebet om resiliens, og vi har arbejdet med indre og ydre resiliensfaktorer. Forløbet tager også udgangspunkt i mønsterbrudsprocesser.

Eleverne er i forløbet blevet præsenteret for en række undersøgelser, herunder: Harlows abeforsøg, Ainsworths fremmedsituationstest, Kauai undersøgelsen omkring risiko og resiliens (Werner & Smith), DPI´s undersøgelse “den sociale arv og mønsterbrydere” (Ulla Søgaard).

Fokuspunkter:
- Den gode omsorg og tilknytning i den tidlige barndom
- Erik Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel - fokus på første fase.
- John Bowlbys tilknytningsteori.
- Tilknytningsmønstre (Mary Ainsworths fremmedsituationstest)
- Omsorgssvigt (former for omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt)
- Resiliens, herunder Kauai undersøgelsen
- Den trefasede mønsterbrydningsproces

Kernestof:
- Wolf & Ravn: Psykologi - Fra Celle til Selfie. Forlaget Columbus. I-bog: Den gode omsorg (p137)
- Ulla Søndergaard, Mønsterbrud, 2010, side 59-60 + s.63-69
Psykologiens veje, udgave 3, Ole Schultz Larsen:
- side 75-77 (Erikson)
- side 82-84 ( kritik af faserne, forkortet )
- side 100-106 ( tilknytningsteorien)
- side 125-129 ( omsorgssvigt)
- side 130-134 ( risiko og resiliens)
- side 120-122 ( spædbarnsdepression og hospitalisme)


Supplerende materiale / casemateriale:
- Casen om Preben og Tobias
- Casen om Mikkel
- Casen ‘Når de blå mærker mangler’
- Videotek - Forstå din baby https://forstaadinbaby.dk/videotek (Eleverne har set selvvalgte videoer)
- Artikel: "Tidligt skadede adoptivbørn har alvorlige psykiske problemer som voksne" (https://videnskab.dk/krop-sundhed/tidligt-skadede-adoptivboern-har-alvorlige-psykiske-problemer-som-voksne/)
- Case: "De fleste kan mere end de tror"
- Case: "Nu mestrer Moni sit liv"
- Dokumentar: Sådan overlever du en lortebarndom. DR. 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ondskabens psykologi

Forløbet “ondskabens psykologi” tager udgangspunkt i en refleksion omkring, hvad ondskab er. Til denne refleksion anvendtes Svendsens skelnen mellem  “det naturligt onde” og “det moralsk onde”, de fire moralske ondskabstyper samt Robert Kushel og Faezeh Zands definition af ondskabsfulde handlinger fra bogen ‘Ondskabens psykologi’.

Til at forstå, hvad der kan drive et menneske til at begå ondskabsfulde/skadelige handlinger, har vi:

Indledningsvist arbejdet med personorienterede forklaringsmodeller, med inddragelse af Simon Baron-Cohens teori omkring fravær af empati, Gottfredson og Hirschis teori om lav selvkontrol samt Carl Goldbergs udviklingspsykologiske teori omkring udvikling af destruktiv adfærd.

Dernæst har vi arbejdet mere indgående med socialpsykologiske forklaringsmodeller. Vi har her stiftet bekendtskab med teorier om gruppepåvirkningsprocesser, herunder in- og udgruppemekanismer, gruppepolarisering, intergruppekonflikter, social identitetsteori, stereotyper, fordomme og diskrimination.  Slutteligt har vi arbejdet med Albert Banduras teori om moralsk frakobling med fokus på, hvordan mennesket gennem forskellige moralske frakoblingsstrategier, søger at retfærdiggøre deres skadelige handlinger over for sig selv.


Kernestof:
Psykologiens veje, udgave 3, Ole Schultz Larsen
- Side 481 - 486 (Det onde som frihed)
- side 465-467 ( Fraværet af Empati)
- side 464 ( Opvækstens betydning, Goldberg)
- side 468 - 469 ( Fravær af selvkontrol)
- Side 381-384 (Gruppepres, social kontrol og Solomon Asch)
- Side 387-390 (Mobning)
- Side 470 - 473 (Lydighedens dilemma)
- Side 477-481 (Moralsk Frakobling)

PsykC. Grundbog til psykologi på c-niveau, Magnus Riisager
- side 204-208 (Når gruppen og situationen tager magten
- Side 391 -392 ( Robbers Cave)
- side 193-194 ( Stereotyper, fordomme og diskrimination)

Supplerende materiale / casearbejde
- Case om Brevik. Artikel: "Nye oplysninger om massemorderen:
Så forfærdelig var Breiviks barndom"
- Case: Danske hooligans mødes i skoven og slås
- set fælles i klassen https://www.youtube.com/watch?v=1kutMr2rma0
-  Læst uddrag af følgende artikel: "Glem Herlufsholm for et øjeblik. Her er, hvordan moderne mobning reelt ser ud"
- Læst uddrag af følgende artikel: Mobbeforsker: Kampen mod mobning vindes ikke med
hygge, men med undervisning
- Artikel: 23-årig asiat slået ned i London: »Jeg vil ikke have din coronavirus i mit land« https://www.berlingske.dk/globalt/23-aarig-asiat-slaaet-ned-i-london-jeg-vil-ikke-have-din-coronavirus-i-mit-land
- Dokumentar: Ond, Ondere, ondest på dr ( set de første 10 minutter af 3 afsnit)
- Læst uddrag af følgende srtikel: ’Vi gør hvad vi kan for at slå dem ihjel’ -
12. december 2009 - Information
- Læst uddrag af følgende artikel: " Eks-bandeleder og pædagogstuderende: Jeg lever med frygten for at miste mit liv"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fortællingen om dig selv

Dette forløb har haft ungdomslivet i det senmoderne samfund som omdrejningspunkt. Vi har arbejdet med karakteristika ved det senmoderne samfund og undersøgt, hvordan disse kan skabe udfordringer for unges trivsel og identitetsdannelse. Til at forstå det senmoderne samfund har vi inddraget Anthony Giddens. Derudover har vi arbejdet med Anthony Giddens’ og Erik Eriksons teorier om identitetsdannelse og oplevet identitetskrise. Forløbet har ligeledes arbejdet med begreberne kønsroller og kønsidentitet, hvor de er blevet koblet til begreberne kønsstereotyper, fordomme og diskrimination relateret til køn. Udfordringer ved at være ung i det senmoderne samfund er desuden blevet koblet til sociale medier, hvor vi har belyst social sammenligning (både opadgående og nedadgående) samt flertalsmisforståelser. Yderligere har der været et fokus på ensomhed i ungdomsårene samt venners betydning for trivsel. Vi har også arbejdet med en socialpsykologisk vinkel på ungdomslivet, hvor vi har beskæftiget os med grupper, roller og den sociale identitetsteori.

Kernestof:
Psykologiens veje, udgave 3, Ole Schultz Larsen
- side 378-381 ( Grupper)
- side 396-400 ( Roller)
- Side 323-325 (En Flodbølge af muligheder)
- Side 328-329 ( Identitet, Erikson)
- Side 335 - 336 ( Identitet, Giddens)
- Uddrag af side 329 - 332 (køn)
- uddrag af side 405-406, 409-410 ( Social sammenligning )

PsykC. Grundbog Grundbog til psykologi C-niveau af Magnus Riisager
- side 158-159 ( Kønsroller og kønsidentitet)
- Side 155- 156 ( Identitetsdannelse og sociale medier)
- side 157 ( flertalsmisforståelser )
- side 79-80 ( Effekten af venskaber)
- side 184-185 ( Ensomhed)
- side 73-74 (Gruppetilhørsforhold og venskaber)
- side 74-76 ( social identitetsteori)

Supplerende materiale / Case
- Case ”Vi er ligesom søstre, ik” ( Artikeluddrag)
- “Scooterboys”, DR, maj, 2025, afsnit 1, afsnit 3 (de første fem minutter), afsnit 4
- Artikel https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/radikale-vil-have-flere-koensneutrale-boernehaver
- Dokumentar FOMO fra dr.dk
- set fælles: https://www.youtube.com/watch?v=DQ8GGewjQxs
- Case ”Lægen sagde, det var fordi, jeg var ensom. Jeg havde simpelthen fysiske smerter af ensomhed” ( Artikeluddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ekstremoplevelser

Dette forløb har omhandlet spørgsmålet omkring, hvorfor nogle dyrker ekstremsport og søger ekstremoplevelser, og hvorfor andre ikke gør. Til besvarelse af dette spørgsmål er forskellige teorier blevet anvendt.

Forløbet har haft stort fokus på personlighedspsykologi, hvor eleverne er blevet præsenteret for følgende teorier: Henrik Høgh-Olsens to personlighedstyper, The Big Five, Donald Hebbs optimale stimuleringsniveau og personlighedstrækket sensation seeking af Marvin Zuckerman. Eleverne har samtidig forholdt sig til spørgsmålet, om personlighed kan sige noget om personers adfærd, eller om det nærmere er situationer, der afgør personers handlinger. Her har eleverne kigget på Walter Mischels kritik. Derudover har vi snakket om personlighedstest, hvor vi har snakket om styrker og svagheder ved spørgeskemaer til undersøgelse af personlighed.

Et andet fokus har været en neurobiologisk forklaring på, hvorfor nogle søger ekstremoplevelser. Vi har gennemgået hjernens belønningscenter og dertil, hvordan frigivelse af dopamin øger chancen for, at man vil gøre det igen.

Det sidste fokus har været på humanistisk psykologi og positiv psykologi. Eleverne har arbejdet med Maslows behovspyramide og flow af Mihaly Csikszentmihalyi. Dertil har fokus været på, hvordan mennesker søger mening, selvrealisering og selv er med til at forme sit eget liv gennem valg, som f.eks. at dyrke ekstremsport.

I løbet af modulet er der også blevet inddraget teorier fra forløbet om "Fortællingen om dig selv". Vi har bl.a. arbejdet med identitetsteorier, herunder Giddens og Erikson. Identitetsteorierne har bl.a. givet indblik i, hvordan ekstremsport kan være en del af en fortælling om sig selv. Ekstremsport kan derved være en del af selviscenesættelsen og en måde at styrke ens identitet på. Derudover har vi belyst ekstremadfærd som identitetsforvirring. Vi har også inddraget teorier omkring grupper, Allports rollemodel og den sociale identitetsteori, som er teorier, vi har gennemgået i forløbene "Fortællingen om dig selv" og "ondskabens psykologi".

Forløbet er sluttet af med projektarbejde, hvor vi samlet i klassen har set dokumentaren Basejumper. De har dertil selv udarbejdet en psykologisk problemstilling, hvorefter de har udvalgt relevant psykologisk teori til at belyse problemstillingen. Eleverne har i grupper fremlagt deres analyse.

I løbet af modulet har vi både arbejdet med caseanalyse af artikler og kreative forståelsesopgaver. Derudover har vi arbejdet med at udforme en psykologisk problemstilling

Kernestof:

Psykologiens veje, Udgave 3, Ole Schultz Larsen
- uddrag af side 309-311 (The big five)
- Side 311-312 ( Personlighedstyper, Høgh-Olsen)
- Side 315-316 ( OSN, Donald Hebb)
- Sensation Seeking Scale: Sammenskriv af uddrag fra https://www.berlingske.dk/samfund/er-du-forlystelsessyg samt Høgh-Olesen & Dalsgaard: “Mærkelige mennesker”, 2014, s. 176-178.
- side 255-258 ( Hjernens belønningscenter)
- Side 304-308 ( Maslows behovspyramide og Flow )

Supplerende materiale / case
- Brevkasse spørgsmål ang corona
- Case: Derfor giver ekstremsport dig en forstærket følelse af identitet og kontrol ( Artikeluddrag https://www.euroman.dk/sport/derfor-giver-ekstremsport-dig-en-forstaerket-folelse-af-identitet-og-kontol/4820532)
- Basejumper, DR, 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Læring, stress og coping

Forløbet trækker særligt på kognitionspsykologi, hvor vi i første del har berørt emner som læring, opmærksomhed, hukommelse og perception.

Vi har set læring som en proces, der fører til ændring i viden, færdigheder og forståelse. Læring har vi således undersøgt som kognitiv proces, hvortil vi har forstået læring ved brug af opmærksomhed og hukommelse. Yderligere har vi arbejdet med kognitive skemaer som en del af læring ud fra tidligere erfaringer.

Vi har arbejdet med opmærksomhed, dertil hvordan ydre og indre faktorer kan påvirke vores opmærksomhed. Derudover har vi forholdt os til forskellen mellem multitasking og switchtasking. Switchtasking er sat i relation til læring, hvor vi har arbejdet med en undersøgelse, som viser, hvordan switchtasking påvirker læringen.

I forløbet har der været fokus på hukommelse som grundlæggende for læring og opfattelse af os selv. Endvidere hvordan erindringer er rekonstruktioner, hvortil de kan forandre sig i genkaldelsen. Yderligere har vi gennemgået hukommelsen med fokus på sansehukommelsen, arbejdshukommelsen (de tre delelementer) og langtidshukommelsen. Der er lagt vægt på, hvordan hukommelsen arbejder i en læringssituation.

Eleverne har yderligere beskæftiget sig med motivation, hvor vi har gennemgået Deci og Ryans selvbestemmelsesteori og Banduras begreb self-efficacy. Til gennemgang af motivation har de arbejdet med caseanalyse sammen med en undersøgelse.

Til slut i forløbet har vi arbejdet med stress og set på forskellen mellem akut stress og kronisk stress. Dertil har vi gennemgået forskellige copingstrategier.

I forløbet har eleverne kigget på undersøgelser, hvor de har vurderet styrkerne og svaghederne. Dertil om det er en kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse.

Kernestof:
PsykC. Grundbog til psykologi på C-niveau af Magnus Riisager
- side 101 - 102 ( læring og kognitive processer)
- Uddrag af side 103 - 104  ( Multitasking og switchtasking)
- side 108 - 113 ( Arbejdshukommelse)
- side 118-121 ( Langtidshukommelsen )
- side 124-126 ( Motivation )
- side 169 ( højde idealer)


Psykologiens veje, udgave 3, Ole Schultz Larsen
- side 176-178 (Opmærksomhed )
- Uddrag af følgende sider 439-447 ( stress og ydre faktorer)
- 447-449 ( indre faktorer og stress)
- uddrag af siderne 450-452 ( det moderne arbejdsliv)
- side 455-457 ( Coping)

Psyk B. Temaer til psykologi på B-niveau. Frydenlund. Magnis Riisager, 2023
- uddrag af følgende sider 470-475 ( Hartmut Rosa og acceleration)


Supplerende materiale / case
- set sammen "WhoDunnit"
- case: "Lærere glemmer at arbejde med elevers hukommelse", Kristeligt Dagblad, 23. november 2011
- Undersøgelse "Eksperiment om betydningen af brug af internettet til søgning i en undervisningssituation"
- Undersøgelse: "Interviewundersøgelse relateret til autonomiaspektet af selvbestemmelsesteorien"
- Case: "Naturen fremmer læring"
- Undersøgelse " Lærerne vil undervise mere i naturen, Friluftsrådet, 2020" https://friluftsraadet.dk/aktuelt/laerere-vil-undervise-mere-ude-naturen (uddrag)
- Case: Theis på 24: Livet er for kort til at spekulere på, om jeg får stress igen (dr.dk, 02.10.17) ( denne case har været gennemgående i 4 moduler, hvor eleverne har arbejdet med stress, indre og ydre faktorer, coping og Hartmut Rosa)
- Undersøgelse: Rapport viser høje tal af stressramte unge
https://psykiatrifonden.dk/viden/fakta-forskning/egne-rapporter/rapport-viser-hoeje-tal-stressramte-unge, juni 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer