Holdet Ng/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Rikke Stokholm Riemer
Hold 2025 Ng/1 (Ng/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Bornholm
Titel 2 2. Hvorfor er vores tøjforbrug et problem?
Titel 3 3. Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?
Titel 4 4. Hvordan ser fremtiden i Arktis ud?
Titel 5 5. Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv?
Titel 6 6. Fra naturkatastrofe til energiforsyning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Bornholm

Forløbet fokuserede på den geologiske cyklus (bjergarternes kredsløb), istidernes påvirkning af landskabet, og hvordan geologiske ressourcer udnyttes på Bornholm ved at undersøge mineralske råstoffer (diverse stenbrud), såvel som jordbund og landbrugsdrift. Vi har også undersøgt socioøkonomiske forhold på Bornholm, bl.a. gennem en undersøgelse af butikslivet i Svaneke. Formålet med opholdet på Bornholm var bl.a. afprøvning af forskellige feltgeografisk metoder.

Primært fokus:

Jordens geologiske processer
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Feltarbejde, eksperimentelt- eller andet empiribaseret arbejde:

- Google Earth-øvelser/MiljøGIS:
-- Bornholm - hvor skal vi egentlig hen? (modul 2)
-- Bornholms geologi set fra oven og fra siden (modul 3)
-- Lokalisering af 3 åbne miner på Bornholm (modul 4)
-- Arealanvendelse på Bornholm (modul 5)

- Øvelser med statistik:
-- Hvor stor er råstofudvindingen på Bornholm? (modul 4)
-- Bornholms socioøkonomiske forhold (modul 5)

- Feltarbejde på Bornholm (se kompendium):
-- Istidslandskabet på Hammerknude (dag 1)
-- Moseløkken Stenbrudsmuseum (dag 1)
-- Feltarbejde med jordbund, vegetation og infiltration samt masseeksperiment (dag 2)
-- Svaneke - Undersøgelse af butikslivet (dag 2)
-- Årsdale - forvitringsprocesser (dag 2)
-- Listed (diabasgang) (dag 2)
-- Gårdbesøg - svinestand og markvandring (interview), (dag 3)
-- NaturBornholm, Forkastningszone og sandstensbrud (dag 3)

-- Masseeksperiment Lab arbejde (på skolen d. 9/10)


Materialer:
- GEOdetektiven s. 136-143, 151-155 (https://geodetektiven.praxis.dk/136 )
- Bornholm gennem 1700 mio. år s. 8, 18-20, 29-30, 33-36, 42
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Hvorfor er vores tøjforbrug et problem?

Hvorfor er vores tøjforbrug et problem?

Gennem forløbet har vi arbejdet med de afledte problemer, som der er forbundet med vores forbrug af tøj (klima, vandressourcer og arbejdsforhold).

Vi har bl.a. arbejdet med: hvor meget tøj vi køber, globalisering, varekæder og værdikæder,  Usbekistans vandbalance og bomuldsproduktion, Aralsøens forsvinding.

Kernestof:
- Vandets kredsløb og vandbalanceligningen

Feltarbejde, eksperimentelt- eller andet empiribaseret arbejde:
- Forsynings- og værdikæde for en t-shirt
- Aralsøens forsvinden (Google Earth + journal)
- Øvelse: Hvor stort er tøjets klimaaftryk?

Materialer:

- Nørrekjær, T. W. (ansv.): NATURGEOGRAFI C (4 udg.), Praxis: side 21-23, 81-89 (minus  boksene s. 83 og s. 85).

- Naturgeografi - vores verden 3. udg. s. 38-42

- Undervisningslokalet: Drivhuseffekten, https://www.undervisningslokalet.dk/drivhuseffekten-forklaret/

- Vores tøj – Verdens ressourcer. Tekstilindustriens kompleksitet og fremtid. s. 27-43, Forlaget Multivers, 2020

- Jeg har åbenbart 28 skjorter. Og det er et globalt problem, Information 18. juli 2020

-  Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken | Klima | DR, 2019 (https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/kaempe-soe-er-toemt-mennesker-har-forvandlet-den-til-livsfarlig-oerken?fbclid=IwAR06zxE2hOx1k5BummATRKk-DeRrpyQzy00PA2IMD0nGQkmi_VkQl2nLMxE)

- Explainer om tøjkrisen: Her er den sande tøjkrise: Så stort et problem er vores tøjforbrug for jorden | Klima | DR (https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-den-sande-toejkrise-saa-stort-et-problem-er-vores-toejforbrug-jorden)

- Bomuldsdyrkning i Usbekistan (slide-præsentation)
- Globalisering, vare- og værdikæder ((slide-præsentation))

- Dokumentar: Bestseller på vrangen (1), Holde de grønne løfter? TV2, 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?

Et kort forløb om Cop30 og Bangladeshs problemer med klimaforandringer. Hvordan ser fremtiden for Bangladesh ud i lyset af klimaforandringerne?

Forløbet ligger i forlængelse af forløbet om tøjproduktion, hvor en del af fokus har været på den interne migration fra land til by for at arbejde i tekstilindustrien.

Kernestof:
- Det globale vindsystem (rep.). I forbindelse hermed: ITK-zonen og corioliseffekten, årstidsvariationer, sommer- og vintermonsun i Sydøstasien

Empiribaseret og eksperimentelt arbejde:
- Forsøg og journal: Varmekapacitet - land opvarmes hurtigere end vand
- Remote sensing: Falske farvebilleder og oversvømmelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Hvordan ser fremtiden i Arktis ud?

Forløbet beskæftiger sig med klimaforandringernes konsekvenser i det arktiske område, med særligt fokus på Grønlands indlandsis og gletsjere.

Forløbets overordnede problemformulering: Hvordan påvirker klimaændringerne Arktis og hvilke konsekvenser har det til følge?

Gennem forløbet har vi beskæftiget os med:

- Indlandsien, massebalance og afsmeltning
- Gletsjerafsmeltning
- Havisens ændrede udbredelse
- Permafrost
- Albedo og feedback-mekanismer
- Grønlandspumpen (konvektion og havstrømme)

Indledningsvist ser vi nærmere på, hvorledes klimaforandringer også har konsekvenser for bl.a. handelsruter og geopolitik.

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Opgave 5, del 1: Temperaturer i Arktis – historisk set (I Klimaforskernes Fodspor)
- Gletsjerafsmeltning vha. analyse af data fra IceFrontiers (http://icefrontiers-tool.dk/)
- Havisens betydning for albedoen i Arktis (I Klimaforskernes Fodspor)
- Havisens alder, tykkelse og udbredelse
- Forsøg, Konvektion i havene, Grønlandspumpen (demo. + journal)
- Undersøgelse: Hvad er problemet ved at permafrosten tør? (obs! Forskellige grupper har forskelligt fokus: C02, CH4, N2O, Konsekvenser)


Materialer:

- Dokumentar: Den nye Arktiske virkelighed - Sne, vand, is og permafrost i de arktiske områder, https://vimeo.com/45953591
- Bjørgheim Abildgaard, 03.10.2022, Brændpunkt i Arktis, dmi.dk
- Banke, i Faktor 'Tror Trump alligevel på klimaforandringer?' 14.01.2026
- Dokumentar ‘Into the Ice’ fra 2022 af instruktør Lars Henrik Ostenfeld. Hele filmen kan ses her: https://vimeo.com/687626648. Brug kode: ICE22
- Geoviden, nr. 3 okt. 2019, Indlandsisen, s. 5-7, Geocenter Danmark
- Videnskab.dk, Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede, 26.2.25
- The Gulf Stream Explained, https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U

Fra 'I Klimaforskernes Fodspor' (https://www.ikff.dk/):
- Albedo, https://www.ikff.dk/albedo-u/ (udleveret)
- Fremtidens klima i Arktis (udleveret)
- Feedbackmekanismer og tipping points (animation), https://www.ikff.dk/feedback-tipping-points/
- Havisen i Arktis er vigtig (udleveret)
- Indlandsisens balancer
- Permafrost: Den frosne jord i Arktis tør
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv?

Vi vender tilbage til hvor vi slap på Bornholm og arbejder videre med dansk landbrug. Vi stiller spørgsmålet: Kan vi leve af andet en svin?

Følgende spørgsmål vil danne rammen for den faglige forståelsen af problematikken:

- Hvorfor er dansk jordbund så velegnet til landbrug? (Istiderne og deres påvirkning på det danske landskab (relateret til jordbundsundersøgelser fra Bornholm + masseeksperiment)
- Hvordan har dansk landbrug udviklet sig fra ca. 1950 og frem? (fokus på mekanisering, specialisering og strukturudvikling samt betydning heraf miljø og landskab)
- Hvad skal vi spise i stedet for svin?
- Er kandbuget i Danmark bæredygtigt? Hvilke alternativer har vi?

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Forsøg: permeabilitet i moræneler og sand
- Statistisk undersøgelse af landbrugets udvikling
- Undersøgelse af fødevares klimaaftryk



Materialer:

- Nørrekjær mf. Naturgeografi C 4. udg. (eBog - adgang via Praxis), s. 137-153 (Geomorfologi)

- Arendrup Nielsen, Naturgeografiportalen (iBog) (5.5.2 og 5.5.2.2), Landbrugets påvirkning af landskabet, Systime

- Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder, dr.dk, 06.06.2016

-  Beskrivelse af jord - https://ign.ku.dk/god-vaekstjord/ → beskrivelse af jord
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Fra naturkatastrofe til energiforsyning

Fra naturkatastrofe til energiforsyning

Forløbet er et kort forløb, som relaterer sig til vores geologiske viden fra Bornholm-forløbet. Vi repeterer kort pladetektonik og vulkanisme i relation til Islands geologiske dannelse. I den forbindelse har vi arbejder med magma-sammensætninger, viskositet og vulkantyper.
Herefter har vi set nærmere på geotermi som energikilde med Island som case. Vi sammenligner Islands og Danmarks energiforsyning, energiproduktion, energiforbrug med fokus på energikilder og andelen af vedvarende energi. Vi berører kort Danmarks muligheder for udnyttelse af geotermi.

Kernestof:
- Den pladetektoniske model og vulkanisme (Island)
- Energiteknologier, energiforbrug og emissioner

Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:
- Google Earth Øvelse: Island – pladetektonik, spredningszoner og geotermi
- Sammenligning af Islands og Danmarks energiforsyning, energiforbrug og energiproduktion

Materialer:
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (4. udg), s. 70-74 (adgang via PraxisOnline)
- Birk og Vinther (2019), GeoDetektiven s. 127-130, Linhardt og Ringhof (adgang via PraxisOnline)
- Geoviden nr. 3, 2024 s. 18
- Dokumentar, Klodens Kræfter min. 8-13:28 (Earth Power Of The Planet Disc1-5 (1).m4v)
- Geotermi i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=jnx6pBV-EiI OBS! 14 år gammel
- BBC Earth Science, How Geothermal Energy Revolutionised Iceland’s Greenhouses | Earth Science, https://www.youtube.com/watch?v=3KepmDQfEHg
- Slideshow fra GEUS, Geocase om Geotermi slide 1-8 (https://docs.google.com/presentation/d/1om9ZKsGf1a_TXGkILUUhMcHQ3ERplHnFJJIbgvM9-ic/edit?slide=id.p5#slide=id.p5)
Til sammenligning af Islands og Danmarks energiforsyning, energiproduktion og energiforbrug: Island:
https://www.iea.org/countries/iceland - arbejd jer videre via menuen for oven, https://orkustofnun.is/en/national_energy_regulatory/electricity-production. Danmark:
https://www.iea.org/countries/denmark - arbejd jer videre via menuen for oven.
https://ens.dk/analyser-og-statistik/aarlig-energistatistik - Download Energistatistik 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer