Holdet Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi B
Lærer(e)	Carsten Riskjær Jakobsen
Hold	2025 Ps (Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Det gode liv - og når livet udfordres psykisk
Titel 2	Tilknytning og kærlighed
Titel 3	Kulturpsykologi - kulturmøder og kulturforskelle
Titel 4	Sorg, kriser og PTSD
Titel 5	Neuropsykologisk perspektiv på børns udvikling
Titel 6	Vidnepsykologi
Titel 7	Feltarbejde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Det gode liv - og når livet udfordres psykisk Vi har iindgående arbejdet ud fra det overordende tema: “Det gode liv - og når det udfordres psykisk”: 1. del. Vi arbejdede med temaet: Det gode liv” med udgangspunkt i side 215-254 i PsykB af Magnus Riisager (red.) og følgende spørgsmål: Hvad skaber et godt liv psykologisk set? Hvordan man kan øge et individs livstilfredshed og lykke, og hvordan man kan skabe mere meningsfuldhed i livet. Hvilke hindringer der kan ligge i vejen for, at et individ får et godt liv. Hvilke kulturforskelle der er mht. synet på, hvad et godt liv består i. Teori og perspektiver på det: Den positive psykologi om det gode liv som et lykkeligt liv. Hvordan øges livstilfredshed og lykke? Vi har sammen set: “The new era of positive psychology” Ted talk med Martin Seligman Vi har arbejdet med Honneth om værdien af anerkendelse Et eksistenspsykologisk syn på det gode liv: autenticitet Rosa om det gode som et liv i resonans Vi har set på hindringer for det gode liv og hvordan adfærdsdesign hjælper. Vi har set på kulturforskelle på det gode liv 2. del. Fokus på klinisk psykologis område (supplerende emne i forhold til læreplanen). Vi arbejdede med udgangspunkt i Psykologiens veje, Ole Schultz Larsen. Systime 2008-2009 (1. udgave). Kap. 25: Psykiske lidelser s. 427-457. Vi har set på, hvordan det gode liv udfordres, når psykiske udfordringer/lidelser står i vejen for menneskets psykiske og mentale sundhed. Vi har arbejdet med: Angst OCD-skizofreni Sårbarhed-stress Affektive lidelser Personlighedsforstyrrelser Recovery - og evaluering af metoden. Eksamenstræning (synopsis): Artikel 1: Morten Mikkelsen og Else Marie Nygaard: Lykken er blevet et belastende krav til unge, Kristeligt Dagblad, 13. juli 2012. Artikel 2: Thomas Nielsen: Vores selvværd afhænger af omgivelserne, Forskningsnyt fra Psykologi, 20, 2009. (Artikel skrevet ud fra forskningsartiklen findes her) Artikel 3: Bent Winther: Lykke er… frihed, lighed og velstand, Berlingske, 28. december 2014. Faglige mål: – demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske – redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst – formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag – inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof: Personlighed og identitet – selv, identitet og personlighed – individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping Supplerende stof: - klinisk psykologi Materialets omfang 80 sider i alt
Indhold	Kernestof: Læs side 1-8 i Tema – Det gode liv_Psykologi B Se i anden del af modulet: The new era of positive psychology Læs side 8-14 Tema – Det gode liv_Psykologi B Læs side 14-22 i Tema – Det gode liv_Psykologi B Program virtuelt modul 25/8 Læs side 22-33 i Tema – Det gode liv_Psykologi B Læs side 33-39m i Tema – Det gode liv_Psykologi B Skabelon til synopsis i psykologi incl. metode Se noten: Eksamenstræning_forløb det gode liv Lykke er... frihed, lighed og velstand Læs side 427-435 i Psykologiens veje_kap. 25. Psykiske lidelser.pdf Læs side 435-443ø i Psykologiens veje_kap. 25. Psykiske lidelser.pdf SPØRGSMÅL TIL PSYKISKE LIDELSER PS-artikel-Angst er blevet en folkesygdom Gymnasieelev_ Min generation har angst Læs side 443-446 i Psykologiens veje_kap. 25. Psykiske lidelser.pdf Sårbarhed-stressmodellen_caseanalyse_15/9 Læs side 446-451 i Psykologiens veje_kap. 25. Psykiske lidelser.pdf Affektive lidelser_spm_case Læs side 451-455 i Psykologiens veje_kap. 25. Psykiske lidelser.pdf Program_Personlighedsforstyrrelser_spm Læs side 455-457 i Psykologiens veje_kap. 25. Psykiske lidelser.pdf Program: Recovery Analyser: Case_ Susanne_ Lang og sej rejse Besvar (se program på forrige modul) Recovery hos sindslidende - evaluering af en metode
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tilknytning og kærlighed Vi har arbejdet med temaet "Tilknytning og kærlighed" med udgangspunkt i PsykB af Magnus Riisager (red.) s. 255-308. Vi har arbejdet med følgende spørgsmål: Hvordan tilknytningen mellem barn og forældre påvirker relationer senere i livet. Hvilken betydning forskellige tilknytningstyper har for kærlighedsforhold og oplevelsen af jalousi. Hvordan passion, intimitet og forpligtelse danner udgangspunkt for forskellige typer af kærlighedsforhold. Hvilken betydning personlige og kulturelle fortællinger om kærlighed har for forholdet. Hvordan romantisk kærlighed har været en evolutionær fordel. Kønsforskelle med hensyn til ønsker til partnere, holdning til uforpligtende sex og årsager til jalousi. Vi har arbejdet med kærlighed som tilknytning og som tilknytning i barndommen, tilknytning i voksenlivet, sammenhængen mellem tilknytning, omsorg og sex. Vi har arbejdet med udviklingsmuligheder i tilknytningsstile, tilknytningsstil og problemer i parforhold, herunder også tilknytningsstil og jalousi. Vi har arbejdet indgående med Robert Sternbergs trekomponentmodel, der har fokus på kærlighedsforhold, de syv typer af kærlighed og kærlighedens geometri og udfordringer, tværkulturel måling af kærlighed, forskellige fortællinger om kærlighed. Vi har også haft fokus på den evolutionære baggrund for kærlighed. Vi har brugt evolutionspsykologen David M. Buss` forskning i den romantiske kærlighed og kønsforskelle i kærlighedsvalget. Vi har også set på evolutionære forklaringer på homoseksualitet og valget af den rigtige partner, kønsforkelle i synet på uforpligtende sex, den monogame kærlighed og den evolutionære baggrund for kærlighed. Buss` forskning er også blevet kritiseret og udfordret. Træningsopgave og synopsis: Artikel 1: Pernille Kjeldgaard Kristensen: Knager dit parforhold? Du bliver ikke mere tilfreds med en ny kæreste, dr.dk, 2. september 2019. Artikel 2: Jesper Vestergaard Larsen: Teenageforelskelsen endte i vold: Én af os skulle dø, BT, 15. oktober 2012. Artikel 3: Regitze Christensen: Klumme: Kære mænd – hvor fanden er I henne?, Euroman, 23. juni 2015. Faglige mål: – demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske – redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst – formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag – inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden Kernestof: Personlighed og identitet – selv, identitet og personlighed Udviklingspsykologi – menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens Materialets omfang i alt ca. 85 sider
Indhold	Kernestof: Læs side 455-457 i Psykologiens veje_kap. 25. Psykiske lidelser.pdf Program: Recovery Analyser: Case_ Susanne_ Lang og sej rejse Besvar (se program på forrige modul) Recovery hos sindslidende - evaluering af en metode Besvar og læs bilag: Forelskelse og kærlighed i sen-moderniteten-spm (PS) Riisager, M. (red.): PSYKB, Frydenlund; sider: 255-308 Læs side 1-13, hvis du ikke har lærebogen: Tema – Tilknytning og kærlighed Læs: Så afgørende er din barndom for dit parforhold: »Det er her, problemerne opstår« Linette fik taget kvælertag og blev tæsket: 'Jeg kan ikke tage hjem, for så dør jeg' \| B.T. Knager dit parforhold? Du bliver ikke mere tilfreds med en ny kæreste Klumme: Kære mænd - hvor fanden er I henne? Teenage-forelskelsen endte i vold: Én af os skulle dø Skabelon til synopsis i psykologi incl. metode
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kulturpsykologi - kulturmøder og kulturforskelle Forløbet "Kulturpsykologi - kulturmøder og kulturforskelle" har fokus på det faglige mål, at eleverne skal kunne "vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger". Desuden er et kernestofområder også kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil Vi har arbejdet med Psykologiens veje (3. udgave), s. 421-438: I forløbet arbejder elever med kulturmøder med begreber som etnocentrisme, kulturrelativisme, minoritet, majoritet samt assimilation, segregation og integration samt Allports kontaktteori. Desuden har vi arbejdet med stereotyper, fordomme og diskrimination. Vi har også arbejdet med kulturelle forskelle og konflikter. Vi har også arbejdet med kultur og identitet. Robert Putnams fokus på "Bridging and bonding" (social kapital) indgår på samme måde som Allports kontaktteori i overvejelserne over, hvordan kulturpsykologien kan levere løsninger på den vellykkede integration. Gennem forløbet har vi desuden arbejdet med klassiske socialpsykologiske begreber knyttet til gruppedannelse og opfattelser af andre grupper, fx teorier om intergruppekonflikter. Faglige mål: demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske – redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst – formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag – inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde – demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof: Socialpsykologi – social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse – kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier – social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination – kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil. Materialets omfang 55 sider i alt
Indhold	Kernestof: Læs side 5-9 i Kulturmøder og kulturforskelle_Psykologiens veje Tema 3: Ps_Kulturmøder og kulturforskelle_spm Læs side 10-16m i Kulturmøder og kulturforskelle_Psykologiens veje Kontakt med indvandrere- Øges tolerancen og hvorfor?1.pdf Læs side 16-19 i Kulturmøder og kulturforskelle_Psykologiens veje Vaneforbrydere Læs side 19-21 i Kulturmøder og kulturforskelle_Psykologiens veje Artikel_ Robert Putnam_ Bridging and bonding Begrebskort_kulturpsykologi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Sorg, kriser og PTSD Forløbet “Sorg, krise og PTSD” er et forløb, hvor eleverne har udarbejdet et mindre “Feltarbejde” med interview + bearbejdning + præsentation af resultater og materiale i klassen. Teori og perspektiver: Vi har arbejdet med en ældre teori om faseteori om kriser, nemlig Johan Cullbergs psykodynamiske kriseteori. Vi har set på diagnosesystemet ICD-10 - Belastningsreaktion og PTSD. En mere naturvidenskabelig tilgang til mennesket i krise. Vi har også arbejdet med humanistisk- og eksistentialistisk kriseteori, herunder Yaloms teori om sorg. Vi har diskuteret om sorg er et eksistentielt vilkår eller en behandlingskrævende krisesituation. Vi har arbejdet med “Tosporsmodellen”. Hollandske forskere Margaret Stroehe og Henk Schut undersøgelser af sorgprocesser – en ny måde at forstå sorg på. Faglige mål: – redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst – formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag – inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden – demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde Kernestof: Personlighed og identitet – selv, identitet og personlighed – individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping Psykologisk metode – undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data. Materialets omfang i alt ca. 60 sider
Indhold	Kernestof: Læs side 1-8 i Psykologiens veje_28. Kriser og kollektive katastrofer Læs side 8-13 i dokument fra sidste modul Barndomstraumer gav PTSD og PTSD-ramt efter gruppevoldtægt Traumatiske kriser: Case-Katastrofen i Asien 26. december 2004 _Den dag, havet rejste sig_.pdf Case-Katastrofen i Asien-spm Læs side 116, 126-133 i Psykologiske temaer-del 2 (side 78-139).pdf Arbejdsark_Akut belastningsreaktion og PTDS ifølge ICD-10_24/11 Arbejdsark2_Humanistiske og eksistentialistisk_ (krise)teori_24/11 Læs om: Tosporsmodellen Svend Brinkmann om sorg: En af os skal dø først Metode bag tosporgsmodellen Metode bag Cullbergs teori Debat_ Er sorg et eksistentielt vilkår eller en behandlingskrævende krisesituation Feltarbejde med kreativt produkt i dec Hun har ventet på, at hendes far skal dø, siden hun var 14 år: »Det er som at se på et menneske, man elsker, der står i et brændende hus« Fik fem dage med sit dødfødte barn: 'Det var smukt, men også det værste jeg har gjort i hele mit liv'
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Neuropsykologisk perspektiv på børns udvikling Neuropsykologisk perspektiv på børns udvikling har særligt fokus på barnets tidlige udvikling og hjernens udvikling. Vi har arbejdet med Neuropsykologi som et af de supplerende emner. Vi har set på nerveceller, synapser og neurotransmitter, hjernes opbygning, den tredelte hjerne, den emotionelle hjerne, den følelsemæssige udvikling, det limbiske niveau og hjernens belønningssystem. Vi har arbejdet indgående med bogen "Neuroaffektiv udviklingspsykologi" af Susan Hart. Vi har set på spejlneuroner og relevante hjernestrukturer til autonom regulering. Vi har set på empatisk sansning, , tilknytningsadfærd og tilknytningsmønstre. Vi har arbejdet med en række eksperimenter, der præsenteres i bogen af Susan Hart. Materiale: Psykologiens veje. Ole Schultz Larsen. Systime, (udgave 3), s. 239-258 Neuroaffektiv udviklingspsykologi -til gymnasiet. Susan Hart. Gyldendal, 2016. Faglige mål: – demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske – redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst – formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag – inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof: Udviklingspsykologi – menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens Kognition og læring – følelser og kognition Supplerende stof: – neuropsykologi Materialets omfang i alt ca. 80 sider
Indhold	Kernestof: Læs side 1-8 i 14. Neuropsykologi Neuropsykologi_program 7/1 Læs side 8-15 i 14. Neuropsykologi SPØRGSMÅL TIL NEUROPSYKOLOG Læs side 15-24 i 14. Neuropsykologi 14. Neuropsykologi Læs side 24n-27 i 14. Neuropsykologi Læs og analyser i 2. del af moduletDopamin fremmer hjernens belønningstilstand Færdiggør: SPØRGSMÅL TIL NEUROPSYKOLOG Læs side 11-15 og 23-32 i Neuroaffektiv udviklingspsykologi s. 9-37.pdf Sammenhængen mellem arv og miljø_side 11-15 I Susan Hart Den treenige hjerne_side 23-32_Susan Hart Læs side 32-36 i Neuroaffektiv udviklingspsykologi s. 9-37.pdf Læs: Drengen, der voksede op som hund.pdf Læs side 39-49 i Neuroaffektiv udviklingspsykologi s. 39-79.pdf Det autonome niveau_39-49 Læs sid 49-55 og 60-69 i Neuroaffektiv udviklingspsykologi s. 39-79.pdf Susan Hart_Det limbiske niveau Side 71-76 i Neuroaffektiv udviklingspsykologi s. 39-79.pdf Læs side 81-90 i Neuroaffektiv udviklingspsykologi s. 39-123.pdf I besvarer punkt 1 som er skemaet, vi arbejder videre med. Det præfrontale niveau_s. 81-87, 102-104, 104-107 Besvar pkt. 2-3 i Det præfrontale niveau_s. 81-87, 102-104, 104-107 Læs side 111m-118ø i Neuroaffektiv udviklingspsykologi s. 39-123.pdf Den livslange udvikling_opgave Neuroafffektiv udviklingspsykologi_side 125-134.pdf AI Dos and Don't Udsatte børn har mindre hjerner_Asterisk_61_s16.pdf Neuropædagogik_ Det er hjernens fejl Omsorgssvigt i et neuro-psykologisk perspektiv Læs side 1-11 i Psykologiens veje_Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt SPØRGSMÅL TIL TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER OG OMSORGSSVIGT Læs 12-19 i Psykologiens veje_Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt Empati og spejlneuroner
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Vidnepsykologi Vi har gennemført et kort forløb om "Vidnepsykologi" med udgangspunkt i PsykB af Magnus Riisager (red.) s. 364-407ø. Vi har arbejdet med følgende spørgsmål: Hvilke metoder man anvender, når man forsker i vidnepsykologi? Hvordan hukommelsen er bygget op? Hvilke faktorer der kan påvirke hukommelsens pålidelighed? Hvordan man kan sikre sig, at vidners hukommelse fungerer mere pålideligt? Hvordan politiet anvender viden om vidnepsykologi, når de afhører vidner og gerningsmænd? Hvorvidt løgnedetektorer virker? Vi har set på eksperimenter og undersøgelser, der er underbygger vidnepsykologien og hvorfor det er vigtigt at adskille vidner. Er det muligt at plante falske minder? Er det muligt at se, hvis nogen lyver? Hvad er politiets metoder til at afsløre løgn? Faglige mål: – demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske – redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst – inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden – vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger Kernestof: Kognition og læring – psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – følelser og kognition – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Materialets omfang i alt ca. 50 sider
Indhold	Kernestof: Læs side 1-7 i Kapitel 10_ Tema – Vidnepsykologi Vidnepsykologi - arbejdsprogram_modul 2/3 og 4/3 Læs side 8-15 i Kapitel 10_ Tema – Vidnepsykologi Læs side 16-22 i Kapitel 10_ Tema – Vidnepsykologi Læs side 22n-31 i Kapitel 10_ Tema – Vidnepsykologi Vidnepsykologi_PsykB_side 22-31_opgaver virtuelt modul 9/3 Læs side 31-35 i Kapitel 10_ Tema – Vidnepsykologi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Feltarbejde I vores forløb "Feltundersøgelse" arbejder eleverne med at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat. Der blev lagt vægt på udarbejdelse af synopsis, med problemformulering, problemstillinger og metode. Derudover har eleverne i par eller enkeltvis dels præsenteret resultaterne af deres feltarbejde og dels formuleret konklusionerne i forhold til deres feltarbejde, Materialer - Schultz-Larsen: Psykologien Veje, ibog: "Videnskabsteori og metode" og "Psykologiske feltundersøgelser". Vi har ikke gennemgået stoffet i fælleskab, men eleverne har brugt kapitlerne som baggrundsviden. Faglige mål: – demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske – redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst – formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag – inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger – redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden – demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat – argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde Kernestof Psykologisk metode – undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data. herunder kernestof fra de andre kernestofområder som eleverne har arbejdet med. Materialets omfang i alt ca. 25 sider
Indhold	Kernestof: Feltundersøgelser 2026_dit projekt Psykologiens veje_Psykologiske feltundersøgelser Psykologiske undersøgelsesmetoder.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb