Holdet 3t ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Siv Linnea Strandberg
Hold 2025 ol/t23 (3t ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Demokrati i krise
Titel 3 Ødipus
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Iliade
Titel 6 Romersk Mytologi og Kærlighed: Ovids Metamorfoser
Titel 7 Repetitions og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

Forløbet introducerer kort til faget, herunder de primære arbejdsmetoder og en kort introduktion til den græske mytologi.

Eleverne starter på et gruppeprojekt om selvvalgte (lærergodkendte) emner fra antikken. Projektet indgår i bedømmelsesgrundlaget ved første standpunktskarakterer. Til projektet og idefasen benytter eleverne blandt andet digitale hjælpemidler, ligesom der skal laves en præsentation med brug af digitale hjælpemidler.

Baggrundsstof:
Paideia s. 7-9, s. 12, Jens Refslund og Brian Andreasen, Systime 2012 (4 sider)
'Rids af Hellas historie' fra Kilder til Demokratiet i Athen, Mogens Herman Hansen, Hans Reitzels Forlag 2007, s. 11-21 (11 sider, hurtiglæses i introforløbet til overblik, i det efterfølgende forløb genlæses stykket grundigere)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati i krise

Med udgangspunkt i moderne spørgsmål og overvejelser om problematikker for og i demokratiske samfund læses kilder til antikke styreformer med fokus på det athenske demokrati.

Formål og indhold:
Der læses et kort uddrag fra Herodot, men fokus i forløbet ligger på uddrag fra Thukydids historiske værk om den Peloponnesiske krig. Da forløbet tager udgangspunkt i det moderne læses der derudover den perspektiverende tekst tidligt i forløbet og samtalen om de antikke tekster drejer sig ofte også mod teksternes relevans for det nutidige samfund og problematikker.
Som ramme og baggrundsmateriale ses både på det athenske demokratis opbygning, samt teksterne som historiske kilder til antikken med mere kildekritisk blik. Der læses derudover baggrundsmateriale om forfatterne og deres værker for at give en samlet forståelse af uddragene.
Vi kommer i forløbet også ind på sofisternes og retorikkens rolle i det demokratiske Athen.

Begrebsliste: demokrati, oligarki, monarki, autopsi (Herodots brug af begrebet), pathos, logos, ethos, (udvides yderligere).

Metode:
Fagets arbejdsformer trænes fortsat. I videnskabsugen bearbejdes blandt andet oldtidskundskab som muligt SRP-fag, samt skriftlighed i oldtidskundskab og tværfaglighed med andre fag.
Der arbejdes i høj grad ud fra et princip om at dialog mellem eleverne er centralt for behandlingen af netop demokrati som emne, og med en gentagende tilbagevending til moderne problematikker i relation til de antikke tekster.
Udover debatter i større og mindre grupper samt i hele klassen, laves normalt gruppearbejde og klasseundervisning. Vi læser nogle tekster helt uden forklarende mellemled (før læsningen) for at træne den autoptiske metode, mens læsning med baggrundsstof og arbejdsspørgsmål træner forståelse af fagets begreber, kerneområder og udbygger baggrundsviden.

Materialer:
Antikke tekster:
"Forfatningsdebatten", Herodots Historie, bog 3, stk. 80-87, oversat v. Thure Hastrup og Leo Hjortsø (5 sider)

Thukydid, "Perikles' gravtale", 2 bog stk. 34-46, fra Kilder til Demokratiet i Athen, Mogens Hermann Hansen, s. 77-86 (10 sider)
Thukydid, Pest i Athen, bog 2, stk. 51-54, oversat af Gertz (8 sider, læses som kontekst til Gravtalen)
Thukydid, Mytilenedebatten fra 3. bog, stk. 1-3, 27 og 35-50 (overs. Adam Schwartz, fra Aigis). (9 sider, heraf læses de første 2 sider hurtigere som indføring til selve debatten)

Baggrundstekster:
Paideia, s. 58-71, 75-79, Jens Refslund og Brian Andreasen, Systime 2012 (17 sider)
'Rids af Hellas historie' fra Kilder til Demokratiet i Athen, Mogens Herman Hansen, Hans Reitzels Forlag 2007, s. 11-21 (11 sider)

Perspektivtekster:
"Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?", videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen/ (svarer til omtrent 5-6 sider)

Evaluering:
I løbet af forløbet laver eleverne de oplæg, de arbejdede på i introforløbet. Derudover er der løbende formativ evaluering i klasseundervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ødipus

I dette forløb læser vi Sofokles' tragedie Kong Ødipus. Vi arbejder med dramaets funktion og form i antikken og Aristoteles dramateori med fokus på virkningsæstetikken, samt begreberne for et dramas opbygning.
De skal derudover kunne bruge relevante begreber for tragedien Kong Ødipus' centrale tematikker og forstå den som eksempel på antik tragedie og på hvordan antikke tragedie har haft indflydelse på senere litteratur og kunst.

Metode:
I forløbet arbejdets med autoptisk tekstlæsning, hvor teksten står som udgangspunkt for alt arbejdet. Derudover struktureres meget af undervisningen omkring dialogiske former, hvor eleverne gennem samtale med hinanden og læreren vender teksten og træner at bruge relevante begreber.

Kernestof:
Kong Ødipus, Sofokles, oversat v. Otto Foss, 2. udgave, 14. oplag, Hans Reitzels Forlag 1977

Baggrundstekst:
Paideia, s. 101-111, 115-116, 121-128, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2015, Systime

Perspektivering:
Freud, Uddrag fra Drømmetydning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arkitektur

I kunstforløbet arbejder vi med arkitektur. Vi lavede en byvandring i København, hvor vi så på perspektiveringsarkitektur og trænede begreberne.

Der var særligt fokus på at genkende dorisk, ionisk og korinthisk stil og bruge begreber fra s. 21, 22 og 36.

Materialer:
Græsk Arkitektur - og sporene i eftertiden, Kristina Bonde, 2017, Forlaget Meloni: s. 4-5, 19-43 (Arkaisk, Klassisk, Hellenistisk tid)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Iliade

Dette forløb undersøger myter, helte og epos-fortællinger i antikken med udgangspunkt i Homers Iliade.

Formål og Indhold:
Forløbet sætter fokus på den episke fortælling og helteskikkelsen i antikken og bruger dem til at forstå antikkens idealer. Der læses uddrag af Iliaden med fokus på Achilleus og Hektor og frem mod konflikten mellem dem.
Eleverne skal træne at finde forskellige epos-træk og på baggrund af disse skal de forstå epos-digtet i den homeriske kontekst som et mundtlig og mytisk værk.

Igennem forløbet skal følgende dele af læreplan opfyldes følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Vigtige begreber: kléos, areté, timé, daktylisk heksameter, patronymikon, epitet (epiteton ornans), formelvers, homerisk lignelse, (evt: oikos, polis, moira, do ut des.)

Materialer:
Homer, Iliaden, hele 1. sang, 3. sang vers 1-190, hele 22. sang, oversat v. Otto Steen Due

Baggrundstekst:
Paideia, s. 11-29 (afsnittet om Odysseen er dog udeladt)

Perspektiv:
Troy
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romersk Mytologi og Kærlighed: Ovids Metamorfoser

I dette forløb arbejdes med Ovids Forvandlinger og myter.

Formål
Forløbet bidrager til følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Begreber og centrale temaer for Ovid: morbus amoris, militia amoris, servitium amoris, flammae amoris, episke/homeriske lignelser, daktylisk heksameter, forvandlingforvandlingsmotivet, herudover almindelige litteraturanalyse-begreber (fx. metaforer).

Metode
...

Materiale
Kernetekst (antikke tekster, som udgør pensum):
Ovids Metamorfoser (ovs. Otto Steen Due):
Skabelsesberetningen og verdensaldre i 1. sang (vers 1-150)
Apollo og Daphne (1. sang, vers 453-567)
Narcissus og Ekko (fra Tiresias til afslutningen på Narcissus-myten, 3. sang vers 316-510)
Pyramus og Thisbe (4. sang vers 55-166)
Cæsars Apoteose og Augustus (15. sang vers 745-879)

Baggrundsmateriale:

Perspektivering:
Shakespeare, Romeo and Juliet, Prologue (På engelsk)

Evaluering
...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetitions og eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer