Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Siv Linnea Strandberg
Hold 2025 ol/x23 (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Antikkens myter og deres vej til os
Titel 2 Guder, templer og kronologi gennem arkitektur
Titel 3 Platons Filosofi
Titel 4 Demokrati og retorik
Titel 5 Odysseen
Titel 6 Tragedie Antigone
Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Antikkens myter og deres vej til os

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Guder, templer og kronologi gennem arkitektur

Dette forløb tjente både som introforløb og kunstforløb.
Vi startede forløbet op med en kort introduktion til faget, og arbejdede derefter med den græske mytologis vigtigste guder med fokus på de olympiske guder.

I kunstforløbet arbejder vi med arkitektur. Vi lavede en ud over selve forløbet en byvandring i København i slutningen af året, hvor vi så på perspektiveringsarkitektur og trænede begreberne.

Der var særligt fokus på at genkende dorisk, ionisk og korinthisk stil og bruge begreber fra s. 21, 22 og 36 i Græsk Arkitektur.

Materialer:
Græsk Arkitektur - og sporene i eftertiden, Kristina Bonde, 2017, Forlaget Meloni: s. 4-5, 19-43 (Arkaisk, Klassisk, Hellenistisk tid)

Eleverne lavede i løbet af dette forløb (og i nogle tilfælde præsenteret ind i det efterfølgende forløb) gruppe præsentationer om græske guder, hvori der indgik analyse af et tempel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Platons Filosofi

Dette forløb omhandler græsk filosofi frem til og efter Platons filosofi med fokus på dialogen Menon, men også med uddrag fra Staten, deriblandt de tre lignelser, særligt hulelignelsen.

I den første halvdel af forløbet læses baggrundsstof om naturfilosoffer, sofister og Sokrates og Platon og Aristoteles, sammen med uddragene fra Staten og Aristoteles' Metafysik.

I anden halvdel af forløbet læses Platons dialog Menon og der fokuseres på spørgsmålet om at uddannelse og hvad det vil sige at at være eller blive et godt menneske.

Begreberne doxa og episteme er centrale for forløbet, og der diskuteres meget ud fra problemstillingen i Menon. Der drages tydelige paralleller til henvisningerne til sofister i det demokrati-orienterede forløb, specielt Mytilenedebatten. Vi vil også diskutere Platon/Sokrates' brug af brug af begrebet areté, som eleverne også vil møde hos Homer.

Materialer:
Antik tekst:
Platons Menon, kap. 1-16, oversat af Chr. Gorm Tortzen, i: Jørgen Mejer & Chr. Gorm Tortzen, Platon. Samlede værker i ny oversættelse III, København 2011.
Platon, Hulebilledet, fra Kend Dig Selv, Et Platon-udvalg' af Mejer & Tortzen. Gyldendal, 2000.

Baggrundstekster:
Paideia, s. 137-158

Perspektiveringstekster:
Der er ingen grund til at vi i nutiden skal være dummere end Platon, artikel i Kristeligt Dagblad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati og retorik

Forløbet undersøger med udgangspunkt i moderne problemstillinger hvordan demokratier agerer i krise og hvordan politisk retorik har indflydelse på det.

Formål og indhold:
Forløbet ser både på græske og romerske originaltekster i kronologiske orden, således at vi starter

Metode:
Fagets arbejdsformer trænes fortsat. I videnskabsugen bearbejdes blandt andet oldtidskundskab som muligt SRP-fag, samt skriftlighed i oldtidskundskab og tværfaglighed med andre fag.
Der arbejdes i høj grad ud fra et princip om at dialog mellem eleverne er centralt for behandlingen af netop demokrati som emne, og med en gentagende tilbagevending til moderne problematikker i relation til de antikke tekster.

Materialer:
Antikke tekster:
"Forfatningsdebatten", Herodots Historie, bog 3 stk. 80-87, oversat v. Thure Hastrup og Leo Hjortsø

"Perikles' gravtale", Thukydid, fra Kilder til Demokratiet i Athen, Mogens Hermann Hansen, s. 77-86
Thukydid, Pest i Athen, bog 2, stk. 51-54, oversat af Gertz
Thukydid, Mytilenedebatten

Cicero, "Scipios drøm" fra De Re Publica
Cicero, Første Tale mod Catilina (afsnit 1-7)

Baggrundstekster:
Paideia, s. 58-71, 75-77

Perspektivtekster:
"Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?", videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Odysseen

I dette forløb læses uddrag fra Homers Odyssé

Formål og indhold:
Forløbet introducerer eposgenren, Homer og den mundtlige overlevering. Vi læser sange fra Odysseen med fokus på Odysseus som et eksempel på det homeriske helteideal.

Igennem forløbet skal følgende dele af læreplan opfyldes følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Vigtige begreber: kléos, areté, timé, daktylisk heksameter, patronymikon, epitet (epiteton ornans), formelvers, homerisk lignelse, (evt: nostos, oikos, polis, moira, do ut des.)

Materiale:
Kernestof:
Homers Odyssé, oversat v. Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2002, følgende uddrag:
1. sang, vers 1-95
5. sang, vers 1-332
9. sang (hele sangen)

Perspektivering:
På vej mod Ithaka, Henrik Nordbrandt (fra digtsamlingen Glas)

Baggrundstekster:
Paideia, Grundbog til Oldtidskundskab, s. 11-29, Systime, 2015, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tragedie Antigone

I det første forløb læses tragedien Antigone.

Formål og Indhold:
Forløbet skal introducere mange af fagets arbejdsformer. Eleverne skal opnå et kendskab til dramaets funktion og form i antikken og skal derudover også kende til Aristoteles dramateori med fokus på virkningsæstetikken, samt begreberne for et dramas opbygning.
De skal derudover kunne bruge relevante begreber for tragedien Antigones centrale tematikker og forstå den som eksempel på antik tragedie og på hvordan antikke tragedie har haft indflydelse på senere litteratur og kunst.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Metode:
I forløbet arbejdets med autoptisk tekstlæsning, hvor teksten står som udgangspunkt for alt arbejdet. Derudover struktureres meget af undervisningen omkring dialogiske former, hvor eleverne gennem samtale med hinanden og læreren vender teksten og træner at bruge relevante begreber.

Materiale:
Antik tekst:
Antigone (Sofokes), oversat v. Otto Steen Due, 2004, Århus Universitetsforlag

Baggrundstekst
Indledningen fra Otto Steen Dues oversættelse af Antigone: Antigone (Sofokes), oversat v. Otto Steen Due, 2004, Aarhus Universitetsforlag
Paideia, s. 101-110, 115-116, 123-128, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2015, Systime

Perspektivtekst
Uddrag fra 2. akt af Antigone, Jean Anouilh, 1942
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer