Holdet 1k sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mads Jensen
Hold 2025 sa/k (1k sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Identitetsdannelse og sociale medier
Titel 2 Sociologi 1: Social differentiering og social arv
Titel 3 Politik og idelogier
Titel 4 Økonomi og velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Identitetsdannelse og sociale medier

I dette forløb fokuseres der på identitetsdannelse og de sociale medier i det senmoderne samfund. Der arbejdes med forskellige socialiseringsbegreber (primær/sekundær og dobbeltsocialisering) samt hvordan individet vha. social kontrol, normer, sanktioner påtager sig forskellige sociale roller. Der arbejdes også med forskellige identitetsformer. I forlængelse heraf arbejder vi med, hvorvidt sociale medier påvirker unges trivsel og risiko for udvikling af stress. I den forbindelse arbejdes der med Hartmut Rosas teori om Accelerationssamfundet. I forløbet arbejdes der med forskellige former for empiri til at belyse problemstillingerne ligesom eleverne reflekterer over, henholdsvis kvantitativ og kvalitativt materiales muligheder og begrænsninger. Eleverne har også kortvarigt brugt appen Duckling i et tværfagligt miniprojekt med dansk (Duckling er et socialt medie, hvor man kan oploade nyheder). Eleverne er også blevet introduceret til forskellen mellem det traditionelle og det moderne samfund, samt Giddens begreb om øget refleksivitet.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Materiale:
Grundbogsstof: Peter Brøndum og Thor Banke Jensen: Luk samfundet op!. 4. udgave. Forlaget Columbus, s. 29-37, s. 49 (om Honneths anerkendelse) 52-58, 61-63 + 65-67

Artikel:
https://www.altinget.dk/boern/artikel/medieanalytiker-det-digitale-opmaerksomhedstyveri-forstaerker-unges-mistrivselhttps://vimeo.com/524216641
(om forskellige identitetsformer)
https://vimeo.com/582936964/0e6d526779 (om Internettets betydning for individet)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sociologi 1: Social differentiering og social arv

I dette forløb har overskriften været social differentiering og social arv. Vi har i den forbindelse arbejdet med Thomas Højrups livsformsbegreb, begreber der knytter sig til social arv og set på de fem sociale klasser i det danske samfund. Et par moduler er blevet dedikeret til den franske sociolog Pierre Bourdieu og hans kapitalformer, habitus- og feltbegreb. Det danske forsøg på at operationalisere Bourdieus begreber – Minervamodellen. Vi har også diskuteret social arv og forskellige begreber, der knytter sig dertil. Der har eleverne undersøgt forskellige statistikker, der fortæller noget om den sociale arv i uddannelse og sundhed.

En anden hovedoverskrift for sidste del af forløbet har været ulighed og fattigdom. Hvordan kan man forstå ulighed? Hvad er relativ og absolut fattigdom? Har vi fattigdom i Danmark?

Forløbet dækker følgende i forhold til lærerplanen:

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode.

Pensum:
Brøndum & Banke Hansen: Luk Samfundet Op!, Columbus, 2021, 4. udgave s. 79-99.

Artikel: Thomas Flensborg:
"Flere børn lever i fattigdom trods gode tider: »En sådan udvikling vil normalt medføre, at færre børn lever i fattigdom", Politiken, 24/11 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og idelogier

I dette forløb er eleverne blevet introduceret for de grundlæggende ideologier og Folketingets partier.Vi har arbejdet med konservatisme, socialisme og liberalisme, hvortil vi har diskuteret fleregrundlæggende problematikker, der kan rejses i forbindelse med de enkelte ideologier. I forlængelse af ideologierne har eleverne arbejdet med Folketingets partier og indsat dem i forhold til værdi- og fordelingspolitiske skalaer og ideologi. Vi har undersøgt forskellige partiprogrammer for ideologisk indhold, og eleverne har desuden arbejdet selvstændigt med et projekt om de enkelte partier. Vi har også haft hænderne i Molins model, hvor ud fra vi har kigget på aktuelle problemstillinger.

Den anden del af forløbet tog hul på centrale dele af demokrati og politologi, herunder den parlamentariske styringskæde, deltagelsesdemokrati vs konkurrencedemokrati, magtens tredeling, forholdet mellem regering og opposition, lovgivningsprocessen, forskellige valgsystemerpræsidentialisme vs parlamentarisme samt forskellige teorier om partiadfærd. Vi har brugt et modul på EU, hvor eleverne har diskuteret et forslag til direktiv om kønskvoter, hvor eleverne har debatteret.

Eleverne er til slut blevet kort introduceret til emnet rettigheder og pligter samt forskellige former for deltagelse. I det senmoderne samfund er partimedlemskaber faldet og deltagelsen er flyttet andresteder hen.

Forløbet dækker følgende i forhold til lærerplanen:

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuellesamfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Pensum:
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! (4. udg, 2021), s. 100-151.
Video om hvad EU bestemmer:
https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY
Video om hvordan EU lovgiver:
https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærdsstaten

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til grundlæggende økonomiske begreber som udbud/efterspørgsel og prisdannelse. De er blevet introduceret til Maslows behovspyramide og velfærdstrekanten. De har desuden arbejdet med forskellige økonomiske mål for, hvad en god økonomi er og forskellige måder at indrette økonomien (planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi).Det økonomiske kredsløb som model for, hvorledes pengestrømmen er i samfundet, har vi også arbejdet med, samt forskellige værktøjer, som politikerne har til at påvirke økonomien, såsom finans-, penge- og strukturpolitik (herunder stramnings og opkvalificeringsstrategien). Den økonomiske del slutttede med at diskutere plan-, blandings- og markedøkonomi.

Vi har fokuseret på den danske velfærdsstat og de tre velfærdsmodeller med udgangspunkt i velfærdstrekanten. Det har ledt til en diskussion af, hvorvidt den danske velfærdsstat er på vej bort fra den universelle model. Klassen er blevet introduceret til den danske velfærdsstats interne udfordringer- først og fremmest forsørgerbyrden og de nye familiemønstre (demografisk udfordring),forventningspresset. Herunder har vi diskuteret forskellige svar på velfærdsstatens demografiske udfordring – udvidelsesstrategien og nedskæringsstrategien m.fl.. Eleverne har også kort stiftetbekendtskab med et par eksterne udfordringer for velfærdsstaten – nemlig den globale konkurrence, hvor hvor begrebet outsourcing var vigtigst og immigration, samt udfordringer på arbejdsmarkedet.
I sidste del af forløbet har vi talt om konkurrencestaten, som en ny måde at forstå den danske velfærdsstat på. Vi har hertil inddraget Rasmus Willigs kritik af konkurrencestaten og hans ide om"kritikkens uvending". Det er en kritik, der er over 10 år gammel, men eleverne har i undervisningen selv produceret kvantitativ materiale i form af spørgeskemaer i klassen, der kunne underbygge ideen og finde stresstendenser blandt unge i konkurrencestaten. Eleverne er også ganske kort blevet introduceret til Anthony Giddens begreb individualisering, aftraditionalisering og øget refleksivitet som kendetegn for det moderne samfund. Disse begreber har de inddraget i deres kvantitative undersøgelse.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuellesamfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskuteresamfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskelligematerialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagligebegreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Pensum:
Peter Brøndum og Thor Banke Jensen: Luk samfundet op!. 4. udgave. Forlaget Columbus, s. 167-220
Lærerproduceret powerpoint om Rasmus Willigs kritik af konkurrencestaten
Lærerproduceret powerpoint om Anthony Giddens.

Michael Olsen: "Privat velfærd får vokseværk: Vi tror ikke længere på, at det offentlige kan levere god omsorg, pleje og behandling", Politiken, d. 5/1 2025.

Forløbet er ikke afsluttet op til denne deadline for studieplanerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer