Holdet 1x sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Søren Hebsgaard
Hold 2025 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforlløb: Identitet og sociale medier
Titel 2 Dansk politik
Titel 3 Forskellige liv i Danmark
Titel 4 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforlløb: Identitet og sociale medier

Forløbsbeskrivelse: Identitet og sociale medier.

I dette forløb fokuseres der på identitetsdannelse og de sociale medier.
Der arbejdes med forskellige socialiseringsbegreber (primær/sekunddær og dobbeltsocialisering) samt hvordan individet vha. social kontrol, normer, sanktioner påtager sig forskellige sociale roller. Der arbejdes også med forskellige identitetsformer samt Honneths anerkendelsesbegreber.
I forlængelse heraf arbejder vi med, hvorvidt sociale medier påvirker unges trivsel og risiko for udvikling af stress. I den forbindelse arbejdes der med Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet.
I forløbet arbejdes der med forskellige former for empiri til at belyse problemstillingerne ligesom eleverne reflekterer over henholdsvis kvantitativ og kvalitativt materiales muligheder og begrænsninger.

Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Kernestof
Identitetsdannelse og socialisering
Kvantitativ og kvalitativ metode  


Materiale
Grundbogsstof:
Peter Brøndum og Thor Banke Jensen: Luk samfundet op!. 4. udgave. Forlaget Columbus, s. 29-37, figur 2.16 side 49 (Honneth), 52-58.figur 2.16 side 49)
Samfundsfag C (i-bog) kap. 8.4. afsnit om Hartmut Rosa. I finder teksten i linket her
https://docs.google.com/document/d/12sscVRnL8B6n97hcS7Gs7AQjeZC4Ub_rF0nNKZhiQ3o/edit?tab=t.0#heading=h.empl7qfwzv40

https://vimeo.com/524216641 (om forskellige identitetsformer)
https://vimeo.com/582936964/0e6d526779 (om Internettets betydning for individet)


Artikel:
Det digitale opmærksomhedstyveri forstærker børn og unges mistrivsel
https://www.altinget.dk/boern/artikel/medieanalytiker-det-digitale-opmaerksomhedstyveri-forstaerker-unges-mistrivsel
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik

Forløbet har indledningsvist fokuseret på de tre klassiske ideologier og deres forgreninger. Dette blev sat i relation til de danske politiske partiers politik og hvordan dette afspejler partiernes ideologiske baggrund. Derudover så vi i den forbindelse på Molins model til at forklare et politisk partis valg af standpunkt (holdning til en politisk sag)

I forlængelse af partiernes politik og ideologier så vi på, hvordan de forskellige partier placere sig på den nye venstre-højre skala og i forhold til værdi og fordelingspolitik.
Derefter så vi på hvad der kendetegner vælgernes adfærd, herunder forskellen på kerne- og marginalvælgere.
Afslutningsvis arbejdede vi med det politiske system i form af den parlamentariske styringskæde, og hvilke aktører der påvirker dette bl.a. EU. Endelig så vi derudover på forskellige former og syn på demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forskellige liv i Danmark

I forløbet arbejdede vi forskellige liv og livsformer i det senmoderne samfund i Danmark. Vi startede med at se på, hvad der ifølge Giddens karakteriserer det senmoderne samfund, bl.a. med aftraditionalisering, inidvidualisering og øget refleksivitet. Derefter så vi på række forskellige tilgange til at undersøge forskelle og forskellige liv i den danske befolkning. Vi arbejdede bl.a. med følgende:
- Forskelle i livsformer
- Forskelle i livsstile
- Forskelle i levekår og forskellen forskellige Socialklasser
- Kønsforskelle på arbejdsmarkedet
- Kulturelle forskelle i forhold til identitet og integrationsformer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd

Forløbet så vi først på de økonomiske mål og så på hvordan Danmarks økonomiske situation så ud. Herefter så vi på konjunkturbegrebet og hvordan de økonomiske sammenhænge i samfundet kan forklares ud fra det økonomiske kredsløb.
Herefter så vi på hvordan politikerne kan forsøge at regulerer den økonomiske aktivitet vha. finanspolitik og hvilke teoretiske muligheder Nationalbanken har i form af pengepolitik, men at disse er begrænset pga. vores EU-medlemsskab og fastkurspolitik overfor Euroen. Derudover så vi også på hvordan arbejdsmarkedspolitik kan bruges til mere langsigtede tilpasninger i forhold til økonomien og herunder, hvordan politikerne både kan anvende en stramningsstrategi eller en opkvalificeringsstrategi i forsøget på at påvirke beskæftgielsen.
Derefter gik forløbet over til at se på velfærdsstaten og den interne udfordringer samt mulige løsninger. Vi så på hvad der kendetegner forskellige velfærdsmodeller og henholdsvis stat, marked og civilsamfunds rolle i de forskellige modeller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer