Holdet 1a ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Niels Peter Nielsen
Hold 2025 ng/a (1a ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima og vejrs betydning for menneskers livsvilkår
Titel 2 Jordens og landskabernes processer
Titel 3 Landskabet i Danmark, råstoffer &energi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima og vejrs betydning for menneskers livsvilkår

Emner:
Sol & Jord
Vindsystem
Kyst & Fastlandsklima
Klimazoner & Plantebælter
Vandets kredsløb, Grundvandsdannelse og udnyttelse (herunder vandforurening)
Klimaets betydning for produktion og livsvilkår
Klimaændringer


Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Det globale kulstofkredsløb

Fagtekster
Nørrekjær, T. W., Vinther, N. & Ladegaard-Pedersen, P. (3. udg.) (2015): Naturgeografi C. Lindhart og Ringhof. Sider: 41-80

Weblinks:
https://www.dmi.dk/klimaatlas/
https://www.galapagos.dk/default.php?file=0025
https://vejr.tv2.dk/2014-05-30-foehnvind-gav-nordjylland-det-varmeste-vejr
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/klimaforandringer-goer-vejrkatastrofer-vildere-her-er-fire-af-de-vaerste-der-har
dr.dk/nyheder/viden/klima/fn-chef-paa-klimatopmoede-vi-er-paa-vej-mod-klimahelvede-med-foden-paa-speederen

Film:
United International Pictures (2006): 'En ubekvem sandhed' (orig.: 'An Inconvenient Truth) med Al Gore som vært.

Praksis:
Øvelse med stigningsregn og føhnvind
Øvelse til at bestemme ITK zonen og det globale vindsystem.
Grønlandspumpen
Vandets kredsløb i en model
Måling af lufttryk
Måling af temperatur og relativ/absolut luftfugtighed over forskellige overflader
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geologi & Jordskælv 19-12-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jordens og landskabernes processer

Kernestof:
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Fagtekster
Nørrekjær, T. W., Vinther, N. & Ladegaard-Pedersen, P. (3. udg.) (2015): Naturgeografi C. Lindhart og Ringhof. Sider: 13-40
”Geologi - den blå planets historie”. Kap. 11, Mangelsen et al. 2011, s. 186-207

Artikler
Aktuel Videnskab 2006 s. 1-2 Pladetektonikken af F. Surlyk

Radioprogram P1
https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-46/#! 57 min. Om vulkanudbrudte på Toba, Indonesien for 74.000 år siden.

Film
http://www.youtube.com/watch?v=CtBXTvtFaCU
BBC’s ”Klodens Kræfter” – Vulkaner

Weblinks
http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/den_dynamiske_jord/Sider/ddj_000-dk.aspx
https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/map/
http://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/norwegian/platetektonikk.html
http://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/norwegian/platetektonikk.html
http://vulkaneksperten.dk
http://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/norwegian/fjellkjeder.html
https://en.wikipedia.org/wiki/Mount_Nyiragongo
https://da.wikipedia.org/wiki/Campi_Flegrei

Fokus i dette forløb
1. Den pladetektoniske model
2. Vulkaner & jordskælv
3. Bjergarternes kredsløb

Praksis:
Øvelse i at bestemme magmatiske bjergarter.
Øvelse​ ​i​ ​bestemmelse​ ​et​ ​jordskælvs​ ​epicenter​ ​og​ ​styrke​ ​i​ ​Japan (Kobe, 17.1.1995)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klima & Vejr 09-03-2026
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Landskabet i Danmark, råstoffer &energi



Landskabsdannelse og morfologi i Danmark i Kvartær.

Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund̶

Eleverne arbejdede med landskabselementer fra istiden. Ligeledes berørte vi sand, som verdens næstvigtigste råstof.


Materialer:

Fagtekster
Nørrekjær, T. W., Vinther, N. & Ladegaard-Pedersen, P. (3. udg.) (2015): Naturgeografi C. Lindhart og Ringhof. Sider: 99-118
- Naturstyrelsens hjemmesider
- Film: DK4: Når landet skabte sig selv (3/4): Istider og det menneskets påvirkning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer