Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Borupgaard Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Rikke Stokholm Riemer
|
|
Hold
|
2025 ng/c (1c ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Hvorfor er plast et klimaproblem?
Forløbet sætter fokus på vores samfunds forbrug og afhængighed af plastik. Vi ser nærmere på produktionen af plast, plastens egenskaber samt på de problematikker, der er forbundet med produktion samt bortskaffelse og genanvendelse af plast. Vores fokus vil være på hvorledes plast griber ind i kulstofkredsløbet både ved produktion og ved affaldshåndteringen, samt hvorledes dette kan relateres til drivhuseffekten og klimaspørgsmålet. Afslutningsvist ser vi nærmere på bæredygtigheden i plastproduktionen, og ser i den forbindelse nærmere på mulighederne for en cirkulær plastøkonomi.
Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
- Vandets kredsløb
Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Øvelse, modul 1: Hvor bliver plasten af?
- Strålingsbalancen på skolens område
- Øvelse: The Ocean Cleanup’s “Plastic Tracker” (https://theoceancleanup.com/plastic-tracker/)
Materialer:
- Birk og Vinther (2019), GeoDetektiven s. 157-165, 170-176, Linhardt og Ringhof (adgang via PraxisOnline)
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (3. udg), s. 41-49 øverst
- Plastic Change, 3. FEBRUAR 2023, Plastik og klima hænger uløseligt sammen
- Theilgaard, J. Kulstofkredsløbet, Naturgeografiportalen (teksten er at finde i arbejdsseddel 2)
- Larsen, Plastic Change, Bæredygtige løsninger, Naturgeografiportalen (uddrag fra kap. 5.2.5 Bæredygtige løsninger)
- Vandets kredsløb (rep. fra grundforløb)
- Miljøstyrelsen, Ting der indeholder plastik, https://plastikviden.dk/forstaa-plastik/ting-af-plastik/ting-der-indeholder-plastik
- Faaborg, Plastik - fra affald til ressource: https://www.undervisningslokalet.dk/plastik-fra-affald-til-ressource/
- Tekst om Bæredygtig udvikling?, modul 9. Sammenskriv fra to kilder: https://www.verdensmaalene.dk/faq og https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228
- Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, Verdensmål 13: Klimaindsats, Verdensmål 14: Livet i havet fra https://www.verdensmaal.org/
- https://strandet.io/
Youtube-Videoer fra Plastic Change:
- Plastic Change, "En Verden Af Plastik": Introduktion: https://www.youtube.com/watch?v=7eivTQkBYvo&list=PLT-ea_4Me15J8Hz27V-GOtXTsDSJB66FW&index=4
- Plastic Change, En Verden Af Plastik": Hvor bliver plastikken af? https://www.youtube.com/watch?v=9cKmFFKCP_E&list=PLT-ea_4Me15J8Hz27V-GOtXTsDSJB66FW&index=3
- - Plastic Change "En Verden Af Plastik": Genanvendelse af Plastik: https://www.youtube.com/watch?v=8fyTrPXlw78&list=PLT-ea_4Me15LzOVbePeT5BipaQFD4r4CP&index=7
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. En verden af plastik, arbejdsseddel
-
Kære 1.c.
-
2. Hvordan er plastproduktion og -forbrug forbundet med globale klimaforandringer?, arbejdsseddel
-
Lektie: Læs s. 157-161 i GEOdetektiven https://geodetektiven.praxis.dk/158
-
3. Plast i kulstofkredsløbet, arbejdsseddel
-
Genlæs teksten og egne noter om kulstofkredsløbet fra sidste modul: 2. Hvordan er plastproduktion og -forbrug forbundet med globale klimaforandringer?, arbejdsseddel
-
Medbring bogen Naturgeografi C. Hvis der er tid tilovers, skal I læse lektien til fredag.
-
Lektie: Læs s. 42-49 i Naturgeografi C (3. udg. i den fysiske bog) til afsnittet ‘Temperatur’.
-
4. Strålingsbalancen og drivhuseffekten, arbejdsseddel
-
Samme lektie som til det aflyste modul.
-
5. Feltarbejde: Strålingsbalancen på skolens område, arbejdsseddel
-
Feltarbejde: Strålingsbalancen på skolens område (journal)
-
6. Hvorfor ender plastik i havet?, arbejdsseddel
-
Lektie: Læs afsnit 8.3 Hvorfor ender plastik i havet? i Geodetektiven (husk at logge ind)
-
7. Kan man fjerne plastikken fra havene?, arbejdsseddel
-
Lektie: Læs afsnit 8.5 Kan man løse plastikproblemet? i Geodetektiven. (Husk at logge ind)
-
8. Fra lineær til cirkulær plast-økonomi, arbejdsseddel
-
9. En bæredygtig plast-udvikling?, arbejdsseddel
-
Lektien er at læse lidt mere om det som vi beskæftigede os med sidst - nemlig løsninger på plastproblematikkerne: Naturgeografiportalen (uddrag fra kap. 5.2.5 Bæredygtige løsninger)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Jordens vilde kræfter
Jordens vilde kræfter: Fra naturkatastrofe til energiforsyning, Island
Formålet med forløbet er at opnå indsigt i den pladetektoniske model, vulkaner og jordskælv. Vi har haft særligt fokus på vulkanisme og på Island som case. I den forbindelse har vi set nærmere på geotermi som energikilde, og sammenlignet Islands og Danmarks muligheder for udnyttelse af geotermi.
Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Naturskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund (energi i Island)
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug - her et fokus på geotermi i Island og i Danmark
Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:
- Google Earth undersøgelse af pladetektonik, jordskælv og vulkanisme + lithosfærens alder
- Udarbejdelse af tematisk kort over pladegrænser, vulkaner og jordskælv
- Drivkræfter - Bjergarters massefylde (journal, modul 4)
- Øvelse om magmatiske bjergarter (GeoCase-kuffert)
- Sammenligning af Islands og Danmarks energiforbrug og energiproduktion
- Demonstrationsforsøg, observation af permeabilitet i sandsten, lersten og kridt (Geocase)
- Øvelse, Geotermisk potentiale i Danmark, (placering af boringer)
Materialer:
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (3. udg), s. 22-34
- Faaborg, Geologiske kredsløb, https://www.undervisningslokalet.dk/geologiske-kredsloeb/
- Geoviden (nr. 3, 2024), 'TAG MED TIL VULKANENS INDRE' s. 18
- Pedersen R. (2010), Eyafjallajõkul - Vulkanen der lammede Europa, Intro til Islands geologi, s. 15-23, 28 Gyldendal
- Fremtidensenergi.dk, Energi i Island: http://fremtidensenergi.dk/energi-i-island/
- Egede-Lassen, Henrik. Film på Vimeo om jordenergi: https://player.vimeo.com/video/225839948
- Til sammenligning af Islands og Danmarks energiproduktion og energiforbrug (andet empiribaseret arbejde): Island: https://www.iea.org/countries/iceland, Danmark: https://www.iea.org/countries/denmark (https://ens.dk/energikilder/geotermianlaeg-i-drift)
- BBC’s ”Klodens Kræfter”, afsnit 1
Youtube-videoer:
- How To Know About Igneous Rocks: https://www.youtube.com/watch?v=fbQla7cdJrY&t=2s
- How To Know About Sedimentary Rocks: https://www.youtube.com/watch?v=ydZ4SWiqGik
- How To Know About Metamorphic Rocks: https://www.youtube.com/watch?v=UrimDbTUalg
- Plate Tectonics Explained, https://www.youtube.com/watch?v=kwfNGatxUJI
- Geotermi i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=jnx6pBV-EiI OBS! 14 år gammel
- BBC Earth Science, How Geothermal Energy Revolutionised Iceland’s Greenhouses | Earth Science
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Hvor finder vi jordskælv og vulkaner? arbejdsseddel
-
Lektie: Download Google Earth Pro til din computer: https://www.google.com/earth/about/versions/
-
2. Hvad er den pladetektoniske model for noget?, arbejdsseddel
-
Lektie: Naturgeografi C, s. 22-28
-
3. Geologiske processer og bjergarternes kredsløb, arbejdsseddel
-
Godt nytår!
-
Spørgsmål til BBC’s ”Klodens Kræfter” – Vulkaner
-
Vi skal se film! Medbring den spidsede blyant:)
-
Medbring bogen
-
5. Hvad får de tektoniske plader til at bevæge sig?, arbejdsseddel/journal
-
Lektie: Færdiggør journalen fra sidste modul.
-
5. Vulkanisme (del 1), arbejdsseddel
-
Lektie: Læs s. 28 (fra Konsekvenser af...) til s. 34 (til Jordskælv). Som altid er det en god idé, at lave en begrebsliste til nye fagbegreber, som du møder undervejs. Husk at tage bogen med:)
-
7. Vulkanisme (del ll) - vulkanisme i Island, arbejdsseddel til virtuelt modul
-
8. Vulkanisme og energi i Island, arbejdsseddel
-
Ingen lektie. I får prøven tilbage og vi arbejder visere med vulkanisme i Island.
-
9+10. Energiproduktion og -forbrug i Island og Danmark, arbejdsseddel
-
Kære 1.c. Der er ingen lektie til modulet.
-
Ændret pga. sne. I skal ikke arbejde med afleveringen, men med en anden opgave: 1. Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne? arbejdsseddel
-
I modulet arbejder vi videre med geotermi og I går igang med at indsamle empiri om Danmark og Islands energiforbrug og -produktion.
-
I skal arbejde selvstændigt i modulet. I jeres grupper skal I forberede jeres fremlæggelse af Islands og Danmarks energiproduktion og -forbrug. Følg vejledning, opgave 4, i arbejdssedlen: 9+10. Energiproduktion og -forbrug i Island og Danmark, arbejd
-
Geotermi i Danmark + videre arbejde med fremlæggelser. Lektien bestemmer I i jeres gruppe. I får ikke mere undervisningstid til forberedelse af fremlæggelsen.
-
Hold selv øje med hvornår det er jeres tur til at fremlægge.
-
HUSK bogen!
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?
Gennem forløbet skal vi arbejde med klimatologi og med klimaforandringer i Bangladesh som case.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
2. Hvordan er klimaet i Bangladesh?, arbejdsseddel
-
Gruppe 7 fremlægger kl. 12:00-12:15. Resten af holder møder først ind til modulet kl. 12:15. Vent udenfor:)
-
Lektie: læs i Naturgeografi C, s. 43-45 + 49. Hav fokus på tekstens figurer og svar på følgende spørgsmål:
-
3. Hvorfor falder der så meget nedbør i Bangladesh? (del 1), arbejdsseddel
-
Lektie: Lektien er at prøve at forstå det globale vindsystem. Læs: Naturgeografi C, s. 56 (fra Energitransport i Jordens klimasystem) til og med s. 61. I kan også se denne forklaring, hvis teksten i bogen er svær at forstå: Globale vindsystem
-
4. Hvorfor falder der så meget nedbør i Bangladesh? (del ll), arbejdsseddel
-
Lektie: Gense denne forklaring af det Globale vindsystem: https://www.undervisningslokalet.dk/globale-vindsystem-forklaret/.
-
Grupper
-
Lektie: Læs forsøgsvejledningen: Forsøg og journal: Varmekapacitet - land opvarmes hurtigere end vand
-
6. Hvordan påvirker klimaforandringer deltaområder i Bangladesh? arbejdsseddel
-
Lektie: _Floderne græder__ Saltvand og tørke presser høsten i Bangladesh _ Kristeligt Dagblad og Fluvialmorfologi, s. 224-226 Naturgeografi - vores verden, 3. udg
-
1. Opstart på forløb: Hvordan påvirker landbrugets udledning af næringsstoffer og pesticider grundvandet i Danmark, og hvilke natur- og samfundsbaserede tiltag kan sikre rent drikkevand i fremtiden?
-
7. Klima-migration, arbejdsseddel
-
Lektie: Læs om klimaflygtninge her: Hvad er klimaflygtninge - Bliv klogere her | CARE og Tre pointer om klimamigration: Vil vi se en strøm af klimaflygtninge i Danmark?
-
Skriveø omhandlende forløbet om Bangladesh. Læs godt op på:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Landbruget og grundvandet
Forløbsplan - Dansk landbrug og grundvandet
Forløbet beskæftiger sig med problemstillinger relateret til fødevareproduktionen i Danmark. Fokus er på udviklingen og effektiviseringen af dansk landbrugsproduktion, og på nogle af de konsekvenser, som denne udvikling har medført - herunder afledte konsekvenser som grundvandsforurening og problemer med dyrevelfærd.
Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Grundvandsdannelse
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:
- Forsøg: Permeabilitet for forskellige jordbundstyper
- Undersøgelse: Hvordan har dansk landbrug strukturelt udviklet sig?
Materialer:
- Podcast ‘Det dyrebare drikkevand’ (Genstart, dr.dk/lyd, 2026): https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/det-dyrebare-drikkevand-11802650019
- Grundlæggende om grundvand, Geoviden: https://www.geoviden.dk/grundlaeggende-om-grundvand/
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (4. udg), s. 139-150
- Alverdens geografi 146-47, Jordbund
- Stolzenbach, 6. mar 2016, dr.dk: Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder
- Natur og Miljø 1. marts 2026, Så er der serveret, s. 18-21
- Svineproduktionens miljø- og klimapåvirkning, https://lex.dk/svineproduktionens_milj%C3%B8-_og_klimap%C3%A5virkning
- Dyrenes Detektiv: OVERSIGT – Hvor bor de fleste grise i Danmark?
- Dokumentar, Hvem passer på grisene? (1) TV2
- Tekst om Nitratforurening (sammenskriv af forskellige kilder)
Youtube-videoer om landskabsdannelse (Vejle Kommune)
- Danmark og istiderne (https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI)
- Smeltevandsslette (https://www.youtube.com/watch?v=g8D_8Oubzy4)
- Randmoræne (https://www.youtube.com/watch?v=Dz7qFXnc7RI)
- Dødis (https://www.youtube.com/watch?v=7qcWqwzXyo4)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
2. Hvorfor er dansk jordbund velegnet til landbrug (l)?, arbejdsseddel
-
Lektie: Se disse korte film hjemmefra og læs i bogen: Danmark og istiderne, Smeltevandsslette, Randmoræne, Dødis
-
1.c, Forsøg: Permeabilitet for forskellige jordbundstyper
-
Læs s. 84-87 i Naturgeografi C (3. udg.). Vi arbejder videre med jordbund og grundvandsforurening fra landbruget.
-
image-20260421085516-1.png
-
4. Dansk landbrugs strukturudvikling, arbejdsseddel
-
Læs artiklen Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder samt fagteksten fra Naturgeografiportalen Landbrugets påvirkning af landskabet+ lektiespørgsmål
-
5. Nitratforurening, arbejdsseddel
-
Lektie: Læs om nitratforurening her: Nitratforurening Mens du læser teksten, skal du markere centrale pointer og begreber. Det kan du, da teksten er delt som docx. Vær særligt opmærksom på tekstens figurer i relation til tekstens pointer.
-
6. Dansk svineproduktion - et bæredygtigt erhverv?, arbejdsseddel
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Klodens farligste naturkatastrofe
Klodens farligste naturkatastrofe
Forløbet er et kort forløb, som ligger i forlængelse af forløb 2: Fra naturkatastrofe til energiforsyning, Island. I dette supplerende forløb ser vi nærmere på jordskælv og undersøger hvorfor nogle jordskælv er mere ødelæggende end andre.
Kernestof:
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:
- Hvorfor er nogle jordskælv mere ødelæggende end andre? Sammenligning af jordskælv, Haiti (2010) og Japan (2011)
- Find verdens farligste pladegrænse (GEO Apps, https://geo.sg.dk/)
Materialer:
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (3. udg.) s. 34-39
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71742032146",
"T": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71742032146",
"H": "/lectio/37/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71742032146"
}