Holdet 1w ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1w ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)
Hold	2025 ke/w (1w ke, 1w keøv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundstoffer
Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Titel 3	Kovalent binding
Titel 4	Mængdeberegninger
Titel 5	Blandinger
Titel 6	Organisk kemi
Titel 7	Syrer og baser
Titel 8	Redoxreaktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundstoffer
Indhold	Kernestof: Kære alle. Velkommen til kemiens spændende verden! Vi skal dette første modul se på, hvad kemi er for en størrelse og hvor meget kemi betyder for alle mennesker -for alting faktisk. Der er ingen lektier til dette første modul, hvor vi skal have fat i Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 6-29 Vi vil begynde at se på de grundlæggende begreber. Læs ekstensivt. Vi kommer til at tale meget bredt om faget i dette modul. Bemærk begrebet atommasse. Vi har brug for at have et sprog for, hvor meget atomer, molekyler, ioner og ionforbindelser vejer. Her bruger vi (i første omgang) enheden unit, u, som nogenlunde svarer til massen af en proton eller en neutron, se tabel 1 Kemi handler meget om elektroner. Læg derfor mærke til, at det periodiske system holder rede på antal elektronskaller, antal elektroner og antal elektroner i yderste elektronskal. Jeg har aftalt med Jeppe, jeres matematiklærer, at han overtager modulet og vil fortælle om matematik med naturvidenskabelige bagtanker. Afstemme et reaktionsskema I modulet bedes I arbejde med følgende opgaver i Basiskemi C: Opgave 1, 2, 3, 4 og 5 side 11, samt opgave 9 og 10 side 23. Kære alle. Vi afholder dette modul som planlagt; det betyder, at sidste uges læsestof vil blive behandlet i dette modul. Glæder mig til at se jer. MVH Henrik Demonstrationsforsøg: Flammefarver. Se vedlagte øvelsesvejledning Elektronskaller_Flammefarver.pdf description
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Indhold	Kernestof: Hvad sker der, når et atom ikke har lige mange protoner og elektroner? Så bliver det en ion. Ioner har ladninger. Positiv ladning hvis der er underskud af elektroner. Negativ ladning hvis der er overskud af elektroner. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 30-60 Løs opgave 16 og opgave 17 s. 39 Basiskemi C Mange ionforbindelser er opløselige i vand, men ikke alle. Om et stof er opløseligt (i vand) eller ej, er en definitionssag, og man sætter grænsen ved 2 g stof pr. 100 mL vand. Læg nøje mærke til tabel 8 side 43. En exoterm reaktion afgiver varme til omgivelserne (bliver varm). En endoterm reaktion optager varme fra omgivelserne (bliver kold). Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Fældningsreaktioner.pdf description Fældningsreaktioner.doc description Vi tager fat på emnet kovalente bindinger. Molekyler består af atomer, der sidder sammen i kovalente bindinger.
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kovalent binding
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 60-70 Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 71-77 Prøve i kemi. Læs op på alt, hvad vi hidtil har været igennem. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 78-83 Vi skal begynde at interessere os for hvordan man kan bruge vores viden om atomers, molekylers og ionforbindelsers masser til at beregne forbrug og udbytte i en kemisk reaktion. Laboratorieøvelse: Alkoholers blandbarhed. Vi skal lave en laboratorieøvelse. Læs øvelsesvejledningen. Øvelse_Stoffers_opløselighed_HD.pdf description Øvelse_Stoffers_opløselighed_HD.docx description
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Mængdeberegninger
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 83-111 Stofmængde er en kemisk fagterm, som I skal lægge mærke til. Enheden for stofmængde er mol. Populært kan man sige, at en stofmængde af et bestemt stof er et antal molekyler af stoffet. Læg nøje mærke til eksempel 9 side 92-93. Denne måde at udføre mængdeberegninger på, er måden vi gør det på. Altså: Opsæt et skema med det afstemte reaktionsskema øverst. Rækkerne nedenunder skal vise masse, molarmassse og stofmængde. Det letter arbe Grundet vejrsituationen er modulet virtuelt. Løs opgave 57 side 94 Basiskemi C og læg løsningen på elevfeedback senest klokken 16:00. Jeres aflevering danner grundlag for fraværsregistreringen. God fornøjelse. MVH Henrik Vi skal løse opgaver og snakke om, hvordan man får et fortroligt forhold til mængdeberegningerne Vi skal repetere mængdeberegningerne og indlede et nyt tema: Blandinger. Vore nye tema lægger sig tæt op ad det sidste: Blandinger. Vi skal nu komme på fortroligt hold med begrebet koncentration.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Blandinger
Indhold	Kernestof: Laboratorieøvelse: Mængdeberegninger Læs øvelsesvejledningen Elevforsøg_mængdeberegninger_HD.pdf description Elevforsøg_mængdeberegninger_HD.docx description Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 112-144 Koncentration er som bekendt mængden af et stof i forhold til et andet. "mængde" kan jo være mange ting, men vi foretrækker i kemi stofmængde. Når vi taler om en koncentration i kemi, mener vi (næsten) altid stofmængdekoncentration. Organisk kemi er et enormt område indenfor kemien, og det handler egentlig kun om ét grundstof: Carbon. Alle molekyler, der indeholder carbon, falder indenfor kategorien organisk kemi (få undtagelser, for eksempel CO2). Carbon kan noget, ingen andre atomer kan. Carbonatomer kan sætte sig sammen i "uendelig" store molekyler. Det er tilmed så tolerant, a Alkaner er molekyler, der udelukkende består af C-atomer og H-atomer, og hvor C-atomerne udelukkende sidder bundet til hinanden i enkeltbindinger. Alkenerne kan noget, alkanerne ikke kan. De kan indgå i kemiske reaktioner som deres C-C-dobbeltbindinger står for. Bemærk de aromatiske forbindelser. De repræsenterer en helt særlig gruppe af stoffer, som skyldes deres specielle ringstruktur. Man skal opfatte de aromatiske forbindelser som noget helt andet end de cykliske forbindelser. De uforgrenede alkaner
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Organisk kemi
Indhold	Kernestof: Vi har brug for at samle lidt op på alkenerne, de cykliske forbindelser og de aromatiske forbindelser. Ingen nye lektier til i dag. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 144-158 De oxygenholdige organiske forbindelser omfatter eksempelvis alkoholer og carboxylsyrer. Vi har brug for at samle op på de sidste aspekter ved den organiske kemi. Ingen nye lektier til i dag. (Gen)læs eventuelt kapitel 6 om organisk kemi. Løs opgave 97 side 138, Basiskemi C Vi har nok brug for at samle op på den organiske kemi (og løse opgave 97), men ellers skal vi videre med syrerne og baserne. Hvad er en syre? Glem den almindelige antagelse. Den korrekte definition på en syre giver først mening, når man har lært noget kemi: En syre er et stof, der kan afgive en hydron. Så hvad er en hydron, og hvad vil det sige at afgive den? Svaret skal findes i et stof, vi allesammen kender: Vand. Laboratorieøvelse: Destillation. Læs øvelsesvejledningen. Destillation_Alkohol_HD.docx description
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Syrer og baser
Indhold	Kernestof: Ingen nye lektier til i dag. Vi skal i gang med syrerne og baserne. (Gen)læs lektien til 8. april. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 158-161 En syre er som nævnt et stof, der kan afgive en hydron, mens en base er et stof, der kan optage en hydron. Med syre- og basereaktioner taler vi altid om reaktioner i vandig opløsning. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 161-171 Bemærk definitionen på pH-værdi. Det er en logaritmefunktion og der er negativt fortegn, se side 164. En pH-værdi er udtryk for koncentrationen af oxoniumioner (H3O+). Jo større koncentrationen bliver, des mindre bliver pH. Vi skal se på sidste halvdel af opgave 122. Bemærk begrebet titrering. En titrering er en metode til bestemmelse af koncentration. Vi skal snart udføre en titrering. Metoden bygger på en kemisk reaktion mellem stoffet, man vil undersøge og et stof, hvis koncentration man kender.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Redoxreaktioner Redoxreaktioner Forløbsplanen findes her.
Indhold	Kernestof: Laboratorieøvelse: Titrering af eddike. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Eddiketitrering_HD.pdf description Eddiketitrering_HD.docx description Prøve i kemi. Alt hidtil gennemgået er emnet for prøven. Læs op på kapitel 4,5,6 og 7. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 172-188 Redoxreaktioner burde være mere kendte. Utroligt mange kemiske reaktioner er faktisk redoxreaktioner. Redoxreaktioner kan være ekstremt energirige. Eksempler på redoxreaktioner er forbrændinger, batterier, rust (korrosion) og fotosyntese. En redoxreaktion er karakteriseret ved, at elektroner skifter ejer. Fra et atom til et andet. Nogle gange ses det tydeligt i form af ladninger, der skifter, men ofte kan det ikke umiddelbart ses på reaktionen, fordi der ikke dannes eller forbruges io Vi skal runde emnet redoxreaktioner af. Afhængigt af situationen vil vi oprette et ekstra modul. Det aftaler vi nærmere, når vi ved mere. Oxidationstal er regnestørrelser, der gør det muligt at holde rede på, hvor elektronerne kommer hen i en redoxreaktion. Oxidationstal gør usynlige ladninger synlige. Når elektroner flytter sig fra et atom til et andet, skabes eller forbruges der ener
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb